Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2360417_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-3877
Den 22. marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 944 (MOF alm. del) stillet 23. februar 2021 efter ønske
fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 944
”Mener
ministeren, at det er tilfredsstillende, at ministeren først har fået kendskab til sagen
vedrørende Danweees håndtering af miljøskadeligt affald den 23.-24. januar 2021, når
det er kommet frem, at Miljøstyrelsen, som ligger under miljøministerens ansvarsområde,
har været bekendt med brud på miljølovgivningen fra Danweee i flere år, jf. svar på MOF
alm. del
spørgsmål 731 (folketingsåret 2020-21)?”
Svar
Miljøstyrelsen og Fredericia Kommune var godkendelses- og tilsynsmyndigheder på de to lokaliteter,
hvor DanWEEE udøvede virksomhed, og har derfor varetaget den konkrete sagsbehandling af
virksomheden. Departementet er ikke normalt involveret i konkret sagsbehandling på enkeltsager som
DanWEEE. Der har dog været enkeltstående
hændelser i sagsforløbet efter DanWEEE’s konkurs, som
har krævet en vurdering fra Departementets jurister, hvor det har drejet sig om juridisk fortolkning af
gældende regler. Disse vurderinger har været af rent juridisk karakter og er derfor behandlet på
embedsmandsniveau. Vurderingerne har således ikke været forelagt på ministerniveau.
Det er utilfredsstillende og dybt bekymrende, at elektronikaffald får lov at ligge ubehandlet i flere år.
Der er gået alt for lang tid. Det siger sig selv. Af samme grund har jeg bedt ministeriet om en
redegørelse, hvor sagen afdækkes, også med henblik på at undgå en lignende sag i fremtiden.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk