REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1160: Spm., om at kommentere den pågældende sag, der omtales i artiklen Gerningsmænd kan få udleveret dybt personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 22. maj 2021, og artiklen Gerningsmænd kan få fat i personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 23. maj 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. juni 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2021-0030-6093

Dok.:

1996382

Besvarelse af spørgsmål nr. 1160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1160 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1160: Spm., om at kommentere den pågældende sag, der omtales i artiklen Gerningsmænd kan få udleveret dybt personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 22. maj 2021, og artiklen Gerningsmænd kan få fat i personlige oplysninger om ofre, Jyllands-Posten.dk, den 23. maj 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere den pågældende sag, der omtales i

artiklen ”Gerningsmænd

kan få udleveret dybt personlige oplys-

ninger om ofre”, Jyllands-Posten.dk,

den 22. maj 2021, og ar-

tiklen ”Gerningsmænd kan få fat i personlige

oplysninger om

ofre”, Jyllands-Posten.dk,

den 23. maj 2021, og herunder for-

holde sig til:

1) Om lovgivningen i den pågældende sag er overholdt?

2) Om ministeren vil sikre, at Civilstyrelsen fremover indhenter

oplysninger om tilhold mod gerningsmanden og tilsikrer, at

adresser er ekstraheret?

3) forklare, om alle de 69 dokumenter, som er udleveret i den

pågældende sag, er nødvendige for en erstatningssags behand-

ling, herunder specifik oplyse om psykolograpporten er relevant

for erstatningsspørgsmålet?

Vil ministeren ligeledes redegøre for, hvilke oplysninger, der ty-

pisk skal indhentes til brug for behandling af en erstatningssag?”

Svar:

Der henvises generelt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1153

og nr. 1158 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om, hvilke

oplysninger der typisk skal indhentes til brug for behandling af en erstat-

ningssag, indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”I

forhold til spørgsmålet om, hvilke oplysninger, der typisk

indhentes til brug for behandling af en erstatningssag, så forstås

spørgsmålet på den måde, at spørgeren ønsker svar på, hvilket

materiale skadelidte skal indsende til Erstatningsnævnet i for-

bindelse med en ansøgning om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser.

Ved Erstatningsnævnets behandling af en ansøgning om erstat-

ning fra skadelidte vil Erstatningsnævnet anmode om dokumen-

tation for de fremsatte krav, i det omfang, at dokumentationen

ikke er indsendt sammen med ansøgningen. Erstatningsnævnet

kan tilkende erstatning og godtgørelse i medfør af offererstat-

ningsloven og erstatningsansvarsloven, som indeholder flere be-

stemmelser om erstatningskrav, som ansøgeren har mulighed

for at søge om. Det kan f.eks. være godtgørelse for svie og

smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erstatning for hel-

bredelsesudgifter, godtgørelse for varigt mén og erstatning for

tab af erhvervsevne.

Side 2/3

Det er forskelligt, hvilken type dokumentation der skal fore-

ligge. Det afhænger af, hvilket erstatningskrav ansøgeren har

fremsat.

Den nødvendige dokumentation kan f.eks. være lægeerklærin-

ger, der dokumenterer skadens omfang, sygemelding og be-

handling som følge af en skade. Sammen med lægeerklæringen

indhentes ofte kopi af ansøgers lægejournal med henblik på en

vurdering af, om indholdet i lægeerklæringen stemmer overens

med lægens notater i journalen. Lægejournalen kan endvidere

være afgørende til belysning af, om ansøgerens helbredsproble-

mer skyldes andre forhold end den skade, som Erstatningsnæv-

net behandler. Lægeerklæringen og lægejournalen vil endvidere

blive brugt til at dokumentere, hvorvidt skaden har givet varige

følger.

Hvis der er tale om et økonomisk tab, skal der indhentes doku-

mentation for, i hvilket omfang der er lidt et tab. Det kan f.eks.

være regninger for udført psykologbehandling. Typisk indhen-

tes også henvisningen fra lægen, idet denne kan dokumentere,

at behandlingen har været nødvendig, og det vil ofte fremgå,

hvorvidt lægen har henvist til den pågældende behandling som

følge af den skade, Erstatningsnævnet behandler.

Har ansøgeren lidt et økonomisk tab i form af tabt arbejdsfortje-

neste, indhentes f.eks. lønsedler fra før skaden og lønsedler fra

arbejdsgiver efter skaden. Viser det sig, at ansøgeren ikke læn-

gere kan være på arbejdsmarkedet i samme omfang som før ska-

den, indhentes typisk en redegørelse fra ansøgeren om dennes

erhvervsmæssige situation før og efter skaden. Desuden indhen-

tes kopi af ansøgerens årsopgørelser fra før og efter skaden samt

kopi af ansøgerens kommunale sag vedrørende beskæftigelses-

situationen til belysning af, om ansøgerens erhvervsevne er af-

klaret kommunalt.

Er der tale om en arbejdsskadesag, som også er en straffelovs-

overtrædelse, er det almindelig praksis at indhente arbejdsska-

desagens akter fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det vil

bl.a. være afgørelserne om godtgørelse for varigt mén og erstat-

ning for tab af erhvervsevne fra arbejdsskadesagen, som kan få

betydning for nævnets tilkendelse af erstatning og godtgørelse.”

Side 3/3