Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2384302_0001.png
NOTAT
Den 23. april 2021
Miljø- og fiskerilovgivning for havbrug
Havbrugsvirksomhed forudsætter en række tilladelser og godkendelser.
Havbrugsvirksomhed forudsætter bl.a. en tilladelse efter fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af
21. marts 2019 med senere ændringer, for bl.a. at sikre, at den konkrete etablering ikke er i konflikt
med andre interesser såsom f.eks. vindmølleparker, færgeruter og råstofindvinding. Det er
Miljøstyrelsen, der udsteder denne tilladelse efter bekendtgørelse nr. 1489 af 6. december 2016 om
etablering og drift af havbrug. Bekendtgørelsen afløste den tidligere bekendtgørelse nr. 122 af 1. marts
1991 og er udstedt med hjemmel i fiskeriloven. Denne tilladelse kaldes placeringstilladelsen.
Den relevante myndighed skal foretage en habitatvurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
ved sagsbehandling af tilladelse til fiskeopdrætsaktiviteter, som udstedes i medfør af fiskerilovens
regler, jf. § 10e, stk. 1 i fiskeriloven. Kravet om habitatvurdering, som omfatter placeringstilladelse til
havbrug, har uden ændring været implementeret i fiskerilovens regler siden 1. juli 2008, jf. lov nr. 489
af 17. juni 2008 om ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt.
En placeringstilladelse må først udnyttes, når der
foreligger en miljøgodkendelse efter § 33 i
miljøbeskyttelsesloven.
Miljøstyrelsen har overtaget myndighedskompetencen for udstedelse af placeringstilladelser i 2018.
Etablering samt ændring og udvidelse af et havbrug forudsætter bl.a. også en miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 af lov om miljøbeskyttelse. De
nærmere regler herom er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2255 af 29.
december 2020 om godkendelse af listevirksomhed.
Havbrug har været godkendelsespligtig virksomhed siden marts 2006. Havbrugsvirksomhed har
tidligere været omfattet af krav om tilladelse til udledning af stoffer, der kan forurene vandet, efter
miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 3. De nærmere regler herfor fulgte af bekendtgørelse nr. 640 af 17.
september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. I 2006 blev kravet om en havbrugstilladelse
erstattet af et krav om miljøgodkendelse, og bekendtgørelsen om saltvandsbaseret fiskeopdræt blev
ophævet som følge heraf, jf. bekendtgørelse nr. 143 af 1. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed. Havbrugsvirksomhed blev ved samme ændringsbekendtgørelse
omfattet af et krav om miljøgodkendelse. Nye havbrug skulle således have en miljøgodkendelse inden
etablering, og eksisterende havbrug skulle senest den 15. marts 2014 have indsendt en ansøgning om
miljøgodkendelse til godkendelsesmyndigheden, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, sidste pkt.
Eksisterende havbrug skulle tilsvarende have en miljøgodkendelse, hvis havbruget ændrede eller
udvidede sig på en måde, som medførte forøget forurening.
I forbindelse med meddelelse af godkendelser af havbrug, skal reglerne i relation til
vandrammedirektivet iagttages. Vandrammedirektivet er implementeret i dansk ret via bl.a. lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, og de bekendtgørelser, der er
udstedt i medfør af loven. Af vandrammedirektivet fremgår det overordnede mål om god tilstand for
overfladevand og grundvand senest 22. december 2015, dog med mulighed for fristforlængelse til
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 978: Spm. om redegørelse for, hvilket gældende juridisk grundlag der har været for at sagsbehandle havbrugsansøgninger fra 2014 og frem til dags dato, til miljøministeren
henholdsvis 2021 og 2027. Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, jf. bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019, fastlægger de konkrete bindende
miljømål for vandplanlægningen, og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,
jf. bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 (indsatsbekendtgørelsen), fastlægger de bindende indsatser.
