Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2278027_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2020
Formueretskontoret
Rune Bæk Krogh
2020-0030-4916
1668812
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 113 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om den digitale signatur ved indførelsen af NemID, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 113 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – på baggrund af at den digitale signatur ved
indførelsen af NemID skulle træde i stedet for en fysisk signatur,
og på baggrund af at Højesteret i afgørelserne 82/2018 og
87/2018, på baggrund af forarbejderne, har afgjort at lånevirk-
somheder ikke behøver anden forsikring end en NemID-accept
– redegøre for muligheden for at stifte gæld ved bedrageri før
indførelsen af NemID, herunder især hvilke krav der blev stillet
ift. at sikre sig at en underskrift var gyldig?”
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at spørger ønsker en redegørelse for
konkrete afgørelser, hvor borgere har måttet hæfte for låneoptagelse, som
skyldes tredjemands misbrug af identifikationsoplysninger og fysisk under-
skrift forud for indførelsen af digital signatur (NemID).
Jeg skal hertil bemærke, at det vil medføre betydelige ressourcer at afdække
dette område i sin helhed, hvilket ikke er muligt inden for rammerne af en
folketingsbesvarelse. Hvis spørgeren ønsker svar på specifikke problemstil-
linger vedrørende misbrug af identifikationsoplysninger før indførelsen af
digital signatur, vil jeg gerne indgå i en dialog herom.
Jeg kan for så vidt angår forurettedes retsstilling ved misbrug af NemID og
Højesterets domme af 8. januar 2019 (Udskrift for Retsvæsen, side 1192 og
1197) henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
2.
Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører krav til
låneudbyderes sikring af, om en underskrift er gyldig, er der indhentet en
udtalelse fra Erhvervsministeriet, under hvis ansvarsområde forpligtelserne
for bl.a. finansielle virksomheder hører. Erhvervsministeriet har med ind-
dragelse af Finanstilsynet oplyst følgende:
”Finanstilsynet kan oplyse, at forud for indførelsen af NemID i
2010 skulle låntager fysisk underskrive en låneaftale. Dette
kunne ske i banken, men kunne også foregå ved at låneaftalen
blev tilsendt låntager, som underskrev og herefter returnerede
den.
Lånudbydere var, og er fortsat i dag, underlagt krav om udfø-
relse af indledningsvis og løbende kundekendskabsprocedurer.
Låneudbyderen var også forpligtet til i visse tilfælde at indhente
identitetsoplysninger på kunden og kontrollere de identitetsop-
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om den digitale signatur ved indførelsen af NemID, til justitsministeren
lysninger, som kunden havde afgivet, ved kontrol af f.eks. kun-
dens pas eller kørekort.
Låneudbydere havde før NemID mulighed for at tilpasse deres
kontrol af identitetsoplysningerne på baggrund af en risikovur-
dering af kunden, ligesom det gælder i dag. Dette kunne bl.a.
føre til, at kunden skulle fremvise yderligere dokumentation for
deres identitet for, at kunden var den person, kunden udgav sig
for.
Kundekendskabskravene er således med til at sikre en kontrol af
kundens identitet forud for, at kunden stifter gæld.
Indførelsen af NemID har gjort det muligt at underskrive en lå-
neaftale elektronisk, men har ikke ændret på den kontrol af iden-
titetsoplysninger, som långiver skal foretage af kunden.”
3