REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 6/5-21 om straffesager, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2021-0035-0214

1957733

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AP

fra Folketingets Retsudvalg den 6. maj 2021

Samrådsspørgsmål AP:

”Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at

visse personer kan være tiltalt i flere hundrede straffesagsovertrædelser,

før sagerne kommer for retten, herunder bedes ministeren redegøre for:

Hvordan det kan lade sig gøre, at én person tilsyneladende er tiltalt

for over 200 overtrædelser, førend vedkommende bliver stillet for en

dommer?

Om regeringen i højere grad vil udfordre de internationale konven-

tioner, der gør, at Danmark giver strafrabat i sager, hvor sagsbe-

handlingstiden har været lang?

Om der er noget strukturelt i det danske retsvæsen, som ministeren vil

ændre, og i givet fald hvad og hvordan?

Der henvises til artiklen ”Ung mand tiltalt for 270 forhold i retten: Cho-

keret politiker vil have justitsminister i samråd”, fra fyens.dk, den 10.

marts 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1069: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 6/5-21 om straffesager, jf. REU alm. del - samrådsspm. AP, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Samrådet er som bekendt indkaldt på baggrund af en

konkret straffesag ved Retten i Odense, der handler om

270 forhold om alt fra tyveri, hærværk og besiddelse og

salg af narkotika til en lang række overtrædelser af færds-

elsloven – blot for at nævne nogle.

Når man hører det, skulle man tro, at vi havde at gøre

med 10-20 gerningspersoner – men ikke desto mindre ta-

ler vi om én tiltalt. Det er simpelthen utroligt.

Og lad mig derfor også klart anerkende motivationen bag

spørgsmålet. Det virker jo dybt forargeligt, at en tiltalt får

lov til fortsætte så længe i en kriminel løbebane, inden

han bliver stillet til ansvar.

[Om den konkrete sag]

Som I måske ved, afsagde retten en anbringelsesdom i

sagen i sidste måned. Jeg vil afstå fra at forholde mig til

indholdet af dommen, der endnu ikke er endelig.

Men jeg vil til gengæld gerne sige noget om selve pro-

cessen omkring sagen.

Det er en sag, som bl.a. har haft et langt forløb i det

retspsykiatriske spor. Her anbefalede både Samrådet for

udviklingshæmmede lovovertrædere og Retslægerådet,

at domfældte skulle anbringes i en institution for menne-

sker med vidtgående psykiske handicap. Altså en anbe-

faling om en anbringelsesdom i stedet for en fængsels-

straf.

På grund af dén anbefaling og den løbende inddragelse

af nye lovovertrædelser gik sagen fra at skulle behandles

som en ren bødesag med én dommer, til at skulle behand-

les som en domsmandssag for til sidst at blive behandlet

som en nævningesag.

Særligt forløbet i det retspsykiatriske spor har medvirket

til den lange sagsbehandlingstid.

[Om lang sagsbehandlingstid]

Jeg tror derfor også, vi alle her er enige om, at sagen er

et levende billede på, at der er sager som trækker alt for

lange spor igennem vores retssystem. Og det betyder –

som I det her tilfælde – at tiltalte kan begå ny kriminali-

tet, mens de afventer behandlingen af deres sag. Det er

selvsagt helt uacceptabelt.

Derfor har jeg selvfølgelig også en generel forventning

om, at anklagemyndigheden – ligesom de har gjort i den

her sag – løbende overvejer, om der er grundlag for at

bruge varetægtsfængsling i sagerne.

For uanset at der kan være den ene eller anden forklaring

på, at sagsbehandlingstiden er trukket ud, så er resultatet

urimeligt og stødende for retsfølelsen.

Særligt for de mennesker, der er blevet berørt af krimi-

naliteten. Derfor understreger sagen også behovet for, at

vi fortsætter arbejdet med at sikre et mere effektivt og

smidigt retssystem.

Det handler om, at den tid, der går fra en forbrydelse be-

gås, til den skyldige afsoner sin straf, bliver så kort som

muligt.

[Ressourcer og sagsbehandlingstid i straffesagskæ-

den]

Derfor har vi også med aftalen om politiets og anklage-

myndighedens økonomi for 2021-2023 taget et vigtigt

skridt i retning mod hurtigere behandling af straffesager.

Konkret styrker vi straffesagsbehandlingen i politiet og

anklagemyndigheden med ca. 310 årsværk i løbet af af-

taleperioden.

Og med årsværkene følger konkrete målsætninger for

straffesagsbehandlingen: Sagsbunkerne i politiet og an-

klagemyndigheden skal reduceres med henholdsvis 20

og 30 pct. i løbet af aftaleperioden.

