Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2363447_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 980 (MOF alm. del) stillet 2. marts 2021 efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 980
”Kan
ministeren bekræfte, at SR-regeringens akvakulturstrategi fra 2014, der blev præsenteret af
daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) og daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S),
havde som mål at øge akvakulturproduktion bl.a. med udbygning af offshore anlæg (uden brug af
kompensationsopdræt), og at der på den baggrund blev igangsat arbejde med at finde lokationer for en
række nye havbrug og etableret dialog med erhvervet med opfordring til indsendelse af ansøgninger,
og at størstedelen af disse ansøgninger fortsat ikke er færdigbehandlet?”
Svar
Ambitionen i akvakulturstrategien fra 2014 var at øge den samlede produktion i akvakultursektoren,
men dette under forudsætning af overholdelse af de gældende miljøregler og anden relevant
lovgivning. Dette gjaldt uanset placering for både landbaserede anlæg og havbrug.
Det er korrekt, at der tidligere blev igangsat et arbejde med at udpege et antal zoner på havet til
akvakulturanlæg, som skulle lette havbrugs muligheder for at finde de mest optimale placeringer, bl.a.
i forhold til andre interesser på havet. Miljøstyrelsen har bl.a. modtaget en række ansøgninger om
miljøgodkendelser i 2017 og 2018 til havbrug i Kattegat, som fortsat er under behandling. En
miljøgodkendelse skal sikre, at virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk