Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2400604_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
25. maj 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2021-0030-5969
Dok.:
1962290
Besvarelse af spørgsmål nr. 1031 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1031 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 22. april 2021 om bestikkelsessagen i Rigspolitiet vil udarbejde en tidslinje over hændelsesforløbet fra påtaleopgivelsen i sagen i november 2019 til Rigsadvokaten i december 2019 besluttede at ændre afgørelsen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1031 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet den 22. april 2021 om
bestikkelsessagen i Rigspolitiet udarbejde en tidslinje over hæn-
delsesforløbet fra påtaleopgivelsen i sagen i november 2019 til
Rigsadvokaten i december 2019 besluttede at ændre afgørelsen,
og vil ministeren samtidig redegøre for årsagen til, at afgørelsen
blev ændret, og for Justitsministeriets rolle i forløbet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Den
5. november 2019 besluttede Statsadvokaten i København
efter Københavns Politis forelæggelse af sagen i medfør af rets-
plejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, at opgive påtale i sagen vedrø-
rende overtrædelse af straffelovens § 122 og § 144.
Statsadvokaten i København har tidligere oplyst, at baggrunden
herfor var, at man vurderede, at videre forfølgning ikke kunne
ventes at føre til, at de sigtede blev fundet skyldige.
Afgørelsen blev den 5. november 2019 bl.a. sendt til de sigtede
i sagen og til Rigspolitiet.
Rigspolitiet indgav den 2. december 2019 en foreløbig klage
over afgørelsen om påtaleopgivelse til Rigsadvokaten. Den 17.
december 2019 sendte Rigspolitiet
efter at have modtaget sa-
gens akter fra Københavns Politi
en uddybende begrundelse
for klagen til Rigsadvokaten.
Idet afgørelsen om påtaleopgivelse blev truffet af Statsadvoka-
ten i København, efter at Københavns Politi havde forelagt sa-
gen, medførte det, at Rigsadvokaten blev klageinstans i sagen.
Når der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, kan strafforfølg-
ning mod den, der har været sigtet, kun fortsættes efter den over-
ordnede anklagemyndigheds bestemmelse, hvis meddelelse
herom er forkyndt for den pågældende inden 2 måneder fra af-
gørelsens dato, i dette tilfælde således den 5. januar 2020, med-
mindre sigtedes forhold har hindret rettidig forkyndelse, eller
betingelserne for genoptagelse er til stede, jf. retsplejelovens §
724, stk. 2.
Rigsadvokaten besluttede den 19. december 2019 på grundlag
af klagen fra Rigspolitiet, at sagen skulle fortsætte og efterforsk-
ningen genoptages. Rigsadvokaten vurderede således efter en
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1031: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 22. april 2021 om bestikkelsessagen i Rigspolitiet vil udarbejde en tidslinje over hændelsesforløbet fra påtaleopgivelsen i sagen i november 2019 til Rigsadvokaten i december 2019 besluttede at ændre afgørelsen, til justitsministeren
gennemgang af sagen, at der var grundlag for yderligere efter-
forskning, inden der kunne træffes afgørelse af tiltalespørgsmå-
let.”
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at Rigspolitiet den
14. november 2019 orienterede Justitsministeriets departement om, at
Københavns Politi den 5. november 2019 havde standset efterforsk-
ningen og opgivet påtale i sagen. Justitsministeriet orienterede Rets-
udvalget herom i fortrolig form den 15. november 2019 (Retsudvalget
2019-20 (Alm. del)
bilag 87). Justitsministeriet orienterede herud-
over den 10. januar 2020 Retsudvalget om Rigsadvokatens afgørelse
om, at Københavns Politi skulle genoptage sagen (Retsudvalget 2019-
20 (Alm. del)
bilag 185).
Justitsministeriet kan endelig henvise til Justitsministeriets besvarelse
af 17. februar 2021 af spørgsmål nr. 550 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Side 3/3