Og den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen af an-

meldelser uden sigtelse skal være reduceret med mindst

30 dage fra ca. 350 dage i 1. halvår 2020 til ca. 320 dage

i 2023. Ligesom den gennemsnitlige alder på beholdnin-

gen af sigtelser uden tiltale skal være reduceret med

mindst 45 dage fra ca. 235 dage i 1. halvår 2020 til ca.

190 dage i 2023.

Herudover skal der i mindst 70 pct. af straffesager træffes

afgørelse om tiltalespørgsmålet inden for 260 dage i

2021-2022 og inden for 250 dage i 2023.

Der er desuden fastsat målsætninger specifikt for sager

om personfarlig kriminalitet i aftaleperioden, som skal

sikre en fortsat skarp prioritering af disse sager.

Det er en god og nødvendig begyndelse.

[Om reglerne om sammenlægning af straffesager]

Et andet skridt på vejen mod kortere sagsbehandlingsti-

der er en modifikation af den regel i retsplejeloven, der

siger, at overtrædelserne bør behandles under én sag, når

man har at gøre med flere forskellige forbrydelser begået

af den samme tiltalte.

Derfor har regeringen med det lovforslag om effektivise-

ring af straffesagskæden, som blev fremsat for nylig, ta-

get initiativ til netop at ændre bl.a. den regel i retspleje-

loven, der handler om sammenlægning af sager.

Initiativet skal sikre, at retten i højere grad vil kunne und-

lade at inddrage nye forhold i allerede berammede straf-

fesager, hvis sammenlægningen vil medføre, at hoved-

forhandlingen af en straffesag ikke kan færdiggøres in-

den for den afsatte tid, og retsmødet derfor vil skulle ud-

skydes.

Regeringens ambition er, at så mange retsmøder som mu-

ligt gennemføres uden udsættelser eller omberammelser,

og at ofre for forbrydelser ikke efterlades i en urimelig

venteposition i systemet, fordi tiltalte har begået ny kri-

minalitet.

Formålet er dermed ikke kun effektivisering. For rege-

ringen handler det i lige så høj grad om at stille sig på

ofrenes side.

Vi skal som samfund tage ordentligt hånd om de menne-

sker, der bliver ofre for kriminalitet. Og det indebærer

bl.a., at de skal kunne se, at deres sag bliver behandlet

inden for rimelig tid.

Fra regeringens side håber vi derfor på den størst mulige

opbakning til lovforslaget i den videre behandling i Fol-

ketinget.

[Regeringens tiltag mod strafrabat grundet lang sags-

behandlingstid]

Så er der spurgt til strafrabat. Lad mig indledningsvis slå

fast, at strafrabatten selvfølgelig kun kommer på tale,

hvis den lange sagsbehandlingstid ikke på den ene eller

anden måde skyldes tiltaltes egne forhold, men f.eks. kan

tilskrives politiets eller anklagemyndighedens langsom-

melige ekspedition.

Men under alle omstændigheder tror jeg, at vi alle er

enige om, at det er helt urimeligt, at et offer først må op-

leve, at en straffesag trækker ud i måneder eller årevis,

hvorefter offeret kan se sin gerningsmand få nedsat sin

straf. Den slags er gift for retsfølelsen.

Og her mener jeg, at der er behov for at ændre straffe-

loven, så det fremover ikke er så let at få strafnedsættelse,

når man har begået en forbrydelse, og sagsbehandlingsti-

den trækker ud.

For jeg synes godt, at vi kan stramme mere op.

Derfor er jeg også glad for, at vi med den flerårsaftale for

politi og anklagemyndighed, som blev indgået sidste år

med bred politisk opbakning – også fra spørgerens eget

parti – er blevet enige om at gennemføre en ændring af

straffeloven, der begrænser brugen af strafrabat mest mu-

ligt. Vel at mærke inden for rammerne af Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention.

[Afslutning]

Så for at runde af: Regeringen står på ofrenes side.

Og en forsinket retfærdighed for ofrene risikerer at være

ingen retfærdighed. Derfor skal vi skabe de bedste betin-

gelser for en hurtig og effektiv sagsbehandling gennem

hele straffesagskæden. Det viser den konkrete sag med al

ønskelig tydelighed.

Det har vi taget et vigtigt skridt mod med lovforslaget om

effektivisering af straffesagskæden, hvor der også sættes

hårdt ind mod tiltaltes udeblivelse fra retsmøder uden

lovlig grund – blandt andet med et tiltag om, at tiltalte i

12 uger kan trækkes i visse offentlige ydelser.

Derudover vil vi senere i år fremsætte et lovforslag, som

skal begrænse brugen af strafrabat.

Tak for ordet.