Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2422670_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
28. juni 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Lise Troelsen
Sagsnr.: 2021-0030-6127
Dok.:
2005656
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1178 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1178 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1178: Spm. om, hvorfor man ikke har fulgt Konkursrådets anbefaling om at tilknytte en kurator i alle sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1178 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke har fulgt Kon-
kursrådets anbefaling om at tilknytte en kurator i alle sager?”
Svar:
1.
Som det fremgår af min besvarelse af 7. juni 2021 af spørgsmål nr. S
1584, skal de konkursretlige regler være indrettet på en måde, så vi bedst
muligt undgår, at reglerne kan udnyttes til skade for kreditorerne.
Som det endvidere fremgår af den nævnte besvarelse, afgav Konkursrådet i
2018 en udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning til konkurs. Udtalel-
sen indeholder bl.a. et forslag om, at det med henblik på at hindre misbrug
af selskaber ikke skal være muligt at tvangsopløse et selskab, uden at en
likvidator eller en kurator
typisk en advokat
foretager en undersøgelse
af selskabets forhold, herunder om der måtte være begået økonomisk krimi-
nalitet i relation til selskabet.
Som det herudover fremgår af den nævnte besvarelse, vil der skulle findes
den fornødne finansiering, hvis der skal tilknyttes enten en likvidator eller
en kurator i forbindelse med lukningen af flere virksomheder.
Det fremgår i den forbindelse af Konkursrådets udtalelse fra 2018, at Dom-
stolsstyrelsen på daværende tidspunkt beregnede, at merudgifterne ved en
ændring af de gældende regler i overensstemmelse med Konkursrådets for-
slag ville udgøre cirka 24,5 mio. kr. årligt. Justitsministeriet har efterføl-
gende indhentet en opdateret økonomisk beregning fra Domstolsstyrelsen,
hvoraf fremgår, at merudgifterne vil udgøre cirka 54 mio. kr. årligt.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at årsagen til den ændrede økonomiske bereg-
ning navnlig skyldes et øget antal sager ved byretterne, der sluttes, uden at
en likvidator eller en kurator har foretaget en undersøgelse af selskabets for-
hold, den generelle pris- og lønudvikling, og at der i det oprindelige skøn på
cirka 24,5 mio. kr. årligt ikke blev medregnet merudgifter til de konkurska-
rantænesager, som et øget antal konkurssager ved domstolene forventes at
generere.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1178: Spm. om, hvorfor man ikke har fulgt Konkursrådets anbefaling om at tilknytte en kurator i alle sager, til justitsministeren
2.
Som jeg oplyste i min besvarelse af 7. juni 2021 af spørgsmål nr. S 1584,
gør det et stort indtryk på mig, hvis de eksisterede regler ikke i tilstrækkelig
grad hindrer økonomisk kriminalitet. Derfor er jeg også klar til at se for-
domsfrit på alle gode forslag til, hvordan reglerne kan indrettes bedre, her-
under om Konkursrådets anbefaling skal gennemføres.
Side 3/3