MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 935: Spm. om, hvor meget der udledes af henholdsvis kvælstof, fosfor og andre kemistoffer m.v. til vandmiljøet i Danmark fra spildevandssektoren i sammenligning med landbruget, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

VANDMILJØ OG NATUR 2018

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 356

2019

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 935: Spm. om, hvor meget der udledes af henholdsvis kvælstof, fosfor og andre kemistoffer m.v. til vandmiljøet i Danmark fra spildevandssektoren i sammenligning med landbruget, til miljøministeren

[Tom side]

VANDMILJØ OG NATUR 2018

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 356

2019

Susanne Boutrup

Signe Jung-Madsen

Vibeke Vestergaard Nielsen

Lars M, Svendsen

Kirsten Bang

Gitte Blicher-Mathiesen

Hans Thodsen

Jens Würgler Hansen

Liselotte Sander Johansson

Thomas Ellermann

Lærke Thorling

Thomas Frank-Gopolos

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Miljøstyrelsen

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 356

Vandmiljø og Natur 2018

NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Susanne Boutrup

, Signe Jung-Madsen

, Vibeke Vestergaard Nielsen

, Lars M,

Svendsen

, Kirsten Bang

, Gitte Blicher-Mathiesen

, Hans Thodsen

, Jens Würgler

Hansen

, Signe Høgslund

, Liselotte Sander Johansson

, Thomas Ellermann

, Lærke

Thorling

& Thomas Frank-Gopolos

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,

Aarhus Universitet,

Institut for Bioscience,

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab,

De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland &

Miljøstyrelsen

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

December 2019

November 2019

Fagdatacentrene for de enkelte emneområder

Hanne Bach

Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her:

http://dce2.au.dk/pub/komm/SR356_komm.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet

Boutrup, S., Jung-Madsen, S., Nielsen, V.V., Svendsen, L.M., Bang, K., Blicher-Mathiesen,

G., Thodsen, H., Hansen, J.W., Høgslund, S., Johansson, L.S., Ellermann, T., Thorling, L. &

Frank-Gopolos, T. 2019. Vandmiljø og Natur 2018. NOVANA. Tilstand og udvikling -

faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

56 s. - Videnskabelig rapport nr. 356.

http://dce2.au.dk/pub/SR356.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Denne rapport indeholder resultater fra 2018 af Det Nationale Overvågningsprogram

for Vandmiljø og Natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse af

de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i luftkvalitet, grundvand,

vandløb, søer, og havet. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som

udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er

baseret på data indsamlet af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. Rapporten er

udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter

aftale med Miljøstyrelsen, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.

Vandmiljøplanen, vandrammedirektiv, habitatdirektiv, miljøtilstand, grundvand,

vandløb, søer, havet, habitatområder, naturtyper, arter, fugle, atmosfærisk nedfald,

spildevand, landbrug, kvælstof, fosfor, pesticider, tungmetaller, uorganiske sporstoffer,

miljøfarlige stoffer.

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Martin Søndergaard

978-87-7156-455-6

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR356.pdf

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både luften,

vandig og terrestrisk natur og miljø. Programmet er tilrettelagt med henblik på at

imødekomme Danmarks overvågningsforpligtelser i medfør af direktiver og

konventioner samt nationale behov inden for programmets emneområder.

Revideret februar 2020.

I den reviderede version af rapporten er der foretaget

ændringer i opgørelsen af transporten af kvælstof og fosfor til havet, jf. redegørelsen

herfor i

Thodsen og Thorbjerg (2020).

Ændringerne vedrører afsnit 1.1.4, 2.1 og

sammenfatningen.

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Ekstern kommentering:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

Indhold

Indledning

Sammenfatning

Næringsstoffer

Metaller og organiske miljøfarlige stoffer

Luft

Grundvand

Vandløb

Søer

Marine områder

Summary

Nutrients

Metals and organic environmentally hazardous substances

Air

Groundwater

Streams

Lakes

Marine areas

Kvælstof

1.1

1.2

Kilder til kvælstof i vandmiljøet og på land

Resulterende effekter i vandområder

Ingen NO

- og partikeloverskridelser

Ozon

Beregninger af helbredseffekter og eksterne

omkostninger af luftforurening

Fosfor

2.1

2.2

Tilførsel til overfladevand

Udvikling i fosforindhold i overfladevand

Metaller og organiske miljøfarlige stoffer

3.1

3.2

3.3

3.4

Kilder til metaller i vandmiljøet

Metaller i marine områder

Kilder til organiske miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Organiske miljøfarlige stoffer i marine områder

Luft

4.1

4.2

4.3

Grundvand

5.1

5.2

5.3

Vandindvinding

Nitrat i grundvand

Pesticider i grundvand

Vandløb

6.1

Biologisk kvalitet

Søer

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

Udvikling i miljøkvalitet

Fosfor i søer – status og udvikling

Kvælstof i søer – status og udvikling

Klorofyl og sigtdybde

Undervandsplanter

Bunddyr

Fisk

Marine områder

8.1

8.2

8.3

8.4

Status og udvikling i kemiske parametre

Udviklingen i biologiske parametre

Større planter

Bundfauna

Vejr og afstrømning i 2018

10 Referencer

Indledning

Rapporten indeholder en sammenfatning af resultater fra 2018 af Det Natio-

nale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). Rap-

porten indeholder også resultater af overvågningen af luftkvaliteten.

Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det be-

tyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til fx usikkerheder på resultater

eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige

baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fagrappor-

ter, såfremt resultaterne skal bruges i f.eks. en beslutningsproces. Sammenfat-

ningen giver en status for tilstanden og udviklingen, men giver ikke generelt

en oversigt over, i hvor høj grad evt. målsætninger er opfyldt (f.eks. målene

ift. Vandrammedirektivet).

Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg om resultaterne af årets overvågning og om effek-

terne af de reguleringer og investeringer, der er foretaget for at beskytte natur

og miljø. Sammenfatningen giver et nationalt overblik til de statslige og kom-

munale institutioner, der har bidraget til gennemførelse af overvågningspro-

grammet eller arbejder med forvaltning af luftkvaliteten, vandmiljøet og natu-

ren. Endelig kan offentligheden og interesseorganisationerne få centrale infor-

mationer om luftkvalitet og vandmiljøets og naturens tilstand og udvikling.

Rapporten er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet i samarbejde med Miljøstyrelsen og De Nationale Geologiske Un-

dersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og på baggrund af rapporter fra

fagdatacentrene. Miljøstyrelsen har bidraget med rapporten fra fagdatacenter

for punktkilder og GEUS med rapporten fra fagdatacenter for grundvand.

Data stammer primært fra selve overvågningsprogrammet, men er suppleret

med data fra kommunernes forsyningsenheder ift. spildevand og vandforsy-

ning. Rapporten er som udgangspunkt en opdatering med data indsamlet i

2018 af foregående års rapporter, hvor den seneste er Vandmiljø og Natur 2017.

Miljøstyrelsen har haft mulighed for at kommentere et udkast til rapporten.

Det nationale overvågningsprogram er vedtaget i forbindelse med den første

vandmiljøplan i 1987. I den sammenhæng var formålet at følge udviklingen i

tab af næringsstoffer (kvælstof (N) og fosfor (P)) til overfladevand, luft og

grundvand samt de økologiske effekter i overfladevandet. Siden 1987 er pro-

grammet gentagne gange blevet ændret, herunder er områder som miljøfar-

lige stoffer og naturtyper på land integreret i programmet.

I overvågningsprogrammet NOVANA 2017-21 er fokus stadig delvist rettet

mod nationale planer som Vandmiljøplanerne eller Grøn Vækst, men nu også

i endnu højere grad mod statens overvågningsforpligtigelser i forhold til EU

direktiver som Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet, Drikkevandsdirek-

tivet og Luftdirektiverne.

Overvågningen er overordnet delt i to kategorier:

1) Kontrolovervågningen, som skal give et nationalt overblik over tilstand og

udvikling i vandområder, luft og natur

2) Den operationelle overvågning, som skal indgå som grundlag i planlæg-

ningen.

Kontrolovervågningen indeholder stadig en kerne af overvågningsstationer i

vandområder, hvor der for langt de fleste stationer er en ubrudt tidsserie fra

1989. Det er primært denne kerne, der danner grundlaget for rapporteringen

af vandmiljøet, der vedrører overfladevand.

Overvågningen i 2018 omfattede overvågning af tilstand af vandmiljøet, luf-

ten (inkl. luftkvalitet i byerne), den terrestrisk natur og en række arter. Data

indsamles ofte over flere år, og rapporteres først når der er tilstrækkeligt da-

tagrundlag for rapportering.

Danmark skal sammen med de øvrige EU-lande i 2019 rapportere status og

udvikling for naturtyper og arter til EU i medfør af Habitatdirektivets artikel

17 og Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12. Data fra overvågningen af na-

turtyper og arter indgår som grundlag for denne rapportering, og bliver rap-

porteret i selvstændige rapporter (Fredshavn et al. 2019 og 2020). Disse rap-

porter er ikke inddraget i nærværende sammenfatning.

De faglige baggrundsrapporter, som danner grundlag for nærværende sam-

menfatning, er følgende:

Atmosfærisk deposition 2018

Luftkvalitet 2018

Punktkilder 2018

Landovervågningsoplande 2018

Grundvand 2018

Vandløb 2018

Søer 2018

Marine områder 2018

Ellermann et al., 2019

Miljøstyrelsen, 2019

Blicher-Mathiesen et al., 2019

Thorling et al., 2019

Thodsen et al., 2019

Johansson. et al., 2019

Hansen og Høgslund (red.) 2019

Yderligere information om NOVANA kan findes på

Miljøstyrelsens hjemme-

side.

Sammenfatning

Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det be-

tyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til fx usikkerheder på resultater

eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige

baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fagrappor-

ter, såfremt resultaterne skal bruges i f.eks. en beslutningsproces.

Rapporteringen er påvirket af de fejlanalyser af total N og total P, som blev

foretaget i overfladevand gennem hele 2016 og første kvartal i 2017 (Larsen et

al, 2018). Det har været muligt at genoprette data for total N og total P i vand-

løb til anvendelse ved opgørelse af stoftransport og stoftilførsler til havet fra

hele 2016 og den del af 2017, hvor der var analysefejl. For andre vandtyper

som hav og sø har det ikke været muligt at rapportere total N og P. Derimod

er der ikke fejl i analyserne af nitrat og fosfat, hvorfor disse indgår i årets rap-

port, hvor det er relevant.

Der er samme type fejl i nogle af analyserne af total N og P fra perioden 2007-

14. Der er foretaget en foreløbig genopretning af data, hvor total N i vandløb

korrigeres op med 1,3% og total P ikke korrigeres (fejl på kun 0,13 %) (Larsen

2018). Dette danner grundlag for beregning af stoftransporten af N og P i

denne rapport. Det samlede resultat af genopretning er ikke afsluttet, så der

kan ske en yderligere genopretning af data fra perioden 2007-14 i løbet af 2020.

Næringsstoffer

Der er siden 1990 generelt sket en reduktion på i størrelsesordenen 50 % i ind-

hold af kvælstof i overfladevandsmiljøet. Dette hænger overordnet godt sam-

men med reduktion i kilderne, angivet som udviklingen i gødningsanvendel-

sen og i udledning fra rensningsanlæggene. Kvælstofoverskuddet (tilført mi-

nus høstet) var i 2018 det højeste siden starten af 2000’erne. Der blev i 2018

høstet de laveste udbytter siden 1990 grundet langvarig tørke, meget sol og

høje temperaturer fra midt april og fire måneder frem. Eventuel effekt af æn-

dringer i kvælstofoverskuddet på udvaskningen af kvælstof vil være af-

hængig af en række faktorer, heriblandt efterafgrøder.

Den samlede kvælstoftilførsel fra land til havet var i 2018 ca. 50.000 ton N – mod

61.000 ton N i 2017. Såfremt der tages højde for år-til-år variationer i afstrømnin-

gen (normaliseret) var tilførslen i 2018 på ca. 55.000 ton N, som overordnet set

er det samme som i 2017, hvor den var 58.000 ton N. Kvælstoftilførslen fra

land til havet har overordnet set været på samme niveau de seneste ca. 10 år.

Det er endnu for tidligt at vurdere den samlede effekt af det øgede forbrug af

kvælstof og de kompenserende efterafgrøder, der blev muliggjort med Føde-

vare- og landbrugspakken i 2015.

For fosfor er sammenhængene noget anderledes. Der har siden 1990 været en

markant reduktion i fosforindhold i fersk og kystnært overfladevand på 40-75 %,

som hovedsageligt er båret af en forbedret spildevandsrensning – primært på de

store rensningsanlæg og særskilte industrielle udledere – frem til ca. år 2000. Den

samlede fosfortilførsel til havet var i 2018 ca. 1.600 ton, hvilket er ca. 21 %

lavere end i 2017. Afstrømning fra land var 16 % lavere i 2018 end i 2017, men

herudover er mængden af fosfor i spildevand fra en person faldet fra 1,0 til

0,72 kg P/år (Miljøstyrelsen, 2019), hvilket har reduceret udledninger fra

regnbetingede udløb og spredt bebyggelse tisvarende.

Metaller og organiske miljøfarlige stoffer

Overfladevand og jord tilføres væsentlig mere zink med nedbør end nogen af

de andre metaller. Der var en betydelig nedgang i tilførslen fra 1989 til ca. årtu-

sindeskiftet, om end der de seneste ca. 10 år har været en svag stigning.

Pesticider er blandt de organiske miljøfarlige stoffer i overvågningen. Ligesom

de foregående år blev pesticidet prosulfocarb fundet i størst mængde blandt de

stoffer, der er målt for i nedbør. Depositionen var størst om efteråret, dvs. lige

efter sprøjtesæsonen. I 2017 og 2018 er der desuden foretaget måling af pestici-

der i luften, heriblandt prosulfocarb. Også i luften blev prosulfocarb fundet i

højest koncentration og med de højeste koncentrationer om efteråret.

