Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2414250_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. juni 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Carina Bull
Sagsnr.: 2021-0030-6025
Dok.:
1984124
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1086 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1086 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. maj 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at stoppe indsmugling af narkotika i landets arrester, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1086 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at det er muligt og at det er forekom-
met, at der er anvendt eksterne kolonialindkøb i arrester og
fængsler, til at indsmugle euforiserende stoffer skjult i produkter
som græsk yoghurt, således at bagmænd har opsporet leveran-
dørerne til de pågældende arrester og fængsler og derefter har
skjult euforiserende stoffer i produkter som græsk yoghurt,
hvorefter de indsatte har bestilt den pågældende leverandørs la-
ger af græsk yoghurt og på denne måde har fået indsmuglet eu-
foriserende stoffer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse,
at indsatsen
mod ulovlige effekter, herunder narkotika, i fængsler og arre-
ster, er en integreret del af opgavevaretagelsen for kriminalfor-
sorgens ansatte. Som følge af de grundlæggende sikkerheds-
mæssige udfordringer forbundet med ulovlige effekter er ind-
satsområdet særligt prioriteret for kriminalforsorgen.
Grundlæggende består narkotikaindsatsen i at forhindre, at nar-
kotika kommer ind i fængsler og arrester, og i at narkotika, der
er indsmuglet mv. i fængsler og arrester, findes og konfiskeres.
Indsatsen understøttes af en række konkrete sikkerhedsmæssige
foranstaltninger i form af f.eks. adgangskontrol og visitationer,
ligesom f.eks. narkotikahunde og urinprøvekontrol er blandt de
målrettede redskaber, der anvendes i indsatsen mod narkotika.
Indsatsen mod narkotika skal også ses i sammenhæng med an-
dre målrettede sikkerhedsindsatser som f.eks. kriminalforsor-
gens efterretningsindsats. Kriminalforsorgen har på dette om-
råde styrket de proaktive indsatser, der skal tilvejebringe viden
om, hvem der står bag indsmugling, samt hvordan og hvornår
indsmugling finder sted.
Indsatsen mod narkotika og andre ulovlige effekter i fængsler
og arrester kræver et særligt og vedvarende fokus, idet der er
tale om et foranderligt udfordringsbillede. Foruden de nævnte
sikkerhedsindsatser følger kriminalforsorgen derfor udviklin-
gen tæt for løbende at kunne optimere indsatserne.
Kriminalforsorgen er bekendt med, at købmandsvarer leveret
udefra kan anvendes til indsmugling og forsøg herpå i fængsler
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at stoppe indsmugling af narkotika i landets arrester, til justitsministeren
og arrester. Som følge heraf har kriminalforsorgen fokus på gen-
stande, herunder også købmandsvarer og lignende, som indle-
veres til indsatte. Kontrol af indleverede genstande er således en
del af den almindelige sikkerhedsopgave, der varetages i fængs-
ler og arrester. Ved kontrollen heraf kan personalet anvende sik-
kerhedstekniske hjælpemidler som metaldetektor og gennem-
lysningsapparater mv., ligesom kriminalforsorgen råder over
narkotikahunde, som er specialtrænede i at finde narkotika i lo-
kaler, genstande og på personer.
Det er kriminalforsorgens erfaring, at der i takt med, at det byg-
ningsmæssige og sikkerhedstekniske niveau over de seneste år
er hævet, i videre udstrækning forsøges indsmugling af ulovlige
genstande uden om adgangskontrollen
eksempelvis via mad-
varer, indsyet i tøj, indstøbt i sko osv. Dagligdagen i landets
fængsler og arrester er imidlertid i vid udstrækning indrettet så-
ledes, at de indsatte selv forventes at tage ansvar for dagligda-
gens gøremål, herunder selv at varetage forplejning. Indkøb af
købmandsvarer mv. er således en almindelig del heraf. Krimi-
nalforsorgen er på den baggrund opmærksom på risikoen for
indsmugling via købmandsvarer, og det er et fokusområde i
samarbejdet med de eksterne leverandører, som løbende udbyg-
ges.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1106 fra
Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Side 3/3