REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om omfanget af programvirksomhed i Kriminalforsorgen for de seneste 5 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

6. november 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Malte Hansen

Sagsnr.: 2020-0030-4953

Dok.:

1669934

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 103 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om omfanget af programvirksomhed i Kriminalforsorgen for de seneste 5 år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 103 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for omfanget af programvirksomhed i

Kriminalforsorgen for de seneste 5 år, idet besvarelsen skal re-

degøre for 1) hvilke programmer der udbydes/er blevet udbudt

og på hvilke institutioner, de udbydes, 2) hvor mange der har

gennemført hver af programmerne for hvert af de fem år, 3) hvor

lang ventetiden er for at komme på hvert af programmerne ak-

tuelt, 4) hvor mange der aktuelt står i kø for at komme på et

program, 5) hvordan forbruget er i kroner og øre på hvert af pro-

grammerne for de seneste fem år og 5) hvor mange skønnes år-

ligt egnet til at komme på et program opgjort i procent?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Det

følger af straffuldbyrdelsesloven, at kriminalforsorgens

fuldbyrdelse af de straffe, som domstolene har fastsat, skal ske

ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuld-

byrde straffen, og ved at støtte og motivere de dømte til at leve

en tilværelse uden kriminalitet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 3.

Den støttende indsats med henblik på at forebygge kriminalitet

består bl.a. af arbejde, uddannelse, misbrugsbehandling og en

række kognitive programmer.

Kriminalforsorgens programportefølje består af programmerne

Anger Management, Nye Veje, Det Voldsforebyggende Pro-

gram, Styrk og Vind, Det Kognitive Færdighedsprogram samt

MOVE. Programmerne udbydes bredt i kriminalforsorgens in-

stitutioner, og der føres ikke særskilt statistik over, hvilke pro-

grammer der udbydes eller er blevet udbudt på den enkelte in-

stitution. Ligeledes føres der ikke statistik over, hvor mange der

har gennemført et specifikt program.

Kriminalforsorgen opgør kvartalsvis og områdevis det samlede

antal afviklede programtimer, samt hvor mange dømte der har

gennemført programvirksomhed i perioden. I nedenstående ta-

bel fremgår de seneste fem års samlede statistik over antal del-

tagere (gennemført) og antal afviklede timer.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om omfanget af programvirksomhed i Kriminalforsorgen for de seneste 5 år, til justitsministeren

År

Timer

Deltagere

2015

3957

369

2016

4082

512

2017

3442

361

2018

2841

267

2019

3643

335

Programmerne er rettet mod dømte, der ud fra en systematisk

risiko- og behovsvurdering er vurderet til at være i mellem eller

høj risiko for recidiv, og som viser antisocialt mønster og pro-

kriminelle holdninger. I 2019 havde 89 pct. af de indsatte i

fængslerne og 49 pct. af klienterne i Kriminalforsorgen i Frihed

mellem til meget høj risiko for recidiv. Erfaringsmæssigt vil

programmerne kunne være en relevant indsats for størstedelen

af denne gruppe. Det er imidlertid ikke alle dømte, som er eg-

nede til at deltage i et program, og derfor suppleres risiko- og

behovsprofilen af en egnethedsvurdering, inden den dømte kan

tilbydes deltagelse i et program. Egnethedsvurderingen udarbej-

des alene, hvis den indsatte forventes efterfølgende at kunne til-

bydes et relevant programforløb. Derfor oprettes der ikke syste-

matisk ventelister til programvirksomhed i kriminalforsorgen,

ligesom der ikke foreligger et systematisk overblik over, hvor

mange dømte der samlet årligt vurderes egnet dertil.

Deltagelse i et program betragtes som godkendt beskæftigelse,

men er i timemæssigt omfang en mindre del af den samlede be-

skæftigelse. For eksempel består Det Voldsforebyggende Pro-

gram af 35 lektioner af 2,5 timer, som gennemføres i løbet af ca.

3 måneder. Programdeltagelse kombineres derfor med anden

beskæftigelse, for eksempel arbejde eller uddannelse. Program-

virksomhed udgør således ca. 1 pct. af den samlede beskæftigel-

sesindsats i kriminalforsorgens fængsler, hvor alle indsatte som

udgangspunkt har pligt til at være i beskæftigelse i 37 timer om

ugen.

Omkostningerne ved programvirksomhed opgøres ikke særskilt

i kriminalforsorgen, men indgår som en del af den samlede

driftsøkonomi. Udgifterne til de enkelte programmer opgøres

således ikke. Udgifter til programvirksomhed består primært af

lønudgifter, og der er for tiden ansat 10 programmedarbejdere

og 6 programkonsulenter i kriminalforsorgen. Dertil kommer

udgifter til lønkompensation af instruktørtimer (uniformeret og

civilt personale, der afvikler programmer i en mindre del af de-

res arbejdstid) og øvrige driftsudgifter, for eksempel til materi-

aleudgifter og uddannelse af medarbejdere.”

I område Midt- og Nordjylland blev antallet af deltagere ikke korrekt opgjort de sidste to

kvartaler af 2015. Det samlede antal deltagere for året er derfor behæftet med en vis usik-

kerhed. I den samlede opgørelse er de to kvartaler for Midt- og Nordjylland opgjort til nul

deltagere, og det samlede tal for 2015 må derfor antages at være højere end opgjort.