Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2405140_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
28. maj 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2021-0030-6033
Dok.:
1984874
Besvarelse af spørgsmål nr. 1096 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1096 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1108: Spm. om ministerens holdning til Østjyllands Politis undladelse af at gribe ind i en ulovlig demonstration, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1096 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Politiet lod ulovlig de-
monstration være: »Man skal
vælge sine kampe«”, lokalavi-
sen.dk, den 15. maj 2021, herunder Østjyllands Politis vagtchefs
udsagn: "Der var ingen sigtelser i forbindelse med de to demon-
strationer, og det var et bevidst valg ikke at skride ind, selvom
demonstrationen var ulovlig. Man skal vælge sine kampe. Vi
vurderede, at det ikke ville være formålstjenstligt, og der var in-
gen fare på færde. Det havde
været konfliktoptrappende”, samt
kommentere billederne i artiklen af folk, der hænger ud af deres
biler, sidder på taget af bilerne, og af Israels nationalflag, der
bliver afbrændt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi, der indledningsvis har henvist til, at reg-
lerne for afholdelse af demonstrationer først og fremmest frem-
går især af grundlovens § 79, politilovens §§ 7 og 8 samt or-
densbekendtgørelsen § 5.
Grundlaget for forsamlingsfriheden findes i grundlovens § 79,
hvorefter borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at
samle sig ubevæbnede. Det fremgår videre af bestemmelsen, at
politiet har ret til at overvære offentlige forsamlinger og kan for-
byde offentlige forsamlinger under åben himmel, når der af dem
kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Der kræves således ikke en tilladelse af politiet for at afholde en
demonstration.
Derimod fremgår det af ordensbekendtgørelsen § 5, at optog og
møder på veje skal anmeldes til politiet senest 24 timer, før de
skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller
af en repræsentant for denne og indeholde en angivelse af for-
målet med mødet eller optoget, tidspunktet og mødestedet og
ruten samt det forventede antal deltagere.
At anmeldelsen skal ske inden for 24 timer er bl.a. begrundet i,
at politiet skal have mulighed for at foretage de nødvendige po-
litimæssige tiltag. Det gør imidlertid ikke en demonstration
ulovlig, at den ikke er anmeldt inden for fristen
heller ikke
selvom der efter ordensbekendtgørelsen § 18 stk. 1, er hjemmel
Side 2/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1108: Spm. om ministerens holdning til Østjyllands Politis undladelse af at gribe ind i en ulovlig demonstration, til justitsministeren
til at pålægge arrangøren en bøde for at undlade at anmelde en
demonstration.
Inden en demonstration afholdes, kan politiet fastsætte vilkår for
demonstrationens afholdelse, hvis der er begrundet frygt for fare
for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder be-
tydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners el-
ler den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 7, stk. 3. Når der
stilles krav om betydelig ordensforstyrrelse, skyldes det en al-
mindelig accept af, at visse mindre ordensforstyrrelser er en na-
turlig følge af, at mange mennesker er forsamlet. Hvor politiet
f.eks. vil kunne skride ind over for en person, der blokerer
færdslen i flere minutter ved at sidde i et fodgængerfelt, så må
politiet afstå fra samme, såfremt der er tale om et demonstrati-
onsoptog, der passerer gaden.
Er en demonstration under åben himmel til fare for den offent-
lige fred, kan politiet give påbud om, at demonstrationen skal
opløses, jf. politilovens § 7, stk. 5.
Politiet kan desuden efter politilovens § 8 gribe ind over for for-
samlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig for-
styrrelse af den offentlige orden.
Det gælder for alle indgreb og reguleringer af politiet, at de skal
være nødvendige, proportionale og konkret begrundede.
Demonstrationen, som fandt sted den 14. maj 2021 i Gelle-
rupparken, og som omtales i lokalavisen den 14. maj 2021, var
ikke på forhånd anmeldt til politiet, men opstod tilsyneladende
spontant ved Gellerup Kirke omkring kl. 18.
