Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2275993_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19902
Den 6. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 95 (MOF alm. del) stillet 12. oktober 2020 efter ønske fra
Brigitte Klintskov Jerkel (KF).
Spørgsmål nr. 95
”Vil
ministeren oplyse, hvad processen er for udpegning af nye Natura 2000-områder, herunder hvor
længe processen pågår, og hvornår ministeren forventer at træffe afgørelse om udpegning af nye
Natura 2000-områder, samt hvor længe der herefter forventes at gå, før EU-Kommissionen har
vurderet indstillingen?”
Svar
Udpegning af Natura 2000-områder kan ske på medlemslandets initiativ eller efter anmodning fra
EU-Kommissionen. I Danmark gennemføres en offentlig høring forud for udstedelse af en
bekendtgørelse, der udpeger Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for
områder udpeget
efter EU’s habitatdirektiv
henholdsvis fuglebeskyttelsesdirektiv. Udpegning af
habitatområder skal godkendelse af EU-Kommissionen efter en komitéprocedure. Kommissionen
forelægger forslag til ændringer for komitéen en gang årligt, Processens længde afhænger af mange
faktorer, fx hvem der har taget initiativet, hvor mange områder, der er tale om, og hvor komplekst det
faglige grundlag er.
Danmark modtog i maj 2016 en pilotskrivelse om udpegning af Natura 2000-områder i Danmark.
Pilotsager og dialogen om disse er fortrolig. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. S 49 og
nr. S 135.
./.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk