Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2401280_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
25. maj 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2021-0030-5976
Dok.:
1962754
Besvarelse af spørgsmål nr. 1037 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1037 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1037: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 22. april 2021 om bestikkelsessagen i Rigspolitiet vil redegøre for, hvilke informationer og oplysninger der lå til grund for politiets vurdering af, at der ikke var tale om habilitetsproblemer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1037 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet den 22. april 2021 om
bestikkelsessagen i Rigspolitiet redegøre for, hvilke informatio-
ner og oplysninger der lå til grund for politiets vurdering af, at
der ikke var tale om habilitetsproblemer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”For
så vidt angår spørgsmålet om, hvilke informationer og op-
lysninger der lå til grund for politiets vurdering af, at der ikke
var tale om habilitetsproblemer, kan Rigsadvokaten henvise til
besvarelsen af 17. februar 2021 af spørgsmål nr. 549 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, hvori Københavns Politi bl.a. ud-
talte følgende:
”Københavns Politi oplyser, at det fremgår af forvalt-
ningslovens § 3, at den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, bl.a.
hvis pågældende har en særlig personlig eller økonomisk
interesse i sagens udfald, eller hvis der i øvrigt foreligger
omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om ved-
kommendes upartiskhed.
Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af inte-
ressens karakter eller styrke, sagens karakter eller den på-
gældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen
ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil
kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Endelig
fremgår det af bestemmelsen, at den, der er inhabil i for-
hold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørel-
sen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den på-
gældende sag.
I forbindelse med sagens anmeldelse og behandling har
Københavns Politi
som det påhviler alle offentlige myn-
digheder
vurderet, om der var noget til hinder for at be-
handle sagen, for eksempel inhabilitet i forhold til de in-
volverede i sagen, jf. forvaltningslovens § 3. Det har Kø-
benhavns Politi vurderet ikke var tilfældet.
Københavns Politis behandling af sagen har omfattet den
politimæssige efterforskning og anklagermæssige be-
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1037: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 22. april 2021 om bestikkelsessagen i Rigspolitiet vil redegøre for, hvilke informationer og oplysninger der lå til grund for politiets vurdering af, at der ikke var tale om habilitetsproblemer, til justitsministeren
handling af sagen, herunder i form af udarbejdelse af ind-
stilling til Statsadvokaten i København om tiltalespørgs-
målet.
Københavns Politi har specialiserede afdelinger med erfa-
ring i at behandle særligt vanskelige sager, som eksempel-
vis kan involvere sager mod ansatte i dansk politi, som
ikke er omfattet af Den Uafhængige Politiklagemyndig-
heds kompetence.
Anklagemyndigheden i Københavns Politi har foretaget
en vurdering af efterforskningen og grundlaget for at rejse
tiltale i sagen. Det bemærkes, at som følge af de generelle
regler om forelæggelse blev sagen af anklagemyndighe-
den i Københavns Politi forelagt Statsadvokaten i Køben-
havn, som tiltrådte sagens afgørelse.”
Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at det herudover frem-
går af forvaltningslovens § 6, 1. pkt., at den, der er bekendt med,
at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold,
som er nævnt i § 3, stk. 1, (særlig personlig eller økonomisk
interesse), snarest skal underrette sin foresatte inden for myn-
digheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er
uden betydning.
Der skal således løbende foretages vurderinger vedrørende
spørgsmålet om inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3 og § 6, 1.
pkt., jf. § 3, af de instanser og enkeltpersoner, der er involveret
i sagens behandling. Dette er også sket i den konkrete sag.”
Side 3/3