Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2397627_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
19. maj 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg
Sagsnr.: 2021-0030-5950
Dok.:
1954277
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Christian
Lilleholt (V).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: MFU spm. om ministeren vil uddybe det nærmere indhold af de initiativer ministeren har lovet, der skal sætte en stopper for bandekriminaliteten i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn den 18. april 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1009 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I
en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn den 18. april 2021 har
justitsministeren lovet flere initiativer, der skal sætte en stopper
for bandekriminaliteten. Vil ministeren uddybe det nærmere
indhold af disse initiativer?”
Svar:
1.
Bandekriminalitet hører ikke hjemme i Danmark, og det er helt uaccepta-
belt, at banderne med deres voldelige og kriminelle adfærd er med til at
skabe utryghed i befolkningen. Det er derfor et område, som vi i regeringen
tager meget alvorligt, og der er fra regeringens side også sat ind med en
række tiltag for at sætte en stopper for bandernes kriminelle aktiviteter.
Regeringen har f.eks. præsenteret en trygheds- og sikkerhedspakke, hvor
politiets efterforskningsmuligheder bl.a. styrkes markant gennem øget tv-
overvågning, herunder bl.a. ved en kraftig udvidelse af anvendelsesområdet
og 300 nye tryghedskameraer.
Derudover har regeringen i oktober 2020 præsenteret udspillet
”Tryghed
for
alle danskere”, som også har fokus på at komme bl.a. utryghedsskabende
kriminalitet og adfærd til livs, herunder i tilknytning til bandemiljøet. Rege-
ringen har den 10. marts 2021 fremsat lovforslag nr. L 189, der udmønter
centrale dele af dette udspil, herunder et forslag om at politiet skal kunne
udstede et tryghedsskabende opholdsforbud. Lovforslaget forventes 2. og 3.
behandlet den 25. og 27. maj 2021, hvor forslaget om et tryghedsskabende
opholdsforbud som følge af et holdningsskift hos spørgerens parti dog be-
klageligvis ikke forventes at ville opnå flertal.
Med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,
som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Bor-
gerlige, sker der herudover en markant styrkelse af politiet og indsatsen mod
alvorlig organiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet. Der oprettes
bl.a. en ny nationale efterforskningsenhed og 20 nye nærpolitienheder, som
skal sikre, at politiet bliver mere fysisk tilgængeligt og kommer tættere på
borgerne lokalt, herunder også i udsatte boligområder. Med henblik på at
sikre et mere robust politi gennemføres endvidere et meroptag på 450 ekstra
politibetjente på politiskolen i aftaleperioden.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: MFU spm. om ministeren vil uddybe det nærmere indhold af de initiativer ministeren har lovet, der skal sætte en stopper for bandekriminaliteten i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn den 18. april 2021, til justitsministeren
2.
Bandernes kyniske adfærd er grundlæggende et udtryk for foragt for det
samfund, som de er en del af. Derfor har regeringen også netop fremsat lov-
forslag nr. L 230 om frakendelse af statsborgerskab for visse former for al-
vorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interes-
ser. Lovforslaget skal bl.a. være med til at sikre, at mulighederne for at fra-
kende statsborgerskabet fra bandemedlemmer, der f.eks. deltager i bande-
konflikter, udnyttes i videst mulig omfang inden for rammerne af Danmarks
forpligtelser.
3.
Regeringen overvejer løbende nye tiltag på dette vigtige område, og jeg
kan forsikre spørgeren om, at vi endnu ikke har set det sidste initiativ fra
regeringens side.
Side 3/3