Luft

I 2018 viste målingerne af kvælstofdioxid og partikler ingen overskridelser af

grænseværdierne. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonni-

veauer (180 µg/m

som timemiddelværdi) blev ikke overskredet i 2018.

For alle luftforureningskomponenter gælder det, at der er sket et markant fald

i koncentrationerne i løbet af den periode, hvor målingerne har fundet sted.

Årsmiddelværdierne for PM

2,5

, PM

og kvælstofdioxid er til eksempel faldet

med omkring 25 % over de seneste 10 år, og elementært kulstof er faldet med

omkring 60% inden for de seneste ni år. Fra 2017 til 2018 er der sket en mar-

kant stigning i de langtransporterede luftforureningskomponenter (PM

2,5

og ozon). Dette er ikke et udtryk for stigende udledninger, men er en

følge af de naturlige meteorologiske variationer fra år til år.

Beregningerne på helbredseffekter af den samlede luftforurening i Danmark

viser omkring 4.200 for tidlige dødsfald i årligt gennemsnit for perioden 2016-

2018. Stigningen fra sidste år skyldes ikke øget luftforurening men omfat-

tende ændringer i modelberegningerne. De samlede eksterne omkostninger

relateret til luftforurening i Danmark er estimeret til omkring 79 milliarder kr.

som årligt gennemsnit for perioden 2016-2018.

Grundvand

Vandmiljøhandlingsplanerne har haft effekt på grundvandets nitratindhold.

Det afspejles i en tydelig sammenhæng mellem nitratindholdet i det iltholdige

grundvand og overskuddet af kvælstof ved landbrugsproduktionen et givent

år. De seneste 11 prøvetagningsår har nitratindholdet i det iltholdige grund-

vand i gennemsnit varieret omkring kravværdien.

Der blev i 2018 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra

pesticider i 62,8 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen.

Kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet i 26,4 % af indtagene. Andelen af

undersøgte indtag, hvor der blev fundet pestcider, var i 2018 større end i de

foregående år. Dette tilskrives, at der i 2018 fortrinsvis blev udtaget prøver fra

indtag, hvor der tidligere er fundet pesticider, den såkaldte operationelle

overvågning. Samtidig omfattede grundvandsovervågning i 2018 nogle ned-

brydningsprodukter af pesticider, som der ikke hidtil havde været undersøgt

for eller kun undersøgt for i få indtag. Disse stoffer blev fundet med større

hyppighed end stoffer, der hidtil er undersøgt for.

Vandindvindingen i Danmark omfatter indvinding til såvel drikkevand som

erhvervsformål, herunder markvanding. Indvinding til erhvervsvanding er for

2018 opgjort til at være på det højeste niveau i perioden 1989-2018. Dette afspej-

ler det store behov for markvanding, som det meget tørre år 2018 affødte.

Vandløb

Andelen af vandløb i mindst god tilstand (godt 60 %) målt på smådyrene har

de seneste ca. 5-7 år ligget stabilt. Dette er en væsentlig forbedring i forhold

til for 20 år siden, hvor det lå på ca. 20 %.

Søer

Siden 1989 er der sket betydelige forbedringer i en række af de centrale para-

metre, der viser noget om søernes tilstand. Næringsstoftilførslen og nærings-

stofkoncentrationen er reduceret markant, sigtdybden er steget og for knap

halvdelen af søerne er klorofyl

koncentrationen (et mål for mængden af al-

ger) reduceret.

Generelt gælder det, at de største forbedringer er set i starten af perioden,

mens udviklingen de seneste 10-15 år synes stagneret. Desuden er de største

forbedringer set i de søer, som var mest forurenede ved starten af overvåg-

ningsperioden. Der er en positiv udvikling i dækningsgraden og dybdeud-

bredelsen af undervandsplanter i godt halvdelen af de undersøgte søer, og en

generel tendens til flere rovfisk og færre karpefisk i en del af søerne.

Marine områder

Udbredelsen af iltsvind var i september 2018 lidt større end i september 2017,

markant mindre end i 2016 og på niveau med udbredelsen i 2014, hvor som-

meren også var meget varm. Halvdelen af iltsvindsarealet var påvirket af

kraftigt iltsvind. Udbredelsen af iltsvind i september har varieret noget de se-

neste ti år med den mindste udbredelse i 2010-2012 og den største udbredelse

i 2002, 2008 (Hansen, 2018) og 2016. Vind og temperatur har væsentlig indfly-

delse på variationen i udbredelsen af iltsvind, men tilførslen af næringsstoffer

er en grundliggende faktor for, at der kan opstå udbredt iltsvind.

Mængden af planktonalger i kystvandene målt som klorofyl

var på næsten

samme niveau som i 2016 og 2017 (lidt højere end 2017, men lavere end 2016)

og dermed højere end de forudgående år. Niveauet svarer til niveauet i

1990’erne og i 2000’erne. Udbredelsen af planter i havet (ålegræs og tang) er

generelt forøget i årene 2009-2013, men den positive udvikling er i flere om-

råder stagneret i de seneste år. Bundfaunaen i de åbne indre farvande har vist

fremgang i antallet af arter siden et lavpunkt i 2008, mens der i 2018 fortsat

var indikationer på dårlige forhold for bundfaunen i Nordsøen og Skagerrak

og en del kystnære områder. Der er således lidt forskelligartede signaler i for-

hold til udviklingen de seneste ca. 10 år i de marine parametre.

Summary

This report summarizes the results from the National Danish Monitoring pro-

gram NOVANA for the year 2018 and the development in a number of pa-

rameters for the period 1990-2018. The basis for data, reservations, e.g. in re-

lation to uncertainties on results, or specific conditions in a single year are not

included in this report, but can be found in the scientific background reports.

It is therefore necessary to consult these scientific reports if the results are to

be used in, for example, a decision-making process.

The reporting of data is influenced by the error analyses of total N and total P

that were made for surface water in 2016 and the first quarter of of 2017 (see

Larsen et al., 2018). It has been possible to restore data on total N and total P

in streams for use in the calculation of nutrient transport and nutrient inputs

to the sea from the whole of 2016 and the part of 2017 where analysis errors

occurred. For other types of water (seas, lakes, etc.), it has not been possible

to report total N and P. However, there is no error in the analyses of nitrate

and phosphate, which is why these are included in this year’s report, where

relevant.

There are similar types of errors in some of the analyses of total N and P from

the period 2007-2014. Preliminary restoration of data has been carried out

where total N in streams is corrected by 1.3% and total P is not corrected (error

of only 0.13%) (Larsen, 2018). This forms the basis for the calculation of the

transport of N and P in this report. The overall result of the recovery is not yet

available, so further recovery of data from the period 2007-14 may take place

in the course of 2020.

Nutrients

Since 1990, there has been an overall reduction of around 50% in the content

of nitrogen in the surface water environment. This generally correlates well

with a reduction of sources, listed here as the development in fertiliser use

and in emissions from wastewater treatment plants. The nitrogen surplus

(added minus harvested) was the highest in 2018 since the early 2000s. In 2018,

the lowest yields were harvested since 1990 due to prolonged drought, much

sun and high temperatures from mid-April and four months ahead. A possi-

ble effect of changes in the nitrogen surplus on the leaching of nitrogen de-

pends on a number of factors, including catch crops.

In 2018, the total nitrogen input from soil to sea was approximately 50,000 tonnes

N – against 61,000 tonnes N in 2017. If year-to-year variations in runoff (normal-

ised) are taken into account, the 2018 input was approximately 55,000 tonnes of

N, which is generally the same as in 2017, where it was 58,000 tonnes N. The

nitrogen input from soil to sea has generally been at the same level over the

last 10 years.

It is still too early to assess the overall effect of the increased consumption of

nitrogen and the compensatory catch crops, which were made possible by the

Food and Agriculture Package in 2015.

For phosphorus, the relationship is somewhat different. Since 1990, there has

been a marked reduction of 40-75% in the phosphorus content of freshwater and

coastal surface water, which mainly is attributable to improved waste water

treatment – primarily at the large wastewater treatment plants and industrial

plants – until about year 2000. The total phosphorus input to the sea in 2018 was

approximately 1,600 tonnes, which is about 21% lower than in 2017. Runoff from

land was 16% lower in 2018 than in 2017, but, in addition, the amount of phos-

phorus in wastewater from a person has fallen from 1.0 to 0.72 kg P/year, which

has reduced discharges following rain events and from scattered dwellings.

Metals and organic environmentally hazardous substances

Through precipitation, surface water and soil receive much more zinc than any

of the other metals. There was a significant decrease in the input from 1989 to

around the millennium, although there has been a slight increase over the last

10 years.

Pesticides are among the organic environmentally hazardous substances in-

cluded in the monitoring. As in previous years, the pesticide prosulfocarb was

found in the greatest amount among the 19 substances measured in precipi-

tation. The deposition was highest in autumn, i.e. just after the spraying sea-

son. In addition, in 2017 and 2018, measurement was made of pesticides in the

air, including prosulfocarb. Also in the air, prosulfocarb was found in the

highest concentration and with the highest concentrations in autumn.

Air

In 2018, threshold values for nitrogen dioxide and particulate matter were not

exceeded. The threshold requiring information to the public about high ozone

levels (180 µg/m

as the hourly average value) was not exceeded in 2018.

For all air pollutants, there has been a marked decrease in concentrations in

the period during which the measurements have been made. The annual

mean values of PM

2.5

, PM

and nitrogen dioxide have declined by around

25% over the last 10 years, and elemental carbon has decreased by about 60%

in the last nine years. From 2017 to 2018, there has been a marked increase in

the long-range transport air pollutants (PM

2.5

, PM

and ozone). This is not an

expression of increasing emissions but a consequence of the natural meteoro-

logical variations from one year to the next.

Calculations on the health effects of the total air pollution in Denmark show

about 4,200 premature deaths as an annual average for the period 2016-2018.

The increase relative to last year is not due to increased air pollution but to

extensive changes in model calculations. The total external costs related to air

pollution in Denmark are estimated to about DKK 79 billion as an annual av-

erage for the period 2016-2018.

Groundwater

The aquatic environment action plans have impacted the nitrate content in

groundwater. This is reflected in a clear correlation between the nitrate con-

tent in the oxygen-containing groundwater and the surplus of nitrogen in ag-

ricultural production in a given year. During the past 11 sampling years, ni-

trate levels in the oxygen-containing groundwater have, on average, varied

around the threshold value.

In 2018, one or more pesticides or degradation products from pesticides were

found in 62.8% of the surveyed intake in groundwater monitoring. The

threshold value of 0.1 µg/l was exceeded in 26.4% of intakes. The proportion

of the intakes investigated where pesticides were found was greater in 2018

than in the previous year. This is attributed to the fact that the samples in 2018

were mainly gathered from intakes where pesticides have previously been

found, the so-called operational monitoring. At the same time, groundwater

monitoring in 2018 included some degradation products of pesticides that

have not been investigated in the past or investigated only for a few intakes.

These substances were found at a higher frequency than substances previ-

ously investigated.

Water abstraction in Denmark includes abstraction for both drinking water

and industrial purposes, including field irrigation. In 2018, abstraction for in-

dustrial irrigation was the highest in the period 1989-2018. This reflects the

great need for field irrigation due to the very dry year 2018.

Streams

The proportion of streams in at least good state (around 60%), based on meas-

urement of macroinvertebrates, has remained stable during the last approxi-

mately 5-7 years. This is a significant improvement from the state 20 years ago

where the proportion was around 20%.

Lakes

Since 1989, significant improvements have occurred in a number of key pa-

rameters indicating the state of lakes. Nutrient inputs and nutrient concentra-

tions have decreased markedly, Secchi depth has increased, and for about half

of the lakes the chlorophyll

concentration (a measure of the abundance of

algae) has declined.

In general, the greatest improvements occurred in the beginning of the period,

while the development seems to be stagnant for the last 10-15 years. In addi-

tion, the greatest improvements have occurred in the lakes that were most

polluted at the start of the monitoring period. There is a positive development

in the coverage and depth distribution of submerged macrophytes in about

half of the lakes investigated and a general tendency towards more predatory

fish and fewer cyprinids in some of the lakes.

Marine areas

The extent of oxygen depletion in September 2018 was slightly greater than in

September 2017, markedly lower than in 2016 and equal to the extent in 2014

where the summer was also very hot. Half of the oxygen-depleted area

showed marked oxygen depletion. The extent of oxygen depletion in the

month of September has varied somewhat in the past ten years, with the low-

est levels in 2010-2012 and the highest in 2002, 2008 (Hansen, 2018) and 2016.

Wind and temperature significantly influence the variation in the extent of

oxygen depletion, but the supply of nutrients is a fundamental factor for the

occurrence of widespread oxygen depletion.

The amount of planktonic algae in coastal waters, measured as chlorophyll a,

was nearly at the same level as in 2016 and 2017 (a little higher than in 2017,

but lower than in 2016) and thus higher than in the previous years. The level

corresponds to the levels in the 1990s and 2000s. The abundance of marine

flora (eelgrass and seaweed) has generally increased considerably over the

years 2009-2013, but the positive development has stagnated in several areas

in recent years. The bottom fauna of the open inland waters has shown pro-

gress in species number since a low point in 2008, but in 2018 there were still

indications of poor conditions for the bottom fauna in the North Sea and the

Skagerrak and some coastal areas. Thus, there are mixed signals in the marine

parameters over the past 10 years.

Kvælstof

Indhold og tilførsel af kvælstof er vigtig for de fleste typer af vand eller natur

– uanset om det er grund-/drikkevand, naturområder på land eller havet.

I grund-/drikkevand er det koncentrationen af kvælstof (som nitrat), som har

betydning, og i både EU- og national sammenhæng er det nitratindholdet, der

er sat kriterier for. For f.eks. havet eller naturområder på land er det i højere

grad mængden (f.eks. i kg N/ha eller ton N/år), der har betydning, idet en

for stor tilførsel ændrer det biologiske system i en negativ retning.

Forekomst og udvikling i nitratindhold i grundvand er behandlet i kapitel 5.

Rapporteringen er påvirket af de fejlanalyser af total N og total P, som blev fore-

taget i overfladevand gennem hele 2016 og første kvartal i 2017, se Larsen et al,

2018. Det har været muligt at genoprette data for total N og total P i vandløb til

anvendelse ved opgørelse af transport af næringsstoffer i vandløb (stoftransport)

og stoftilførsler til havet fra hele 2016 og den del af 2017, hvor der var analysefejl

(Thodsen et al, 2019). For andre vandtyper som hav og sø har det ikke været

muligt at rapportere total N og P. Derimod er der ikke fejl i analyserne af nitrat

og fosfat, hvorfor disse indgår i årets rapport, hvor det er relevant.

Der er samme type fejl i nogle af analyserne af total N og P fra perioden 2007-

14. Der er foretaget en foreløbig genopretning af data, der er anvendt som

grundlag for beregning af stoftransport i vandløb og stoftilførsel til havet af

N og P i denne rapport. Total N korrigeres op med 1,3% og total P korrigeres

ikke (fejlen er kun på 0,13 %) (Larsen 2018). Det samlede resultat af genopret-

ning er ikke afsluttet, så der kan ske en yderligere genopretning af data fra

perioden 2007-14 i løbet af 2020.

1.1

Kilder til kvælstof i vandmiljøet og på land

1.1.1 Deposition fra luften

Kvælstofdeposition er det kvælstof, der tilføres landjorden fra luften og som

i hovedsagen kommer fra to kilder – forbrænding (både energi og transport)

og landbrug (helt overvejende ammoniak fra husdyrproduktion). For begge

elementer er der såvel et dansk som et udenlandsk bidrag. Den samlede

deposition betragtes som en kilde til kvælstoftilførsel til vandområder og

land, herunder naturområder.

I figur 1.1 er vist kvælstofdepositionen opdelt på danske og udenlandske

bidrag samt på geografiske områder af Danmark. Forskelle mellem regioner

kan i hovedsagen tilskrives forskelle i dansk landbrugsstruktur, idet der i

områder med stor husdyrproduktion (som f.eks. Nord- og Midtjylland) også

ses den største deposition.

I figur 1.2 er vist udviklingen i kvælstofdepositionen på landarealerne – sam-

menlignet med udledningen (emissionen) i hhv. EU og i Danmark. Det ses, at

udviklingen i kvælstofdeposition i Danmark overordnet følger udviklingen i

udledningen i EU og DK, og at der samlet over perioden er sket et fald i kvæl-

stofdepositionen på ca. 41 %. Stigningen i 2014 skyldes formentlig særlige

vejrforhold. Der har været en stagnation i udviklingen i kvælstofdeposition

over de seneste knap 10 år.

Figur 1.1.

Gennemsnitlig kvæl-

stofdeposition på landarealer for-

delt på kilder samt på landsdele

(Ellermann et al. 2019).

Figur 1.2.

Udvikling i kvælstofdeposition på landarealerne. Værdien er indekseret til 100 i 1990 (Ellermann et al. 2019).

Kvælstofdeposition fra luften til åbne danske farvande skyldes primært tilfør-

sel fra udenlandske kilder. 13 % stammer fra danske kilder. Samlet set blev

der i 2018 tilført 67.000 ton N til åbne danske farvande, heraf knap 60 % til

Nordsøen og Skagerrak. Siden 1990 er depositionen faldet med ca. 37 %.

1.1.2 Landbrug

Landbrugets tab af kvælstof sker ikke kun til luften, men også i høj grad til

vand – både grundvand og overfladevand. Tabet af kvælstof er tæt knyttet til

anvendelsen af gødning – både kunst- og husdyrgødning.

I figur 1.3 er vist udviklingen i landbrugets anvendelse af kvælstof fordelt på

forskellige typer af gødning.

Samlet set er N-markbalancen (kvælstofoverskuddet) i det dyrkede areal fal-

det med godt 220.000 tons (ca. 45 %) i perioden 1990-2015 med langt det stør-

ste fald frem til 2003. Der er flere årsager til dette fald – f.eks. bedre udnyttelse

af husdyrgødning og reduceret kvælstoftilførsel til markerne.

Figur 1.3.

Udviklingen i tildelt kvælstof og høstet kvælstof for hele landbrugsarealet i Danmark, 1990 til 2018 (Blicher-Mathiesen

et al. 2019).

I 2016 steg overskuddet (N-balancen, se figur 1.3) som følge af, at de reduce-

rede kvælstofnormer blev delvist ophævet fra 2016 som et led i Fødevare- og

landbrugspakken. I 2017 blev normreduktionen fuldt ophævet, så landmæn-

dene kunne gøde økonomisk optimalt. Til trods for dette blev der i 2017 an-

vendt mindre handels- og husdyrgødning end i 2016. Det skyldes, at landbru-

get i 2016 måtte gøde mere grundet en positiv N-prognose. Prognosen er høj

i år med lavt indhold af uorganisk kvælstof i jorden om foråret og lav, når der

allerede findes en del uorganisk kvælstof i jorden. Desuden var det i 2016

stadig tilladt at konvertere efterafgrøder til øget N-kvote. Men i 2017 måtte

landbruget gøde mindre grundet en negativ N-prognose og efterafgrøder

kunne ikke give øgning i N-kvoten. Den mindre kvælstoftilførsel i 2017 kom-

bineret med et større høstudbytte resulterede i et fald i kvælstofoverskuddet

fra 2016 til 2017, men billedet vendte i 2018. Her blev der høstet de laveste

udbytter siden registreringerne startede i 1990 grundet langvarig tørke fra

medio april til medio august, og kvælstofoverskuddet blev det højeste siden

starten af 2000’erne. Det samlede fald i markbalance fra 1990 til 2018 er 34 %.

I landovervågningsoplandene (LOOP) følges kvælstofkredsløbet i fem små op-

lande, så der indhentes oplysninger om f.eks. afgrøder, gødningsforbrug m.m.

Næringsstoffer måles i jordvandet, det øvre grundvand, dræn og i vandløb. I

figur 1.4 er vist tabet af kvælstof i disse fem små oplande via forskellige tabsveje.

Det fremgår af figur 1.4, at der er store forskelle i kvælstofregnskabet på hhv.

sand- og lerjorde. Tabet til rodzonen er næsten dobbelt så stort på sandjorde

som på ler. Derimod er tabet til overfladevandet (vandløb) i disse oplande ca.

50 % større på lerjord end på sand, hvilket bl.a. skyldes, at en større mængde

af vandet (og dermed kvælstoffet) fra lerjordene føres direkte ud i vandløbene

via dræn (7 kg/ha på lerjord mod 2 kg/ha på sandjord jf. figur 1.4). På sand-

jorde siver det kvælstofholdige vand til grundvandet, hvor kvælstoffet i vid

udstrækning bliver omsat til luftformigt kvælstof.

1.1.3 Punktkilder

Punktkilder dækker over en række forskellige udledninger af spildevand både

fra husholdninger og industri (figur 1.5). På de egentlige renseanlæg (både kom-

munale og private) samt en række ferskvandsdambrug laves opgørelserne på

baggrund af målinger på de enkelte anlæg, mens bidragene fra spredt bebyg-

gelse, regnbetingede udledninger samt nogle ferskvandsdambrug og havbrug

er baseret på dels modeller, dels erfaringstal.

Figur 1.4.

Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande (Blicher-

Mathiesen et al. 2019).

Intervallet for naturarealer, henviser til udvaskningen fra henholdsvis gammel natur og landbrugsarealer

omlagt til natur.

UdPledningen af kvælstof fra punktkilderne under et er faldet med 79 % over

perioden 1989/1990-2018. For renseanlæggene er faldet på omkring 80 %,

mens faldet for industrier med særskilte udledninger er ca. 94 % og fersk-

vandsdambrug 71 %.

Figur 1.5.

Udvikling i udledning af

kvælstof fra forskellige typer

punktkilder (Miljøstyrelsen 2019).

Miljøstyrelsen finder ikke anled-

ning til at udføre korrektioner på

data grundet analysefejl (se ind-

ledning kap. 1).

1.1.4 Udledning til havet

Den samlede tilførsel af kvælstof til havet fra land i Danmark er for 2018 bereg-

net til ca. 50.000 ton N, hvilket er 17 % mindre end i 2017 (61.000 ton N), bl.a.

fordi 2018 var et både meget tørt og varmt og dermed afstrømningsfattigt år (se

kapitel 9).

I figur 1.6 er vist udviklingen i den samlede tilførsel af kvælstof til havet fra

land. Figuren viser udviklingen fordelt på såkaldte agrohydrologiske år, som

går fra 1. april til 31. marts. Opgørelsen er lavet, så forskelle imellem årene

som følge af variation i vejrforholdende (f.eks. nedbør) søges udlignet så me-

get som muligt (normaliseret). Det er dog ikke muligt helt at udligne alle for-

skellene – f.eks. ses et dyk i 1995/96, hvor det var ekstremt tørt.

Figuren viser udviklingen i den samlede udledning af kvælstof opdelt i

punktkilder og diffus udledning (primært landbrugstab, men også bag-

grundsbelastning samt spredt bebyggelse). Som det fremgår af figuren, udgør

punktkilderne i dag kun ca. 10 % af den samlede udledning.

For senest opgjorte agrohydrologiske år 2017/2018 fås en årlig normaliseret

total tilførsel på ca. 58.000 tons N/år ligesom i 2016/2017, hvor tilførslen også

blev opgjort til 58.000 tons i

Såfremt man ser på normaliseret kvælstoftilførsel opgjort på kalenderår, var

den i 2018 på ca. 55.000 ton N, som er næsten det samme som i 2017, hvor den

var 58.000 ton N. For de fem år forud for 2018 (2013-2017) har den normalise-

rede kvælstoftilførsel været mellem 52.000-58.000 ton N/år med et gennem-

snit for perioden på 54.000 ton N/år.

Der er siden 1990 sket en reduktion i kvælstoftilførslen på omkring 51 %(be-

regnet ud fra udviklingen i vandføringsvægtede koncentrationer). Kvælstof-

tilførslerne fra diffuse kilder er faldet med omkring 38 % siden 1990.

Figur 1.6.

Udvikling i normaliseret

kvælstoftab (kg N/ha på venstre y-

akse) samt kvælstoftilførsel (ton N på

højre y-akse) til havet fra land bereg-

net for agrohydrologisk år (1. april-

31.marts) (Thodsen et al. 2019). Peri-

oden 2007-2014 er skraveret grundet

analyse problemer, som kan betyde

underestimering af kvælstof jf. indled-

ningen til kapitel 1.

Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af det øgede forbrug af kvælstof-

gødning og de kompenserende tiltag som f.eks. efterafgrøder, der blev mulig-

gjort med Fødevare- og landbrugspakken i 2015.

1.2

Resulterende effekter i vandområder

Effekten af de reduktioner, der er sket i kvælstofkilderne, kan også måles ude

i overfladevandsområderne.

Der ses en markant reduktion i kvælstofindholdet i vandløb (figur 1.7). For

vandløbene er kvælstofkoncentrationen under et faldet ca. 43 % siden 1989.

De seneste 5-10 år har indholdet overordnet set været nogenlunde konstant

for de fleste vandløb.

Figur 1.7.

Udvikling i kvælstof-

koncentration i vandløb siden 1989.

Gennemsnit af vandføringsvægtede

årsmiddelværdier for vandløb med

forskellige påvirkninger (Thodsen et

al. 2019).

På grund af fejlanalyser er det ikke muligt at vise udviklingen i koncentratio-

nen af total N i havet. I stedet er der vist udviklingen i den opløste uorganiske

del af kvælstofindholdet (DIN, se figur 1.8), som imidlertid kun udgør en min-

dre andel af det totale kvælstofindhold. I 2018 var årsmiddel af DIN 42 µg/l i

fjorde og kystvande, hvilket er den næstlaveste siden 1989.

Figur 1.8.

Udvikling i årsmiddel-

koncentrationen af opløst kvælstof

i fjorde og kystvande (

●

) og åbne

indre farvande (▲) (Hansen og

Høgslund (red.) 2019).

Udviklingen i denne andel af kvælstof er dog tydelig, især i perioden 1994 til

2003, som det fremgår af figur 1.8. Koncentrationen i fjorde og kystnære om-

råder, hvor de danske tilførsler betyder mest, er faldet fra et niveau på ca. 125

µg/l i de tidlige 1990’ere til et niveau på 40-60 µg/l i de seneste år. Korrigeres

der i forhold til variationen i ferskvandsafstrømningen til havet, er koncentra-

tionen af opløst uorganisk kvælstof i 2018 faldet med 67 % sammenlignet med

middel for 1989-1994.

Årsmiddel af opløst uorganisk kvælstof i overfladevand i de åbne indre far-

vande var 9,5 µg/l i 2018. Det er den laveste koncentration siden 2009 og den

tredje laveste siden 1989. Koncentrationen er reduceret med 37 % ift. middel i

perioden 1989-1994, hvilket er betydelig mindre markant end i fjorde og kyst-

vande, hvor den er faldet med 67 % (begge reduktioner i ukorrigerede kon-

centrationer, jf. figur 1.8).

Fosfor

Tilførsel af fosfor til vandområder som følge af menneskelig aktivitet er en væ-

sentlig årsag til forurening. Især søer og fjorde og i nogen grad mere åbne hav-

områder er påvirkede som følge af fosfortilførsler, der har givet øget algevækst

og heraf følgende miljøproblemer. I vandløb er fosforindholdet af relativt min-

dre betydning for de økologiske forhold, men især hvor der har været meget

lave fosforindhold vil en forøgelse påvirke mængden af alger, der vokser på

bunden af vandløb. Forhøjet fosforindhold synes desuden at indvirke på arts-

sammensætningen af vandplanter. Der kan fra sted til sted være store geologisk

(naturligt) betingede forskelle i fosforindholdet i det grundvand, der strømmer

ud til vandområderne.

