Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2415057_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. juni 2021
Strafferetskontoret
Rebekka Bormann Thorn
2021-0030-6040
1986242
Besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1092 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Dømt for dobbelt voldtægt - frikendt for sexoptagelser bragt på eb.dk, den 11. maj 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1092 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Dømt for dobbelt vold-
tægt
– frikendt for sexoptagelser”
bragt på eb.dk, den 11. maj
2021, og i forlængelse heraf redegøre for, hvorfor en ghanesisk
statsborger, der kom til Danmark i 2015, blot straffes med to års
fængsel og alene udvises i 12 år efter dobbelt voldtægt? Derud-
over bedes ministeren redegøre for, om regeringen sammen med
Dansk Folkeparti vil skærpe straffen for voldtægt markant samt
sikre, at udlændinge der dømmes for voldtægt, altid bliver ud-
vist for bestandigt.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten i København har anmodet Køben-
havns Politi om en udtalelse.
Københavns Politi har bl.a. oplyst følgende:
”I sagen var rejst tiltale for i alt fem forhold. Forhold 1 og 2
vedrørte voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. tidligere §
216, stk. 1, nr. 2, ved i to tilfælde, på samme adresse og samme
aften i maj 2020, at have skaffet sig samleje med to forskellige
kvinder, der som følge af søvn befandt sig i en tilstand, i hvilken
de var ude af stand til at modsætte sig handlingen, hvor han
lagde sig hos dem, mens de sov, og skaffede sig samleje med
dem, hvorefter kvinderne vågnede og skubbede ham væk.
Forhold 3 og 5 vedrørte voldtægt efter straffelovens § 216, stk.
1, jf. tidligere § 216, stk. 1, nr. 2, samt blufærdighedskrænkelse
efter straffelovens § 232, stk. 1, og overtrædelse af straffelovens
§ 264 a, ved i to tilfælde i maj 2019, at have skaffet sig samleje
med uidentificerede kvinder, der som følge af søvn befandt sig
i en tilstand, i hvilken de var ude af stand til at modsætte sig
handlingen, hvor han skaffede sig samleje med dem, mens de lå
og sov i en seng, ligesom han ved uanstændigt forhold og ube-
rettiget uden kvindernes samtykke hertil optog en video af sam-
lejet med kvinderne, der befandt sig på et ikke frit tilgængeligt
sted, hvilket var egnet til at krænke deres blufærdighed.
Forhold 4 vedrørte blufærdighedskrænkelse efter straffelovens
§ 232, stk. 1, og overtrædelse af straffelovens § 264 a (om ube-
rettiget fotografering på et ikke frit tilgængeligt sted), ved i maj
2019, at have udvist uanstændig adfærd og uberettiget at have
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Dømt for dobbelt voldtægt - frikendt for sexoptagelser bragt på eb.dk, den 11. maj 2021, til justitsministeren
optaget en video af en uidentificeret kvinde, der befandt sig på
et ikke frit tilgængeligt sted, idet han optog en video af kvindens
blottede vagina uden hendes kendskab og samtykke hertil, idet
kvinden lå og sov, hvilket var egnet til at krænke kvindens blu-
færdighed.
Det har ikke været muligt for politiet at identificere de foruret-
tede kvinder i forhold 3, 4 og 5.
Den tiltalte blev fundet skyldig efter anklageskriftet i forhold 1
og 2 og frifundet i forhold 3, 4 og 5. Han blev endvidere udvist
af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.
For så vidt angår strafudmålingen fremgår det direkte af forar-
bejderne til seneste strafskærpelse ved overtrædelse af den da-
gældende § 216, stk. 1, nr. 2 (LFF 2015-12-16 nr. 98), at ud-
gangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyr-
det samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, hvor
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen,
er 1 år og 2 måneder.
Anklagemyndigheden redegjorde under hovedforhandlingen for
dette udgangspunkt for strafudmålingen og henviste til en anden
dom, hvor den tiltalte i både by- og landsret blev fundet skyldig
i en fuldbyrdet voldtægt og et forsøg på voldtægt efter dagæl-
dende § 216, stk. 1, nr. 2, af to forskellige kvinder. Begge in-
stanser idømte en samlet straf på 1 år og 6 måneders fængsel i
den nævnte sag.
Henset til at der i nærværende sag var tale om to fuldbyrdede
voldtægter, nedlagde anklagemyndigheden påstand om en sam-
let straf på 2 års fængsel, hvis tiltalte alene blev fundet skyldig i
sagens forhold 1 og 2.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der var tale om to
voldtægter, der var begået umiddelbart efter hinanden og ud-
målte en samlet straf på 2 års fængsel, og fulgte således ankla-
gemyndighedens strafpåstand.
Anklagemyndigheden nedlagde desuden påstand om udvisning
af tiltalte med et indrejseforbud for bestandig i medfør af udlæn-
dingelovens § 23, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32,
stk. 4, nr. 7.
Den tiltalte er ghanesisk statsborger og været i Danmark siden
2015. Han har et barn, som han har fælles forældremyndighed
over sammen med sin ekskone. Han har efter det oplyste ugent-
ligt samvær med barnet. Han er ikke tidligere straffet.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1092: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Dømt for dobbelt voldtægt - frikendt for sexoptagelser bragt på eb.dk, den 11. maj 2021, til justitsministeren
Retten fandt, at tiltalte skulle udvises af Danmark med et indrej-
seforbud i 12 år. Retten lagde i den forbindelse navnlig vægt på,
at et indrejseforbud for bestandig vil være et uproportionalt ind-
greb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 8 om retten til familieliv, således at udvisning for
bestandig med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-
tionale forpligtelser. Retten fandt derfor, at indrejseforbuddet
skulle fastsættes til 12 år,
jf. udlændingelovens § 32, stk. 5.”
Statsadvokaten i København har supplerende oplyst, at statsad-
vokaten kan henholde sig til Københavns Politis udtalelse og har
herudover for så vidt angår ankespørgsmålet oplyst, at dommen
efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder ikke vil
blive anket. Statsadvokaten i København har for så vidt angår
strafudmålingen lagt vægt på, at denne er i overensstemmelse
med retspraksis. For så vidt angår indrejseforbuddets længde, er
det statsadvokatens opfattelse, at der ikke er nogen rimelig ud-
sigt til, at landsretten vil komme frem til et andet resultat.
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Køben-
havns og Københavns Politis udtalelser. Det bemærkes herved,
at vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser, altid vil bero på en
konkret og samlet vurdering af den enkeltes sags omstændighe-
der, herunder varigheden af et eventuelt indrejseforbud, samt at
anklagemyndigheden i almindelighed alene vil anke en dom,
hvis der er en rimelig sikker udsigt til, at landsretten vil komme
til et andet resultat, hvilket er vurderet ikke at være tilfældet i
den konkrete sag.”
2.
Det er regeringens klare holdning, at udlændinge, der begår kriminalitet,
mens de opholder sig i Danmark, i videst muligt omfang bør udvises.
Voldtægt er en forfærdelig forbrydelse, der kan sætte dybe spor i offeret, og
det er vigtigt, at vi sætter hårdt ind over for den form for afstumpet krimi-
nalitet. Samtidig er det også vigtigt, at vores lovgivning slår fast, at ingen
har ret til at bestemme over andres krop.
Derfor var jeg også både glad og stolt, da et enigt Folketing i december 2020
vedtog den nye samtykkebaserede voldtægtslov. Så fokus i voldtægtssager
rykkes fra, om der er brugt tvang eller trusler, og i stedet over på, om der er
samtykket.
Side 4/4