Spørgsmål nr. 1112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt han vil kriminalisere, at
virksomheder - her datingbureauer - har fiktive profiler, der bru-
ges til at fralokke penge fra mennesker, som søger en kæreste,
henset til at disse mennesker betaler for de fiktive beskeder af-
sendt af falsk kæreste/profil. Vil ministeren ligeledes indføre
regler, der sikrer, at man til enhver tid skal have muligheder for
at slette sin brugerprofil? Der henvises til artiklen: "Claus Kofod
kan være mere end 50 forskellige kvinder på en dag", Jyllands-
Posten den 11. april 2021.”
Svar:
Det følger af straffelovens § 279, at den, som, for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller
udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse,
hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladel-
sen bliver afgørende, et formuetab, straffes for bedrageri.
Bedrageri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan stige
til fængsel indtil 8 år, når bedrageriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig
på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i for-
ening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding,
eller når et større antal forbrydelser er begået.
Det vil dermed allerede i dag efter omstændighederne kunne være strafbart,
hvis datingbureauer har fiktive profiler, der bruges til at fralokke penge fra
mennesker, som søger en kæreste.
Sådanne selskaber vil endvidere, afhængig af de konkrete omstændigheder,
kunne straffes for medvirken. Det vil f.eks. gælde, hvis det pågældende sel-
skab ikke selv administrerer de pågældende fiktive profiler, men på anden
vis medvirker til bedrageriet.
Hvis selskaberne kun har ydet teknisk bistand ved f.eks. at stille platformen
til rådighed og ikke har kendskab til de fiktive profiler, kan straf for med-
virken som udgangspunkt ikke komme på tale.
Det vil bero på domstolenes konkrete vurdering, om der i det pågældende
tilfælde foreligger medvirken.
Side 2/3
Afslutningsvis kan det oplyses, at der af databeskyttelsesforordningen føl-
ger en række forskellige rettigheder, når der behandles personoplysninger
–
herunder retten til sletning i forordningens artikel 17. Således skal den da-
taansvarlige som udgangspunkt slette personoplysninger, hvis én af en
række betingelser, der nævnes i bestemmelsen, er opfyldt, f.eks. i den situ-
ation, at den registrerede har trukket sit samtykke til behandling af person-
oplysninger tilbage.
Side 3/3