Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2399057_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
21. maj 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2021-0030-5954
Dok.:
1959325
Besvarelse af spørgsmål nr. 1020 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1020 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1020: Spm. , om ministeren agter at opgradere POLSAS, således at det også bliver et statistiksystem og ligeledes give politiet mulighed for at sende liveopdateringer ud til industrien om indbrud i visse områder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1020 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om ministeren agter at opgradere
POLSAS, således at det også bliver et statistiksystem og ligele-
des give politiet mulighed for at sende liveopdateringer ud til
industrien om indbrud i visse områder?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS), som led i udmøntningen af aftalen om
politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023,
kommer til at gennemgå en større modernisering, der blandt an-
det indebærer sammenlægning og opgradering af databaser samt
migrering af platforme. Derudover skal anvendelsen af POL-
SAS i politiet udbredes, så det også tages i brug hos Grønlands
Politi og Færøernes Politi, samt hos den nye nationale efter-
forskningsenhed.
Det ligger ikke inden for rammerne af den planlagte modernise-
ring af POLSAS, at der skal etableres en egentlig statistikfunk-
tion i systemet, herunder en funktion der gør det muligt at sende
liveopdateringer. POLSAS leverer, ligesom en række af politi-
ets øvrige systemer, data til Rigspolitiets Datawarehouse til brug
for statistik og analyse. Disse data udstilles bl.a. via rapporte-
ringsværktøjet Qlikview, der bruges internt i politiet, samt på
statistik.politi.dk.”
Justitsministeriet kan endvidere henvise til ministeriets besvarelse af 16.
marts 2021 af spørgsmål nr. 831 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om
bl.a. hensigtsmæssigheden af at offentliggøre detaljerede informationer og
statistikker over kriminalitetsdata.
Side 2/2