REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm., om at kommentere artiklen Gerningsmænd kan få fat i personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 23. maj 2021, vedr. Civilstyrelsen udlevering af dokumenter i forbindelse med regres i en konkret straffesag, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. juni 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2021-0030-6088

Dok.:

1996114

Besvarelse af spørgsmål nr. 1156 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1156 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm., om at kommentere artiklen Gerningsmænd kan få fat i personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 23. maj 2021, vedr. Civilstyrelsen udlevering af dokumenter i forbindelse med regres i en konkret straffesag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1156 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for reglerne om, hvilke stærkt person-

følsomme oplysninger om et offer, som en gerningsperson hen-

holdsvis kan og ikke kan kræve aktindsigt i, idet der henvises til

artiklen

”Gerningsmænd

kan få udleveret dybt personlige oplys-

ninger om ofre” fra jyllands-posten.dk den 22. maj 2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”1.

Når Erstatningsnævnet tilkender erstatning og godtgørelse

til skadelidte (offeret), som har fået personskade som følge af en

straffelovsovertrædelse, udbetales erstatningen og godtgørelse

af staten. Det følger herefter af offererstatningslovens § 17, at

staten indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen. Staten

kan således rette et krav mod skadevolderen (gerningsmanden)

med henblik på, at denne helt eller delvist endeligt afholder den

udgift, som statskassen foreløbig har betalt.

Regressager er civilretlige sager, hvor staten er indtrådt i skade-

lidtes civilretlige erstatningskrav mod skadevolder. Staten op-

træder således som kreditor i sagen, og Civilstyrelsens krav om,

at skadevolder skal godtgøre staten hele eller dele af den erstat-

ning og godtgørelse, der ved Erstatningsnævnets afgørelse er

udbetalt til skadelidte, er derfor ikke en afgørelse i forvaltnings-

lovens forstand. Forvaltningslovens bestemmelser, herunder om

partshøring og partsaktindsigt finder således ikke anvendelse i

regressager.

Skadevolderen er ikke part i Erstatningsnævnets sag vedrørende

skadelidte, og skadevolderen er derfor normalt ikke bekendt

med, at der har verseret en sag for Erstatningsnævnet. Regres-

myndigheden kan endvidere ikke lægge Erstatningsnævnets

vurdering af det erstatningsretlige spørgsmål uprøvet til grund,

men skal tage selvstændig stilling til spørgsmålet. Civilstyrelsen

skal således ved behandlingen af regressagen bl.a. godtgøre over

for skadevolderen, hvorfor styrelsen gør kravet gældende mod

ham (det erstatningsretlige ansvarsgrundlag), og at der er år-

sagssammenhæng mellem skadevolderens handlinger (den

strafbare handling) og den erstatning, der er udbetalt til skade-

lidte, herunder størrelsen af den udbetalte erstatning eller godt-

gørelse.

Side 2/4

Justitsministeriets Lovafdeling har i et notat fra 1998, som siden

da har dannet grundlag for regressagers behandling, konklude-

ret, at regresmyndigheden i de tilfælde, hvor erstatningskravet

ikke er afgjort ved dom, i almindelighed bør give skadevolderen

lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, før der træffes be-

slutning om, hvorvidt der skal rejses regreskrav. Hvis regres-

myndigheden i den forbindelse finder, at det er nødvendigt at

videregive fortrolige oplysninger om skadelidte, kan en sådan

videregivelse ikke anses for uberettiget efter straffelovens §

152.

Det bemærkes, at skadevolders advokat i den i artiklen om-

talte sag har brugt terminologien ”aktindsigt”. Denne termino-

logi er også blevet brugt af skadelidtes repræsentanter og andre,

der har udtalt sig i forbindelse med medieomtalen af sagen, hvor

også partsbegrebet har været anvendt.

I Civilstyrelsens svar på anmodningerne fra skadevolders advo-

kat er der ligeledes brugt terminologien ”aktindsigt”, og styrel-

sen har ved begrundelserne for at undtage dokumenter og oplys-

ninger anvendt formuleringer som almindeligvis også bruges

ved anmodninger om aktindsigt efter forvaltningsloven, ligesom

styrelsen har vedlagt uddrag af forvaltningsloven. Som anført

ovenfor finder forvaltningslovens bestemmelser ikke anven-

delse på regressager, da disse hviler på et civilretligt grundlag.

Civilstyrelsen skal understrege, at den af Civilstyrelsen an-

vendte tilgang til behandling af anmodningerne fra skadevolders

advokat i den konkrete sag ikke har haft indflydelse på, hvilket

materiale og oplysninger, der er udleveret henholdsvis undtaget

fra udlevering til skadevolders advokat.

Civilstyrelsen er ved at præcisere styrelsens interne vejledning

og brevkoncepter for at sikre, at der ikke er tvivl om regelgrund-

laget for udlevering af dokumentation til skadevolder (eller den-

nes repræsentant). Civilstyrelsen vil endvidere opdatere styrel-

sens hjemmeside med yderligere information om regelgrundla-

get.”

Som det fremgår af Civilstyrelsens udtalelse, er statens regreskrav mod

skadevolder et civilretligt krav, og afgørelser vedrørende kravet er derfor

ikke omfattet af forvaltningslovens regler, herunder regler om partsaktind-

sigt og partshøring.

Som det også fremgår af udtalelsen, har Justitsministeriet dog tidligere vur-

deret, at der skal høres i sager om regres, idet skadevolder ikke er part i den

forudgående erstatningssag ved Erstatningsnævnet og derfor kun sjældent

Side 3/4

vil være bekendt med, at der er udbetalt erstatning til skadelidte, og hvordan

erstatningen er beregnet.

For en nærmere beskrivelse af, hvilke oplysninger der skal høres over som

led i behandlingen af en regressag, kan der henvises til den samtidige be-

svarelse af spørgsmål nr. 1153 og 1160 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg.

Side 4/4