Myndighedernes mulighed for at træffe afgørelser, som indebærer en direkte eller indirekte påvirkning
af et overfladevandområde, har siden 1. juli 2016 været reguleret af indsatsbekendtgørelsens § 8, som
videreførte retningslinje 4 i første generation af vandplanerne fra 2009-2015. Efter § 8 i
indsatsbekendtgørelsen må godkendelsesmyndighederne ikke træffe afgørelser, herunder meddele
miljøgodkendelse til havbrug, der kan medføre forringelse af overfladevandområders tilstand,
herunder kystvande, eller som vil kunne hindre opfyldelse af miljømålet for kystvande. Miljøstyrelsen
offentliggjorde i juli 2017 en vejledning til indsatsbekendtgørelsen, som nærmere redegør for, hvornår
der foreligger en forringelse m.v., og hvilke vurderinger myndigheden skal foretage i de enkelte sager.
I havstrategien er der fastsat miljømål og indsatser som offentlige myndigheder er bundet af ved
vurderingen af om der kan gives godkendelse til bl.a. havbrug, jf. § 18 i lov om havstrategi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019. De første miljømål blev fastsat i 2012 og ajourført i
2019. I forhold til havbrugsansøgninger er bl.a. miljømål vedr. eutrofiering relevante. Et af
miljømålene går på, at dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor (TN, TP) skal følge de maksimalt
acceptable tilførsler fastsat i HELCOM.
Der skal endvidere foretages en habitatvurdering i forbindelse med sagsbehandlingen af en
miljøgodkendelse til havbrugsvirksomheder, jf. § 7, stk. 6, nr. 6 i bekendtgørelse nr. 1595 af 6.
december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Kravet om habitatvurdering har været gældende
uændret i den relevante periode, jf. bl.a. § 7, stk. 6, nr. 6, i den dagældende habitatbekendtgørelse nr.
408 af 1. maj 2007 med ændringer.
Desuden er havbrugsvirksomhed også omfattet af bilag 2, punkt 1, litra f, i miljøvurderingsloven, jf.
bekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) med senere ændringer.
Dette indebærer, at der skal træffes en
screeningsafgørelse, hvori der tages stilling til, om det ansøgte havbrugsprojekt kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse på
baggrund af en miljøkonsekvensrapport og høring over denne. En screening eller en miljøvurdering
(VVM) danner det processuelle grundlag for myndighedens beslutning om, hvorvidt der kan meddeles
en miljøgodkendelse. Reguleringen af havbrug i miljøvurderingsloven er en konsekvens af
implementeringen af VVM-direktivet, som trådte i kraft den 16. maj 2017.
I perioden 2014-1. januar 2017 var havbrug beliggende nærmere kysten end 1 sømil obligatorisk
miljøvurderingspligtig (VVM), da det som en national implementering var optaget på VVM-
bekendtgørelsens bilag 1. Med virkning fra den 1. januar 2017 blev dette ændret, således at
projekttypen intensivt fiskeopdræt, som efter VVM-direktivet er omfattet af bilag 2, erstattede den
hidtil gældende bestemmelse på bekendtgørelsens bilag 1. Herefter var havbrug beliggende nærmere
end 1 sømil fra kysten alene screeningspligtig, jf. bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016 om
vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om
planlægning. Havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten var derimod omfattet af
havmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015 af lov om beskyttelse af havmiljøet,
og bekendtgørelse nr. 382 af 25. april 2012 om vurdering af virkninger på miljøet
(VVM) af havbrug
beliggende længere end 1 sømil fra kysten.
Efter havmiljøloven skulle det ved en screening afgøres, om
der var VVM-pligt.
Siden den 1. januar 2021 har Miljøstyrelsen myndighedskompetencen for alle havbrug. Tidligere var
myndighedskompetencen hos enten Miljøstyrelsen eller den stedlige kommune afhængigt af, om
havbruget er placeret længere fra eller mindre end 1 sømil fra kysten.
For en nærmere beskrivelse af regelgrundlaget for behandling af ansøgninger henvises til
afrapporteringen af status og grundig gennemgang af havbrugsområdet, som blev sendt til Miljø- og
.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 978: Spm. om redegørelse for, hvilket gældende juridisk grundlag der har været for at sagsbehandle havbrugsansøgninger fra 2014 og frem til dags dato, til miljøministeren
2384302_0003.png
Fødevareudvalget den 20. december 2019 (Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 MOF Alm. del - Bilag
237), jf.
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/bilag/237/2129604.pdf
3