Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2415681_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2021
Sikkerhedskontor I
Evin Botansen
2021-0030-6080
1995112
Besvarelse af spørgsmål nr. 1151 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1151 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1151: Spm. om, hvorfor Justitsministeriet som led i Taskforcens arbejde kun har anmodet PET om en sikkerhedsmæssig vurdering af de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn i lejrene, og om Taskforcen, Justitsministeriet eller PET påtænker at foretage sikkerhedsvurderinger af de resterende børn og deres mødre, der sidder fanget i al-Hol og al-Roj, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1151 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor Justitsministeriet
som led i Taskforcens arbejde kun har anmodet PET om
en sikkerhedsmæssig vurdering af de tre kvinder med
dansk statsborgerskab og deres børn i lejrene, og om Ta-
skforcen, Justitsministeriet eller PET påtænker at foretage
sikkerhedsvurderinger af de resterende børn og deres
mødre, der sidder fanget i al-Hol og al-Roj?”
Svar:
Der blev den 30. marts 2021 indgået en aftale mellem regeringen,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om at nedsætte en hurtigtarbejdende
tværministeriel task force, der skulle afdække, om evakuering af dan-
ske børn i de syriske lejre uden deres forældre på baggrund af en in-
dividuel vurdering ville kunne gennemføres på en sikkerhedsmæssigt
forsvarlig måde og inden for rammerne af Danmarks konventions-
mæssige forpligtelser. Målet var, at børn af danske forældre kunne
komme til Danmark hurtigst muligt.
Task forcens afrapportering viser, at forværringen af den humanitære
og sikkerhedsmæssige situation i lejrene i det nordøstlige Syrien
særligt i al-Hol-lejren
gradvist er blevet forværret og siden årsskiftet
har taget fart.
Afrapporteringen viser også, at det i udgangspunktet er retligt muligt
at tilbyde evakuering af danske børn til Danmark uden deres mødre
inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. I
praksis må det dog anses for vanskeligt at gennemføre en sådan eva-
kuering inden for en kortere tidshorisont, særligt på grund af mang-
lende vilje til at give samtykke hertil fra mødrene og lokaladministra-
tionen.
Samtidig er fremtidsperspektiverne for lejrene usikre, og der har under
task forcens fact finding-mission været signaler fra den kurdiske lo-
kaladministration om en mulig snarlig tilbagesendelse af kvinder, som
lokaladministrationen ikke forventer at kunne retsforfølge. Det er
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1151: Spm. om, hvorfor Justitsministeriet som led i Taskforcens arbejde kun har anmodet PET om en sikkerhedsmæssig vurdering af de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn i lejrene, og om Taskforcen, Justitsministeriet eller PET påtænker at foretage sikkerhedsvurderinger af de resterende børn og deres mødre, der sidder fanget i al-Hol og al-Roj, til justitsministeren
uklart, hvor lang tid endnu lokaladministrationen ønsker at tilbage-
holde kvinderne.
På denne baggrund anmodede Justitsministeriet Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET) om at udarbejde om en sikkerhedsmæssig vurde-
ring af en samlet håndtering af de tre kvinder med dansk statsborger-
skab og deres børn i lejrene.
Det skyldes, at danske statsborgere
i modsætning til personer uden
dansk statsborgerskab
i en situation, hvor de måtte komme på fri fod
i konfliktzonen, alt andet lige må forventes at søge mod Danmark,
hvor de kan indrejse og opholde sig lovligt.
Det er PET’s samlede sikkerhedsmæssige vurdering, at det på nuvæ-
rende tidspunkt vil være mest hensigtsmæssigt at evakuere de tre kvin-
der med dansk statsborgerskab i lejrene og deres børn.
Det er en vurdering, som regeringen lytter til og handler på. Regerin-
gen ønsker at passe på Danmark og danskernes sikkerhed.
I forhold til de tre kvinder, som ikke har dansk statsborgerskab, og
hvis fremtid ikke ligger i Danmark, samt deres fem børn har regerin-
gen valgt at tilbyde evakuering af børnene uden deres mødre. Det for-
udsætter samtykke, som det er op til mødrene at give.
Side 3/3