Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2421294_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2021
Sikkerhedskontor I
Tenna Overby
2021-0035-0222
1973459
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AY
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål AY:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren har overholdt sin
sandhedspligt over for Folketinget ved samrådet den 6. septem-
ber 2019 om syrienkrigere med dansk statsborgerskab, herunder
bedes ministeren redegøre for følgende:
-
hvorfor ministeren ikke indviede Folketinget i hans viden
på det pågældende tidspunkt?
-
mener ministeren selv, at han har givet Folketinget til-
strækkelig information, herunder om ministerens svar un-
der samrådet den 6. september 2019 har været retvisende,
dækkende og ikke urimeligt mangelfuldt?
-
om ministeransvarsloven er overholdt i denne situation?
Der henvises til artiklen: ”Afsløring: Hækkerup skjulte central
PET-vurdering om børn i Syrien”, Ekstra Bladet, den 18. april
2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Side 1/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
[Indledning]
Tak for spørgsmålet og tak for ordet.
Jeg vil indledningsvis redegøre for, hvornår og hvordan
jeg blev orienteret om PET’s vurdering af, at der er en
radikaliseringsrisiko forbundet med ophold i lejrene i det
nordøstlige Syrien, herunder for mindreårige. Herefter
vil jeg komme ind på samrådet i september 2019.
[Orientering om PET’s vurdering]
PET’s vurdering af situationen i Syrien vedrørende bør-
nene i lejrene, herunder risikoen for radikalisering af bør-
nene, tilgik mig som en del af det omfattende materiale
fra Justitsministeriet, jeg modtog til min baggrundsinfor-
mation, da jeg tiltrådte som justitsminister i slutningen af
juni 2019.
I dette materiale indgik bl.a. en klassificeret notits fra
PET vedrørende børn af danske fremmedkrigere.
Da notitsen er klassificeret, kan jeg ikke gå nærmere ind
i selve indholdet. Men jeg kan dog oplyse, at notitsen in-
deholdt generel baggrundsinformation om PET’s kend-
Side 2/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
skab til og vurdering af børnene i konfliktzonen og lej-
rene. I den forbindelse indgik altså også PET’s vurdering
af, at der er en radikaliseringsrisiko forbundet med op-
hold i lejrene, herunder for mindreårige.
PET’s vurdering af radikaliseringsrisikoen indgik også i
en regeringssag til brug for drøftelser, som regeringen
havde i sommeren 2019 om situationen i Syrien og om
regeringens holdning til fremmedkrigere.
Derudover fremgik vurderingen af mit beredskabskata-
log til samrådet den 6. september 2019 som sidste sæt-
ning på side 32 ud af 42.
PET har vedrørende vurderingen til brug for nærværende
samråd oplyst
(og nu citerer jeg):
”PET’s vurdering i sommeren 2019 af, at risikoen for indok-
trinering og påvirkning hos børn som udgangspunkt forøges,
jo længere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø,
var ikke udtryk for en substansmæssig ændret vurdering af
situationen, men skal ses i forlængelse af PET’s hidtidige
vurdering – som bl.a. genfindes i Vurderingen af Terrortrus-
len mod Danmark (VTD) fra 2018 – som peger på, at ophold
i konfliktområdet kan medføre radikaliserende påvirkning,
Side 3/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
der kan have betydning for den mulige trussel, som den en-
kelte udgør ved eventuel tilbagevenden til Danmark, hvilket
også gør sig gældende for mindreårige.”
(Citat slut).
Vurderingen blev da heller ikke i sommeren 2019 præ-
senteret for mig eller for regeringen som noget nyt.
Som jeg også har udtalt til pressen, hæftede jeg mig ikke
særskilt ved oplysningerne om, at PET vurderede, at op-
hold i lejrene medfører en risiko for radikalisering, og at
risikoen som udgangspunkt forøges, jo længere tid bør-
nene opholder sig i et radikaliseret miljø.
Det skyldes formentlig, at det var almindelig kendt i den
offentlige debat, at der var en radikaliseringsrisiko for-
bundet med ophold i lejrene, ligesom det lå i forlængelse
af PET’s Vurdering af Terrortruslen mod Danmark fra
2018, at der var en risiko for radikalisering forbundet
med ophold i konfliktzonen.
Og som sagt blev det ikke præsenteret for mig som en ny
oplysning.
Side 4/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
Det forhold, at der er en radikaliseringsrisiko forbundet
med ophold i lejrene, herunder i forhold til børn, har i
min tid som justitsminister således udgjort en del af
bagtæppet for den diskussion, der har været om håndte-
ring af personer udrejst til konfliktzonen.
[Samrådet den 6. september 2019]
Hvis jeg så vender mig mod samrådet den 6. september
2019, så drejede det samråd sig om regeringens holdning
til syrienskrigere med dansk statsborgerskab.
