MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 938: Spm. om behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, herunder proces m.m., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Fødevarestyrelsen

KONTOR FOR FØDEVAREKVALITET,

TEKNOLOGI OG MARKEDSFØRING

03.10.2011

J.nr.: 2011-20-269-00063/ANG+GUH

Notat i forbindelse med EU-forhandlinger om fastsættelse af nye og

ændrede grænseværdier for pesticidrester i fødevarer

Baggrund ..................................................................................................................................................... 1

Godkendelse af aktivstoffer, der kan anvendes som pesticider .......................................................... 2

God landbrugsmæssig praksis, GAP ................................................................................................... 3

Fastsættelse

af grænseværdier ............................................................................................................ 4

Ændringer

af grænseværdier .............................................................................................................. 4

Kombinationseffekter.......................................................................................................................... 5

Dansk forhandlingsstrategi ......................................................................................................................... 6

Det tidsmæssige forløb fra modtagelse af forslag om grænseværdier til afstemning ......................... 6

Procedure for forberedelse og tilrettelæggelse af EU-pesticidmøder ................................................. 7

Forhandlingsstrategi i forbindelse med afstemninger om ændring af grænseværdier ........................ 7

Yderligere forhandlingsstrategi (ikke direkte i forbindelse med afstemninger om ændring af

grænseværdier) .................................................................................................................................... 9

Bilag 1. Tidsforløb op til afstemning ........................................................................................................ 10

Baggrund

Formålet med dette notat er at beskrive regelgrundlaget for fastsættelse af maksimalgrænseværdier,

MRL (herefter grænseværdier) for pesticidrester i fødevarer samt hvilke overvejelser, der ligger til grund

for Fødevarestyrelsens indstilling vedrørende konkrete forslag om fastsættelse af grænseværdier til for-

handlinger i EU.

Grænseværdier for pesticidrester i fødevarer angiver den restmængde af et pesticid, der må være i en gi-

ven fødevare

–

målt som mg pesticid pr kg fødevare. Området er EU-harmoniseret, således at der findes

fælles EU-grænseværdier for hver kombination af pesticid og fødevare. For stof-afgrøde-kombinationer,

som ikke er konkret vurderet og på den baggrund har en specifikt fastsat grænseværdi, gælder der en til

detektionsgrænsen fastsat grænseværdi på 0,01 mg/kg. Dette er udtryk for en 0-tolerance.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 938: Spm. om behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, herunder proces m.m., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EU’s rammeforordning

(herefter pesticidrammeforordningen) om grænseværdier for pesticidrester i fø-

devarer skal sikre, at ingen fødevarer er sundhedsmæssigt uacceptable pga. pesticidrester, samt at ind-

holdet af pesticidrester i fødevarer er så lavt som muligt. Pesticidområdet har været reguleret på EU-

niveau siden 1976. Den nugældende rammeforordning er vedtaget i 2005, og fastsættelse af grænsevær-

dier har været fuldt harmoniseret i EU fra 1. september 2008.

Fødevarestyrelsen er den ansvarlige myndighed i Danmark, når det drejer sig om regulering og kontrol

af grænseværdier for pesticidrester i fødevarer. Styrelsen fører løbende kontrol med området i form af

bl.a. analytisk kontrol. Fødevarestyrelsens kontrol udtager årligt omkring 2200 prøver af frugt, grøntsa-

ger, cerealier og produkter af animalsk oprindelse.

Når der skal fastsættes nye eller ændrede grænseværdier, tages der udgangspunkt i en videnskabelig risi-

kovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). EFSA foretager vurde-

ring af den foreslåede anvendelse, dvs. en vurdering, der tager udgangspunkt i de data, der ligger til

grund for ansøgningen. Reglerne i rammeforordningen om grænseværdier suppleres af datakravene for

risikovurderingen, der er fastsat i en række guidelines.

EFSA’s videnskabelige risikovurdering danner baggrund for

Kommissionens forslag til ændringer af

grænseværdierne, således at Kommissionen kun fremsætter forslag til grænseværdier, som EFSA har

vurderet som sundhedsmæssigt acceptable.

Når forslag til ændringer af grænseværdien modtages fra Kommissionen gennemgås disse i Danmark af

DTU Fødevareinstituttet, som vurderer, om datagrundlaget er tilstrækkeligt, og foretager en videnskabe-

lig sundhedsmæssig vurdering af de foreslåede grænseværdiers betydning for danskernes indtag af pesti-

cider. På den baggrund foretager Fødevarestyrelsen sin risikohåndteringsbeslutning og udarbejder udkast

til rammenotat med indstilling til dansk holdning til det pågældende forslag.

