REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1157: Spm. om at ændre reglerne, sådan at en gerningsmand ikke kan få indsigt i et offers dybt personlige oplysninger fra psykologsamtaler, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. juni 2021

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2021-0030-6089

Dok.:

1996128

Besvarelse af spørgsmål nr. 1157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1157 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1157: Spm. om at ændre reglerne, sådan at en gerningsmand ikke kan få indsigt i et offers dybt personlige oplysninger fra psykologsamtaler, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren være med til at ændre reglerne, sådan at en ger-

ningsmand ikke kan få indsigt i et offers dybt personlige oplys-

ninger fra psykologsamtaler, idet der henvises til artiklen

”Ger-

ningsmænd kan få udleveret dybt personlige oplysninger om

ofre” fra jyllands-posten.dk den 22. maj 2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”For så vidt angår de gældende regler for behandling af statens

regreskrav mod skadevolderen, når der er udbetalt erstatning og

godtgørelse efter offererstatningsloven, henvises til den samti-

dige besvarelse af spørgsmål nr. 1156 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg.

Som det fremgår heraf, skal Civilstyrelsen ved behandlingen af

regressagen bl.a. kunne godtgøre over for skadevolderen, hvor-

for styrelsen gør kravet gældende mod ham (det erstatningsret-

lige ansvarsgrundlag), og at der er årsagssammenhæng mellem

skadevolderens handlinger (den strafbare handling) og den er-

statning, der er udbetalt til skadelidte, herunder størrelsen af den

udbetalte erstatning eller godtgørelse. Civilstyrelsen skal, hvis

skadevolderen ikke anderkender kravet, og styrelsen fastholder,

at skadevolderen skal godtgøre statskassen, kunne løfte bevis-

byrden for skadevolderens erstatningsansvar ved en civil rets-

sag.

Når der foreligger en straffedom, er det sjældent spørgsmålet

om, at skadevolder har foretaget en erstatningspådragende hand-

ling, som giver anledning til indsigelser fra skadevolderen. Den

indsigelse, der typisk gøres gældende fra skadevolderen er er-

statningens størrelse og, om der er sammenhæng mellem skade-

volderens handling og skadelidtes skader, eller om andre, her-

under eventuelle eksisterende forhold hos skadelidte, kan have

betydning for skadelidtes samlede fysiske og/eller psykiske hel-

bredstilstand.

For at kunne løfte beviset vil Civilstyrelsen f.eks. kunne være

nødt til at fremlægge oplysninger om skadelidtes sygdomshisto-

rik. Disse oplysninger vil typisk fremgå af en lægejournal eller

en erklæring fra en psykolog eller psykiater.

Side 2/3

Hvis der indføres en lovbestemmelse om, at en gerningsmand i

forbindelse med en regressag mod denne ikke kan få indsigt i

personlige oplysninger fra psykologsamtaler, som er nødven-

dige for, at Civilstyrelsen på statens vegne kan godtgøre, at ska-

delidte (offerets) helbredstilstand alene skyldes gerningsman-

dens handlinger, vil det efter Civilstyrelsens vurdering i meget

væsentlig grad begrænse statens muligheder for at få dom for,

at gerningsmanden skal godtgøre staten den udbetalte erstatning

og godtgørelse.

Kammeradvokaten, som fører retssagerne om regres på vegne

af staten, har oplyst, at ca. 85 pct. af alle sagsanlæg om regres

efter offererstatningsloven ender med en udeblivelsesdom. I

disse sager

–

hvor skadevolder ikke møder og bestrider statens

krav

–

er der ikke behov for at fremlægge al dokumentation for

at få en dom for kravet mod skadevolderen. En bestemmelse af

den karakter, der foreslås i spørgsmålet, må således forventes at

kunne få betydning i op til ca. 15 pct. af de regressager, hvor

skadevolder bestrider det af Civilstyrelsen fremsatte krav under

en retssag.”

Som det fremgår af Civilstyrelsens udtalelse, kan en lovændring, hvoref-

ter Civilstyrelsen helt afskæres fra at udlevere personlige oplysninger fra

psykologsamtaler, resultere i, at statens muligheder for at inddrage erstat-

ningskrav hos gerningsmanden bliver væsentligt begrænset. Hvis staten

ikke kan løfte bevisbyrden for det rejste krav, kan det i sidste ende resultere

i, at gerningsmanden slipper for at betale erstatningen.

Civilstyrelsen skal alene udlevere de oplysninger, der er nødvendige for, at

gerningsmanden kan tage stilling til det rejste krav. Helbredsoplysninger

kan være nødvendige at udlevere, hvis staten skal kunne løfte bevisbyrden

for det rejste krav. Det er Justitsministeriets vurdering, at de nuværende reg-

ler rammer den rette balance mellem hensynet til offeret og hensynet til sta-

tens mulighed for at indkræve erstatningskrav hos gerningsmanden.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, har Civilstyrelsen i den konkrete sag dog

udleveret oplysninger, herunder kontaktoplysninger mv., som ikke skulle

have være udleveret. Det er selvsagt meget beklageligt i så alvorlig en sag.

Side 3/3