Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2414247_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. juni 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Carina Bull
Sagsnr.: 2021-0030-6038
Dok.:
1985677
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1106 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om, hvad myndighederne ved om forsøget på at indsmugle narkotika til indsatte i arresten i Ringkøbing via købmanden i Velling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad myndighederne ved om for-
søget på at indsmugle narkotika til indsatte i arresten i Ringkø-
bing via købmanden i Velling? Der henvises til:
https://dbrs.dk/artikel/k%C3%B8bmand-blev-ufrivillig-narko-
kurer-leverede-gr%C3%A6sk-yoghurt-med-euforiserende-stof-
fer-til-arresten”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalfor-
sorgen i forbindelse med sikkerhedsarbejdet fik indikationer for,
at en indsat i Ringkøbing Arrest var i besiddelse af en mobilte-
lefon, at der kunne være tale om mere end én mobiltelefon, og
at der muligvis blev indsmuglet ulovlige genstande via varer be-
stilt hos købmanden.
Personalet i arresten iværksatte på det grundlag en indsats med
henblik på at følge op på oplysningerne, herunder en indsats i
forhold til at finde ulovlige mobiltelefoner. I den forbindelse
blev der rekvireret en hundefører med mobilhund til at bistå med
en målrettet eftersøgning efter telefonen og afsøge købmands-
varer.
Der blev ved sikkerhedsindsatsen fundet to mobiltelefoner med
tilhørende opladere samt et head-set hos to indsatte. Ved gen-
nemgang af varer bestilt og leveret fra købmanden blev der fun-
det 28 gram hash skjult i en beholder med græsk yoghurt. Mo-
biltelefonerne er overdraget til politiet, og to indsatte er politi-
anmeldt for besiddelse af mobiltelefon. Det kan yderligere op-
lyses, at flere indsatte i arresthuset havde bestilt græsk yoghurt,
og at det derfor ikke på nuværende tidspunkt har været muligt
at fastslå, hvem modtageren af hashen var. Kriminalforsorgen
er i kontakt med politiet om dette.
Politiet forestår den videre efterforskning i forhold til at identi-
ficere de personer, som placerede hashen i yoghurten.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om, hvad myndighederne ved om forsøget på at indsmugle narkotika til indsatte i arresten i Ringkøbing via købmanden i Velling, til justitsministeren
”Rigspolitiet har til brug for
besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at lokalpolitiet i Ring-
købing den 12. maj 2021 kl. 10:36 modtog en anmeldelse fra
Ringkøbing arrest. Det blev oplyst, at der i forbindelse med kon-
trol af købmandsvarer den 11. maj 2021 kl. 10:30 var blevet fun-
det 22,64 gram hash gemt i et bæger med yoghurt. Købmands-
varerne var blevet leveret fra en lokal købmand, der på vanlig
vis havde leveret varerne til de indsatte i arresten.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politiet har foretaget
afhøring af en mistænkt, men der er ikke fundet grundlag for at
rejse sigtelse, og der er således på nuværende tidspunkt ikke ud-
fundet identifikation på gerningsmændene. Efterforskningen i
sagen pågår fortsat.”
Side 3/3