Godkendelse af aktivstoffer, der kan anvendes som pesticider

Der sondres mellem

godkendelser

af pesticider og

fastsættelse af grænseværdier

for pesticider. Som føl-

ge af, at der gælder en detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for stoffer uden en specifik fastsat maksimal-

værdi, forudsætter enhver godkendelse af en anvendelse af et pesticid, at der fastsættes specifikke græn-

seværdier inden ibrugtagning af midler. I nogle tilfælde viser markforsøg dog, at restindholdet ved den

ønskede anvendelse er under 0,01 mg/kg; i disse tilfælde forbliver grænseværdien på 0,01 mg/kg.

Godkendelse af pesticider er reguleret af forordningen om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

som administreres af Miljøministeriet. Der er ensartede principper for godkendelse af pesticider, herun-

der fastsatte datakrav og vurderingsprincipper. Godkendelse af et pesticid efter Miljøstyrelsens regler

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på

vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om

ophævelse af Rådets Direktiv Rådets 79/117/EØF og 91/414/EØF.

Side 2/10

forudsætter nødvendigvis, at der fastsættes grænseværdier i henhold til forordning 396/2005 forud for, at

stoffer kan anvendes i produktionsleddet.

Aktivstofferne vurderes på EU-niveau med hensyn til bl.a. flora og fauna, arbejdsmiljø, sundhed mv. og

godkendes herefter enkeltvist ved optagelse på et bilag til forordningen, hvorfor der kan søges om natio-

nal godkendelse til anvendelse af et konkret stof til et konkret formål. Godkendelsesordningen indebæ-

rer, at pesticider kun kan markedsføres og anvendes, hvis de officielt er godkendt i de enkelte medlems-

stater.

God landbrugsmæssig praksis, GAP

Når der nationalt ansøges om godkendelse af et pesticid, angives betingelser for landmandens eller gart-

nerens anvendelse af pesticidet på en specifik afgrøde i form af en GAP (Good Agricultural Practice/god

landbrugsmæssig praksis). GAP angiver dosis, behandlingshyppighed og tidspunktet for seneste behand-

ling før høst (behandlingsfrist).

Ved anvendelse af GAP sigtes mod at opnå lige akkurat den ønskede virkning, og den anvendte mængde

pesticid må hverken være for høj eller for lav

–

dvs. at den anvendte mængde netop skal have den øn-

skede tilstrækkelige effekt. Restmængden af pesticidet i fødevaren vil dermed blive den lavest mulige.

Miljøstyrelsen vurderer de miljømæssige risici ved den ansøgte GAP. Effektiviteten af et plantebeskyt-

telsesmiddel er ansøgers ansvar og efterprøves og godkendes af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

(DJF) under Aarhus Universitet. GAP er dermed den nationalt anbefalede godkendte eller registrerede

sikre anvendelse af et givent pesticid på en given afgrøde. GAP indebærer anvendelse af så små mæng-

der pesticider som muligt - og fastsættelse af grænseværdier på det lavest mulige niveau for opnåelse af

de ønskede virkninger af pesticidanvendelsen (pesticidrammeforordningens artikel 3, stk. 2, litra a).

Fastsættelse af GAP er altså et nationalt anliggende. Det betyder, at det er et nationalt anliggende at vur-

dere, om:



Pesticidet anvendes i så små mængder som muligt - og så lang tid før høst, som muligt, således at

grænseværdierne fastsættes på lavest mulige niveau.



Der opnås den ønskede virkning af pesticidanvendelsen, dvs. at anvendelsen af pesticidet er ef-

fektivt ved anvendelse ifølge GAP.

Faktorer som lokale klimatiske og geografiske forhold (fx temperatur, fugtighed og lys) påvirker pesti-

cidanvendelsen. Dertil kommer, at pesticidanvendelsen er betinget af fødevaregruppe (fx citroner, gule-

rødder eller hvede) og formålet med pesticidanvendelsen (bekæmpelse af skadedyr, svampe eller

ukrudt). Der kan derudover være forskelle i skadevoldernes omfang og art i forskellige egne (forskelle i

klima, jordbundsforhold mv.). Fastsættelsen af GAP må tage hensyn til alle disse forhold.