Rapporteringen er påvirket af de fejlanalyser af total N og total P, som blev

foretaget i overfladevand gennem hele 2016 og første kvartal i 2017, se Larsen

et al, 2018. Det har været muligt at genoprette data for total N og total P i

vandløb til anvendelse ved opgørelse af transport af næringsstoffer i vandløb

(stoftransport) og stoftilførsler til havet fra hele 2016 og den del af 2017, hvor

der var analysefejl (Thodsen et al, 2019). For andre vandtyper som hav og sø

har det ikke været muligt at rapportere total N og P. Derimod er der ikke fejl

i analyserne af nitrat og fosfat, hvorfor disse indgår i årets rapport, hvor det

er relevant.

Der er samme type fejl i nogle af analyserne af total N og P fra perioden 2007-

14. Der er foretaget en foreløbig genopretning af data, der er anvendt som

grundlag for beregning af stoftransport i vandløb og stoftilførsel til havet af

N og P i denne rapport. Total N korrigeres op med 1,3% mens total P ikke

korrigeres (fejlen er kun på 0,13 %) (Larsen 2018). Det samlede resultat af gen-

opretning er ikke afsluttet, så der kan ske en yderligere genopretning af data

fra perioden 2007-14 i løbet af 2020.

2.1

Tilførsel til overfladevand

Figur 2.1 (øverst) viser den samlede mængde fosfor, som løber til havet om-

kring Danmark. I 2018 var det i alt ca. 1.600 ton fosfor eller ca. 21 % mindre

end i 2017. Det er hermed næstlaveste tilførsel siden overvågningsprogram-

met startede (lavest i 2003). Afstrømningen var i 2018 også 17 % lavere end i

2017, som konsekvens af et meget nedbørsfattigt og samtidig meget varmt og

solrigt år 2018.

Der har været en meget stor reduktion i fosfortilførslerne (godt 70 % baseret

på vandføringsvægtede koncentrationer) sammenlignet med det første må-

leår 1990, hvor udledningen til havet var ca. 5.900 ton fosfor.

I figur 2.1 (nederst), er fosfortilførslen udjævnet i forhold til år til år forskelle

i afstrømningen og omregnet til en koncentration. Dermed er det nemmere at

se hvilken udvikling, der har været gennem perioden 1990-2018. Der har væ-

ret et markant fald frem til ca. årtusindeskiftet, og derefter har der ikke været

nogen særlig udvikling.

Denne udvikling med den store reduktion frem til ca. år 2000 er båret af en til-

svarende stor reduktion i punktkildebidraget (renseanlæg m.m.), idet punktkil-

derne omkring 1990 stod for omkring 80 % af den samlede udledning, men nu

er reduceret til ca. 30 %. I figur 2.2 er punktkildebidraget delt ud på de forskel-

lige typer af punktkilder. Den store reduktion i den samlede punktkildeudled-

ning er især sket på renseanlæg (95 %) og fra industri (99 %), mens fosforudled-

ninger fra ferskvandsdambrug er reduceret med knap 80 %, og den samlede

reduktion for alle punktkilder er på 86 % siden 1990 (Miljøstyrelsen 2019). Ren-

seanlæg er fortsat den største fosfor punktkilde. Miljøstyrelsen har ændret op-

gørelsesmetode for regnbetingede udledninger og fra spredt bebyggelse. Fra

2018 er mængden af fosfor, som en person producerer pr år (1 PE), ændret fra

1,0 kg P/år til 0,72 kg P/år, hvilket direkte afspejler sig i udledningerne fra både

regnbetingede udløb og fra den spredte bebyggelse (Arildsen og Vezzaro,

2019). Fosforindholdet pr. PE i spildevandet har været faldende over en år-

række, men hele ændringen er introduceret fra 2018 (Miljøstyrelsen, 2019).

Fra 2004 til 2017 har reduktionen i udledningen af fosfor fra punktkilder samlet

set været stagnerende. Men fra 2017 til 2018 er udledningerne faldet med en

tredjedel grundet ovennævnte metode ændringer og lave udledninger fra regn-

betingede udløb (beskedne nedbørsmængder i 2018).

Figur 2.1.

Udvikling i samlet til-

førsel af fosfor til havet og i den

vandføringsvægtede fosfor kon-

centration. Perioden 2007-2014

er skraveret grundet analyse pro-

blemer, som kan betyde under-

estimering af fosfor jf. indlednin-

gen til kapitel 1 (Thodsen et al.

2019).

Som det fremgår af figur 2.1, er den diffuse fosfortilførsel i dag betydeligt

større end udledningen fra punktkilderne. Den diffuse tilførsel består af flere

kilder – et baggrundsbidrag, et bidrag fra spredt bebyggelse og så et bidrag

fra dyrkningen af jorden. Der har ikke på landsplan været en sikker udvikling

i det diffuse bidrag i perioden 1989-2018 (se figur 2.5), men findes dog et sik-

kert fald i ca. halvdelen af målte vandløb i dyrkede oplande uden spilde-

vandsudledninger af betydning. Det er imidlertid vanskeligt og usikkert at

dele det diffuse bidrag ud på disse tre kilder.

Figur 2.2.

Udviklingen i de årligt

udledte mængder af fosfor opdelt

på forskellige punktkilder (Miljø-

styrelsen 2019). Miljøstyrelsen

finder ikke anledning til at udføre

korrektioner på data grundet ana-

lysefejl (se indledning kap. 1).

Det diffuse bidrag indeholder et bidrag, som stammer fra dyrkningen af jorden.

Der er overordnet to veje, ad hvilke fosfor fra dyrkning kan komme til overfla-

devand – via dræn (udvaskning og små partikler) og overfladisk afstrømning,

f.eks. når det regner kraftigt. Hertil kommer erosion af vandløbsbrinker.

Uanset transportvej er jordens indhold af fosfor væsentlig. I figur 2.3 ses udvik-

lingen i fosforregnskabet for dansk landbrug. En vigtige information er P-ba-

lancen (eller P-overskuddet), som viser forskellen mellem udbragt fosfor (f.eks.

med gødning) og det fjernede via høst m.m. Figuren viser, at overskuddet (P-

balancen i figur 2.3) er faldet fra ca. 40.000 tons P i 1990 til ca. 0 i 2009, i perioden

2012-2017 været ca. 10.000 tons, mens den var knap 25.000 tons P i 2018 grundet

mindre høstudbytte. Der er meget store forskelle i overskuddet mellem forskel-

lige produktionstyper i landbruget.

Figur 2.3.

Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden 1990 til 2018 (Blicher-Mathi-

esen et al. 2019).

Det er også værd at bemærke, at fosforoverskuddet de seneste par år på lands-

plan har været af samme størrelse som og i 2018 større end tildelt handelsgød-

ning, dvs. at det helt overordnet set ikke har været nødvendigt at anvende han-

delsgødning. Det vil dog kræve, at den samlede tilgængelige fosformængde

kan fordeles mere ensartet i Danmark.

Figur 2.4 viser overskuddet på forskellige bedriftstyper. Det er her klart, at

mens der er et decideret underskud (dvs. der bliver fjernet mere med høstede

afgrøder end tilført med gødning) på ”rene” planteavlsbrug, er der et overskud

på bedrifter med dyrehold (forbrug af husdyrgødning svarer overodnet til dy-

retæthed). Det betyder også, at der er regionale forskelle i fosforoverskuddet,

idet husdyrproduktionen i høj grad er koncentreret vest for Storebælt.

Figur 2.4.

Fosforoverskud 2015-2018 i marken i landovervågningsoplandene på ejendomme med forskellig brugstype og for-

brug af husdyrgødning (Blicher-Mathiesen et al. 2019).

2.2

Udvikling i fosforindhold i overfladevand

Figur 2.5 viser udviklingen i koncentrationen af fosfor i vandløb med forskel-

lige dominerende fosforkilder (”dambrug” angiver vandløb, hvor der er en

væsentlig produktion af ørreder baseret på klassifikation i 1991). Ved at an-

vende vandføringsvægtede koncentrationer tages der højde for forskellige

nedbørsforhold årene imellem. Den gennemsnitlige fosforkoncentration i

mange vandløb uden særlig punktkildebelastning har de seneste år ligget på

ca. 0,1 mg P/l.

På grund af fejlanalyser er det ikke muligt at vise udviklingen i koncentra-

tionen af total P i kystområder og indre danske farvande. I stedet er der vist

udviklingen i den opløste uorganiske del af fosforindholdet (DIP, se figur 2.6),

som imidlertid kun udgør en mindre andel af det totale fosforindhold.

Koncentrationen af opløst uorganisk fosfor i fjorde og kystvande er faldet fra

et niveau på 20-25 µg/l i de tidlige 1990’ere til 7-8 µg/l i de seneste år svarende

til 75 % fra 1989 til 2018. Koncentration i 2018 er den tredje laveste. Der er også

sket et mindre markant fald i koncentration i de åbne dele af de danske far-

vande, hvor koncentrationen har stabiliseret sig på et niveau på 4-6 µg/l.

Figur 2.5.

Udvikling i

fosforkoncentration i vandløb

siden 1989. Gennemsnit af

vandføringsvægtede

årsmiddelværdier for vandløb

med forskellige påvirkninger

klassificeret i 1991 (Thodsen et

al. 2019).

Der var tidligere betydeligt større koncentrationer af opløst uorganisk fosfor

i fjorde og kystnære områder i forhold til de åbne farvande, men forskellen er

blevet markant mindre. Da påvirkning fra danske landområder er størst i fjor-

dene og de kystnære områder, er det er et tegn på, at den danske indsats for

at nedbringe udledning af fosfor til havmiljøet med bl.a. spildevandsrensning

har båret frugt.

Figur 2.6.

Udvikling i årsmiddel-

koncentrationen af opløst fosfor i

fjorde og kystvande (

●

) og åbne

indre danske farvande (▲). (Han-

sen og Høgslund (red.) 2019).

Metaller og organiske miljøfarlige stoffer

En række metaller og organiske miljøfarlige stoffer er på vandrammedirekti-

vets liste over prioriterede stoffer. Det er særligt disse stoffer samt stoffer, der

udledes i betydelig mængde, der er fokus på i overvågningen af overflade-

vand, mens der i overvågning af grundvand er særligt fokus på pesticider.

Ved overvågning af luft er der især fokus på metaller og pesticider.

Metaller findes naturligt i jordskorpen og spredes herfra til det omgivende

miljø, hvor flere af metallerne er essentielle for levende organismer. Hvis kon-

centrationen af metallerne er højere end den ”naturlige baggrund”, både de es-

sentielle og de, som ikke er essentielle, kan de være et problem for levende or-

ganismer. Især tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv kan være et problem.

Metaller har udbredt anvendelse i dagens industrielle samfund, og det betyder,

at der ud over den naturlige frigivelse fra jordskorpen også sker anden spred-

ning til miljøet, hvor de kan udgøre et miljømæssigt problem.

Organiske miljøfarlige stoffer er menneskeskabte stoffer, som ikke findes natur-

ligt i miljøet, og der er derfor ikke et naturligt baggrundsniveau af disse stoffer.

Undtaget herfra er tjærestoffer (PAH), som dannes naturligt ved nedbrydning

af organisk materiale, men brugen af fossil brændsel har øget mængden af PAH

ud over det niveau, som alene skyldes naturlige processer.

Forekomsten af metaller og organiske miljøfarlige stoffer overvåges i luft og

spildevand, som er de væsentlige kilder til forekomsten af metaller og organi-

ske miljøfarlige stoffer i overfladevand. Desuden overvåges forekomsten i

ferskvand og marine områder samt grundvand. I dette års rapportering indgår

data fra målinger i luft og marine områder samt grundvand (kapitel 5).

3.1

Kilder til metaller i vandmiljøet

Spildevand og atmosfærisk deposition er væsentlige kilder til metaller i over-

fladevand i koncentrationer, der er højere end baggrundskoncentrationen af

metallerne. Årsagen til forhøjede koncentrationer af metaller og andre spor-

stoffer i grundvandet er normalt lokalt geologisk betinget eller skyldes frigi-

velse fra jordlagene som følge af grundvandssænkning.

Overfladevand og jord tilføres væsentlig mere zink med nedbør end med no-

gen af de andre metaller. Der er sket en betydelig nedgang i depositionen af

metaller siden 1989 med den største nedgang frem til ca. årtusindeskiftet (fi-

gur 3.1). De seneste ca. 10 år er depositionen kun faldet svagt sammenlignet

med tidligere, og for zink ses en svag stigning siden 2010.

Figur 3.1.

Udvikling i depositio-

nen af bly (Pb), kobber (Cu) og

zink (Zn) i perioden 1990-2018

(Ellermann et al. 2019).

3.2

Metaller i marine områder

I havet måles tungmetaller i sediment, muslinger og fisk. Indholdet af kvik-

sølv, cadmium og bly i muslinger var i perioden 2016-2018 højere end miljø-

kvalitetskravet i omkring halvdelen af de undersøgte prøver (tabel 3.1). I det

omfang, der er datagrundlag for at beskrive en udvikling af metalindholdet i

muslinger, er indholdet faldende.

Tabel 3.1

Andel af analyserede muslinger i perioden 2016-2018* med højere indhold end

miljøkvalitetskravene (Miljø-og Fødevareministeriet, 2017). n: er antal prøver.

Bly

Muslinger (n=96)

68 %

Cadmium

55 %

Kviksølv

48 %

data er fagligt vurderede, men dele af data fra 2016 og 2017 endnu ikke er endeligt kvalitetssikret

I fisk var indholdet af kviksølv højere end miljøkvalitetskravet i 67% af prø-

verne. Indholdet af kviksølv i fisk var op til 20 gange højere end miljøkvali-

tetskravet.

I sediment blev flere af de undersøgte metaller fundet i koncentrationer, der

vurderes til at være højere end baggrundsniveauet, men dog generelt lavere

end det niveau, der internationalt anvendes til at vurdere, om tilstanden er

”god” i det marine miljø.

3.3

Kilder til organiske miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Organiske miljøfarlige stoffer tilhører samlet set en række forskellige stof-

grupper med vidt forskellig anvendelse, og det er derfor også forskelligt,

hvad der er den væsentligste kilde til deres forekomst i vandmiljøet. For en

række stoffer er spildevand den væsentligste kilde, mens det for andre stoffer

er tilførsel med luften eller udvaskning fra overfladen, enten til overfladevand

eller til grundvand, der er de væsentligste kilder.

I den atmosfæriske deposition måles en række pesticider og nedbrydningspro-

dukter af pesticider. De pesticider, der måles, har alle en vis evne til at for-

dampe. Depositionen af pesticider var størst i maj-juni og september-december,

hvilket er sammenfaldende med landbrugets sprøjtetidspunkter. Prosulfocarb,

terbuthylazin og dets nedbrydningsprodukt desethylterbuthylazin udgjorde i

2018 ligesom i de seneste foregående år de største bidrag til den samlede depo-

sition af pesticider ved de to målestationer, hvor der opsamles nedbørsprøver.

Prosulfocarb har bidraget mest til den samlede deposition med den største de-

position om efteråret, dvs. lige efter sprøjtning i vintersæd.

I 2017 og 2018 er der gennemført kontinuerlig måling af pesticider i luften.

Prosulfocarb blev ligesom i nedbøren fundet i højest koncentration i luften.

Koncentrationen var højere i 2018 end i 2017, hvilket sandsynligvis skyldes

den mindre nedbør i 2018 sammenlignet med 2017. Ligesom i nedbøren blev

de højeste koncentrationer i luften fundet om efteråret.

3.4

Organiske miljøfarlige stoffer i marine områder

Organiske miljøfarlige stoffer måles ligesom metaller i marine områder i sedi-

ment, muslinger og fisk men ikke i vand, da koncentrationerne i havvand på

grund af den store fortynding, der sker, typisk er så lave, at de ikke er målbare.

Bromerede flammehæmmere i form af bromerede diphenylethere (PBDE) er

blandt de stoffer, der måles i fisk. Indholdet af PBDE blev i perioden 2016-2018

fundet i 93 % af de undersøgte prøver i koncentrationer, der var højere end mil-

jøkvalitetskravet. PFOS, som hører til gruppen af fluorerede forbindelser, blev

derimod ikke fundet i koncentrationer over miljøkvalitetskravet for PFOS. Da-

taene er fagligt vurderede, men der tages forbehold for at dele af data fra 2016

og 2017 endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede.

Tributyltin (TBT) har blandt andet været anvendt til at forhindre begroning på

bunden af skibe. Denne anvendelse har været reguleret eller forbudt i bundma-

ling til skibe i en årrække, men TBT findes stadig i det marine miljø. Indholdet

i muslinger har dog vist en generelt faldende tendens gennem det seneste årti.

Luft

Formålet med Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer er at

overvåge luftforurening af betydning for sundhed. Denne del af NOVANA er

sammen med overvågningen af grundvand de eneste dele af NOVANA, hvor

overvågningen sker med henblik på at vurdere den direkte indvirkning på

den menneskelige sundhed.

Der måles på koncentrationer af svovldioxid, kvælstofilter (NO

/NO

), partikel-

masse (PM

og PM

2,5

), partikelantal, benzen og toluen, kulilte, ozon (O

), ud-

valgte tungmetaller som bly, arsen, cadmium, kviksølv og nikkel, samt tjærestof-

fer (PAH’er) og flygtige kulbrinter (VOC’er), der kan føre til dannelse af ozon.

Der anvendes en kombination af målinger og modelberegninger til at vur-

dere, om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt, og udviklingen i

koncentrationer over årene følges. Der er fastsat grænse- og målværdier for

flere af de målte stoffer.

4.1

Ingen NO

- og partikeloverskridelser

4.1.1 NO

-målinger

Kvælstofdioxid (NO

) irriterer luftvejene og har direkte effekt på helbredet.

De, der er mest følsomme over for NO

, er folk med luftvejslidelser, ældre

mennesker og børn.

De højeste årsmiddelværdier for kvælstofdioxid ses i trafikere gader, hvilket

skyldes, at en stor del af udledningerne af kvælstofoxider kommer fra vejtra-

fik. Som det ses af figur 4.1, er de højeste koncentrationer af kvælstofdioxid i

2018 målt til 39 µg/m

, hvilket er lige under grænseværdien for årsmiddel-

koncentrationen (40 µg/m

). Koncentrationerne er væsentligt lavere ved by-

baggrund-stationer og endnu lavere ved landbaggrund-stationer, hvilket af-

spejler, at hovedkilden er trafik, og at kun en lille del af kvælstofdioxid kom-

mer som langtransporteret.

Figur 4.1.

Graferne viser tidsserier for årlige gennemsnitsværdier af NO

for de forskellige målestationer. Grænseværdien er 40

µg/m

og trådte i kraft i 2010 (Ellermann et al. 2019).

EU’s luftkvalitetsdirektiv fastlægger ligeledes en grænseværdi for korttidsek-

sponeringen for kvælstofdioxid. Denne grænseværdi angiver, at timemiddel-

værdien ikke må overskride 200 µg/m

mere end 18 gange i løbet af et kalen-

derår. I 2018 er der ingen timemiddelværdier, hvor de 200 µg/m

er overskre-

det. Der er dermed ikke målt overskridelse af denne grænseværdi for kvæl-

stofdioxid i 2018.

4.1.2 Partikelmålinger og måling af elementært kulstof

Partikelforurening består af en kompleks blanding af partikler i forskellige

størrelser med forskellig fysiske og kemiske egenskaber, som varierer meget

fra en lokalitet til en anden.

Luftens indhold af PM

(partikler med en diameter op til 10 mikrometer) er

faldet siden 2001 (figur 4.2). I 2018 var der ingen målestationer i måleprogram-

met, hvor det tilladte antal af overskridelser af den daglige middelværdi for

blev overskredet. Der var heller ingen overskridelser af grænseværdien

for årsmiddelværdien af PM

Indholdet i luften af partikler mindre end 2,5 µm (PM

2,5

) overskred i 2018 ikke

grænseværdien på 25 µg/m

som årsmiddelværdi (Figur 4.3). Der ses en rela-

tivt ensartet udvikling i PM

2.5

, hvilket hænger sammen med, at størstedelen

af PM

2.5

stammer fra langtransport af luftforurening til Danmark fra det øv-

rige Europa. Dette giver et ensartet niveau af PM

2.5

i hele landet og også en

ensartet udviklingstendens. I løbet af de seneste 10 år er PM

2,5

i gennemsnit

faldet med omkring 25%.

Fra 2017 til 2018 ses imidlertid en relativt stor stigning i PM

2,5

. Stigningen lig-

ger på omkring 3 µg/m

for alle stationer. Den ensartede stigning på alle sta-

tionerne viser, at stigningen hovedsageligt er forårsaget af langtransport af

luftforurening til Danmark, og det betyder, at stigningen ikke skyldes ændrin-

ger i danske udledninger. Stigningen skyldes således naturlige variationer i

de meteorologiske forhold mellem de to år.

Figur 4.2.

Udviklingstendens

over perioden 2001 til 2018 for

årsmiddelkoncentrationer af

for de forskellige målestatio-

ner (Ellermann et al. 2018).

Figur 4.3.

Udviklingstendens

over perioden 2007 til 2018 for

årsmiddelkoncentrationer af

2,5

for de forskellige målestati-

oner (Ellermann et al. 2019).

Figur 4.4 viser udviklingstendens for de fire målestationer, hvor der måles

elementært kulstof. Ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard er der

målt et fald på omkring 60 % i løbet af de sidste 9 år. Elementært kulstof stam-

mer primært fra lokale kilder og faldet på H.C. Andersens Boulevard skyldes

hovedsageligt regulering af køretøjerne, hvor blandt andet partikelfiltre har

haft en stor betydning. Koncentrationerne af elementært kulstof er væsentligt

avere på landbaggrundsmålestationen ved Risø. Her ses et fald på omkring

40 %, hvilket blandt andet skyldes fald i udledninger fra transport og bræn-

defyring. Ved målestationerne i bybaggrund og forstad ses ligeledes fald i

koncentrationerne, men tidsserierne er korte og derfor usikre.

Figur 4.4.

Graferne viser udvik-

lingstendens over perioden 2010

til 2018 for årsmiddelkoncentrati-

oner af elementært kulstof (Eller-

mann et al. 2019).

4.2

Ozon

I den lavere del af atmosfæren betragtes ozon (O

) som en forurening med

negativ effekt på helbredet og vegetationen.

I modsætning til de øvrige luftforureningskomponenter er årsmiddelkoncen-

trationerne for ozon højest på landet, lidt lavere i bybaggrund og lavest i de

trafikkerede gader. Årsagen er, at udledningerne af kvælstofoxider fra trafik-

ken nedbryder ozon, så høje koncentrationer af kvælstofoxider modsvares af

lave koncentrationer af ozon. I dag anses de helbredsskadelige effekter af

ozon primært at komme fra episoder med høje koncentrationer, hvilket er

grunden til, at der ikke findes en målsætning for årsmiddelværdien af ozon,

men derimod en målværdi for antallet af episoder med forhøjede koncentra-

tioner. Tærskelværdien for den daglige maksimale otte-timers-middelværdi

på 120 µg/m

må maksimalt overskrides 18 gange i kalenderåret. I 2018 blev

tærskelværdien højest overskredet 16 gange på landbaggrundsmålestationen

ved Risø, og der var således ingen overskridelse af målværdien i 2018.

4.3

Beregninger af helbredseffekter og eksterne omkostnin-

ger af luftforurening

Luftforurening udgør i dag den største miljømæssige sundhedsrisiko. Derfor

er beregninger på helbredseffekter og tilknyttede eksterne omkostninger af

luftforureningen inkluderet i NOVANA.

Modelberegninger af helbredseffekterne viser, at antallet af for tidlige døds-

fald er omkring 1000 højere end rapporteret for 2017. Det skyldes ikke øget

luftforurening men en gennemgribende opdatering af modelsystemerne,

hvor bl.a. helbredseffekten af eksponering for kvælstofdioxid er blevet inklu-

deret i modelberegningerne. Beregningerne viser omkring 4.200 for tidlige

dødsfald i årligt gennemsnit for perioden 2016-2018, som kan relateres til den

samlede luftforurening i Danmark. Kilder i udlandet er ansvarlige for om-

kring 3.000 af de for tidlige dødsfald (71%), mens danske kilder er ansvarlige

for omkring 1.200 for tidlige dødsfald (29%). Eksponering for PM

2,5

er ansvar-

lig for omkring 90% af antallet af for tidlig dødsfald, kvælstofdioxid for om-

kring 8,5%, ozon for omkring 1,5% og svovldioxid for omkring 0,1%, som år-

ligt gennemsnit for perioden 2016-2018. Det samlede antal tilfælde af for tidlig

død er faldet med omkring 38% siden 1990. Faldet skyldes reduktionen i luft-

forureningen. De samlede eksterne omkostninger relateret til luftforurening i

Danmark er estimeret til omkring 79 milliarder kr. som årligt gennemsnit for

perioden 2016-2018. Her ses tilsvarende et fald på omkring 38 % siden 1990.

Grundvand

Grundvand er grundlaget for Danmarks drikkevandsforsyning. Det er derfor

vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand.

Grundvand indgår som en vigtig del i vandets kredsløb. Grundvandets

mængde og kvalitet har derfor også betydning for naturen, dvs. i kilder, vand-

løb, søer og fjorde.

Grundvandsovervågningen er siden starten i 1989 blevet revideret i flere om-

gange for at imødekomme udviklingen i de forvaltningsmæssige behov. Pro-

grammet for GRUMO er siden 2007 tilpasset – og tilpasses fortsat løbende

både på grundlag af større viden og som følge af de varierende forvaltnings-

mæssige behov, herunder opfyldelse af forpligtelserne til at afrapportere efter

EU-direktiver. Der er i Thorling et al. (2019) redegjort for, hvad de gennem-

førte revisioner af grundvandsovervågningen har betydet for datagrundlaget

til vurdering af udviklingen og status for grundvandets kemiske kvalitet.

5.1

Vandindvinding

Vandindvindingen i Danmark omfatter indvinding til såvel drikkevand som er-

hvervsformål, herunder markvanding. Markvandingen er stærkt varierende fra

år til år og påvirket af såvel variationer i nedbør som udviklingen i klimaet, og

det er af stor betydning for den samlede vandindvinding, om vandingsbehovet

det enkelte år er stort eller lille. Indvinding af grundvand kan påvirke fx vandløb

og grundvandsafhængige naturtyper som kildevæld eller rigkær negativt.

Den samlede vandindvinding samt fordelingen af indvindingen på forskellige

kategorier i perioden 1989 – 2018 er vist i figur 5.1. I løbet af 1990’erne er ind-

vindingen ved almene vandværker faldet fra omkring 600 mio. m

til omkring

400 mio. m

. Derefter har faldet i forbruget været langsommere og det lå i 2018

på ca. 377 mio. m

. Den samlede indvinding afspejler ud over nedgangen i ind-

vindingen ved almene vandværker også de markante variationer, der er i ind-

vinding til erhvervsvanding, særligt markvanding, der er afhængig af nedbørs-

mængden. Indvinding til erhvervsvanding i 2018 er opgjort til at være 433 mio.

, hvilket er det højeste niveau i perioden 1989-2018. Det afspejler det store

behov for markvanding, som det meget tørre år 2018 affødte.

Figur 5.1.

Den samlede vandindvinding, samt indvinding ved almene vandværker, erhvervsvanding inkl. markvanding, virksom-

heder med egen indvinding og overfladevand i Danmark i 1989-2018 (Thorling et al. 2019).

5.2

Nitrat i grundvand

Nitrat i grundvand i høje koncentrationer er uønsket, når vandet anvendes til

drikkevand, da høje nitratkoncentrationer kan være sundhedsskadelige.

Nitrat, som via grundvand kommer ud i vandløb og søer, kan i sidste ende

resultere i problemer med at opfylde målsætningerne i ferskvand eller marine

områder. Ligeledes kan høje koncentrationer i grundvand, som er grundlag

for grundvandsafhængige naturtyper som kildevæld eller rigkær, betyde, at

tilstanden i sådanne naturområder påvirkes negativt.

I forbindelse med NOVANA måles grundvandets indhold af nitrat i grund-

vandsovervågningsprogrammet (GRUMO) og i landovervågningsprogram-

met (LOOP). Nitratindholdet var i 2018 højere end kravværdien på 50 mg/l i

20,6% af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Andelen af ind-

tag med nitratindhold over kravværdien var i 2018 højere end i 2017, hvilket

kan forklares ved, at der i 2018 i højere grad er udtaget prøver fra indtag, hvor

der tidligere er påvist risiko for nitratpåvirkning, den såkaldte operationelle

overvågning, der gennemføres årligt, så udviklingen i nitratindholdet kan føl-

ges. Det betyder også, at alle indtag ikke er prøvetaget i 2018, som det var

tilfældet i 2017.

Figur 5.2 viser, at nitratkoncentrationer over kravværdien hovedsageligt op-

træder i de øverste 60 m. Generelt er der lavere koncentrationer af nitrat i

vandværksboringerne end i grundvandsovervågningen. Dette kan forklares

ved, at vandværkerne forsøger at undgå indvinding fra en del af grundvan-

det, hvor nitratindholdet overskrider kravværdien på 50 mg/l.

Figur 5.2.

Dybdemæssig forde-

ling af det gennemsnitlige nitrat-

indhold i 2018 i forhold til top af

indtag i m u.t. i 884 indtag i

grundvandsovervågningen. Ni-

tratindholdet er opdelt i fire kon-

centrationsklasser. Antal indtag i

hvert dybdeinterval er anført til

højre for figuren (Thorling et al.

2019).

Effekten på grundvandets nitratindhold af de kvælstofreguleringer, som er sket

gennem nationale handlingsplaner siden 1985, afspejler sig i det iltholdige

grundvand. De seneste ca. 11 prøvetagningsår har nitratindholdet i iltholdigt

grundvand i gennemsnit varieret omkring kravværdien på 50 mg/l, dog med

flest årlige middelværdier under kravværdien og med en tendens til færre ind-

tag med meget høje koncentrationer (figur 5.3). I 2018 var den målte gennem-

snitsværdi i det iltholdige grundvand på 47 mg/l.

Figur 5.3.

Udviklingen i det ilthol-

dige grundvands nitratindhold i

grundvandsovervågningen vist

for hvert prøvetagningsår i perio-

den 1990-2018. Beregnet på

baggrund af det gennemsnitlige

nitratindhold per indtag per år.

Antal af indtag er angivet for

hvert år (Thorling et al. 2019).

Udviklingen i nitratkoncentrationen i rodzonen og det højtliggende iltede

grundvand på ler- og sandjord undersøges i de fem små oplande i LOOP. Her

er der fundet faldende nitratkoncentrationer med de største fald i koncentra-

tionen i den første del af overvågningsperioden fra 1990 til omkring år 2000

på sandjorde og omkring år 2006 på lerjorde (figur 5.4). I 2018 var nitratind-

holdet højere end kravværdien i det iltholdige øvre grundvand i LOOP på

sand- og lerjorde i henholdsvis ca. 65 % og ca. 17 % af indtagene.

Figurerne og vurderingerne oven for er baseret på måling af nitratindholdet i

grundvandet i de år, hvor prøverne er udtaget. Det er muligt at bestemme

grundvandets alder, det vil sige bestemme, hvornår grundvandet er dannet.

Kendskab til grundvandets alder gør det muligt at bestemme, hvad nitratind-

holdet var i grundvandet på det tidspunkt, hvor det blev dannet. En potentiel

kilde til grundvandets nitratindhold er overskud af kvælstof fra landbrugspro-

duktion. Der er fundet statistisk signifikant sammenhæng mellem nitratindhol-

det i iltet grundvand i et dannelsesår og kvælstofoverskuddet (N-overskud) i

dansk landbrug samme år i perioden fra 1960 til 2012 (figur 5.5).

Figur 5.4.

Udviklingen i målte nitratkoncentrationer i perioden 1990/91 til 2017/18 i rodzonevand og det øvre grundvand i tre

lerjords- og to sandjordsoplande (LOOP). Grænseværdien angiver EU’s krav til maksimal nitratkoncentration i grundvand (Bli-

cher-Mathiesen et al. 2019).

Figur 5.5.

Gennemsnitligt nitrat-

indhold som 5-års glidende gen-

nemsnit af i iltet grundvand i for-

hold til året for grundvandets dan-

nelse og overskud af kvælstof fra

landbrugsproduktionen, dvs. den

faktuelle nationale kvælstofba-

lance beregnet for hvert år (Han-

sen et al. 2017).

5.3

Pesticider i grundvand

Pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider, der findes i grundvand,

kan stamme fra brug af pesticider ved jordbrug og skovbrug, i haver og an-

læg, samt på befæstede arealer og ved infrastrukturanlæg. Nogle pesticider

anvendes også, eller har været anvendt som biocider i f.eks. maling og træbe-

skyttelsesmidler.

Et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider blev i 2018

fundet i 62,8 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Krav-

værdien på 0,1 µg/l var overskredet i 26,4 % af indtagene. Andelen af indtag

med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter var højere i 2018 end i de

foregående år.

Grundvandsovervågningen omfattede i 2018 i alt 38 pesticider eller nedbryd-

ningsprodukter af pesticider. Heriblandt var der nogle stoffer, som der i 2016

og 2017 ikke var undersøgt for eller kun undersøgt for i få indtag. Disse stoffer

blev i 2018 fundet med stor hyppighed, og bidrog dermed til den øgede fund-

hyppighed. Samtidig er der i 2018 fortrinsvis udtaget prøver fra indtag, hvor

der tidligere er fundet pesticider, den såkaldte operationelle overvågning. Det

betyder, at fundhyppigheden ikke nødvendigvis er repræsentativ for grund-

vandet generelt. De nye stoffer er nedbrydningsprodukterne desphenylchlori-

dazon (DPC), methyldesphenylchloridazon (MDPC), 1,2,4-triazol og N,N-

dimethylsulfamid (DMS).

Antallet af pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider samt selve stati-

onsnettets udformning er blevet revideret flere gange siden starten af pesticid-

overvågningen i slutningen af 1990’erne. Antallet af pesticider og nedbryd-

ningsprodukter i de forskellige perioder af overvågningen er uddybet i Thor-

ling et al. (2019).

Nogle pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider har været undersøgt

i den samme faste gruppe af indtag siden 1998 (i alt 329 indtag). For nogle af

disse stoffer ses der en faldende tendens i andelen af indtag med fund inden for

den faste gruppe af indtag, heriblandt BAM, som er nedbrydningsprodukt af

bl.a. det nu forbudte dichlobenil (figur 5.6). For andre stoffer ses der ikke samme

tydelige tendens. Heriblandt er DEIA, som er nedbrydningsprodukt af atrazin.

Figur 5.6

Tidslig udvikling i fund af BAM og DEIA i ”den faste kerne” af indtag i grundvandsovervågningen. Hvert år repræsente-

rer opgørelser af andelen af indtag, hvor pesticidet er påvist mindst én gang inden for en treårs periode (forudgående, aktuelle

og efterfølgende år) (Thorling et al, 2019).

I vandværkernes indvindingsboringer blev der i 2018 fundet pesticider i 40,8

% af de undersøgte boringer (11,1 % af boringerne over kravværdien). Begge

andele er højere end de foregående år. Det skyldes, at der i 2018 blev fundet

nedbrydningsprodukter af chloridazon (DPC og MDPC) og tolylflua-

nid/dichlofluanid (DMS) i en stor del af de undersøgte boringer. Andelen af

vandværkernes indvindingsboringer, hvor der er fundet pesticider, var i pe-

rioden 2014-2017 mellem 25 og 29 %.

Figur 5.7.

Pesticider og nedbrydningsprodukter i GRUMO-indtag prøvetaget i perioden 2015-2018 (1084 indtag) inklusiv

screeningstoffer. Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over

kravværdien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er

påvist (Thorling et al. 2019).

Den geografiske fordeling af forekomsten af pesticider og nedbrydningspro-

dukter i grundvandsovervågningen i perioden 2016-2018 viser, at stofferne fo-

rekommer over og under kravværdien i hele landet (figur 5.7). En tilsvarende

fordeling af forekomsten i vandværkernes indvindingsboringer har i perioden

2014-2018 været med hyppigere forekomst i det nordligste Jylland, i et bælte

tværs over det sydvestlige Danmark, samt i hovedstadsområdet end i den øv-

rige del af landet (figur 5.8).

Figur 5.8.

Pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes indvindingsboringer i perioden 2014-2018 (6.342 aktive

boringer). Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravvær-

dien (>0,1 µg/l), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 µg/l), eller pesticider ikke er påvist.

Vandløb

De vigtigste natur- og miljøproblemer i danske vandløb er, at kvaliteten af

levestederne for planter og dyr er forringet som en følge af vandløbsregule-

ringer, spærringer og intensiv vandløbsvedligeholdelse, og at vandløb foru-

renes af kemiske stoffer fra både urbane og landbrugsrelaterede kilder. Her-

udover mindsker vandindvinding i oplandet vandføringen til kritiske ni-

veauer i nogle vandløb, især omkring de store byer, og i områder med jern-

holdige lavbundsarealer fører dræning til forurening med okker. For plan-

terne (de højere planter og bundlevende alger) kan indhold af næringsstoffer,

især fosfor også spille en rolle for forekomsten.

Forurening med urenset spildevand er i vidt omfang afhjulpet ved biologisk

spildevandsrensning, og virkningen af denne indsats har vist sig relativt hur-

tigt i vandløbene. Dog opstår der stadig kritiske niveauer af forurening med

organisk stof i danske vandløb. De resterende stresspåvirkninger (fysisk for-

ringelse af vandløbsmiljøet og de vandløbsnære arealer samt kemisk forure-

ning) må forventes at have en længere tidshorisont mhp. forbedringer af

vandløbenes økologiske tilstand.

6.1

Biologisk kvalitet

Den biologiske kvalitet af vandløb måles på en række forskellige organismer

– smådyrene (som har været målt i mange år), planterne (pt kun de højere

planter som fx vandranunkel eller vandaksarter) og fisk.

Det er kun forekomsten af smådyr, der har været målt årligt over en længere

årrække i NOVANA. Vandløbene opdeles i faunaklasser i forhold til hvilke

smådyr (fauna), der findes i vandløbene, idet sammensætningen af små-

dyrsarterne bruges som indikator for kvaliteten. Denne indikator bruges til at

beskrive udviklingen (figur 6.1). Overordnet er målet opfyldt for faunaen hvis

faunaklassen

≥

Der er en meget klar positiv udvikling i tilstanden i de vandløb, som indgår i

denne del af NOVANA programmet. Andelen af stationer med faunaklasse

≥

5 er steget fra ca. 20 % i 1994 til godt 60 % i 2018. Specielt er andelen af stationer

med den højeste faunaklasse (6-7) øget markant i perioden. Udviklingen sy-

nes dog at være stagneret de sidste 5-7 år. Den positive udvikling i smådyrs-

samfundet skyldes primært en forbedret spildevandsrensning.

Figur 6.1

Udvikling i faunaklassen (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) ved 91-247 stationer undersøgt på standardiseret vis igen-

nem perioden 1994-2018 (Thodsen et al. 2019).

Søer

Det væsentligste miljøproblem i danske søer er, at algemængden i vandet, be-

stemt ved bl.a. klorofyl

a-koncentrationen,

er meget stor, især som følge af

tilførsel af fosfor (og kvælstof i nogle søer) fra spildevand og landbrug. Store

algemængder gør vandet uklart, mindsker forekomst af bundplanter, giver

iltproblemer ved bunden og ændrer derved hele søens plante- og dyreliv.

Fosforfjernelse på renseanlæg og afskæring af byernes spildevand fra søernes

opland har afgørende mindsket tilførslen af fosfor fra spildevand. Det har

mindsket forureningen i mange søer, men forbedringerne i søerne er begræn-

sede af, at der stadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer,

med spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb fra byer. Des-

uden sker forbedringer i tidligere belastede søer generelt meget langsomt,

fordi der fra søbunden sker en frigivelse af ophobet fosfor, der stammer fra

tidligere tiders tilførsel, herunder spildevandsudledninger.

7.1

Udvikling i miljøkvalitet

Resultaterne af kontrolovervågningen af udviklingen i søerne (såkaldte KU-

søer), der har været overvåget siden 1989 viser, at der siden 1989 er sket en for-

bedring i miljøtilstanden, primært som følge af en reduktion i næringsstoftil-

førslen, hvor især fosfortilførslen har betydning for tilstanden i søerne. Omfan-

get af reduktionen er meget forskellig fra sø til sø afhængig af hvilke kilder, det

har været muligt at mindske. Også kvælstoftilførsel og kvælstofindhold i sø-

erne er mindsket som følge af mindsket nitratudvaskning. Generelt er der sket

et fald i næringsstof- og klorofyl a koncentrationerne i søerne, og sigtdybden er

steget (tabel 7.1 og figur 7.1). De største forbedringer er sket i begyndelsen af

overvågningsperioden, hvorefter udviklingen over de seneste 10 år i langt de

fleste søer er stagneret.

