REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Indsatsområder for kriminalforsorgen i 2020

Justitsministeriet består af departementet og en række underliggende myndigheder, herunder krimi-

nalforsorgen. Justitsministeren er øverste chef og ansvarlig for ministerområdet.

Myndighederne arbejder for og samarbejder om at realisere Justitsministeriets koncerns mission og

vision:

MISSION

Justitsministeriet sikrer, at Danmark er et trygt

og sikkert samfund.

Justitsministeriet er garant for retsstatens grund-

læggende principper.

VISION

Justitsministeriet skal levere højt kvalificeret

problemløsning, der understøtter regeringens

mål.

Justitsministeriet skal agere som én koncern, der

sikrer helhedstænkning og effektivitet på tværs

af hele retsområdet.

Justitsministeriet skal være en åben og service-

orienteret samarbejdspartner, der bidrager retti-

digt og brugbart.

For at kriminalforsorgen kan bidrage til at realisere regeringens retspolitiske mål samt Justitsministe-

riets overordnede mission og vision, kræves et stærkt samarbejde på tværs af myndighederne i straf-

fesagskæden. Samarbejdet har til formål at sikre helhedstænkning og øge værdien af både kriminal-

forsorgens og andre myndigheders indsatser. Et stærkt koncernfælles samarbejde mellem myndighe-

derne giver således de bedste muligheder for at sikre, at Danmark også fremadrettet er et samfund,

hvor den enkelte borgers tryghed og sikkerhed er i centrum.

Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af Justitsministeriets koncerns mission og vision, og kri-

minalforsorgen har til formål at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som

domstolene har fastsat. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for

at fuldbyrde straffen og ved at støtte og motivere de dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet.

Kriminalforsorgens mission og vision:

MISSION

Kriminalforsorgen fuldbyrder straf

og medvirker til at begrænse kriminalitet.

VISION

Vi bringer mennesker sikkert videre til

et liv uden kriminalitet.

Side 1 af 6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

Om kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen består af Direktoratet for Kriminalforsorgen, fire underliggende regionale krimi-

nalforsorgsområder med tilhørende institutioner, samt Kriminalforsorgen i Grønland.

Kriminalforsorgens hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de

straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf, herunder afsoning med elektronisk fod-

lænke, samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder

samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen varetager herudover blandt andet administration af varetægtsfængsling, friheds-

berøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse af personundersøgelser af sigtede, tilsyn med

psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens § 68 og § 69, samt drift af udrejsecen-

tre for afviste asylansøgere.

Strategiske pejlemærker

Kriminalforsorgens strategiske pejlemærker tager afsæt i at indfri Justitsministeriets koncerns over-

ordnede mission og vision samt kriminalforsorgens mission og vision.

Den politiske aftale om kriminalforsorgens økonomi i 2018-2021 sætter rammerne for indsatsen i

kriminalforsorgen i 2020. Dertil kommer yderligere politiske initiativer, herunder aftalen om unge-

kriminalforsorgen.

Disse rammesættende aftaler er udmøntet i en række strategiske pejlemærker med flere underliggende

indsatsområder.

Afsættet for den strategiske indsats i 2020 er ændret med den aktuelle COVID-19 krise, hvilket er

afspejlet som et særligt strategisk pejlemærke.

Genetablering af normal drift

Kriminalforsorgen vil efter COVID-19 krisen fokusere på at genetablere normal drift inden for de

udmeldte rammer for genåbning af samfundet.

Det omfatter planlægning og gennemførelse af en række indsatser på adskillige forretningsområder,

herunder tilsigelse af dømte fra fri fod til afsoning i fængsler og arrester samt fodlænke, overførsler

fra navnlig arrester til fængsler, genstart af beskæftigelsesaktiviteter og andre lukkede tilbud, klient-

sagsbehandling i forhold til blandt andet besøg og udgang, genetablering af fysiske tilsyn og kontrol-

besøg, afvikling af samfundstjeneste og gennemførelse af personundersøgelser, udarbejdelse af hand-

leplaner mv.

Derudover er der en række udsatte aktiviteter, som blandt andet skal genplanlægges, herunder uddan-

nelsesaktiviteter for fængsels- og transportbetjentelever, byggesager, udviklingsprojekter, admini-

strative opgaver, indsatsen vedr. styrkelse af informationssikkerhed og databeskyttelse m.v.

Én sammenhængende koncern

Kriminalforsorgen skal i samarbejde med de øvrige myndigheder på retsområdet bidrage til at styrke

helhedstænkningen, den samlede kvalitet og effektivitet i straffesagskæden og medvirke til at digita-

Side 2 af 6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

lisere straffesagsbehandlingen på tværs af myndighederne. Kriminalforsorgen skal sikre ledelses-

mæssig fokus på det tværgående samarbejde og helhedssyn og øge den samlede evne til at gennem-

føre og implementere udviklings- og forandringstiltag på tværs af koncernen.

