Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2276414_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
9. november 2020
Kontor:
Koncernstyringskontoret
Sagsbeh: Louise Krabdrup Fil-
holm
Sagsnr.: 2020-0030-4958
Dok.:
1669964
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 110 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Morten Eidner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange måltal der findes for
Kriminalforsorgens institutioner?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen har ved besvarelsen af
spørgsmålet lagt til grund, at der spørges til måltal i bredere for-
stand. Det vil sige både måltal i de årlige mål- og resultatplaner
og måltal for centrale driftsområder.
Det kan oplyses, at kriminalforsorgens direktør traditionelt ind-
går en mål- og resultatplan med Justitsministeriets departement.
Formålet med mål- og resultatstyringen er bl.a. at understøtte
udmøntningen af kriminalforsorgens politiske flerårsaftale og
koncernens overordnede vision og mission.
I 2020 er det besluttet at fravige den normale praksis for mål- og
resultatstyring på Justitsministeriets område, herunder bl.a. på
grund af COVID-19s betydning for myndighedernes opgaveva-
retagelse. I stedet har kriminalforsorgens direktør indgået en af-
tale med departementschefen, som ikke er udmøntet i egentlige
mål- og resultatplaner med konkrete måltal (vedlagt).
Aftalen består af syv strategiske fokusområder (genetablering af
normal drift, én sammenhængende koncern, tilpasning af kapa-
citeten, styrket sikkerhed og tryghed, målrettet resocialisering,
attraktiv arbejdsplads og professionel styring). Derudaf kan ud-
ledes 17 mål, hvoraf følgende ni af disse er udmøntet til de fire
kriminalforsorgsområder:
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra anmeldelsen er mod-
taget og registreret i kriminalforsorgen til afsoningen er på-
begyndt
Overholdelse af de fastsatte frister i sager om vold, voldtægt
og våben (VVV-sager)
Fristoverholdelse i Ungekriminalforsorgen i forhold til ret-
tidig indkaldelse til første tilsynssamtale for de fire krimi-
nalforsorgsområder
Antal episoder med vold mod ansatte
Antal episoder med trusler mod ansatte
Andelen af dømte, der udebliver fra afsoning
Beskæftigelsesgraden i fængslerne
Andelen af dømte, der indgår i et mentorforløb vurderet til
at være i risikogruppen "mellem", "høj" og "meget høj"
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
Gennemsnitlige sygefravær pr. årsværk
I plan for indsatsområder for kriminalforsorgen i 2020 er der
endvidere følgende otte mål, som de fire kriminalforsorgsom-
råder er opmærksomme på i den daglige drift, men som der
ikke er fastsat måltal for:
Krisehåndtering, herunder begrænsning af smittespredning
mv. i institutionerne
Genetableringsindsatsen, herunder varighed frem til norma-
liseret drift
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, hvor til-
talte idømmes ubetinget frihedsstraf og påbegynder afso-
ning i 2020
Tilpasning af kapacitet ift. belæg og bygningsmasse
Rekruttering af fængsels- og transportbetjente
Antal registrerede AMU-timer (Arbejdsmarkedsuddannel-
sestimer) for indsatte i fængsler
Databeskyttelse og informationssikkerhed
Økonomistyringsområdet, herunder anvendelsen af satspul-
jemidler
Ud over måltal i regi af plan for indsatsområder for kriminalfor-
sorgen i 2020 er der for de fire kriminalforsorgsområder fastsat
krav om registrering af og gennemførsel af visitationer (fx cel-
levisitationer), jf. visitationsstandarder 1. juni 2019 (udarbejdet
af sikkerhedsorganisationen i Direktoratet for Kriminalforsor-
gen). Dette med henblik på bl.a. at kunne opretholde et optimalt
sikkerhedsniveau i kriminalforsorgens institutioner, herunder at
de indsatte ikke er i besiddelse af f.eks. ulovlige genstande og
rusmidler. Dertil skal der gennemføres et antal årlige storvisita-
tioner svarende til den norm, som er fastlagt i det faglige sikker-
hedspartnerskab i kriminalforsorgen.
Endvidere er der et mål om, at såfremt en indsat er undveget fra
ledsaget udgang eller har begået ny kriminalitet under udgang,
skal der være truffet afgørelse om udgangskarantæne eller over-
førsel fra åbent til lukket fængsel senest fem dage efter, den ind-
satte har genoptaget straffuldbyrdelsen, eller institutionen har
fået kendskab til, at den indsatte har begået ny kriminalitet under
udgangen.
For bl.a. at sikre en moderne virksomhedsstyring i kriminalfor-
sorgen udarbejdes der hver måned et faktabaseret talmateriale.
Med udgangspunkt i dette materiale er der for nuværende fastsat
måltal på følgende centrale driftsområder:
Iværksættelsestid for fodlænkesager
Sagsbehandlingstid for anmærkningsfrie sager
LS/RNR (Level of Service/Risk-Need-Responsivity) i
fængsler og Kriminalforsorgen i Frihed (KiF)
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren
Ud over de centralt fastsatte mål har nogle af kriminalforsorgs-
områderne fastsat enkelte lokale mål.
Endelig har de fire kriminalforsorgsområder som en del af den
almindelige styring f.eks. målinger på processer og projekter
med henblik på at sikre fremdrift og implementering. Dette kan
f.eks. være i forhold til det kommende kvindefængsel i institu-
tion Jyderup.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er meget optaget af, at de
rigtige opgaver løses, og at det sker ved meningsfulde processer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom på, at de
mange krav til dokumentation og registrering fylder meget hos
medarbejderne i organisationen. Derfor er Direktoratet for Kri-
minalforsorgen i gang med at afdække mulighederne for at lette
administrative processer generelt for medarbejderne, herunder i
forhold til registreringer.”
4