REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1138: Spm. om sagsbehandlingstiden såvel efterforskningsdelen som sagsbehandlingstiden ved anklagemyndigheden for så vidt angår sager vedr. straffelovens kapitel 19, samt om den nuværende sagsbehandlingstid vil være i strid med EMRK art. 6 om retfærdig og offentlig rettergang indenfor rimelig frist, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

17. juni 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Karen Fowler Lund

Sagsnr.: 2021-0030-6079

Dok.:

1994033

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1138 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1138 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1138: Spm. om sagsbehandlingstiden såvel efterforskningsdelen som sagsbehandlingstiden ved anklagemyndigheden for så vidt angår sager vedr. straffelovens kapitel 19, samt om den nuværende sagsbehandlingstid vil være i strid med EMRK art. 6 om retfærdig og offentlig rettergang indenfor rimelig frist, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1138 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om sagsbehandlingstiden såvel ef-

terforskningsdelen som sagsbehandlingstiden ved anklagemyn-

digheden for så vidt angår sager vedr. straffelovens kapitel 19,

samt om den nuværende sagsbehandlingstid vil være i strid med

EMRK art. 6 om retfærdig og offentlig rettergang inden for ri-

melig frist, endvidere ligeså med EU-charterets art. 47? I givet

fald sagsbehandlingstiden ikke anses at være i strid med EMRK

art. 6 eller EU-charterets art. 47, hvad kan i forhold til tidsram-

men fra anmeldelse til afslutning på sagsbehandlingstiden ved

anklagemyndigheden anses for ret og rimeligt inden for gæl-

dende ret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelsen af spørgsmålet truk-

ket data fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) over sagsbe-

handlingstiderne vedrørende sager om straffelovens kapitel 19

(§§ 171-179) fordelt på sagstrinnene anmeldelse til sigtelse, sig-

telse til afgørelse af tiltalespørgsmålet samt tiltale til dom i peri-

oden fra den 1. januar 2016 til 29. maj 2021, jf. tabel 1-3 nedenfor.

Tabel 1. Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse, fordelt på sigtelsesår

År

Gennemsnit

antal dage

2016

210,5

2017

132,2

2018

204,4

2019

175,9

2020

229,0

2021

175,9

Tabel 2. Sagsbehandlingstid fra sigtelse til afgørelse af tiltalespørgsmål, fordelt på år for

afgørelse af tiltalespørgsmål

År

Gennemsnit

antal dage

2016

120,7

2017

136,5

2018

191,8

2019

209,9

2020

257,9

2021

220,3

Tabel 3. Sagsbehandlingstid fra tiltale til dom, fordelt på afgørelsesår

År

Gennemsnit

antal dage

2016

194,8

2017

213,4

2018

255,3

2019

261,9

2020

232,9

2021

193,9

Bemærkninger til tabel 1-3:

Side 2/6

Opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem

(POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikker-

hed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og

ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørel-

sen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen

ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af

tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der

f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Sagstrinnet ’sigtelse til afgørelse af tiltalespørgsmål’ omfatter

sigtelse til tiltale med retsmøde/tiltale uden retsmøde/udenretlige

bøder/øvrige afgørelser (herunder bl.a. påtaleopgivelser og tilta-

lefrafald).

”Dom” er opgjort

efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan

være anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendig-

vis endelige.

Data er opdateret den 29. maj 2021.”

Det fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) artikel 6, stk. 1, at enhver har ret til en retfærdig rettergang inden

en rimelig tid i bl.a. straffesager. Det følger desuden af EMRK artikel 13, at

enhver, hvis rettigheder og friheder efter EMRK er blevet krænket, skal have

adgang til effektive retsmidler.

Beregningen af den relevante periode, der skal tages i betragtning ved be-

dømmelsen af sagsbehandlingstiden i straffesager efter EMRK, begynder på

det tidspunkt, hvor der foreligger en anklage for en forbrydelse. Domstolen

har defineret begrebet

”anklage” som en officiel tilkendegivelse over for en

person fra en dertil kompetent myndighed, der indeholder en beskyldning

om, at vedkommende har begået en strafbar handling. Fristen vil alminde-

ligvis begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor klager anholdes, afhøres som

sigtet, eller hvor der rejses tiltale. Den relevante periode slutter, når der fo-

religger en endelig afgørelse af anklagen eller strafforfølgning afbrydes, jf.

Jon F. Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for prakti-

kere, 5. udgave (2020), side 789 ff.

Ved vurderingen af, om den tidsmæssige udstrækning af sagen er forenelig

med kravet om rettergang inden for en ”rimelig frist”, foretages en konkret

vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Det kan udledes af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) praksis, at der ved vur-

deringen af sagsbehandlingstidens rimelighed navnlig inddrages kriterierne

Side 3/6

sagens kompleksitet, parternes adfærd og de relevante myndigheders ad-

færd, herunder navnlig domstolenes. Ved vurderingen af myndighedernes

adfærd lægges vægt på sagens betydning for klager. Endelig beror vurderin-

gen på en helhedsbedømmelse af sagen, jf. Jon F. Kjølbro, a.st., side 797.

Der kan ikke opstilles faste grænser for, hvad der forstås ved en ”rimelig

frist”

efter EMRK artikel 6. Det vil afhænge af en samlet bedømmelse af

sagens konkrete omstændigheder, hvorvidt sagsbehandlingstiden må anses

for at være rimelig ud fra en vurdering af ovenstående momenter.

Domstolen har fastslået, at der i forbindelse med en krænkelse af artikel 6,

stk. 1, som følge af lang sagsbehandlingstid skal være adgang til et effektivt

retsmiddel, jf. EMRK artikel 13, der skal forhindre eller standse krænkelsen

eller tilkende passende kompensation for den allerede skete krænkelse, jf.

Jon F. Kjølbro, a.st., side 1262.

For så vidt angår

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder

(Chartret)

bemærkes det, at Chartrets artikel 47 bl.a. fastslår retten til en retfærdig ret-

tergang inden for en rimelig frist. Det følger endvidere af artikel 47, stk. 1,

at enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet

krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol under over-

holdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel. Det følger endvidere

af artikel 47, stk. 2, 1. pkt., at enhver har ret til en retfærdig og offentlig

rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov.

Det fremgår af de forklarende bemærkninger til Chartrets artikel 47, at be-

stemmelsens stk. 1 er baseret på EMRK artikel 13, og at bestemmelsens stk.

2 svarer til EMRK artikel 6. Det følger endvidere af Chartrets artikel 52, stk.

3, 1. pkt., at i det omfang Chartret indeholder rettigheder svarende til dem,

der er sikret ved EMRK, har de samme betydning og omfang som i konven-

tionen.

Om Chartrets anvendelsesområde hedder det i Chartrets artikel 51, stk. 1, at

det foruden Unionens institutioner mv. er rettet til medlemsstaterne, dog kun

når de gennemfører EU-retten. EU-Domstolen har fastslået, at dette led i

bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med EU-Domstolens faste

praksis, hvorefter de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unionens

retsorden, kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten, men

Side 4/6

ikke uden for sådanne situationer, jf. herved f.eks. sag C-617/10,

Åklageren

mod Hans Åkerberg Fransson,

pr. 19.

Det følger af straffelovens § 82, nr. 13, at det ved straffens fastsættelse i

almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at straffesa-

gen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at

det kan bebrejdes gerningsmanden, jf. bl.a. EMRK artikel 6, stk. 1, 1. pkt.

Rigsadvokaten har i henholdsvis 2019 og 2020 udarbejdet redegørelser om

anvendelse af straffelovens § 82, nr. 13, som er oversendt til Folketingets

Retsudvalg, jf. bilag 2 og 3 til brev af 20. maj 2020 (Alm. del - bilag 411).

Af bilaget til redegørelsen af 22. januar 2020 er bl.a. følgende afgørelser,

som vedrører overtrædelser af straffelovens kapitel 19, refereret:

”Retten

i Holbæks dom af 14. november 2019

Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13.

Overtrædelse af straffeloven, bedrageri og dokumentfalsk.

Sagsbehandlingstid fra gerningstidspunkt til domfældelse: ca.

1.308 dage.

Byretten idømte tiltalte 4 måneders betinget fængsel. Retten lagde

ved strafudmålingen bl.a. vægt på, at forholdene var begået ca.

3�½ år før dommen, uden at den lange sagsbehandlingstid kunne

tilskrives tiltaltes forhold.

(…)

Retten i Århus’ dom af 29. august 2019

Formildelse, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og nr. 14.

Overtrædelse af straffeloven, bedrageri, dokumentfalsk mm.

Sagsbehandlingstid fra gerningstidspunkt til domfældelse: 1.026

dage.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder samt en tillægs-

bøde på 4.500 kr. for diverse færdselslovsovertrædelser. Retten

anførte vedrørende straffens udmåling, at 4 måneder af straffen

ikke skulle fuldbyrdes bl.a. med henvisning til forholdenes alder

og den lange sagsbehandlingstid, der efter det oplyste ikke kunne

tilskrives tiltalte. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand

om ubetinget fængselsstraf.”

Herudover kan Justitsministeriet henvise til Østre Landsrets dom af 26. fe-

bruar 2016 i (offentliggjort af SKAT som SKM 2016.398.ØLR). I sagen var

Side 5/6

der ud over skattesvig rejst tiltalte for dokumentfalsk af særlig grov karakter

ved, at tiltalte bl.a. i 2006 og 2008 havde anvendt falske fakturaer over for

SKAT. Der blev rejst tiltale i april 2014. Tiltalte blev idømt en bøde på

260.000 kr. samt fængsel i 6 måneder. Fængselsstraffen blev af landsretten

gjort betinget med henvisning til, at sagsbehandlingstiden forud for sagens

fremsendelse til byretten, henset til forholdenes afgrænsede karakter, i væ-

sentligt omfang havde oversteget det rimelige. Landsretten henviste til, at

dette gælder, selv om der ikke måtte foreligge en krænkelse af EMRK arti-

kel 6, stk. 1.

Med aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 er

aftaleparterne blevet enige om at begrænse strafnedsættelse grundet lang

sagsbehandlingstid mest muligt inden for rammerne af EMRK.

Endvidere fremgår det af aftalen, at der derfor gennemføres en ændring af

straffeloven, så muligheden for strafnedsættelse på grund af lang sagsbe-

handlingstid, jf. straffelovens § 82, nr. 13, begrænses. Regeringen vil senere

i år fremsætte et lovforslag, der indebærer, at der alene skal ske strafnedsæt-

telse, i det omfang det er påkrævet efter EMRK.

Side 6/6