Kriminalforsorgen skal i videst muligt omfang indkalde til afsoning hurtigst muligt med henblik på

at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesagskæden for sager, hvor en tiltalt idømmes ubetinget

frihedsstraf. Det forventes, at COVID-19 krisen vil påvirke sagsbehandlingstiden. Der er på nuvæ-

rende tidspunkt et voldsomt pres på alle de myndigheder, der er en del af straffesagskæden. Myndig-

hedernes præstationer fsva. straffesagsbehandlingen skal derfor ses i lyset af det pres, som myndig-

hederne aktuelt er under.

Kriminalforsorgen skal sammen med de andre myndigheder i straffesagskæden bidrage til at styrke

koncernfokus på personfarlig kriminalitet, herunder nedbringe sagsbehandlingstiden i sager om vold,

voldtægt og våben, sådan at tiden fra domsafsigelse til afsoning for de personer, der er dømt herfor,

mindskes mest muligt, bl.a. af hensyn til trygheden og sikkerheden i samfundet. Kriminalforsorgen

skal således bidrage til, at mindst 85 pct. af sagerne om vold, voldtægt og våben (VVV-sager) be-

handles inden for de fastsatte frister.

Endvidere skal kriminalforsorgen have fokus på sagsbehandlingstiderne i ungekriminalforsorgen,

hvor det er særligt vigtigt, at støtten iværksættes hurtigt. Det gælder blandt andet gennemførelse af

den første tilsynssamtale hos ungekriminalforsorgen.

Udvisningsdømte udlændinge, som ikke har en fremtid i det danske samfund, skal så vidt muligt

overføres til afsoning i eget hjemland og ikke sidde unødigt længe i danske fængsler. Udvisnings-

dømte, der sidder i danske fængsler, samles derfor i videst muligt omfang på færre matrikler, hvor

afsoningsvilkårene begrænses og målrettes til denne gruppe.

Tilpasning af kapacitet

Kriminalforsorgen skal så vidt muligt sikre, at der er tilstrækkelig med afsoningskapacitet til at kunne

fuldbyrde de domme, som domstolene afsiger, og tilstrækkelig med arrestpladser til de arrestanter,

som varetægtsfængsles.

Kriminalforsorgen overvejer derfor løbende behovet og mulighederne for at tilpasse kapaciteten til

belægget. Kriminalforsorgen overvejer endvidere løbende, hvorledes bygningsmassen bliver mere

tidssvarende.

For at kunne håndtere de seneste års markant stigende belæg, har kriminalforsorgen i perioden 2018-

2019 åbnet i alt ca. 400 fængselspladser på eksisterende matrikler. I lyset af udsigten til et fortsat

stigende belæg, arbejdes der fortsat med muligheder for at åbne ekstra pladser på eksisterende ma-

trikler i 2021 og fremadrettet.

Side 3 af 6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

Uanset de mange pladsåbninger vil yderligere tilpasning af kapaciteten i de kommende år også være

et centralt tema i de kommende drøftelser om en ny flerårsaftale om kriminalforsorgens økonomi,

ligesom etableringen af det planlagte områdearresthus, som forventes at skulle afløse en række af de

mindre og utidssvarende arresthuse på Sjælland, vil være en central brik i en fremtidssikring af ka-

paciteten i kriminalforsorgen.

Styrket sikkerhed og tryghed

Trusler og vold mod personalet giver udfordringer i forhold til sikkerheden og trygheden for de an-

satte i kriminalforsorgen. Sikkerheden for de ansatte skal fortsat forbedres ved bl.a. at styrke fore-

byggelsesindsatserne og den fysiske sikkerhed, men også ved at udvise nultolerance over for de ind-

satte, der fremsætter trusler eller udøver vold over for de ansatte.

For at nedbringe risikoen for tilbagefald til kriminalitet, kan det være vigtigt, at den dømte har kontakt

til familie mv. under afsoningen i form af fx ledsaget udgang. For kriminalforsorgen er der stort fokus

på, at der i den forbindelse ikke sker undvigelser eller bliver begået ny kriminalitet.

Den nye sikkerheds- og efterretningsorganisation bliver en af hjørnestenene i kriminalforsorgens ar-

bejde med styrket sikkerhed og tryghed både indenfor og uden for murene i kriminalforsorgens insti-

tutioner.

Kriminalforsorgens opgave er at fuldbyrde straf, og derfor er det afgørende, at de som har fået en

dom også møder op til afsoningen. Kriminalforsorgen arbejder derfor også løbende med at nedbringe

antallet af udeblivelser.

Tilsammen skal det styrke kriminalforsorgens bidrag til myndighedernes samlede indsats for et trygt

og sikkert samfund for alle.

Målrettet resocialisering

Kriminalforsorgen skal medvirke til at begrænse kriminaliteten og skabe mere tryghed i samfundet

for den enkelte borger. For de indsatte, som gerne vil et liv uden kriminalitet, er det vigtigt, at krimi-

nalforsorgen har en effektiv og målrettet indsats, som giver de bedste forudsætninger herfor. Målet

er, at de indsatser, der løbende gennemføres, får flere til at leve et liv uden kriminalitet.

Beskæftigelse og uddannelse er to vigtige faktorer inden for kriminalforsorgens rammer, som kan

være med til at forhindre tilbagefald til kriminalitet efter endt afsoning. Ligeledes kan det være med

til at give den indsatte kompetencer, som vedkommende kan bringe i spil efterfølgende.

Kriminalforsorgen skal derfor sikre en høj beskæftigelsesgrad for afsonere i de danske fængsler. Der-

udover skal kriminalforsorgen understøtte, at flest mulige indsatte med behov for uddannelse får gen-

nemført relevante kompetencegivende kurser.

Ligeledes skal der være fokus på at forbedre beskæftigelses- og undervisningsfaciliteterne i anstal-

terne med bevilling fra Justitspuljen om Grønland (aktstk. 159 i 2018).

Som led i indsatsen for at mindske tilbagefald til ny kriminalitet tilbydes derudover mentorforløb til

dømte med størst risiko for tilbagefald til ny kriminalitet, og hvor forløbet forventes at have den

Side 4 af 6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

største effekt. Mentorforløbet skal støtte op om og forstærke kriminalforsorgens øvrige resocialise-

rende arbejde, og dermed begrænse antallet af dømte, der falder tilbage til kriminalitet.

Det bemærkes, at mange af de resocialiserende initiativer er sat på pause i lyset af COVID-19, men

forventes genoptaget så snart det igen er sundhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre aktiviteterne.

Attraktiv arbejdsplads

Kriminalforsorgen skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker kvalificerede medarbejdere, her-

under understøtter en nettotilgang af betjente i 2020 både i Danmark og i Grønland.

Kriminalforsorgen beskæftiger medarbejdere med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde

og vægter god trivsel og sikkerhed i arbejdet højt.

Det er endvidere vigtigt, at kriminalforsorgen løser udfordringen med et højt sygefravær. Derfor har

kriminalforsorgen udarbejdet en flerårig strategi med en række indsatser for at begrænse sygefravæ-

ret, herunder et markant styrket ledelsesmæssigt fokus.

Omfanget af sygefravær har stor betydning for den enkelte og samtidig indvirkning på kriminalfor-

sorgens produktivitet og kvalitet af opgaveløsningen. I perioden fra 1. januar 2020 til udgangen af

2021 har kriminalforsorgen fået bevilliget puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring til at styrke indsatsen med at nedbringe sygefraværet. Bevilling er givet til ni konkrete initiativer

med fokus på kultur, forebyggelse, kompetenceudvikling, bedre data og sagsgange.

Lukning af skolerne og det nuværende stop for rekrutterings- og uddannelsesaktiviteter under CO-

VID-19 krisen vil få betydning for rekruttering i 2020 og dermed også for nettotilgangen af fæng-

sels- og transportbetjente i Danmark og anstaltsbetjente i Grønland.

Professionel styring

Kriminalforsorgen skal fortsætte omstillingen til en mere moderne og effektiv drevet organisation.

Der skal være fokus på sammentænkte løsninger på tværs af kriminalforsorgens forskelligartede in-

stitutioner, og der skal sikres øget ensretning af praksis og arbejdsgange. Dette indebærer også en

modernisering af kriminalforsorgens it-infrastruktur og systemlandskab, der påbegyndes gradvist i

2020 men vil strække sig over en årrække. Det betyder eksempelvis påbegyndelse af en gradvis ud-

skiftning af eksisterende klientsystem og overflytning af myndighederne i Justitsministeriets IT fæl-

lesskab (JIF) til Statens IT.

Kriminalforsorgen skal skabe det ledelsesmæssige fundament for at modernisere og effektivisere kri-

minalforsorgen som organisation og for at understøtte, at kriminalforsorgens ansatte kan varetage

løsningen af kerneopgaverne bedst muligt. Digitalisering og bedre og mere systematisk anvendt sy-

stemunderstøttelse vil være en central løftestang til at indfri disse ambitioner.

Dette skal bl.a. ske ved en optimeret økonomistyring i kriminalforsorgen, hvor der i 2019 er gennem-

ført en analyse af mulighederne for at sikre en mere moderne, transparent og ensartet økonomisk

styring.

Side 5 af 6

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvor mange måltal der findes for Kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

Derudover er et af de helt store fokusområder databeskyttelse og informationssikkerhed, hvor krimi-

nalforsorgen har lagt et flerårigt program for at styrke efterlevelsen af gældende regler og standarder.

Gyldighedsperiode og opfølgning

Ovenstående plan er gældende for kalenderåret 2020.

Departementet indkalder status på arbejdet med de forskellige indsatsområder efter udgangen af 2.

og 3. kvartal. Den endelige vurdering af kriminalforsorgens opgavevaretagelse i 2020 sker i forbin-

delse med årsrapporten.

En eventuel justering af indsatsområderne kan finde sted i løbet af året, såfremt der sker væsentlige

ændringer i grundlaget for planen, eller hvis de forudsætninger, der ligger til grund for kriminalfor-

sorgens indsats på de nævnte områder, ændres.

Påtegning

København, den

. juni 2020

København, den

. juni 2020

Departementschef Johan Kristian Legarth

Justitsministeriets departement

Fg. direktør Lykke Sørensen

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Side 6 af 6