REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm., om ministeren vil ændre reglerne på området, idet der henvises til artiklen “Politiets efterlysning var ulovlig fra ekstrabladet.dk den 12. maj 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. juni 2021

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2021-0030-6022

1983822

Besvarelse af spørgsmål nr. 1091 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1091 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. maj 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Niels Dam Dengsøe Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm., om ministeren vil ændre reglerne på området, idet der henvises til artiklen “Politiets efterlysning var ulovlig fra ekstrabladet.dk den 12. maj 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1091 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om ministeren vil ændre reglerne

på området, idet der henvises

til artiklen “Politiets efterlysning

var ulovlig” fra ekstrabladet.dk den 12. maj 2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelsen af spørgsmålet an-

modet Statsadvokaten i København om en udtalelse. Statsadvo-

katen i København har for så vidt angår retsgrundlaget for efter-

lysning af en identificeret sigtet bemærket følgende:

”1.

I forbindelse med efterforskningen af en sag vedrørende

flere voldtægter, som blev varetaget af Københavns Politi, an-

modede politikredsen om byrettens kendelse til i medfør af rets-

plejelovens § 818, stk. 2, at udsende en pressemeddelelse ved-

rørende efterlysning af mulige ofre i forbindelse med sagen og

til at offentliggøre et fotografi af den sigtede i sagen. Ved ken-

delse af 19. januar 2021 afslog Københavns Byret anklagemyn-

dighedens begæring, idet retten bemærkede, at det fremgår af

forarbejderne til bestemmelsen i § 818, at denne regulerer betin-

gelserne for politiets adgang til at foretage offentlig efterlysning

som led i efterforskningen, og at udgangspunktet for den fore-

slåede regulering alene er offentlige efterlysninger, der indebæ-

rer et straffeprocessuelt tvangsindgreb. Efterlysning af bortgå-

ede eller savnede personer eller undvegne strafafsonere omfat-

tes derfor ikke af de foreslåede bestemmelser, ligesom efterlys-

ninger af forurettede eller andre vidner, uanset at efterlysningen

sker som led i strafforfølgningen, endvidere falder uden for re-

guleringen.

Kendelsen blev kæret af Københavns Politi med påstand om, at

der var lovhjemmel til det pågældende efterforskningsskridt,

idet man som principalt hjemmelsgrundlag henviste til retsple-

jelovens § 818, stk. 2, jf. stk. 1, eller en analogi heraf, og subsi-

diært til retsplejelovens § 812 under henvisning til U 2001.1637

Ø.

Ved kendelse af 19. februar 2021 kom også Østre Landsret frem

til, at der ikke i retsplejelovens §§ 812, 818 eller 819 var hjem-

mel til, at politiet måtte offentliggøre et fotografi af sigtede med

henblik på at opnå kontakt til de forurettede i tre af sagens for-

hold eller eventuelle andre vidner. Landsretten bemærkede i den

Side 2/4

forbindelse, at den omstændighed, at det tidligere nedlagte nav-

neforbud vedrørende den sigtede var ophævet, ikke kunne føre

til et andet resultat.”

Det må på baggrund af Østre Landsrets kendelse af 19. fe-

bruar 2021, som gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2021, side

481/2, lægges til grund, at retsplejeloven ikke indeholder hjem-

mel til at offentliggøre fotografier af identificerede mistænkte

med henblik på at udfinde vidner til brug for sagens oplysning.

Endvidere må det lægges til grund, at der heller ikke i forbin-

delse med ophævelsen af et navneforbud er en afledt hjemmel

til offentliggørelse af et fotografi af en identificeret sigtet med

henblik på udfindelse af vidner, heller ikke selvom retten i for-

bindelse med sagens behandling er orienteret om, at ophævelsen

skal bruges til offentliggørelse af fotografier af identificerede

mistænkte eller sigtede med henblik på at udfinde vidner til brug

for sagens oplysning.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det i lyset af Østre

Landsrets kendelse bør overvejes at skabe den nødvendige lov-

hjemmel til offentliggørelse af fotos af identificerede sigtede

med henblik på efterlysning af vidner.”

Justitsministeriet kan i forlængelse af ovenstående oplyse, at det følger af

retsplejelovens § 812, stk. 1, at fotografier af en mistænkt kun må forevises

for personer uden for politiet, hvis den pågældende med rimelig grund er

mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og det

må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen. Det følger

videre af stk. 2, at afgørelse om forevisning af fotografier træffes af politiet.

Det følger af retsplejelovens § 818, stk. 1, at politiet må offentliggøre sig-

nalement eller andre oplysninger, der er egnet til at fastlægge identiteten af

en formodet gerningsmand, hvis den pågældende med rimelig grund er mis-

tænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og offent-

liggørelsen antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, her-

under for fastlæggelsen af den pågældendes identitet, eller for at forebygge

yderligere lovovertrædelser.

Politiet må dog alene offentliggøre fotografier af en formodet gernings-

mand, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at den pågældende har

begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6

måneder eller derover, jf. § 818, stk. 2. Offentliggørelse af signalement, an-

dre oplysninger eller fotografier må ikke foretages, hvis indgrebet vil være

Side 3/4

uforholdsmæssigt i forhold til dets formål og den krænkelse og ulempe, som

indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer, jf. § 818, stk. 3.

Efter retsplejelovens § 819, stk. 1, kan politiet gennem bl.a. presse, radio,

eller fjernsyn efterlyse en person, som politiet kender identiteten på, hvis

der er en særligt bestyrket mistanke om, at den pågældende har begået en

lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder, eller det

må antages at være af afgørende betydning for straffeforfølgningens gen-

nemførelse eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende

grovhed. Der kan i den forbindelse gives oplysninger om sigtedes identitet,

herunder navn, stilling og bopæl, ligesom der kan offentliggøres et fotografi

af vedkommende, jf. stk. 2. Efterlysning må dog ikke foretages, hvis ind-

grebet vil være uforholdsmæssigt i forhold til dets formål og den krænkelse

og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer, jf.

stk. 3.

Jeg er i lyset af Østre Landsrets kendelse af 19. februar 2021, som gengi-

vet i Tidsskrift for Kriminalret 2021, side 481/2, åben for at se på, om rets-

plejelovens regler om andre efterforskningsskridt kan ændres, så politiet kan

offentliggøre fotografier af sigtede eller mistænkte med henblik på at iden-

tificere forurettede eller andre vidner som led i efterforskningen af en straf-

fesag, uagtet at politiet er bekendt med den sigtedes eller mistænktes iden-

titet og eventuelt har vedkommende i sin varetægt. Jeg har derfor bedt mine

embedsmænd om at se på, om reglerne kan ændres.

Side 4/4