Der kan være forskelle på de enkeltes EU-medlemsstaters procedure for fastlæggelse af GAP. Der kan

være forskel på dels, 1) hvor effektivt et stof skal virke, for at det vurderes, at den ønskede virkning er

Side 3/10

opnået, dels 2) hvor mange dyrkningsforsøg med forskellig dosering, der skal gennemføres for at fast-

lægge anvendelsen af den mindste mængde, der giver den ønskede effekt.

I forbindelse med ansøgning om godkendelse af en pesticidanvendelse i Danmark, er det Århus Univer-

sitet, der vurderer effektiviteten af et pesticid. Effektiviteten undersøges i markforsøg med forskellige

doser af pesticidet. Typisk vil Århus Universitet i forbindelse med effektivitetsvurderingen forlange data

med lavere doseringer end den ansøgte for at sikre, at den ansøgte dosis ikke er sat for højt. Desuden

sker der en vurdering af, om de angivne skadegørere er aktuelle samt en vurdering af, hvor mange be-

handlinger, som kan være nødvendige under danske forhold.

Der er ikke i alle EU-medlemsstater de samme krav om at udføre effektivitetsforsøgene med lavere do-

ser, som kræves i Danmark, da det ikke er et krav i de ensartede principper og guidelines, som alle med-

lemsstater skal arbejde efter. Ansøgeren skal dog demonstrere, hvad der er en tilstrækkelig effektiv do-

sis. Samtidig fremgår det af de ensartede principper, at restkoncentrationerne skal være så lave som mu-

lige. Godkendende nationale myndighed skal ifølge de ensartede principper sikre sig, at der ikke god-

kendes en for høj dosering. De enkelte medlemsstater vurderer, om data er tilstrækkelige til at opfylde

kravene i de ensartede principper.

Fastsættelse

af grænseværdier

Grænseværdier fastsættes ud fra GAP og sundhedsmæssige risikovurderinger.

Ved kontrollerede markforsøg, hvor afgrøden dyrkes ifølge GAP (med den korrekte mængde pesticid),

fastlægges restindholdet af pesticidet i den modne afgrøde. Når restindholdet i afgrøden kendes, vurde-

res det samlede indtag af det pågældende pesticid fra alle de afgrøder, som lovligt må behandles med pe-

sticidet. Herudfra estimeres indtaget, og der gennemføres en videnskabelig risikovurdering, hvor der ta-

ges højde for akutte og kroniske effekter. Risikoen for akutte effekter vurderes i forhold til den toksiko-

logisk fastsatte akutte referencedosis (ARfD), mens risikoen for kroniske effekter vurderes i forhold til

det acceptable daglige indtag (ADI).

Hvis restindholdet vurderes at udgøre et sundhedsmæssigt acceptabelt indtag, fastsættes grænseværdien

ud fra det forventede restindhold ifølge GAP, hvilket betyder, at grænseværdierne oftest fastsættes, så

indtaget ligger langt under den akutte referencedosis og langt under det acceptable daglige indtag.

Hvis restindholdet ved en foreslået anvendelse ikke vurderes som sundhedsmæssigt acceptabelt, vil den-

ne anvendelse ikke blive tilladt. Det vil sige, at grænseværdien altid fastsættes, så den er sundhedsmæs-

sigt forsvarlig. Såfremt restindholdet ikke er sundhedsmæssigt acceptabelt ved den foreslåede GAP, vil

der ikke blive stillet forslag om fastsættelse af grænseværdier, og anvendelsen vil dermed ikke være til-

ladt.

Ændringer

af grænseværdier

I pesticidreglerne er det fastsat, at så længe der ikke er fastsat en egentlig grænseværdi på baggrund af en

tilladt anvendelse, må pesticidet ikke findes i afgrøderne. Det vil sige, at der ikke må kunne måles ind-

Side 4/10

hold over den generelle analytiske bestemmelsesgrænse, som i EU er fastsat til 0,01 mg/kg. Dette er ud-

tryk for en 0-tolerance.

Grænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforordningens bilag II og III.

En grænseværdi kan efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU indføres eller ændres på baggrund

af:



Udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid



Anden anvendelse af et pesticid, fx i en ny medlemsstat, hvor der kræves højere grænseværdier

Ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU, og hvor der

ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi

Implementering af Codex Alimentarius (FAO/WHO) grænseværdier i EU

Nye oplysninger om for eksempel toksikologi

Planlagt revurdering af pesticidet

Andre særlige forhold (for eksempel at stoffet findes som miljøforurening)

Ved tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser

Hvis der søges om godkendelse til at anvende et pesticid på en afgrøde i EU, skal der fastsættes en

egentlig grænseværdi. Derfor vil grænseværdien blive ændret fra den generelle bestemmelsesgrænse på

0,01 mg/kg til en egentlig grænseværdi baseret på GAP og den videnskabelige sundhedsmæssige vurde-

ring. Det sker altid efter en risikovurdering, der slår fast, at indholdet er sundhedsmæssigt acceptabelt.

Ansøgninger om fastsættelse af en ny grænseværdi på baggrund af anvendelse i EU eller import af føde-

varer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang evalueret af en medlemsstat i EU (et rappor-

tør-land). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager herefter en videnskabelig

sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af grænseværdier, som lægges til grund for

Kommissionens udarbejdelse af forslag til ændringer af grænseværdierne. I risikovurderingsprocessen

benyttes data fra de enkelte medlemsstater. Databasen indeholder data for kostindtag blandt medlemssta-

ternes befolkninger, således at der i risikovurderingen tages hensyn til de befolkningsgrupper, der har det

mest kritiske indtag.

I forbindelse med udarbejdelse af rammenotat forud for afstemning, sondres mellem

ændring

af grænse-

værdier (fra en værdi til en anden) og

fastsættelse

af specifikke grænseværdier for nye afgrøder, hvor

grænseværdien blive hævet fra detektionsgrænsen (på 0,01 mg/kg) til en specifikt fastsat grænseværdi.

Kombinationseffekter

Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinationseffekter skal

indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en egnet metode. Som det er i øje-

Side 5/10

blikket vurderer EFSA stofferne enkeltvis, dvs. at der ikke tages højde for kombinationseffekter mellem

forskellige stoffer.

Der arbejdes, både i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og på DTU Fødevare-

instituttet, målrettet på at udvikle en metode til risikovurdering af kombinationseffekter for pesticid-

rester. Der findes ikke på nuværende tidspunkt en harmoniseret metode til at vurdere eventuelle kombi-

nationseffekter af grupper af pesticider.

EFSA’s

sundhedsmæssige vurdering sammenholdes et estimeret indtag af det enkelte stof med toksiko-

logiske værdier for akutte effekter og langtidseffekter. Når man estimerer indtaget af det enkelte stof,

regner man ud fra, at hvert stof altid anvendes på alle de afgrøder, hvor det er tilladt, i maksimal dosis,

ved et maksimalt antal behandlinger og med minimal tid fra (sidste) behandling til høst. Det betyder, at

man overestimerer indtaget og derved får en ekstra sikkerhedsmargen. Det er svært at vurdere, om denne

ekstra sikkerhedsmargen betyder mere eller mindre end det faktum, at der ikke tages højde for indtagelse

af flere stoffer samtidigt.

Kontrollen med pesticidrester viser, at der kun er få overskridelser af grænseværdierne og indgående

vurderinger af resultaterne viser ingen sundhedsmæssige problemer. I forbindelse med overvågningsrap-

porter på pesticidområdet vurderes, hvorvidt der har vist sig risiko som følge af kombinationseffekter.

Resultaterne af kontrollen underbygger derved, at der ikke vurderes at være et problem med kombinati-

onseffekter.

Dansk forhandlingsstrategi

Det tidsmæssige forløb fra modtagelse af forslag om grænseværdier til afstemning

Kommissionens frist for udsendelse af forslag til nye grænseværdier er 14 kalenderdage inden afstem-

ning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH), dvs. normalt 10 arbejds-

dage forud for mødet (helligdage giver særlige problemer). I bilag 1 er forløbet fra modtagelse af forslag

til afstemning vist i et skema.

EU pesticidmøderne i Bruxelles planlægges oftest som todags-møder

–

og som regel således, at der er

diskussion af forslagene den første dag og afstemning dagen efter. Der bliver ofte foretaget en del tilpas-

ninger af forslagene på selve mødet, inden forslagene sættes til afstemning. For at Danmark alligevel

kan tilkendegive en dansk holdning i forbindelse med afstemningen, tages der højde for muligheden for

at det endelige forslag

ser ”anderledes ud” ved,

at der i det forudgående arbejde i den danske EU-

procedure fastlægges et rummeligt mandat, hvor vi fra Danmarks side har mulighed for at kunne tiltræde

forslag, som vurderes sundhedsmæssigt acceptable.

