REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1160: Spm., om at kommentere den pågældende sag, der omtales i artiklen Gerningsmænd kan få udleveret dybt personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 22. maj 2021, og artiklen Gerningsmænd kan få fat i personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 23. maj 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. juni 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2021-0030-6085

Dok.:

2022009

Besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortro-

ligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners helbredsmæssige

forhold.

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1160: Spm., om at kommentere den pågældende sag, der omtales i artiklen Gerningsmænd kan få udleveret dybt personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 22. maj 2021, og artiklen Gerningsmænd kan få fat i personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 23. maj 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere

artiklen

”Gerningsmænd

kan få

udleveret dybt personlige oplysninger om ofre” fra jyllands-po-

sten.dk den 22. maj 2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”1.

I artiklen omtales en straffesag, hvor en gerningsmand blev

dømt for overtrædelse af straffeloven. Efterfølgende har offeret

søgt om og fået tilkendt erstatning og godtgørelse af Erstat-

ningsnævnet i medfør af offererstatningsloven. Civilstyrelsen

har dernæst gjort regreskrav gældende mod gerningsmanden,

som har anmodet om dokumentation for kravet.

Når Erstatningsnævnet tilkender erstatning og godtgørelse til

skadelidte (offeret), som har fået personskade som følge af en

straffelovsovertrædelse, udbetales erstatningen og godtgørelse

af staten. Det følger herefter af offererstatningslovens § 17, at

staten indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen (regres).

Staten kan således rette et krav mod skadevolderen (gernings-

manden) med henblik på, at denne helt eller delvist endeligt af-

holder den udgift, som statskassen foreløbig har betalt.

Hensynet bag offererstatningsloven er således, at ofret ikke selv

skal rette et civilretligt erstatningskrav mod og have kontakt

med den, der har forårsaget personskade ved en strafbar hand-

ling. Det er overladt til staten at rette et eventuelt krav mod ska-

devolderen. Der er således to selvstændige sager

–

en erstat-

ningssag i Erstatningsnævnet, hvor skadelidte og staten ved Er-

statningsnævnet er sagens parter, og en regressag i Civilstyrel-

sen, som vedrører forholdet mellem staten ved Civilstyrelsen og

skadevolderen.

Ved regressagsbehandlingen skal Civilstyrelsen foretage en

selvstændig juridisk vurdering af, om de erstatningsretlige be-

tingelser for at gøre krav gældende mod skadevolderen er op-

fyldt, og dette skal kunne dokumenteres over for skadevolder.

Civilstyrelsen skal således ved behandlingen af regressagen

bl.a. kunne godtgøre over for skadevolderen, hvorfor styrelsen

gør kravet gældende mod denne (det erstatningsretlige ansvars-

grundlag), og at der er årsagssammenhæng mellem skadevolde-

rens handlinger (den strafbare handling) og den erstatning, der

er udbetalt til skadelidte, herunder størrelsen af den udbetalte

Side 2/7

erstatning eller godtgørelse. Civilstyrelsen skal, hvis skadevol-

deren ikke anderkender kravet, og styrelsen fastholder sit krav

mod denne, kunne løfte bevisbyrden for skadevolderens erstat-

ningsansvar ved en civil retssag.

Når der foreligger en straffedom, er det sjældent spørgsmålet

om, at skadevolder har foretaget en erstatningspådragende hand-

ling, som giver anledning til indsigelser

–

og anmodning om do-

kumentation

–

fra skadevolderen. Den indsigelse, der typisk gø-

res gældende fra skadevolderen er erstatningens størrelse, og om

der er sammenhæng mellem skadevolderens handling og skade-

lidtes skader, eller om andre, herunder eventuelle eksisterende

forhold hos skadelidte, kan have betydning for skadelidtes sam-

lede fysiske og/eller psykiske helbredstilstand.

Som anført ovenfor er selve erstatningssagen i forhold til skade-

lidte og regressagen i forhold til skadevolder to selvstændige sa-

ger. Det følger af forarbejderne til offererstatningsloven og be-

kendtgørelse om Erstatningsnævnets behandling af ansøgninger

om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, at skadevolde-

ren ikke er part i Erstatningsnævnets sag vedrørende skadelidte.

Skadevolderen er derfor normalt ikke bekendt med, at der har

verseret en sag for Erstatningsnævnet som følge af dennes straf-

bare handling, og skadevolderen er derfor heller ikke bekendt

med, hvilke oplysninger Erstatningsnævnet har lagt vægt på ved

tilkendelsen af erstatning og godtgørelse, herunder oplysninger

om skadelidtes helbredstilstand.

