Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2361291_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
2021-5123
Den 24. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 985 (MOF alm. del) stillet 2. marts 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 985
”Vil
ministeren sende en detaljeret redegørelse for, hvorfor estimatet af helbredsomkostningerne ved
udledning af ammoniak er mere end halveret fra ”Miljøøkonomiske Beregningspriser for emissioner
2.0” fra 2018 til ”Miljøøkonomiskes Beregningspriser for emissioner 3.0” fra 2019, og om der fremover
kan forventes så store udsving i beregningspriserne fra år til år?”
Svar
Miljøministeriet har i besvarelsen af spørgsmålet henvendt sig til Aarhus Universitet, DCE, som
udarbejder de
Miljøøkonomiske Beregningspriser.
DCE oplyser følgende:
”Estimatet
af helbredsomkostninger og beregningspriser ved udledning af luftforurening er baseret på
beregninger med luftforureningsmodellen DEHM og med EVA systemet, som beskrevet i både
Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 2.0 (MBE2.0) og Miljøøkonomiske beregningspriser
for emissioner 3.0 (MBE3.0). Beregningerne, der ligger til grund for de to notater, er baseret på to
forskellige opgørelser af udledningerne af luftforurening. I MBE2.0 er DEHM beregningerne baseret
på en udledningsopgørelse for 2008, hvorimod beregningerne i MBE3.0 er baseret på en
udledningsopgørelse for 2015.
Det er partikler med en diameter mindre end 2,5 μm (PM2,5), der har størst
betydning i beregning af
helbredseffekter, og ammoniakudledninger bidrager til koncentrationen af PM2,5, fordi ammoniak
reagerer i atmosfæren med bl.a. med svovldioxid, kvælstofoxider og andre komponenter og derved
danner ammonium-sulfat og ammonium-nitrat. Omdannelsen af ammoniak til sulfat-, og
nitratholdige partikler er direkte afhængig af de tilgængelige mængder af svovldioxid og
kvælstofoxider i atmosfæren, og når disse er reduceret, reduceres også mængden af PM2,5 dannet ud
fra ammoniak. Skibstrafik er en af de største kilder til svovldioxid i luften, og svovlindholdet i
brændsler i skibstrafikken er blevet reguleret gennem blandt andet SECA (Sulphur Emission Control
Area). Frem til 2010 var grænsen 1,50 % svovl, i perioden 2010-2014, 1,0 % svovl, og fra 2015 er det
reduceret til 0,10 % svovlindhold i brændsler i SECA områderne, der også tæller Østersøen, Nordsøen
og de Indre Danske Farvande.
I praksis er mængden af svovldioxid i luften over Danmark reduceret med ca. 40% i perioden fra 2008
til 2015. Derudover er udledningerne af kvælstofoxider gået ned i samme tidsperiode som følge af
tiltag til begrænsning af udledninger i blandt andet trafiksektoren. Årsagen til forskellen mellem de to
estimater af helbredsomkostninger ved udledninger fra landbrugssektoren skal således findes i den
ændrede kemiske sammensætning af atmosfæren.
Fremadrettet er der på internationalt plan lagt op til yderligere reduktioner af svovlindholdet i
skibsbrændstof i de områder, som pt ikke er omfattet af SECA. Da der også i den kommende årrække i
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 985: Spm. om, hvorfor estimatet af helbredsomkostningerne ved udledning af ammoniak er mere end halveret fra Miljøøkonomiske Beregningspriser for emissioner 2.0 fra 2018 til Miljøøkonomiskes Beregningspriser for emissioner 3.0 fra 2019, til miljøministeren
forbindelse med den grønne omstilling kan forventes ændringer i emissionen af bl.a. ammoniak, er det
derfor meget sandsynligt at nye beregninger med et andet basisår vil give ændrede estimater af
helbredsomkostninger og derved beregningspriserne for emissioner.”
Lea Wermelin
/
Anne Sofie Munk Kruse
2