Tabel 7.1.

Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergennemsnit) i miljøtilstanden i 15 af de søer,

der indgår i kontrolovervågning af udvikling (KU-søer), der er undersøgt siden 1989 for hele overvågningsperioden (1989-2013)

og de seneste 10 år (2008-2018) (Johansson et al. 2019).

1989-2018

Parameter

Totalfosfor koncentration

Totalkvælstof koncentration

Klorofyl

a-koncentration

Sigtdybde

Forbedret

Forværret

Uændret

Forbedret

2008-2018

Forværret

Uændret

7.2

Fosfor i søer – status og udvikling

7.2.1 Fosfortilførsel til søer

Fosforkoncentrationen i det vand, der strømmer til søerne, er reduceret betrag-

teligt i løbet af overvågningsperioden, idet den vandføringsvægtede koncentra-

tion i gennemsnit var omkring 0,17 mg P/l i perioden 1990-1994, mens den i

2018 var 0,084 mg P/l. Den gennemsnitlige koncentration har ikke ændret sig

markant de seneste godt og vel 10 år, men er dog fortsat faldet svagt. Tilførsel

af fosfor fra atmosfæren spiller ikke nogen nævneværdig rolle.

Figur 7.1.

Udviklingen i koncen-

trationen (gennemsnit for søerne,

baseret på sommergennemsnit i

den enkelte sø) af totalfosfor, to-

talkvælstof, klorofyl

og sigt-

dybde i de 15 søer, der indgår i

kontrolovervågning af udvikling,

og som har været fulgt siden

1989. Udviklingen er vist som et

indeks, hvor koncentrationen i

1989 for alle fire parametre er sat

til 1 (Johansson et al. 2019).

7.2.2 Fosforindhold i søvandet

Der er generelt højt fosforindhold i søerne overalt i Danmark. I de mindst for-

urenede søer vil fosforindholdet normalt være lavere end 0,025 mg/l, og kun

nogle få søer i Jylland har et fosforniveau under dette.

Fosfortilførslerne er især mindsket i 1980’erne og 1990’erne som følge af spil-

devandsrensning, afskæring af spildevand og væsentlig reduktion i landbru-

gets udledninger.

Fosforindholdet i KU-søer er mindsket, fortrinsvis i de søer, der tidligere

modtog store spildevandsbidrag (figur 7.2). I 12 af de 15 KU-søer har der væ-

ret et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden (tabel 7.1),

mest markant for de søer, der i starten af perioden var mest belastede.

Sommermedianen af totalfosforkoncentrationen lå i perioden 1989-1993 på ca.

0,1 mg/l og er således reduceret med ca. 40 % i forhold til 2017/18, hvor den

var ca. 0,07 mg/l (fig. 7.2).

Figur 7.2.

Udviklingen i sommer-

gennemsnit for søkoncentratio-

nen af totalfosfor (total-P) (mg

P/l) i 15 af de søer i kontrolover-

vågningen af udvikling, der har

været undersøgt siden 1989. Søj-

lerne viser 10,25, 75 og 90 %-

fraktiler. Linjen forbinder median-

værdierne. Fra og med 2015 er

hver sø undersøgt hvert andet år,

hvorfor resultaterne fra 2017 og

2018 er slået sammen. Resulta-

ter fra 2015-2016 er ikke afbildet,

da analyserne fra 2016 var fejlbe-

hæftede (Johansson et al. 2019).

7.3

Kvælstof i søer – status og udvikling

Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof, der har betydning for alge-

mængden i søerne, selv om fosfor i de fleste søer oftest er den begrænsende

faktor. I søerne foregår der en denitrifikation, som mindsker den mængde

kvælstof, der transporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet.

Overvågningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitri-

fikationskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernes sam-

lede kapacitet til at fjerne kvælstof.

7.3.1 Kvælstoftilførsel til søer

Kvælstoftilførslen til de fleste søer domineres af dyrkningsbidraget fra søop-

landet. Enkelte søer tilføres også betydende mængder fra luften. Det stammer

hovedsageligt fra forbrændingsprocesser og fra ammoniakfordampning fra

landbrug (se kapitel 1). Kvælstofkoncentrationen i det vand, der strømmer til

søerne, er reduceret fra 6,6 mg/l i 1990-94 til ca. 4,0 mg/l i 2018. Kvælstoftil-

førslen var i 2018 en smule højere end i perioden 2015-2017.

For kvælstof vil der sammenlignet med fosfor ske hurtigere ændringer i ind-

holdet i søvandet, når tilførslerne ændres, fordi mudderbunden ikke i samme

omfang som for fosfor har et stort indhold af kvælstof, som kan udveksles

med vandfasen.

7.3.2 Kvælstofindhold i søvandet

Siden 1989 er der sket en halvering i indholdet af totalkvælstof i KU-søerne,

såvel på års- som på sommerniveau. Sommermedianen af totalkvælstof lå i

perioden 1989-1993 på omkring 1,8 mg/l. Frem til 1996 skete der et konstant

fald i koncentrationen til 1,1 mg/l. I de følgende 10 år varierede totalkvælstof-

koncentrationerne mellem 1 og 1,5 mg/l, mens de fra 2007-2014 konstant har

ligget under 1 mg/l (figur 7.3). I perioden 2017-2018 er medianen af totalkvæl-

stofkoncentrationen steget til 1,1 mg/l, hvilket svarer til en stigning på 0,36

mg/l siden 2014.

Figur 7.3.

Udviklingen i sommer-

gennemsnit for søkoncentratio-

nen af totalkvælstof (total-N) (mg

N/l) i de 15 søer, der har været

overvåget siden 1989. Søjlerne

viser 10, 25, 75 og 90 %-fraktiler.

Linjen forbinder medianværdi-

erne. Fra og med 2015 er hver sø

undersøgt hvert andet år, hvorfor

resultaterne fra 2017 og 2018 er

slået sammen. Resultater

fra2015-2016 er ikke afbildet, da

analyserne fra 2016 var fejlbe-

hæftede. (Johansson et al. 2019).

7.4

Klorofyl og sigtdybde

Øgede mængder af alger i vandet i søerne er den primære konsekvens af øgede

næringssalttilførsler. Som et mål for mængden af alger bestemmes indholdet af

klorofyl

(det grønne farvestof, der muliggør fotosyntese i planter). Sigtdyb-

den, er et udtryk for vandets klarhed, og er ofte et godt mål for algemængden

og dermed for vandkvaliteten, idet en høj sigtdybe indikerer få alger og vice

versa. Desuden er sigtdybden - og dermed lysets evne til at trænge ned på sø-

bunden- afgørende for, hvor dybt undervandsplanter er i stand til at vokse.

7.4.1 Udvikling i søernes sigtdybde

Medianen for sigtdybden var sommeren 2018 ca. 2,1 m i KU-søerne. Sigtdyb-

den i de 15 KU-søer har overordnet vist en stigende tendens siden 1989 (figur

7.4). De største ændringer skete indtil midten af 1990’erne, hvor medianvær-

dien blev øget fra omkring 1,3 m til 1,9 m (sommerværdier). Siden da har me-

dianværdien varieret en del fra år til år, uden at der har været nogen klar ud-

viklingstendens. I den sidste 10 års periode har medianværdien svinget mel-

lem 1,4 og 2,1 m.

Figur 7.4.

Udviklingen i sigtdybde

i de 15 søer, der har været over-

våget siden 1989 ud fra sommer-

gennemsnit. Søjlerne viser 10,

25, 75 og 90 %-fraktiler. Linjen vi-

ser medianværdien. Fra og med

2015 er hver sø undersøgt hvert

andet år, hvorfor resultaterne fra

perioderne 2015-2016 og 2017-

2018 er slået sammen (Johans-

son et al. 2019).

7.4.2 Udvikling i søernes algemængde

Siden 1989 er indholdet af klorofyl

mindsket i de mest forurenede søer, mens

medianværdien af målingerne i de 15 søer, der har været undersøgt siden

1989, udviser store år-til-år variationer og ikke nogen generel tendens (figur

7.5). Dog sås der et konstant fald fra 1990 til 1996 fra 51 til 15

μg/l,

hvorefter

der var en stigende tendens. I 2017-2018 var den sommergennemsnitlige me-

dianværdi på 28

μg/l.

I 6 ud af de 15 søer har der været en signifikant reduk-

tion i sommermiddelkoncentrationerne, mens den er uændret for 6 søer, og

øget for 3 søer (tabel 7.1). Indholdet af klorofyl

(som mål for planteplankton)

er styret af flere forskellige parametre, herunder primært næringsstofniveauet

og dyreplanktonets græsningskapacitet, der igen er påvirket af fiskesammen-

sætningen og tætheden.

Figur 7.5.

Udviklingen i sommer-

gennemsnit for sø-koncentratio-

nen af klorofyl

(µg/l) i de 15

søer, der har været overvåget si-

den 1989. Søjlerne viser 10,

25,75 og 90 %-fraktiler. Linjen for-

binder medianværdierne. Fra og

med 2015 er hver sø undersøgt

hvert andet år, hvorfor resulta-

terne fra perioderne 2015-2016 og

2017-2018 er slået sammen (Jo-

hansson et al. 2019).

7.5

Undervandsplanter

Undervandsvegetationen er en meget væsentlig parameter for hele søens øko-

logi. Vegetationen har afgørende betydning for blandt andet fiskesammen-

sætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af næringsstoffer mellem

sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfasen og iltindholdet i

såvel vand som sediment. Undervandsvegetationen er desuden følsom over

for forringelser i vandkvaliteten i form af f.eks. øget algemængde/klorofyl-

indhold og dermed reduceret sigtdybde. Derfor er undervandsvegetationen

en god indikator for vandkvaliteten. Undervandsvegetationen vurderes bl.a.

ud fra hvor dybt nede i søen, planterne kan vokse (dybdegrænsen) og hvor

stort et areal de dækker (dækningsgraden). I 10 af de nuværende 18 KU-søer

er undervandsvegetationen undersøgt siden 1993/94. Der er betydelige vari-

ationer fra år til år i planternes dækningsgrad og planternes dybdegrænse (fi-

gur 7.6). I 16 af de 18 KU-søer, er der tilstrækkeligt med data til at teste udvik-

lingen i hver enkelt sø (mindst syv års data). Udviklingen i disse søer viser, at

der i perioden 1993-2018 er sket en signifikant fremgang i det plantedækkede

areal i 9 søer og en tilbagegang i 2 søer. Hvis der alene ses på udviklingen

siden 2003, er der færre søer, hvor der har været signifikante ændringer, men

i de tilfælde, hvor der er, har dette været i retning af større udbredelse.

7.6

Bunddyr

Bunddyr er en naturlig del af søers økosystem. De omsætter organisk stof, der

produceres af søens alger og vandplanter, eller som tilføres fra søens omgivel-

ser (som fx blade fra træer). Derudover er de et vigtigt fødeemner for fisk som

fx aborre brasen og rudskalle. Bunddyrene er påvirket af en række miljøfaktorer

herunder eutrofiering, der bl.a. påvirker mængden af føde, som er til rådighed,

substratforholdene ved bunden samt iltforholdene ved bunden (Søndergaard

et al. 2013). Søer der er påvirket af eutrofiering, vil således have en anden arts-

sammensætning og forekomst af arter end de mindre påvirkede søer.

Littoralzonens bunddyr og deres biodiversitet er for første gang undersøgt i

16 KU-søer i 2017-2018. De 16 søer omfatter fire forskellige sø-typer, hvoraf

bunddyrenes sammensætning især i de to brakvandssøer skilte sig ud fra de

14 ferskvandssøer. Blandt ferskvandssøerne var forskellen relativ lille. En art

fimreorm (Girardia

tigrina)

blev for første gang officielt fundet i Danmark.

Figur. 7.6.

Udviklingen i under-

vandsplanternes dækningsgrad

(RPA) og dybdegrænse i de ti

søer, hvor der i perioden 1993-

2006 er foretaget årlige planteun-

dersøgelser.

I perioden 2007-2018 er søerne

ikke undersøgt årligt, og derfor er

perioderne 2007-2009, 2010-

2012, 2013-2015 og 2016-2018

præsenteret ved ét punkt på gra-

fen. Søjlerne viser 10, 25, 75 og

90 % fraktiler. Linjen viser medi-

anværdien (Johansson et al.

2019).

7.7

Fisk

Fiskeundersøgelserne i KU-søerne har været gennemført siden 1989. Analy-

serne peger på at, fiskebestanden er under ændring som følge af den generelt

aftagende næringsstoftilførsel. Der er således en tendens til aftagende andel

af karpefisk og en øget andel af rovfisk i en del af søerne, med de største æn-

dringer i biomanipulerede søer samt de søer, som var mest næringsrige i star-

ten af måleperioden.

Modsat forventningen fra de generelle relationer for danske søer, og det fiske-

indeks, der bruges til at fastsætte den økologiske kvalitet på baggrund af fisk,

er gennemsnitsvægten af fisk reduceret markant i mange af søerne. Dette kan

muligvis tilskrives klimatiske ændringer, hvor bl.a. vinterdødeligheden af fi-

skeyngel kan reduceres og forholdet mellem fredfisk og rovfisk ændres i ret-

ning mod flere og mindre fredfisk (primært skalle og brasen). En øget

mængde af små fisk vil kunne øge prædationen på dyreplankton, hvorved

græsningstrykket på alger falder. Dermed vil sigtdybden i vandet reduceres,

hvilket generelt medfører forringelse af forholdene for de øvrige organismer

i søen. Klimatiske ændringer i form af temperaturstigninger kan derfor til dels

modvirke effekterne af tiltagene over for næringsstoftilførslen.

