Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2364338_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 966 (MOF
alm. del) stillet 1. marts 2021 efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 966
”Ifølge
beregning fra Landbrug & Fødevarer koster minkaflivning og Brexit op imod 2000 private job i
Nordjylland. Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at opveje dette tab af arbejdspladser, og hvad
vil ministeren fremadrettet gøre for at sikre flere arbejdspladser inden for ministerens
ressortområde?”
Svar
Der er ingen tvivl om, at både coronakrisen og Storbritanniens beslutning om at udtræde af EU har
haft store negative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Særligt har region Nordjylland været ramt som
følge af den midlertidige nedlukning af minkerhvervet grundet Corona, ligesom nedgangen i
fiskerimuligheder forbundet med Storbritanniens udtrædelsesaftale har berørt mange af regionens
hjemmehørende fiskere.
Regeringen har som målsætning i videst muligt omfang at afbøde virkningerne af coronakrisen og
Brexit og sikre de danske arbejdspladser. Regeringen har således igennem en række målrettede
indsatser, der kan stimulere til både udvikling og omstilling, søgt at understøtte de berørte sektorer.
Jeg vil fremhæve følgende:
Den 25. januar 2021 indgik regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal
Alliance en aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv. Det følger af aftalen, at der skal
ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv. Fødevarestyrelsen er i fuld
gang med udbetalingerne, der kan følges via nedenstående link.
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/betaling/Sider/Status-
på-udbetalingerne.aspx
Aftalepartierne bag Aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 har
endvidere, som en del af aftalen, afsat 100 mio. kr. i 2021 til en omstillingspulje, der skal hjælpe de
berørte af den midlertidige nedlukning af minkerhvervet.
Jeg er glad for, at vi sammen med et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der sikrer
fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv.
I forhold til Brexit står Danmark til at modtage et større beløb fra EU's Brexit-reserve, der blandt
andet skal gå til at afbøde konsekvenserne af Brexit for fiskeriet. Derudover har jeg netop indgået en
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om initiativer til opveje tab af arbejdspladser for følge af minkafvikling og Brexit, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
aftale med alle folketingets partier om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet for 2021-2023, der
afsætter midler til at udvikle fiskeriet og sikre fortsatte arbejdspladser i fiskeriet.
Afslutningsvist vil jeg i det hele henvise til min besvarelse af samrådsspørgsmål I (FIU alm. del) den
25. marts 2021.
Rasmus Prehn
/
Jes Brogaard Nielsen
2