REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om, at de enkelte politikredse kan have et incitament til ikke at færdiggøre enkelte sagsforhold i sager med mange tidligere sagsforhold, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. juni 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2021-0030-6049

1986699

Besvarelse af spørgsmål nr. 1101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1101 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Iren Mirmojtahedi

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om, at de enkelte politikredse kan have et incitament til ikke at færdiggøre enkelte sagsforhold i sager med mange tidligere sagsforhold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af samrådet den 6. maj 2021 om

sammenlægning af straffesager forholde sig til den problemstil-

ling, at de enkelte politikredse kan have et incitament til ikke at

færdiggøre enkelte sagsforhold i sager med mange tidligere

sagsforhold for dermed ikke at skulle behandle alle sagens tidli-

gere forhold samlet set?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:

”Det

følger af retsplejelovens § 705, stk. 1, at i tilfælde, hvor en

tiltalt har begået flere forbrydelser, bør forfølgelse af sagerne

ske under én sag, hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling

eller vanskelighed (objektiv kumulation).

Det følger endvidere af retsplejelovens § 96, stk. 2, at de offent-

lige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som

sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at straf-

skyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige

ikke finder sted. Bestemmelsen er dels udtryk for det såkaldte

objektivitetsprincip, der er et grundlæggende princip i straffe-

retsplejen, dels udtryk for den såkaldte ”tempomaxime”, dvs.

kravet om at retsforfølgningen skal foregå med rimelig hurtig-

hed og uden ugrundede forsinkelser.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at det ikke vil være i overens-

stemmelse med de pågældende bestemmelser, hvis en politi-

kreds måtte undlade at færdiggøre enkelte sagsforhold i sager

med mange tidligere sagsforhold med henblik på ikke at skulle

behandle alle sagens tidligere forhold samlet set. En sådan prak-

sis ville således betyde, at sagerne ikke fremmes med den hur-

tighed, som deres beskaffenhed tillader, og ville i øvrigt være i

strid med det almindelige princip om saglig forvaltning.”

Side 2/2