Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2363336_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4207
Den 26. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 992 (MOF alm. del) stillet 2. marts 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 992
”Vil
ministeren oplyse, i hvilke marine Natura 2000-områder der indvindes råstoffer, og i
hvilke der er givet tilladelse til at indvinde råstoffer? Og vil ministeren oplyse, hvordan
denne aktivitet kan tillades uden at komme i strid med direktiverne?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der
er tilladelse til indvinding af råstoffer i to indvindingsområder med overlap til marine Natura
2000-områder - fællesområderne 542-FA Stokkebæk Flak og 544-EA Agersø Flak. Der indvindes
råstoffer i begge områder, der er beliggende i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og
Vresen. Begge fællesområder er beliggende i den del af Natura 2000-området, som er udvidet i 2011.
Tilladelserne er meddelt på baggrund af miljøundersøgelser og vurderinger af, at aktiviteterne ikke
påvirker Natura 2000-områders udpegningsgrundlag væsentligt. Det bemærkes, at tilladelserne er
meddelt i 2009, hvilket er før fællesområderne bliver omfattet af Natura 2000-område nr. 116, og
at tilladelserne i 2015 blev ændret fra tidsubegrænset til at være tidsbegrænset til 2025.
Tidsbegrænsningen er foretaget på baggrund af en revision af Råstofloven i 2009, hvor der blev indført
krav om tidsbegrænsning af indvindingstilladelser. Tilladelsen til 542-FA Stokkebæk Flak er fornyet i
2017, hvor fællesområdet indskrænkes på baggrund af Natura 2000-kortlægningen fra 2014, og
tilladelsen tidsbegrænses til 2027.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk