MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om en oversigt over og plan for oprensning af alle øvrige registrerede jordforureninger, der ikke er generationsforureninger, på Fyn og omliggende øer, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Regional Udvikling, Vand og Jord

Jordforurening

Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2020

Februar 2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om en oversigt over og plan for oprensning af alle øvrige registrerede jordforureninger, der ikke er generationsforureninger, på Fyn og omliggende øer, til miljøministeren

Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2020

Regionens indsats over for jordforurening

Regionens indsats over for jordforurening omfatter de forureninger, hvor loven ikke giver mulighed for at påby-

de forureneren at undersøge eller fjerne forureningen og hvor der er værdifuldt grundvand, bolig, børneinstitu-

tion, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. Regionen kortlægger alle grunde, hvor der

enten er mistanke om eller viden om, at grunden er forurenet.

På grunde, hvor der er mistanke om forurening, og hvor regionen har indsats, foretager vi en indledende foru-

reningsundersøgelse. Hvis grunden viser sig ikke at være forurenet, udgår lokaliteten af kortlægningen.

For en del af de grunde, der faktisk er forurenede, kan forureningen udgøre en risiko for værdifuldt grundvand,

boliger eller overfladevand. Er det tilfældet, foretager vi en videregående undersøgelse af forureningens om-

fang. Viser undersøgelsen, at der fortsat er risiko, vil næste skridt være en oprensning, som består i at fjerne

dele af eller hele forureningen, således at risikoen afværges.

Høringsperiode

Forslaget om regionens indsats i 2020 har været i høring i fire uger frem til d. 3. januar 2020.

Prioritering af indsatsen i 2020

De videregående forureningsundersøgelser og oprensninger er dyre, og vi er derfor nødt til at prioritere, hvilke

lokaliteter vi undersøger først. Principperne for prioriteringen er nærmere beskrevet på side 5.

Vores prioritering for 2020 er regionens forventede indsats over for jordforurening. Hvis vi får ny viden om al-

vorlige forureninger, som nødvendiggør en akut indsats, kan vi være nødt til at ændre prioriteringen. Derfor er

det vigtigt at være opmærksom på, at planen hverken medfører pligter eller rettigheder for grundejerne.

Øvrige indsatser

Aktiviteterne med videregående undersøgelser og oprensninger er kun en del af regionens arbejde med jord-

forurening. Du kan læse mere om vores indsats, udviklingsopgaver og myndighedsopgaver på

regionens

hjemmeside.

Her kan du også finde oplysninger om vores strategier og arbejdsplaner for tidligere år.

Økonomi

De nye forureningsundersøgelser og oprensninger sættes i gang for ca. 9 mio. kr.

Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2020

Hvordan er de nye forureningsundersøgelser og oprensninger udvalgt?

De bærende principper for prioritering af indsatsen

Principperne for regionens indsats over for jordforurening er beskrevet i Jordforureningsstrategien, hvor

det overordnede princip er:

1. Indsatsen over for grundvandstruende forureninger i områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD) og indvindingsoplande (IVO) har højeste prioritet

2. Indsatsen over for indeklima‐problemer på boliggrunde prioriteres højt

3. Indsatsen i forhold til overfladevand og natur samt over for jordforurening med kontaktrisiko priori-

teres sideordnet:

3a Indsatsen over for overfladevand og natur prioriteres kun i særlige tilfælde

3b Indsatsen over for jordforurening med kontaktrisiko prioriteres kun i særlige tilfælde

Den overordnede målsætning i strategien er ’mest godt grundvand for pengene’.

Regionen prioriterer først indsatsen for de mest grundvandstruende forureninger i de sårbare områder inden-

for OSD og IVO. De sårbare områder er defineret som de områder, der er nitratfølsomme (NFI) samt de bo-

ringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Som et led i prioriteringen af indsatsen fremover har vi inddelt regionen i 46 delområder. Områderne kan æn-

dres eller omprioriteres i samråd med kommuner og vandforsyninger. Dette kan ske, hvor det giver mening i

forhold til at sikre vandressourcen i områder, hvor det er vanskeligt at finde godt nyt grundvand. Se mere her-

om i Jordforureningsstrategien.

Den tredelte prioritering af forureningsrisici betyder, at vi også igangsætter nye videregående forureningsun-

dersøgelser og oprensninger, når vi får kendskab til jordforureninger, der giver anledning til alvorlige indekli-

maproblemer i boliger. Indsatsen over for kontaktrisiko, natur og overfladevand, prioriteres kun i særlige tilfæl-

de, dog bliver der som noget nyt i 2020 igangsat såkaldte pakkesager, som består af akut prioriterede bolig-

matrikler, hvor evt. oprensning i form af afgravning, kan ske i direkte sammenhæng med forureningsundersø-

gelserne.

Indsatsen i forhold til overfladevand og natur er fastlagt i en aftale mellem Danske Regioner og Miljøministeri-

et. Det er forudsat, at regionens indsats over for forurening af vandløb, søer og kystvande samtidig vil dække

indsatsen i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder. Frem til 2019 har regionen foretaget kilde-

opsporing, risikovurdering og ydet indsats over for de akutte sager. På de lokaliteter hvor der er behov for

yderligere indsats, er det planen, at den skal gennemføres efter forhandling med staten.

Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2020

Kortbilag: © Kort & Matrikelstyrelsen

Den konkrete prioritering for 2020

Regionen vil i 2020 igangsætte:

Grundvand

•

19 videregående undersøgelser af grundvandsprioriterede forureninger med højmobile stoffer samt pe-

sticider i sårbare grundvandsområder i Aabenraa, Gråsten, Odense Vest, Tinglev, Langeland, Svend-

borg og Nyborg. 7 af disse er lossepladser.

•

6 videregående undersøgelser af akut prioriterede forureninger, der udgør en risiko for betydningsfuldt

grundvand.

Grundvand / Indeklima

•

3 videregående undersøgelser af forurening med olie eller klorerede opløsningsmidler, der udgør en ri-

siko for indeklimaet i boliger og for betydningsfuldt grundvand.

Grundvand / indeklima / kontakt

•

3 videregående undersøgelser med risiko for værdifuldt grundvand, indeklima og kontakt. 2 af de 3 er

lossepladser.

Grundvand / Kontaktrisiko

•

2 videregående undersøgelser med risiko for kontakt og betydningsfuldt grundvand. Heraf en losse-

plads

Grundvand / overfladevand

•

1 videregående undersøgelse med risiko for grundvand og overfladevand. Der er tale om en losseplads.

Indeklima

•

1 videregående undersøgelse af akut prioriteret forurening, hvor et højt indhold af flygtige stoffer udgør

en risiko for indeklimaet i boliger

Indeklima / kontakt

•

1 videregående undersøgelse af akut prioriteret forurening, hvor tjæreprodukter og klorerede opløs-

ningsmidler udgør en risiko for henholdsvis kontakt og indeklima

Kontaktrisiko

•

4 videregående undersøgelser af akut prioriteret forurening, hvor enten DDT- eller tungmetalforurening

udgør en kontaktrisiko ved boligerne.

•

2 oprensninger af overfladeforureninger ved boliger.

5 akut prioriterede ”pakkesager”, hvor høje indhold af tungmetaller udgør en risiko for boliganvendelsen.

Hvis oprensning er nødvendig gennemføres denne i direkte sammenhæng med forureningsundersøgel-

serne, da oprensningsmetoden vil være afgravning.

Kortet på næste side viser de forureninger hvor Region Syddanmark har gennemført videregående undersø-

gelser og/eller oprensninger i 2019 eller tidligere, samt forurenede grunde der er prioriteret akut i løbet af

2019.

Forureningsundersøgelser og oprensninger gennemført i 2019

Kortbilag: © Kort & Matrikelstyrelsen

Øvrige jordforureningsopgaver

Generationsforureninger

I Syddanmark er sporene efter det tidligere Grindstedværket synlige flere steder. I og omkring Grindsted by er

der spildt og deponeret kemikalieaffald og udledt urenset spildevand til Grindsted Å, ligesom forurening fra

fabriksgrunden har forårsaget en massiv forureningsfane under store dele af Grindsted by. I Kærgård Klitplan-

tage blev der i årene 1957 til 1973 dumpet 286.000 m

spildevand i seks gruber i klitterne ud for Vesterhavet.

Generationsforureninger er karakteriseret ved, at de ikke forsvinder af sig selv og er typisk opbygget over flere

generationer. Gør vi ikke noget, så vil kommende generationer arve både forureningen og regningen.

Der er pt. identificeret ni generationsforureninger med offentlig indsats i Danmark, dvs. jordforureninger, der er

så økonomisk byrdefulde (>50 mio. kr.) at de ikke kan løses inden for et regionalt budget. Kærgård Klitplanta-

ge og fabriksgrunden i Grindsted er begge generationsforureninger og de vil både i 2020 og i årene frem forsat

kræve mange ressourcer.

Udviklingssamarbejder om drikkevandsbeskyttelse

Region Syddanmark vil i 2020 fortsætte samarbejdet i partnerskaber med vandforsyninger, kommuner og an-

dre eksterne interessenter. Formålet er at udvikle værktøjer, metoder og processer, der kan målrette parternes

samlede indsats for drikkevandsbeskyttelse og derved optimere indsatsen og reducere parternes samlede

omkostninger.

I de efterfølgende afsnit nævnes et udpluk af de partnerskabssamarbejder, som regionen har været med i de

sidste 2-3 år og som fortsætter i 2020.

Pesticidpartnerskaber

Region Syddanmark har siden 2016 indgået i partnerskabssamarbejder omkring pesticidforurening af grund-

vandet. I et partnerskab arbejder kommunen, vandforsyningen og regionen sammen om at finde årsager og

løsninger på udfordringerne for det enkelte vandværk.

Regionen har særligt fokus på pesticidpunktkilder, mens vandforsyningen og kommunen har fokus på vand-

kvalitet og forsyningssikkerhed samt planer for beskyttelse af grundvandet mod fremtidig forurening. I forbin-

delse med de fælles partnerskaber bidrager Region Syddanmark med viden og kendskab til pesticidpunktkil-

derne i områderne, opsporing og undersøgelse af pesticidpunktkilder samt viden om, hvordan der skelnes

mellem pesticidpunktkilder og pesticidfladekilder.

Et bedre kendskab til pesticidpunktkilder er afgørende for at vandforsyningerne kan optimere driften af kilde-

pladserne og tilpasse indvindingsstrategien til de faktiske forhold, eller tage andre handlemuligheder i brug.

Det har stor betydning for vandforsyningerne og for indvindingsstrategien, om der er tale om en pesticidpunkt-

kilde eller en pesticidfladekilde. For regionen giver det øgede kendskab til pesticidpunktkilderne mulighed for

mere robuste risikovurderinger og derigennem bedre prioritering af regionens indsats i de enkelte indvindings-

områder.

Der er en betydelig gevinst ved at samarbejde. Vidensgrundlaget bliver løftet, indsatserne koordineres og

samarbejdet forpligtiger til at finde fælles løsninger til gavn for alle parter. Herudover vil parternes samlede

ressourceanvendelse til området blive optimeret.

Regionen har i 2019 arbejdet med partnerskabsprojekter ved otte vandforsyninger fordelt i fire kommuner. De

igangværende partnerskabsprojekter forventes afsluttet i 2020. Der er stor interesse for at samarbejde om

pesticider, hvorfor der i 2020 forventes yderligere partnerskabsaftaler.

Tværgående samarbejder om pesticidpunktkilder

I 2020 vil Region Syddanmark tage initiativ til et strategisk partnerskab med relevante vidensinstitutioner.

Formålet med samarbejdet er at videreudvikle vidensgrundlaget om regionens pesticidforureninger med hen-

blik på udvikling af metoder, der kan muliggøre og effektivisere oprensning af pesticidpunktkilder.

Tværgående samarbejde om pesticidanalyser

Fra oktober 2017 til december 2018 udviklede Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland og

Region Syddanmark i samarbejde med GEUS og Miljøstyrelsen en udvidet analysepakke for pesticider. Det

skete ved at gennemgå kemisk-fysiske egenskaber, salgsstatistikker og aktuelle fund for alle pesticider, der

har været godkendt i Danmark siden 1950’erne. På baggrund af de tilgængelige data blev der udvalgt en ræk-

ke stoffer, som blev vurderet til at udgøre en potentiel grundvandstrussel. Resultatet er en pesticid-vand-

analysepakke med 233 pesticidstoffer og en pesticid-jord-analysepakke med 112 pesticidstoffer. Resultaterne

har givet genlyd i hele landet og har inspireret til en intensiveret og mere helhedsorienteret screening af det

danske grundvand.

Nyt værktøj til at risikovurdere forureninger i fremtidens klima

Klimaændringer vil vise sig i form af øget nedbør om vinteren, skybrud og tørkeperioder om sommeren. Kli-

maændringerne er på vej, og vil fortsætte en årrække uanset bestræbelserne på at reducere klimabelastnin-

gen. Ændringerne udgør en massiv udfordring i forbindelse med regionens risikovurdering af punktkilders

trussel mod grundvandet.

Region Syddanmark har i samarbejde med GEUS igangsat udviklingen af et modelværktøj, som skal gøre det

muligt at udarbejde en prognose for forureningsspredningen fra punktkildeforureninger i et fremtidigt klima.

Arbejdet gennemføres i EU regi i forbindelse med TOPSOIL-projektet, som er delvist finansieret af Interreg

North Sea programmet.

Igennem projektperioden fra efteråret 2017 og frem til starten af 2020 er der opstillet en række detaljerede

geologiske og hydrologiske modeller i indvindingsoplandet til Eksercermarkens kildepladser i Odense. I 2019

er der opstillet en stoftransportmodel fra konkrete forureningskilder i indvindingsoplandet. Det forventes, at en

endelig model til risikovurdering af punktkilders trusselsbillede i et fremtidigt klima vil være klar i starten af

2020.

Miljøvurdering af ”Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2020”

Region Syddanmark har vurderet, at indsatsen i ”Jordforurening – Forslag til nye forureningsundersøgelser og

oprensninger i 2020” ikke er omfattet af den gældende bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og pro-

grammer, fordi forslaget ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter og ikke medfører

krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områ-

dets bevaringsmålsætninger.

Klagevejledning

Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, kan påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet, for

så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettigede er enhver, der har en retlig interesse i afgørelsen.

Klage skal indsendes via Klageportaen på Miljø og Fødevareklagenævnets hjemmeside

https://naevneneshus.dk/

Det koster kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer

at klage og gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Regionen modtager klagen via Klageportalen og klagen anses for indsendt, når den er tilgængelig for regionen

i Klageportalen. Ønsker du at klage over regionens afgørelse, skal din klage være tilgængelig for Region Syd-

danmark i Klageportalen senest 4 uger fra offentliggørelsen.

Region Syddanmark

Vand og Jord

Damhaven 12 . 7100 Vejle

Tlf. 7663 1000

https://regionsyddanmark.dk/wm463125