Derudover omhandlede samrådet de konkrete omstæn-
digheder omkring den proces, som førte til evakueringen
af den dengang 13-årige dreng fra Syrien til Danmark.
Samrådet handlede bl.a. om regeringens linje over for
fremmedkrigere. Og det, jeg sagde på samrådet vedrø-
rende den daværende Vurdering af Terrortruslen mod
Danmark fra 2018, relaterede sig til de voksne fremmed-
krigere. Ikke børnene.
I den forbindelse gav udenrigsministeren og jeg udtryk
for, at regeringens politiske linje over for de voksne
fremmedkrigere er, at de er uønskede i Danmark, at de
Side 5/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
har forrådt Danmark, og at de må tage konsekvensen af
deres valg og blive væk.
I forhold til børnene var og er det regeringens opfattelse,
at børn af fremmedkrigere er i en situation, som deres
forældre har skabt, og som deres forældre som udgangs-
punkt må tage ansvaret for.
Det ændrer ikke på, at regeringen gerne vil gøre noget for
at hjælpe børnene, og derfor er jeg også glad for, at rege-
ringen sammen med et bredt flertal i Folketinget har ned-
sat en hurtigt arbejdende task force, der skal afdække, om
evakuering af de danske børn uden deres forældre vil
kunne gennemføres på baggrund af en individuel vurde-
ring, på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og inden
for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forplig-
telser. Herudover skal task forcen udarbejde konkrete
modeller for evakuering og tage relevante skridt til for-
beredelse af evakueringer.
Målet med arbejdet er, at børn af danske forældre kan
komme til Danmark hurtigst muligt.
Situationen i lejrene, herunder forholdenes betydning for
børnene, har som sagt fra begyndelsen af min tid som ju-
Side 6/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
2421294_0007.png
stitsminister udgjort en del af bagtæppet for den diskus-
sion, der har været om fremmedkriger-sagerne.
Og det var jo også en præmis, som flere af medlemmerne
af udvalget selv nævnte under samrådet i september
2019.
[F.eks. nævnte Martin Lidegaard på samrådet, at risikoen
for radikalisering af børn bliver større, for hver måned
der går.]
Og som sagt var det da også i efteråret 2019 alment
kendt, at forholdene i lejrene var dårlige, og at børnenes
ophold i lejrene bl.a. var forbundet med en radikalise-
ringsrisiko.
Det var ikke noget, jeg betvivlede rigtigheden af på sam-
rådet eller efterfølgende, eller som jeg i øvrigt opfattede
som et stridspunkt. Regeringen har på intet tidspunkt gi-
vet udtryk for eller handlet ud fra en opfattelse af, at lej-
rene var et godt sted at være for børn.
Og oplysningen om, at også PET vurderede, at risikoen
for radikalisering og påvirkning som udgangspunkt for-
øges, jo længere tid børnene opholder sig i et radikalise-
Side 7/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
2421294_0008.png
ret miljø, mener jeg da heller ikke var central for samrå-
det den 6. september 2019. Der var da heller ikke nogen,
der under samrådet spurgte ind til, hvordan PET vurde-
rede radikaliseringsrisikoen for børn i lejrene.
[Forholdet til ministeransvarlighedsloven]
Og så vil jeg afslutningsvis sige et par ord om ministe-
ransvarlighedsloven.
Det følger af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2,
bl.a. at en minister ikke under Folketingets behandling af
en sag må fortie oplysninger, der er af væsentlig betyd-
ning for tingets bedømmelse af sagen.
Som jeg allerede har redegjort for, hæftede jeg mig ikke
særskilt ved PET’s vurdering af, at risikoen for radikali-
sering og påvirkning som udgangspunkt forøges, jo læn-
gere tid børnene opholder sig i et radikaliseret miljø.
Desuden blev jeg ikke spurgt om, hvordan PET vurde-
rede situationen i lejrene, herunder for børn, på samrådet.
På den baggrund var det ikke i strid med ministeransvar-
lighedsloven, at det ikke på samrådet blev nævnt,
at også PET vurderer, at der er en risiko for radikalise-
Side 8/9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1133: Spm. om ministeren på intet tidspunkt siden sin tiltrædelse i juni 2019 og frem til den 13. december 2019 efterspurgte rapporten fra PET om trusselsvurdering for 2019, som Justitsministeriet allerede havde haft i hænde siden marts 2019, til justitsministeren
ring forbundet med ophold i lejrene, herunder for min-
dreårige.
[Afslutning]
Det var det rent retlige. Men jeg anerkender selvfølgelig,
at man politisk kan have den opfattelse, at det havde væ-
ret relevant at nævne oplysningen under samrådet. Det
forstår jeg, og det anerkender jeg.
Tak for ordet.
Side 9/9