REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om hæftelsen for de forurettede, som anklagemyndigheden ikke er gået i retten med, i sagskomplekset, der bl.a. indeholder politiets journalnummer 01LC-76141-02878-19, jf. dommen fra retten i Lyngby nr. 1-5879/2019, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. december 2020

Formueretskontoret

Rune Bæk Krogh

2020-0030-4917

1721588

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om hæftelsen for de forurettede, som anklagemyndigheden ikke er gået i retten med, i sagskomplekset, der bl.a. indeholder politiets journalnummer 01LC-76141-02878-19, jf. dommen fra retten i Lyngby nr. 1-5879/2019, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse antallet af forurettede og anklagerens be-

grundelse for kun at gå i retten med få af tilfældene i sagskom-

plekset, der bl.a. indeholder politiets journalnummer 01LC-

76141-02878-19, jf. dommen fra retten i Lyngby nr. 1-

5879/2019?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

advokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Statsadvokaten i København, der har indhentet en ud-

talelse fra Nordsjællands Politi, som bl.a. har oplyst følgende:

Overordnet beskrivelse af sagskomplekset med j.nr. O1LC-

76141-02878-19

I juli 2019 indledte Nordsjællands Politi en efterforskning ved-

rørende j.nr. O1LC-76141-02878-l9 under projektnavnet

“Golddigger”. Baggrunden var, at Nordsjællands Politi havde

modtaget en række anmeldelser om, at flere personer ringede til

forskellige forurettede og franarrede dem deres NemiD-oplys-

ninger mv., hvorefter de forurettedes NemiD-oplysninger blev

misbrugt til databedragerier, f.eks. ved at tømme bankkonti via

netbank, oprette lån og købe ting på kredit i de forurettedes

navne.

På grund af sagens forventede omfang og kompleksitet blev der

fra begyndelsen sat fire efterforskere på sagen samt tilknyttet en

specialanklager til at bistå politiet med indhentelse af kendelser

mv.

Efterforskningen omfattede indledningsvist forhold begået mod

15 forurettede. Der var i alle tilfælde tale om misbrug af oplys-

ninger fra fysiske personer. I perioden fra december 2019 til fe-

bruar 2020 blev der begået yderligere bedrageriforhold af tre af

de fem tiltalte, hvorfor antallet af forurettede steg fra 15 til 47

fysiske personer. Samlet set indeholder sagskomplekset fem til-

talte.

De enkelte sager i sagskomplekset

Den 2. august 2019 blev den første af i alt fem personer an-

holdt og varetægtsfængslet.

Personen blev dømt den 20. december 2019 ved Retten i Lyngby

(nr. 1-5879/2019).

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, hvor sagen blev

fremmet i forhold til 12 forurettede (fysiske personer). Personen

var oprindeligt sigtet for forhold, der vedrørte 15 forurettede,

men det var anklagemyndighedens vurdering, at det ikke mod

den dømtes benægtelse kunne bevises uden for en hver rimelig

tvivl, at han var skyldig i bedrageri/databedrageri i forhold til tre

af de forurettede, hvorfor forholdene blev frafaldet i retten.

Anklagemyndigheden nedlagde på vegne af de forurettede fysi-

ske personer og juridiske personer (banker mv.) erstatningskrav

i sagen. Retten tilkendte tre af de forurettede fysiske personer

erstatning for dele af deres krav. Spørgsmålet om erstatning blev

udskudt til civilt søgsmål for så vidt angår de øvrige krav. Dette

skyldtes, at det for disse krav ikke var afklaret, om erstatningen

skulle tilfalde den fysiske person eller den juridiske person.

Retten lagde i relation til de fremsatte erstatningskrav, som ikke

blev taget under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1,

vægt på, at det ikke fremgår af det materiale, der blev fremlagt

i retten, om erstatningskravene for optagne lån tilkommer ban-

kerne eller de forurettede privatpersoner. De øvrige erstatnings-

krav, som retten tog til følge, vedrørte forhold, hvor den tiltalte

uberettiget havde hævet/overført et beløb fra forurettedes bank-

konto, hvorved den forurettede privatperson led et tilsvarende

formuetab.

Den anden af de fem tiltalte blev den 5. november 2019 dømt

ved Retten i Lyngby.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag og fremmet i forhold

til 11 ud af 15 forurettede fysiske personer i sagskomplekset. I

forhold til de øvrige fysiske forurettede, var det anklagemyndig-

hedens vurdering, at det ikke uden for enhver rimelig tvivl

kunne bevises, at den dømte var skyldig i bedrageri/databedra-

geri mod de 4 forurettede.

Anklagemyndigheden nedlagde ikke erstatningskrav på vegne

af de forurettede, bl.a. fordi anklagemyndigheden vurderede, at

det ville være til væsentlig ulempe at medtage erstatningskra-

vene, jf. retsplejelovens § 991, stk. 2, jf. stk. 1.

Den 30. juni 2020 blev den tredje af de fem tiltalte i sagskom-

plekset dømt ved Retten i Lyngby. Sagskomplekset omfattede

på dette tidspunkt 47 forurettede fysiske personer, idet en række

bedragerier begået i perioden december 2019 til februar 2020

indgik i komplekset.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag ved Retten i Lyngby,

hvor sagen blev fremmet i forhold til 17 forurettede fysiske per-

soner i sagskomplekset. Alle forholdene var begået i perioden

december 2019 til februar 2020. I forhold til de 30 øvrige fysiske

forurettede i sagskomplekset var det anklagemyndighedens vur-

dering, at det ikke kunne bevises uden for en hver rimelig tvivl,

at den dømte deltog i bedragerierne begået før december 2019.

