Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
17. maj 2021
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 1004 (Alm. del) af 26. april
2021 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhard (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for sin holdning til udbud af kurser hos Kammeradvokaten,
der sigter på at begrænse aktindsigten, og mener ministeren, at udbud af sådanne
kurser er foreneligt med at være statens advokat? Der henvises til: https://journa-
listen.dk/lukkethed-video-afsloerer-raadden-kultur-hos-statens-advokat/
Svar
Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis Kammeradvokaten gennemfører kurser,
der sigter på at begrænse aktindsigten. Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Kam-
meradvokaten har fjernet den omtalte video og på deres hjemmeside har beklaget
den uhensigtsmæssige formulering i videoen.
Kammeradvokaten har på baggrund af den rejste debat tillige tilkendegivet, at de er
meget opmærksomme på offentlighedslovens udgangspunkt, som er, at enhver har
ret til aktindsigt og dermed at sikre offentlighed, og at de vil se kursusbeskrivelser
og materiale igennem for at se, om der er andre ting, der skal justeres. Den beslut-
ning er jeg enig i.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister