REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om kommentar til artiklen “Humac straffet hårdere end normalt for at udstille tyve på Facebook, bragt i Avisen Danmark, den 28. april 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2021-0030-5984

1983384

Besvarelse af spørgsmål nr. 1047 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1047 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Iren Mirmojtahedi

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1047: Spm. om kommentar til artiklen “Humac straffet hårdere end normalt for at udstille tyve på Facebook, bragt i Avisen Danmark, den 28. april 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1047 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen “Humac straffet hårdere

end normalt for at udstille tyve på Facebook”,

bragt i Avisen

Danmark den 28. april 2021, og redegøre for, om regeringen

mener, at en bøde på 50.000 kr. er i orden?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:

”1.

Ved en ændring af tv-overvågningsloven i 2018 blev § 4 c

indsat i loven. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at billed-

og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbin-

delse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,

kun må videregives, hvis den registrerede har givet sit udtryk-

kelige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller videregivel-

sen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Efter bestemmelsens stk. 2, må en erhvervsdrivende dog vide-

regive billed- og lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med

tv-overvågning, internt i organisationen eller til andre erhvervs-

drivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, hvis betingel-

serne herfor er opfyldt, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1-4.

Ved ændringen af tv-overvågningsloven i 2018 blev § 5, stk. 2,

ligeledes indsat i loven. Det følger af denne bestemmelse, at

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der i for-

bindelse med en behandling, som udføres for private, overtræ-

der lovens § 4 c.

Af de specielle bemærkninger til § 5, stk. 2, fremgår følgende

om bødeniveauet for overtrædelse af lovens § 4 c, stk. 1:

”Med den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 2 i tv-overvåg-

ningslovens § 5, stk. 2, videreføres det, at overtrædelse af reg-

lerne om videregivelse af billed- og lydoptagelser med person-

oplysninger, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning i

kriminalitetsforebyggende øjemed, kan straffes med bøde eller

fængsel.

Med henblik på at afstemme dette lovforslag med forslaget til

databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen foreslås

det imidlertid, at bødeniveauet forhøjes væsentligt i forhold til

det nuværende bødeniveau efter persondataloven, ligesom der

foreslås en strafferamme på fængsel i indtil 6 måneder i stedet

Side 2/5

for de gældende 4 måneder. Der er i den forbindelse

–

ligesom

i forslaget til databeskyttelsesloven

–

skævet til straffelovens §

264 d, hvorefter straffen er bøde eller fængsel indtil 6 måneder

for den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder

vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af

den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan for-

langes unddraget offentligheden.

Udmåling af straf efter bestemmelsen skal således ske forholds-

mæssigt i forhold til strafniveauet for overtrædelser af databe-

skyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.”

Ved Retten i Koldings dom af 23. april 2021 blev Humac A/S

idømt en bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af tv-overvåg-

ningslovens § 5, stk. 2, jf. stk. 5, jf. § 4 c, stk. 1, ved den 28.

december 2018 i kriminalitetsforebyggende øjemed på virksom-

hedens officielle Facebook-side at have delt en videooptagelse

fra virksomhedens tv-overvågning visende flere personer, der

begik tyveri af en iPhone fra virksomhedens butik i Kolding.

Anklagemyndigheden nedlagde under sagen

–

i overensstem-

melse med en indstilling fra Datatilsynet

–

påstand om en bøde

på 50.000 kr. Anklagemyndigheden gjorde i den forbindelse

blandt andet gældende, at der ved indførelsen af § 4 c, stk. 1, i

tv-overvågningsloven i 2018, blev lagt op til en væsentlig for-

højelse af det hidtidige bødeniveau. Anklagemyndigheden hen-

viste endvidere i skærpende retning til, at overtrædelsen var be-

gået forsætligt, ligesom der var tale om videregivelse af oplys-

ninger om strafbare forhold på en åben Facebook-side med

mange følgere. Efter det oplyste havde mere end 85.000 perso-

ner potentielt set den omhandlede video. Endelig henviste an-

klagemyndigheden til, at Humac A/S er en større virksomhed

med en årlig omsætning på 750 mio. kr.

Retten i Kolding udmålte bøden til 50.000 kr. og lagde i den

forbindelse vægt på ovenstående omstændigheder.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Statsadvokaten i Viborg. Det bemærkes i den forbin-

delse, at databeskyttelse er et anklagerfagligt fokusområde i

retspraksis. Det indebærer blandt andet, at politikredsen generelt

skal forelægge tiltalespørgsmålet (herunder strafpåstanden) for

den regionale statsadvokat i alle sager om overtrædelse af data-

beskyttelsesreglerne. En tilsvarende forelæggelsesordning gæl-

der i forhold til sager om overtrædelse af tv-overvågningslovens

§ 5, stk. 2, jf. § 4 c.