På det tidspunkt blev der observeret 20-25 personer forsamlet
på stedet, som havde medbragt palæstinensiske flag. På stedet
samledes hurtigt flere personer og køretøjer, som i løbet af kort
tid fik karakter af en forsamling/et optog på ca. 100 personer
bestående af voksne, unge og børn samt et større antal køretøjer.
Optoget bevægede sig ad en rute, som politiet ikke på forhånd
kendte, og som endte ved Gellerup Kirke. Køretøjerne, der var
en del af demonstrationen, fulgte de gående demonstranter med
lav hastighed (ganghastighed).
Ud fra optogets karakter og tilkendegivelser fra flere deltagere
skønnede politiet, at der var tale om en demonstration under te-
maet ”Stop Israel”. Det var dog ikke muligt for politiet at ud-
finde en demonstrationsleder.
Ved konstatering af den pågældende demonstration iværksatte
Østjyllands Politi en relevant politiindsats balanceret i forhold
Side 3/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1108: Spm. om ministerens holdning til Østjyllands Politis undladelse af at gribe ind i en ulovlig demonstration, til justitsministeren
til de øvrige opgaver i politikredsen, herunder fastholdelse af en
politiindsats ved en anden demonstration i politikredsen.
Det var politiets prioritet at sikre ytrings- og forsamlingsfrihe-
den i overensstemmelse med gældende regler samt forhindre be-
tydelige ordensforstyrrelser, herunder alvorlige trafikale proble-
mer samt mulige faresituationer.
Østjyllands Politi vurderer, at politiets indsats på stedet sikrede,
at demonstrationen, som stoppede op flere gange undervejs,
alene gav anledning til mindre færdselsgener og forseelser og
ikke bevægede sig ud på de nærliggende store færdselsårer.
Blandt færdselsforseelserne sås kørsel med motorkøretøj på for-
tov samt personer, der ikke var korrekt fastspændt i motorkøre-
tøj, men placeret i åbenstående vindue, på tag eller kølerhjelm.
På et tidspunkt blev trafikken kortvarigt spærret mellem Karen
Blixens Boulevard og Trille Lukasensgade, og det samme skete
efterfølgende på Gudrunsvej ved Gellerup Kirke. Det skal i den
forbindelse oplyses, at der på tidspunktet for demonstrationen
var ringe færdsel i området, og at trafikken kun var spærret kort-
varigt.
Under demonstrationen blev der affyret fyrværkeri i mindre om-
fang. Fyrværkeriet skønnedes umiddelbart affyret lodret og ikke
imod personer, genstande eller bygninger. Det var ikke umid-
delbart muligt at identificere personerne bag fyrværkeriet.
Politiet konstaterede under demonstrationen ikke afbrænding af
flag eller lignende.
Der skønnedes umiddelbart ikke at være opstået nogen farlige
situationer i forbindelse demonstrationen, heller ikke i relation
til omhandlede køretøjers deltagelse i demonstrationsoptoget.
Demonstrationen blev afsluttet kl. ca. 20.45.
Under afviklingen af demonstrationen blev der af politiet på ste-
det foretaget en række konkrete skøn i forhold til evt. indgriben
over for forsamlingen og forsamlingens deltagere, herunder om
der skulle skrides ind over for eventuelle forseelser.
Det er Østjyllands Politis vurdering, at afholdelsen af demon-
strationen foregik på en sådan måde, at indgriben på stedet over
for forsamlingen eller enkelte forsamlingsdeltagere ikke var på-
krævet efter politiloven.
Samlet set var der således tale om en lovlig demonstration, der
forløb uden væsentlige problemer.”
Side 4/5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1108: Spm. om ministerens holdning til Østjyllands Politis undladelse af at gribe ind i en ulovlig demonstration, til justitsministeren
Jeg kan i øvrigt henvise til min mundtlige besvarelse af spørgsmål nr. S 1546
af 26. maj 2021.
Side 5/5