Danmark har generelt stor indflydelse på forhandlingerne grundet den tilbundsgående forberedelse forud

for afstemningerne. Fødevarestyrelsens deltagelse i forhandling i SCoFCAH-møderne suppleres af del-

Side 6/10

tagere fra DTU Fødevareinstituttet, hvilket giver Fødevarestyrelsen mulighed for at vurdere forhandlin-

gernes implikationer løbende, som de sidder ved forhandlingsbordet.

Procedure for forberedelse og tilrettelæggelse af EU-pesticidmøder



Der er tale om et meget intensivt forløb fra modtagelse af forslag fra Kommissionen om ændrede

grænseværdier til afstemningen finder sted. For Danmark betyder det bl.a., at der ofte ikke er tid

til at skrive et grundigt forklarende høringsbrev, og at høringsfristen for eksterne interessenter

bliver kort. Samtidig er forløbet yderst presset for de involverede: DTU Fødevareinstituttet, Fø-

devarestyrelsen og Fødevareministeriets departement.

Det er et stærkt ønske fra Danmark, at der opnås bedre vilkår for forberedelserne inden afstem-

ningen.

For at forbedre de tidsmæssige betingelser for gennemgang af forslagene samt indhentelse af

mandat i Folketingets Europaudvalg

–

og forbedre betingelserne på EU-møderne, vil Danmark

arbejde for, at møderne

–

som på andre fagområder

–

deles op, så forslag diskuteres på ét møde

–

og afstemning foregår på et senere møde.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at fordele hhv. diskussion og afstemning over to møder (fx pga.

tidsfristerne for fastsættelse af grænseværdierne), vil det have meget stor betydning for Danmark

at få fremsendt forslagene fra Kommissionen i bedre tid forud for mødet, hvor afstemning skal

finde sted.



Forhandlingsstrategi i forbindelse med afstemninger om ændring af grænseværdier

Det er højt prioriteret fra dansk side, at grænseværdierne sættes så lavt som muligt, når grænseværdierne

tilpasses udviklingen, i forhold til plantebeskyttelse og sundhedsmæssige konsekvenser.

Alle pesticider, der anvendes i EU, eller er anvendt på importerede fødevarer, skal gennem en grundig

sundhedsmæssig vurdering, som fører til fastsættelse af en grænseværdi for restindholdet i fødevarerne

(bilag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte maksimalgræn-

seværdier (optagelse på bilag IV), fordi stoffet vurderes at være sundhedsmæssigt helt uproblematisk.

Pesticidrammeforordningen, med dennes bilag, og de deraf afledte forordninger er derfor vigtige ele-

menter i beskyttelsen af de danske forbrugeres sikkerhed.

Det er desuden højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med henblik på

fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fø-

devarer i EU og tilpasses udviklingen både i forhold til behovet for plantebeskyttelsesmidler i produkti-

onen samt i forhold til det vidensmæssige grundlag for sundhedsmæssige vurderinger. For at dette kan

lade sig gøre, skal rammeforordningens bilag løbende ændres, herunder bilag II og III.

Ved udformning af forslag til dansk holdning lægges følgende således til grund:



DK kan alene støtte forslag, der vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable.

Side 7/10



Hvis der vurderes at være væsentlige problemer med forslaget stemmes imod. Det kan fx være:

At der er væsentlige mangler i datagrundlaget, fx at der er udført et utilstrækkeligt antal

restforsøg. (Datamangler kan resultere i en for stor spredning, der kan føre til, at grænse-

værdien sættes højere end nødvendigt).

At såfremt testene er lavet på GMO-afgrøder skal det dokumenteres, at det aktuelle stof

nedbrydes som i konventionelle afgrøder.

At der ikke er dokumentation for den anvendte ekstrapolation, fx fra restforsøg med avo-

cado til estimerede restindhold i granatæble.

At der ikke er en egnet analysemetode til kontrol af, om grænseværdien overholdes.



Når det i enkelte tilfælde ud fra datagrundlaget er muligt at argumentere for grænseværdier, der

afviger (lidt) fra hinanden, vil Danmark arbejde for, at grænseværdien bliver sat på det lavest mu-

lige niveau.