Under sagens behandling i retten forsøgte anklagemyndigheden

at nedlægge erstatningskrav på vegne af de forurettede fysiske

personer og juridiske personer (banker mv.). Behandlingen af de

mange erstatningskrav vanskeliggjorde dog behandlingen af

straffesagen og kunne derfor ikke ske uden væsentlig ulempe.

Efter drøftelser mellem anklageren og retsformanden anmodede

retten anklagemyndigheden om ikke at fremsætte erstatnings-

krav i sagen og tilkendegav samtidig, at de krav, hvor det ikke

var afklaret, om erstatningen skulle tilfalde den fysiske person

eller den juridiske person, måtte forventes udskudt til civilt

søgsmål, hvilket drejede sig om størstedelen af erstatningskra-

vene. Anklagemyndigheden traf derfor i overensstemmelse med

rettens anmodning beslutning om ikke at nedlægge erstatnings-

krav på vegne af de forurettede, jf. retsplejelovens § 991, stk. 2,

jf. stk. 1.

Den 10. august 2020 blev den fjerde af de fem tiltalte i

sagskomplekset dømt ved Retten i Lyngby. Sagen blev behand-

let som en tilståelsessag og fremmet i forhold til 16 forurettede

fysiske personer i sagskomplekset. Alle forholdene var begået i

perioden december 2019 til februar 2020. I forhold til de 31 øv-

rige fysiske forurettede var det anklagemyndighedens vurde-

ring, at det ikke kunne bevises uden for enhver rimelig tvivl, at

den dømte havde deltaget i bedragerierne begået før medio de-

cember 2019.

Under sagens behandling i retten blev der af anklagemyndighe-

den nedlagt erstatningskrav på vegne af de forurettede, som

havde anmodet herom. I dommen henskød retten alle erstat-

ningskrav til civilt søgsmål.

Retten lagde herved bl.a. vægt på, at det ikke fremstår tilstræk-

keligt klart, om erstatningskravene tilkommer de forurettede pri-

vatpersoner eller bankerne, der i flere tilfælde ses at have forbe-

holdt deres ret mod forurettede privatpersoner. Retten lagde

endvidere vægt på, at anklagemyndigheden ikke havde fremsat

krav vedrørende mange af de øvrige forurettede.

Den 2. oktober 2020 blev den sidste af de fem tiltalte i

sagskomplekset dømt ved Retten i Lyngby.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, og fremmet i for-

hold til 12 ud af samlet 47 forurettede fysiske personer. I forhold

til de øvrige 35 forurettede fysiske personer var det anklage-

myndighedens vurdering, at det mod den dømtes benægtelse

ikke kunne bevises uden for en hver rimelig tvivl, at han var

skyldig i bedrageri/databedrageri mod disse forurettede, bl.a.

fordi han blev varetægtsfængslet ultimo december 2019.

Forud for hovedforhandlingen i sagen var spørgsmålet om de

forurettedes erstatningskrav drøftet på et forberedende retsmøde

med retten og forsvareren. Retten ønskede, at anklagemyndig-

heden skulle udarbejde et omfattende materiale omkring erstat-

ningskravene i sagen og tilkendegav samtidig, at på baggrund af

de øvrige domme i sagskomplekset måtte det forventes, at de

krav, hvor det ikke var afklaret, om erstatningen skulle tilfalde

den fysiske person eller den juridiske person, ville blive udskudt

til civilt søgsmål, hvilket udgjorde hovedparten af erstatnings-

kravene. Anklagemyndigheden vurderede på den baggrund, at

det ville være til væsentlig ulempe at medtage erstatningskrav

under sagen, jf. retsplejelovens § 991, stk. 2, jf. stk. 1.

Som det fremgår af ovenstående vurderede retten, at største-

delen af de fremsatte erstatningskrav skulle udskydes til et civilt

søgsmål. Spørgsmålet om erstatning i disse sager vil i givet fald

skulle behandles ved en civilretlig sag. Det er på den baggrund

ikke muligt for Rigsadvokaten at redegøre for hæftelsen i de

konkrete sager, herunder om kravet tilkommer banken eller den

fysiske forurettede.

Rigsadvokaten kan endvidere ikke redegøre for hæftelsen i kon-

krete sager, som anklagemyndigheden efter en konkret bevis-

vurdering valgte at frafalde, idet erstatningskravene i disse sager

følger det strafferetlige forhold og dermed ikke er blevet be-

handlet i retten. Der er således ikke taget særskilt stilling til hæf-

telsen i de enkelte sager, som skal afklares ved et civilt søgsmål.

For så vidt angår de erstatningskrav, som ikke har været indbragt

for retten i forbindelse med de konkrete straffesager, f.eks. er-

statningskravene i de sager, der blev afgjort ved Lyngby Rets

dom af 5. november 2019, kan Rigsadvokaten heller ikke rede-

gøre for hæftelsen, idet anklagemyndigheden i en sådan proces

ikke tager stilling til de erstatningsretlige spørgsmål og dermed

hæftelsen i de konkrete sager. Der er således heller ikke i disse

sager taget særskilt stilling til hæftelsen i de enkelte sager, som

skal afklares ved et civilt søgsmål.

Spørgsmålet om hæftelse for optagne lån er således en civilretlig

problemstilling, som henhører under domstolenes kompetence.

Statsadvokaten i København har supplerende oplyst, at der ikke

på nuværende tidspunkt ses at være registreret ankesager hos

Statsadvokaten i København med relation til det pågældende

sagskompleks.

Rigsadvokaten kan tilslutte sig udtalelserne fra henholdsvis

Nordsjællands Politi og Statsadvokaten i København.”

Justitsministeriet kan endvidere henvise til ministeriets besvarelse af 11.

november 2020 af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.