Justitsministeriets Lovafdeling har i et notat fra 1998, som siden

har dannet grundlag for regressagers behandling, konkluderet,

at regresmyndigheden i de tilfælde, hvor erstatningskravet ikke

er afgjort ved dom, i almindelighed bør give skadevolderen lej-

lighed til at fremkomme med en udtalelse, før der træffes beslut-

ning om, hvorvidt der skal rejses regreskrav. Hvis regresmyn-

digheden i den forbindelse finder, at det er nødvendigt at vide-

regive fortrolige oplysninger om skadelidte, kan en sådan vide-

regivelse ikke anses for uberettiget efter straffelovens § 152.

Civilstyrelsen overtog regresområdet fra landets politikredse

den 1. januar 2021. Civilstyrelsen fik ved overtagelsen af områ-

det oplyst fra Kammeradvokaten, som fører civile retssager om

regres på vegne af staten, at ca. 85 pct. af alle regressager ender

med en udeblivelsesdom, og at der i udeblivelsesdommene

–

hvor skadevolder ikke møder og bestrider statens krav

–

ikke er

behov for at fremlægge al dokumentation for at få en dom for

kravet mod skadevolderen.

På den baggrund

–

og af hensyn til kun at udlevere de fortrolige

oplysninger om skadelidte, som er nødvendige for at inddrive

Side 3/7

kravet

–

valgte styrelsen en to-ledet proces, hvor styrelsen i før-

ste henvendelse til skadevolder præsenterer statens krav og do-

kumentationen i et referatformat, dvs. uden at udlevere konkrete

oplysninger. Styrelsen oplyser f.eks., at grundlaget for kravet er

Erstatningsnævnets afgørelse af xx, lægeerklæring af xx og ud-

talelse af xx fra Patienterstatningen om erhvervsevnetab mv.

Det er således kun i sager, hvor skadevolder anmoder om det, at

der udleveres underliggende dokumentation. Der skal kun udle-

veres de fortrolige oplysninger om skadelidte, som Civilstyrel-

sen vurderer, er nødvendige for at kunne løfte bevisbyrden i en

civil retssag.

I den konkrete sag, der omtales i artiklen, anmodede skade-

volder om dokumentation i regressagen efter Civilstyrelsens

indledende brev, hvor der blev orienteret om, at Erstatningsnæv-

net havde tilkendt skadelidte den maksimale godtgørelse for

svie og smerte. Svie og smerte er godtgørelse for sygedage som

følge af skaden, så længe man undergår en vis form for behand-

ling.

Den samlede regressag er på i alt 621 sider. Herfra blev der ud-

leveret 203 sider til skadevolders advokat, hvoraf de 135 sider

var dom- og retsbøger fra by- og landsrettens behandling af

straffesagen. Civilstyrelsen vurderede således, at der herudover

var i alt 68 sider i regressagen, som var relevante for det kon-

krete krav mod skadevolderen. I de 68 sider blev der undtaget

en række ikke-relevante, herunder fortrolige, oplysninger som

f.eks. skadelidtes cpr.nr., adresse og telefonnummer. Skadevol-

deren søgte efterfølgende aktindsigt i den samlede regressag.

Denne anmodning blev afslået, da de resterende dokumenter og

oplysninger efter Civilstyrelsens vurdering ikke havde betyd-

ning for sagens afgørelse, samt at skadevolders interesse i at få

kendskab til disse oplysninger fandtes at burde vige for afgø-

rende hensyn til private interesser.

[Udskilt til fortroligt bilag]

Som det fremgår ovenfor, har Civilstyrelsen i den konkrete sag

udleveret oplysninger, som ikke i sig selv er fortrolige, men som

burde være undtaget i det materiale, der blev udleveret til ska-

devolders advokat, da oplysningerne ikke er nødvendige for, at

skadevolder kan forholde sig til statens krav. Civilstyrelsen be-

klager, at der i den konkrete sag er blevet udleveret oplysninger,

der burde have været undtaget.

På baggrund af den konkrete sag har Civilstyrelsen ændret sine

interne retningslinjer for behandling af skadevolders (dennes re-

præsentants) anmodninger om dokumentation. Styrelsen vil så-

ledes have et øget fokus på, at der alene udleveres de oplysnin-

ger til skadevolder, som er nødvendige for, at skadevolder kan

Side 4/7

forholde sig til det rejste krav. Derudover vil styrelsen have fo-

kus på, at visse typer af oplysninger, der ikke i sig selv er for-

trolige, altid undtages. Det gælder bl.a. adresser, e-mailadresser

og telefonnumre på f.eks. fagpersoner og andre bipersoner.

Den konkrete sag har endvidere givet anledning til, at Erstat-

ningsnævnets sekretariat, herunder på Erstatningsnævnets

hjemmeside, har opdateret og uddybet information til skadelidte

om, hvilke oplysninger om skadelidtes forhold, der vil kunne

være nødvendige at udlevere til skadevolderen i forbindelsen

med den efterfølgende behandling af statens regreskrav mod

skadevolderen.

Det fremgår af artiklen, at skadevolderen i den konkrete sag

var meddelt et tilhold mod at kontakte skadelidte.

Civilstyrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke automatisk har ad-

gang til oplysninger om polititilhold. Kun i sager, hvor polititil-

holdet fremgår af dombogen, eller hvor skadelidte har givet op-

lysning om polititilholdet til Civilstyrelsen, vil styrelsen have

adgang til oplysning herom. I den konkrete sag modtog Civil-

styrelsen først oplysning om tilholdet i forbindelse med Jyl-

lands-Postens henvendelse om sagen primo maj 2021, og efter

at dokumentation for kravet var sendt til skadevolders advokat

medio februar 2021.

Erstatningsnævnets sekretariat har i den ovenfor nævnte opda-

terede information til skadelidte tilføjet en opfordring til skade-

lidte om at henvende sig til Civilstyrelsen, hvis der er særlige

forhold, som skadelidte ønsker, at Civilstyrelsen skal være op-

mærksom på i forbindelse med behandlingen af regressagen.

Det kan f.eks. være oplysning om, at skadevolder er meddelt et

tilhold mod at kontakte skadelidte.

Det vil imidlertid ikke være en hensigtsmæssig løsning at stille

krav om, at styrelsen skal underrettes automatisk fra politiet om

et polititilhold. En sådan ordning vil kunne medføre, at Civilsty-

relsen vil komme til at modtage oplysninger om tilhold i alt for

mange sager, hvor der ikke er søgt om erstatning efter offerer-

statningsloven og som følge heraf en regressag.

Civilstyrelsen mener endvidere ikke, at det vil være hensigts-

mæssigt, hvis styrelsen i hvert tilfælde skulle forespørge politiet,

om der er et tilhold. Civilstyrelsen vil i stedet fremover, hvis

straffesagens karakter giver anledning hertil, rette henvendelse

til politiet med henblik på at få oplyst, om der eventuelt forelig-

ger et tilhold. Det vil f.eks. kunne være aktuelt, hvis det fremgår

af en sag om vold eller seksualforbrydelse, at der har været et

nu ophørt forhold mellem straffesagens parter, eller i en sag som

den, der er omtalt i artiklen.

Side 5/7

Jyllands-Postens artikel kaster lys over en ulykkelig sag. Ofre er i en sær-

ligt sårbar situation, og derfor er det helt centralt for mig, at vores retssystem

sætter ofrene og deres behov først. Det er derfor også min klare forventning,

at Civilstyrelsen i videst muligt omfang tager hensyn til ofrene og deres på-

rørende, når Civilstyrelsen varetager sin opgave med at inddrage erstat-

ningskrav hos gerningsmænd. Det gælder selvfølgelig også i den konkrete

sag, hvor det må være dybt krænkende for offeret og offerets nærmeste på-

rørende, at personlige oplysninger udleveres til gerningsmanden.

Som beskrevet i Civilstyrelsens bidrag, bør der i forbindelse med behand-

lingen af regressager udelukkende udleveres de oplysninger til gernings-

manden, der er nødvendige for, at gerningsmanden kan tage stilling til det

krav, der rejses mod vedkommende. Det kan være nødvendigt at udlevere

f.eks. lægelige oplysninger, men det skal selvfølgelig kun ske i det omfang,

det er nødvendigt.

Civilstyrelsen har i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag udle-

veret oplysninger til gerningsmanden, som ikke skulle have været udleveret,

fordi de ikke var nødvendige for at tage stilling til kravet. Det er selvsagt

meget beklageligt i så alvorlig en sag.

Sagen har fået Civilstyrelsen til at gennemgå sine retningslinjer og procedu-

rer for udlevering af oplysninger til gerningsmanden for at sikre, at der frem-

over udelukkende udleveres de nødvendige oplysninger, og at offeret bliver

ordentligt informeret om, hvad der kan blive udleveret. Civilstyrelsen vil

samtidig fremover oplyse offeret om, at offeret har mulighed for at indsende

oplysninger til Civilstyrelsen. Det kan være, hvis der er særlige forhold i

sagen, herunder f.eks. oplysninger om tilhold. Civilstyrelsen vil endvidere

fremover selv rette henvendelse til politiet med henblik på at få oplysning

om eventuelle polititilhold, hvis sagens omstændigheder giver anledning til

det.

Jeg kan i øvrigt ud fra omtalen af sagen forstå, at sagen er blevet anmeldt til

politiet og Datatilsynet for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne. Jeg vil

derfor afvente afslutningen af disse sager og på baggrund heraf overveje,

om sagen giver anledning til yderligere handling.

Side 6/7

Det bemærkes, at det notat, som Civilstyrelsen henviser til i sit bidrag, er

vedlagt besvarelsen.

Side 7/7