Hvis en grænseværdi sættes op, og den foreslåede værdi fra dansk side vurderes at være

for høj, kan der konkret være baggrund for at stemme imod forslaget, jf. Fødevarestyrel-

sens vurderinger

Hvis en grænseværdi derimod sættes ned, og den foreslåede værdi efter DK’s mening

burde sættes endnu længere ned, arbejder DK for at få grænseværdien længere ned. Men

det giver ikke anledning til at stemme imod forslaget, idet en lavere grænseværdi vurde-

res som en forbedring.



Hvis der inden afstemningen bliver foretaget mindre ændringer i form af tilføjelse eller fjernelse

af ændringer af grænseværdier, kan disse accepteres under forudsætning af, at ændringerne vur-

deres at være sundhedsmæssigt acceptable.

I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter i forbindelse

med fastsættelse af maksimalgrænseværdier og baseret på nuværende viden, foretager DTU Fø-

devareinstituttet en foreløbig overslagsmæssig vurdering af risikoen for indtaget af pesticider,

hvor der i et vist omfang tages højde for kombinationseffekter.

DK stemmer for forslaget (hvis der ikke er andet, der taler imod), hvis DTU Fødevarein-

stituttet på denne baggrund vurderer, at de foreslåede grænseværdier er sundhedsmæssigt

acceptable.

DK stemmer derimod imod forslaget, hvis DTU Fødevareinstituttet på denne baggrund

vurderer, at det ikke kan udelukkes, at de foreslåede grænseværdier kan give anledning til

sundhedsmæssige problemer, og at en mere præcis risikovurdering forudsætter en nøjere

analyse.



Hvis forslag ikke er modtaget fra Kommissionen inden for tidsfristen, og den grundige gennem-

gang af forslaget og den danske politiske proces derfor ikke vurderes at være mulig

–

kan Dan-

mark afstå fra at stemme.

Side 8/10

Yderligere forhandlingsstrategi (ikke direkte i forbindelse med afstemninger om ændring af

grænseværdier)

Rammeforordningen på pesticidområdet er fra 2005. Der arbejdes løbende på forbedringer til denne, på

baggrund af hvilket forordningen vil skulle tilpasses på et senere tidspunkt.

Kombinationseffekter



Danmark arbejder for, at der så hurtigt som muligt vil foreligge en EU-harmoniseret metode til

vurdering af mulige kombinationseffekter.

GAP



Det er højt prioriteret fra dansk side, at grænseværdierne sættes så lavt, som muligt. I den forbin-

delse er det vigtigt, at den GAP, der angives, virkelig indebærer anvendelse af så små mængder

pesticider som muligt, således at fastsættelse af grænseværdier sker på det lavest mulige niveau

for opnåelse af de ønskede virkninger af pesticidanvendelsen.

GAP hører ikke under Fødevarestyrelsens ressort, så overvejelser vedrørende denne problemstil-

ling bør indgå i overvejelserne om et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeri-

et.



Side 9/10

Bilag 1. Tidsforløb op til afstemning

Tidsforløb i Danmark fra modtagelse af Kommissionens forslag til ændringer af grænseværdier til af-

stemning.

Kommissionens frist for udsendelse af forslag til nye grænseværdier er 14 kalenderdage inden afstem-

ning, dvs. normalt 10 arbejdsdage (helligdage giver særlige problemer).

Antal arbejds-

dage inden af-

stemning

6-2

Frist for forslag fra Kommissionen (modtages ofte om aftenen, fx ved 19-20-tiden)

FVST sender forslag i offentlig høring.

FVST gennemgår forslaget og påbegynder rammenotat.

DTU Fødevareinstituttet påbegynder gennemgang og vurdering af forslaget.

FVST arbejder på rammenotat.

DTU sender vurdering (ved udgangen af dagen).

Høringsfrist kl. 10.

FVST sender udkast til rammenotat til departementet (senest kl. 12)

Departementet arbejder på rammenotatet.

Rammenotatet forelægges til godkendelse i fagkontoret, samt EU-

koordinationskontoret, og derefter hos departementschefen, samt ministeren.

Grund- og rammenotat sendes til Udenrigsministeriet, der sender i høring i EU-

Udvalget samt Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg.

Grundnotat fremsendes til Folketingets Europaudvalg af Udenrigsministeriet senest kl.

16 8 dage forud for afstemning, hvorefter Fødevareministeriet parallel-oversender

grundnotat til Folketingets Fødevareudvalg.

EU Pesticidmøde 1. dag (diskussion og holdningstilkendegivelse)

EU Pesticidmøde 2. dag (afstemning)

Side 10/10