Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2425393_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juli 2021
Sikkerhedskontor I
Tenna Overby
2021-0030-5991
1966013
Besvarelse af spørgsmål nr. 1064 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1064 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Louise Varberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1064: Spm. om, hvorfor ingen af de danske statsborgere, der sidder fanget i lejrene i Syrien, er efterlyst, når Politiken den 28. april 2021 kunne bringe en artikel, hvoraf fremgår, at en dansk kvinde i 2017 blev efterlyst, selvom hun på det pågældende tidspunkt opholdte sig i Syrien, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1064 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren under henvisning til svar på REU alm. del
spørgsmål 568 redegøre for, hvorfor ingen af de danske stats-
borgere, der sidder fanget i lejrene i Syrien, er efterlyst, når Po-
litiken den 28. april 2021 kunne bringe en artikel, hvoraf frem-
går, at en dansk kvinde i 2017 blev efterlyst, selvom hun på det
pågældende tidspunkt opholdte sig i Syrien?”
Svar:
1.
De mænd og kvinder, som er udrejst fra Danmark for at tage ophold hos
Islamisk Stat eller andre terrororganisationer, er uønskede i Danmark og bør
retsforfølges dér, hvor de har begået deres forbrydelser. Personer med dansk
statsborgerskab har dog nogle fundamentale rettigheder, som de danske
myndigheder ikke kan se bort fra. Navnlig kan myndighederne som ud-
gangspunkt ikke nægte personer med dansk statsborgerskab et dansk pas
eller indrejse i Danmark.
I nogle tilfælde vil det derfor være at foretrække, at de danske myndigheder
selv henter og strafforfølger personerne, så der er styr på dem. Det vil i den
forbindelse altid bero på en konkret vurdering, om der i konkrete sager er
grundlag for at anmode om varetægtsfængsling in absentia og iværksættelse
af en international efterlysning.
2.
Det er regeringens holdning, at fremmedkrigere, der måtte komme til
Danmark, skal straffes hårdt. Hvis de allerede er dømt i udlandet, må myn-
dighederne se på, om de kan straffes yderligere her i landet.
Regeringen har på baggrund af afrapporteringen af 18. maj 2021 fra Task
Force Evakuering samt PET’s sikkerhedsmæssig vurdering i forhold til en
samlet håndtering af de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn
i lejrene i det nordøstlige Syrien af samme dato besluttet at evakuere tre
kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn fra lejrene i Syrien.
PET har i sin sikkerhedsmæssige vurdering understreget, at PET’s vurdering
hviler på en forudsætning om, at de ledsagende mødre søges retsforfulgt i
videst muligt omfang.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1064: Spm. om, hvorfor ingen af de danske statsborgere, der sidder fanget i lejrene i Syrien, er efterlyst, når Politiken den 28. april 2021 kunne bringe en artikel, hvoraf fremgår, at en dansk kvinde i 2017 blev efterlyst, selvom hun på det pågældende tidspunkt opholdte sig i Syrien, til justitsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at det af PET’s sikkerhedsmæssige vurde-
ring fremgår, at Rigsadvokaten har oplyst, at de danske kvinder, som har
været udrejst til en konfliktzone for at støtte en militant islamistisk dagsor-
den, vil kunne sigtes, anholdes og afhøres, hvis de returnerer til Danmark,
og at der for størstedelens vedkommende vil være grundlag for at tiltale dem
for overtrædelse af en eller flere terrorbestemmelser i straffeloven (særligt
§ 114 e og § 114 j, stk. 1). Det fremgår endvidere, at det er Rigsadvokatens
umiddelbare vurdering, at kvinderne, såfremt de dømmes efter den rejste
tiltale, kan forvente at blive idømt en fængselsstraf i størrelsesordenen 3-5
år.
Side 3/3