Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2415947_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 463
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
26. januar 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0030-5389
Dok.:
1781767
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 463 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1142: Spm. om på hvilke områder der på Pension Avedøre er ændret i den statiske og dynamiske sikkerhed efter besparelserne primo 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 463 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for de sikkerhedsovervejelser Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen igangsatte efter drabet på en ansat
på Lindegården i Roskilde i 2016, herunder hvilke initiativer der
henholdsvis er overvejet og iværksat for de forskellige typer af
institutioner under Kriminalforsorgen, inklusive de åbne udslus-
ningspensioner?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at Regeringen,
Danske Regioner og Kommunernes Landsforening som led i op-
følgningen på drabet på en medarbejder på botilbuddet Linde-
gården i 2016 nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle komme med
konkrete forslag til, hvordan indsatsen for en mindre gruppe af
borgere på kommunale botilbud med svære psykiske lidelser,
udadreagerende adfærd, misbrug m.v. kunne styrkes. Samtidig
etablerede Danske Regioner og KL en task force, der skulle un-
derstøtte botilbuddene i deres arbejde med at forebygge volds-
episoder frem mod implementeringen af nye konkrete tiltag.
Kriminalforsorgen deltog i dele af ovennævnte opfølgning, idet
der blev identificeret et behov for at styrke samarbejdet mellem
psykiatrien, kriminalforsorgen og de enkelte botilbud om dom-
fældte med henblik på at sikre overholdelse af vilkår for dom og
undgåelse af gentagen kriminalitet, ligesom der vurderedes at
være et behov for bedre samarbejde mellem arbejdstilsynet, so-
cialtilsynet og kriminalforsorgen.
For kriminalforsorgens vedkommende var resultatet af arbejds-
gruppens og task forcens arbejde, at der blev udviklet et fælles
uddannelses- og netværksforløb på tværs af psykiatri, kommune
og kriminalforsorg for ansatte, der arbejder med personer med
psykiske lidelser og foranstaltningsdomme. Formålet med for-
løbet var at give tværfagligt og tværsektorielt personale en vi-
densbaseret faglig opdatering samt indblik i lovgivning og prak-
sis på de respektive områder.
Endvidere blev der udarbejdet øget vejledning til den regionale
psykiatri og botilbud om kriminalforsorgens myndighedsar-
bejde.
Kriminalforsorgens initiativer vedrørende opfølgningen på dra-
bet på medarbejderen på botilbuddet Lindegården har været
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1142: Spm. om på hvilke områder der på Pension Avedøre er ændret i den statiske og dynamiske sikkerhed efter besparelserne primo 2021, til justitsministeren
målrettet tilsynsforløbene og myndighedssamarbejdet for de
personer, der i medfør af straffelovens §§ 68 eller 69 er idømt
en foranstaltning, fordi de har svære psykiske lidelser og udad-
reagerende adfærd, og som er i tilsyn af kriminalforsorgen,
mens de i øvrigt opholder sig på et kommunalt botilbud.
Det skal i den forbindelse understreges, at målgruppen for kri-
minalforsorgens pensioner ikke er de ovennævnte foranstalt-
ningsdømte, men derimod dømte, der er egnet til fængselsstraf,
og som under afsoningen har udvist en sådan tilfredsstillende
adfærd, at de vurderes at kunne overholde betingelserne for op-
hold på en pension i den sidste del af et afsoningsforløb. Hvis
betingelserne for ophold på en pension ikke overholdes, kan den
pågældende tilbageføres til afsoning i et fængsel.”
Side 3/3