Det fremgår af statsadvokatens udtalelse, at hverken Datatilsy-

net eller statsadvokaten er bekendt med praksis i lignende sager

bedømt efter tv-overvågningsloven. Indstillingen om en bøde på

Side 3/5

50.000 kr. er således nedlagt under henvisning til sagens skær-

pende omstændigheder, jf. ovenfor, og at der med lovændringen

i 2018 er lagt op til en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet i

forhold til det hidtidige niveau for overtrædelse af persondata-

lovens § 26 a, jf. herved også databeskyttelsesforordningens art.

83, stk. 9, hvoraf det fremgår, at bøder under alle omstændighe-

der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning.

Statsadvokaten i Viborg har i forlængelse heraf oplyst, at en

bøde på 50.000 kr. i den konkrete sag vurderes at opfylde inten-

tionerne bag lovændringen, hvorfor statsadvokaten har besluttet

ikke at anke dommen.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, der

bl.a. har oplyst følgende:

”Som

det fremgår af artiklen har Humac A/S på virksomhedens

Facebook-side videregivet tv-overvågningsoptagelser af (for-

modede) tyve.

Endvidere fremgår det, at Retten i Kolding har vurderet, at

denne videregivelse var i strid med tv-overvågningslovens § 4 c

og vurderet, at en passende sanktion var en bøde på 50.000 kr.,

hvilket var i overensstemmelse med Datatilsynets udtalelse til

politi- og anklagemyndigheden i forbindelse med sagens be-

handling.

Persondataloven blev pr. 25. maj 2018 afløst af nye databeskyt-

telsesregler i form af en generel forordning fra EU om beskyt-

telse af personoplysninger, som gælder i både den private og of-

fentlige sektor, og databeskyttelsesloven, der supplerer reglerne

i forordningen. Endvidere blev reglerne i tv-overvågningsloven

revideret i forbindelse hermed.

I relation til bødeniveauet bemærkes generelt om bødeudmålin-

gen i sager om overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, at der

som følge af det betydelige maksimale bødebeløb i databeskyt-

telsesforordningen lægges op til en væsentlig forøgelse af bøde-

niveauet for overtrædelser af forordningens bestemmelser i for-

hold til, hvad overtrædelser af den nu ophævede persondatalov

blev takseret til.

Det fremgår således af databeskyttelsesforordningens artikel 83

(som søger at harmonisere bødeudmålingen i EU ved at katego-

risere de mulige overtrædelser efter alvorlighed og fastsætte et

bødemaksimum på henholdsvis 10.000.000 EUR/2% af den glo-

bale omsætning og 20.000.000 EUR/4% af den globale omsæt-

ning), at der fra EU-lovgivers side er et ønske om et bødeniveau,

Side 4/5

der er betydeligt højere end det, som tidligere har været tilfældet

i dansk retspraksis efter den nu ophævede persondatalov.

Af de almindelige bemærkninger til databeskyttelsesloven af-

snit 2.8.3.7 fremgår i den forbindelse også følgende om bødeni-

veauet efter det nye regelsæt:

”Endvidere fremgår det af forordningens artikel 83, stk. 9, at

bøder under alle omstændigheder skal være effektive og stå i

rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-

ning.

Justitsministeriet finder på denne baggrund

–

og som følge af

det betydelige maksimale bødebeløb i forordningen

–

at der med

lovforslaget bør lægges op til en væsentlig forøgelse af bødeni-

veauet for overtrædelser af forordningens bestemmelser i for-

hold til, hvad overtrædelser af persondataloven i dag takseres

til, jf. herom afsnit 2.8.1.4.

I forhold til nuværende bødeniveau efter persondataloven finder

Justitsministeriet således, at bødeniveauet bør forhøjes væsent-

ligt for overtrædelser, hvor strafsanktioneringen beror på for-

ordningens artikel 83, stk. 9, jf. stk. 4-6, jf. også betænkningen,

s. 926.”

Ved den konkrete fastlæggelse af straffens størrelse skal der i

øvrigt lægges vægt på de skærpende og lempende omstændig-

heder, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 83,

stk. 2.

Da overtrædelse af de nugældende databeskyttelsesregler, her-

under reglerne i tv-overvågningsloven, forudsættes sanktioneret

væsentligt højere end efter de regler, der tidligere gjaldt, er det

ikke meningsfuldt at sammenligne sanktioner på tværs af reg-

lerne.

Der er endnu ikke afsagt et tilstrækkeligt antal domme til, at der

har etableret sig en egentlig praksis for fastsættelse af bøders

størrelse. I sidste ende er det, som det også var tilfældet i nær-

værende sag, op til domstolene at vurdere, hvad der må anses

for en at være en passende bøde i en konkret sag.”

Side 5/5