Marine områder

Marine områder er i denne sammenhæng opdelt i hhv. kystvande (inkl.

fjorde) og havområder (åbne indre farvande), da de to typer af farvande ad-

skiller sig fra hinanden. I de kystnære områder er påvirkningen fra danske

landområder den væsentligste, mens der er i de åbne farvande som Kattegat

også er en påvirkning fra f.eks. andre havområder som Østersøen. Denne op-

deling er vigtig, idet man må forvente, at en dansk indsats for at nedbringe

udledninger fra f.eks. punktkilder eller landbrug vil slå tydeligst igennem i

de vandområder (fjorde m.m.), som ligger tættest på de danske landområder.

Der er en række faktorer, som har indflydelse på tilstanden i de marine områ-

der. Fysiske påvirkninger som fx fiskeri med bundtrawl eller oprensning af sejl-

render kan påvirke de områder, hvor disse aktiviteter foregår. En anden faktor

er miljøfarlige stoffer, som lokalt kan påvirke miljøtilstanden betydeligt.

Det er dog udledningen af næringsstoffer, som har størst betydning for til-

standen i de marine områder. Tilførslen af kvælstof har størst betydning, men

tilførslen af fosfor (særlig om foråret) har også betydning for tilstanden især i

de kystnære områder. Næringsstofferne er afgørende for produktionen af

planteplankton, som videre påvirker en række parametre som f.eks. vandets

klarhed, iltforbruget, udbredelse af fx ålegræs og makroalger m.v.

8.1

Status og udvikling i kemiske parametre

Der måles forskellige fysiske og kemiske parametre i overvågnings-program-

met for de marine områder (Hansen og Høgslund, 2019).

Udviklingen i næringsstofindholdet i marine områder er præsenteret i kapitel

1 og 2 (på grund af analysefejl vedr. totalkvælstof og totalfosfor for perioden

2010-2017 vises kun indholdet af opløste uorganiske næringsstoffer). Det frem-

går tydeligt, at det er i fjorde og kystvande, at næringsstofindholdet målt som

opløste uorganiske stoffer er faldet mest.

Iltforhold og herunder iltsvind er en anden meget væsentlig parameter for

tilstand og udvikling i marine områder. Iltforhold måles i de fleste danske

marine områder hele året men særligt intensivt sommer og efterår, og på den

baggrund kan der gives et billede af sæson- og årsudviklingen i iltindholdet.

Iltsvindet var i 2018 kendetegnet ved at udvikle sig markant i en række områder

i lighed med 2014-17. Den varme og solrige periode fra midt i april til midt au-

gust med rekord varm maj og sommer resulterede i høje vandtemperaturer

(næsthøjeste for overfladen og tredje højeste for bundvandet for perioden 1965-

2018). Det tidligste iltsvind opstod i slutningen af maj (indre Mariager Fjord) og

starten af juni (Limfjorden). Iltsvindet var meget intenst i slutningen af juli og i

starten af august, men en storm i august forbedrede forholdene markant i en

del lavvande områder. I Limfjorden var der på et tidspunkt iltfrit flere steder

og frigivelse af giftigt svovlbrinte fra bunden. Fra sidst i august til sidst i sep-

tember blev der registreret iltfrie forhold ved bunden og der var frigivelse af

svovlbrinte i yderligere en del områder. Langvarig kraftig vind sidst i septem-

ber forbedrede iltforholdene markant og i midt oktober var der få områder med

moderat iltsvind tilbage og midt i november var iltsvind ophørt.

I figur 6.1 er vist udviklingen i iltsvind i de indre danske farvande i perioden

2009-18 sammen med gennemsnittet for 1989-2008 samt det mindste (1997) og

største iltsvind (2002), der er registreret i perioden.

Figur 8.1.

Udviklingen i arealet af

moderat iltsvind (2-4 mg/l) og

kraftigt iltsvind (< 2 mg/l) i sep-

tember i de indre danske far-

vande for perioden 2009-2018,

gennemsnittet for perioden 1989-

2008 samt den største og mind-

ste registrerede arealudbredelse i

overvågningsperioden 1989-2017

(Hansen og Høgslund (red)

2019).

Udbredelsen af iltsvind i september har varieret noget de seneste ca. 10 år (figur

8.1) med forholdsvis udbredt iltsvind i 2009, lille udbredelse i årene 2010-12 og

mellem udbredelse i årene 2013-2017 afbrudt af et forholdsvis udbredt iltsvind

i 2016. Udbredelsen i 2018 var i september lidt større end i 2017 men på niveau

med 2014, og ca. halvdelen af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt iltsvind.

En meget væsentlig del af variationen i udbredelsen af iltsvind skyldes

vejrmæssige forhold (primært vind og temperatur). Tilførslen af næringsstoffer

er dog en grundlæggende faktor for, at der kan udvikles udbredt iltsvind.

I fjorde og kystvande har iltindholdet i bundvandet varieret inden for et for-

holdsvis snævert interval siden 1980’erne. I 2018 var iltindholdet lidt højere

end de forrige 4 år, og på niveau eller lidt højere end gennemsnittet for peri-

oden siden starten af 1980’erne. I de mere åbne dele af de danske farvande har

iltindholdet varieret en del og overordnet været faldende siden 1960’erne. I

2018 var iltkoncentrationen betydeligt højere end i 2017 og på det højeste ni-

veau siden 1997 og næsthøjeste niveau siden staren af 1980’erne.

8.2

Udviklingen i biologiske parametre

8.2.1 Planteplankton

Mængden af planteplankton (encellede alger) er i sig selv en indikator for mil-

jøtilstanden, men også vigtig for en række andre parametre. Mængden af

planteplankton måles på flere måder i overvågningsprogrammet. En af de

metoder, der har været anvendt igennem rigtig mange år, er måling af mæng-

den af klorofyl

– det grønne fotopigment i algerne, som producerer organisk

stof ved fotosyntese. Målinger af klorofyl

(vist i figur 8.2) siger noget om

mængden af alger, men ikke noget om artssammensætningen af algerne.

Figur 8.2.

Koncentration af alger/planteplankton målt som klorofyl

i perioden 1989-2018 (Hansen & Høgslund (red.), 2019).

Årsmidlen for koncentrationen af klorofyl

i 2018 i fjorde og kystvande var

lidt højere end i 2017, men lavere end i 2016. Samlet er klorofylkoncentratio-

nen dog steget med 45 % siden 2012 og er nu på samme niveau som i 1990’erne

og i 2000’erne. I de åbne indre farvande var klorofylkoncentrationen i 2018

noget lavere end i 2017 (1,90 mod 2,28

μg/l).

Dermed er den konstant stigende

tendens siden 2013 afbrudt.

8.3

Større planter

Med større planter menes både blomsterplanter (ålegræs) og store alger (ma-

kroalger/”tang”). Begge plantetypers udbredelsen er et godt udtryk for van-

dets klarhed – som igen er afhængig af bl.a. mængden af planteplankton og

dermed af næringsstofmængden.

I figur 8.3 er vist udviklingen i ålegræssets dybdeudbredelse fordelt på

forskellige farvandstyper.

Figur 8.3.

Dybdegrænsen for ålegræssets maksimale udbredelse (

) og hovedudbredelse (

●

) i perioden 1989-2018 for kyst-

vande, yder- og inderfjorde samt Limfjorden (middel ± 95 % konfidensgrænser) (Hansen & Høgslund (red.) 2019).

Over de seneste 10 år (2009-2018) viser ålegræssets maksimale dybdegrænse

ingen signifikant udvikling i nogen af farvandstyperne. Udviklingen var

generelt positiv i kystvande og Limfjorden frem til 2013, men er siden afløst af

en stagnation/reduktion. Specielt i Limfjorden var den maksimale

dybdegrænse markant lavere i 2014-2018 sammenlignet med 2012-2013. Åle-

græssets hovedudbredelse er blevet signifikant dybere gennem de seneste 10

år i kystvande (11 %) og i Limfjorden (15 %), selvom niveauet i Limfjorden er

reduceret siden 2013, mens der ikke har været nogen signifikant udvikling i

inder- og yderfjorde. Lokalt kan der dog være store forskelle i udviklingen fra

stagnation/tilbagegang til fremgang.

Udover ålegræs indgår også målinger af makroalger (”tang”) i overvågnings-

programmet. I figur 8.4 er vist udviklingen i dækningsgrad for alger fordelt på:

stennrev, kystvande, yderfjorde, inderfjorde samt Limfjorden.

Gennem overvågningsperioden (1990-2018) er der sket en signifikant positiv

udvikling i algernes kumulerede dækning i inderfjorde, yderfjorde, kystvande

og på stenrev, mens udviklingstendensen er signifikant negativ i Limfjorden.

Årsagen til tilbagegangen i Limfjorden kendes ikke. De overordnede udvik-

lingstendenser 1990-2018 viser, at det kumulerede makroalgedække er øget

med 43 % i kystvande, 58 % i yderfjorde, 96 % i inderfjorde og 64 % på stenrev,

mens det er reduceret med 54 % i Limfjorden. Gennem de seneste 10 år (2009-

2018) har der været en svag, men signifikant, fremgang i den kumulerede dæk-

ning i kystvande (19 %) og yderfjorde (20 %), mens udviklingen i inderfjorde,

Limfjorden og på stenrev er stagneret.

Figur 8.4.

Makroalgernes kumulerede dækningsgrad i perioden 1989-2018 for stenrev i åbne farvande og på sten i kystvande,

yder- og inderfjorde samt i Limfjorden. Data fra 1989 og for stenrev også fra 1990-1993 er udeladt af trendanalyserne (åbne

symboler) (Hansen & Høgslund (red.) 2019).

8.4

Bundfauna

De forskellige dyr (snegle, orme, muslinger m.m.) på havbunden er et meget

vigtigt element i det marine økosystem. Bundfaunaens biomasse afhænger af

fødegrundlaget, som væsentligst udgøres af det plantemateriale, som produ-

ceres i havet, og som er reguleret af mængden af næringsstoffer i det omgi-

vende havmiljø. Mængden og sammensætningen af bunddyr er også af-

hængig af f.eks. bundforhold, tilførsel af larver og fysiske påvirkninger som

bundtrawling, men især forekomst af iltsvind påvirker mængden og sammen-

sætningen af bundfaunaen. Bundfaunaen har en positiv indvirkning på hav-

miljøet, bl.a. fordi den medvirker til at ilte sedimentet. Generelt vil ændringer

i sammensætningen af bundfaunaen afspejle ændringer i miljøforholdene

over en længere periode.

Figur 8.5.

Udviklingen i artsrig-

dom på 18 stationer i Kattegat,

Bælthavet (inkl. Øresund) i perio-

den 1989-2018. Røde symboler

angiver stationer, der ligger på

dyb mudderbund, mens grå sym-

boler angiver den gennemsnitlige

artsrigdom på de stationer, der

ligger på lavere vand med mere

sandet bund (Hansen & Høgs-

lund (red.) 2019).

I de åbne indre farvande var bundfaunaen i 2018 generelt i god tilstand med

artsrigdomme på samme høje niveau som ved prøvetagningen i 2015 og 2017,

og den var næsten på højde med artsrigdommen i midten af 1990’erne, hvor

den toppede (figur 8.5). Som det er beskrevet i tidligere havrapporter, har ud-

viklingen i artsrigdommen i hele perioden været ens på tværs af stationer. I

gruppen af dybe stationer med mudderbund var der dog, i lighed med de

tidligere år, enkelte stationer, hvor artsrigdommen stadig er påfaldende lav

med kun ca. halv så mange arter som i resten af området.

I fjorde og kystvande var forholdene i 2018 varierende for bundfaunaen. I kun

to ud af tredive besøgte områder var forholdene gode, mens forholdene var

ringe i seks af områderne. I flere tilfælde hang de ringe forhold sammen med

dårlige iltforhold.

Bundfaunaens tilstand i Nordsøen og Skagerrak i 2018 var stort set uændret i

forhold til 2016, dog var der i 2018 en lavere biomasse og individtæthed end

ved prøvetagningen i 2016. Artsrigdommen i Nordsøen var markant lavere

end i Kattegat, og specielt i Skagerrak var der indikationer på dårlige miljø-

forhold. Artssammensætningen antydede, at bundtrawling er den domine-

rende presfaktor.

Vejr og afstrømning i 2018

Nedbørsmængden og fordelingen heraf har sammen med andre klimatiske

faktorer væsentlig indflydelse på, hvor store mængder vand og næringsstof-

fer, der tilføres vandmiljøet fra det omliggende opland og via atmosfærisk

nedfald. Megen regn især i efteråret og om vinteren vil f.eks. hurtigt tilføre

store kvælstof- og fosformængder på opløst og partikulær form til vandløb og

søer. Større delmængder heraf når ud i havet, så de er tilgængelige for alge-

opblomstringer det følgende forår, og medfører større risiko for iltsvind end

ved gennemsnitlige eller lave nedbørsmængder. Vandføringer over det nor-

male især i sommerhalvåret vil til gengæld typisk forbedre tilstanden i vand-

løb, idet udtørring undgås, og der bliver større fortynding af spildevand. End-

videre vil der ved længere frostperioder kombineret med sne blive deponeret

større eller mindre mængder nedbør på landjorden, som først smelter og af-

strømmer, når det igen bliver tøvejr.

Temperaturen og antallet af solskinstimer er vigtige f.eks. for vækstsæsonens

længde, fordampning m.v., mens vindstyrke og -retning f.eks. påvirker omrø-

ring i søer, vandudveksling i fjorde, indstrømning af saltvand mod Østersøen

m.v. Den samlede kombination af vejrforholdene vil derfor påvirke vand- og

stoftilførsler fra land og luft til vand, grundvandsdannelsen samt tilstanden i

vandmiljøet. Endvidere påvirker det levevilkårene for en række arter.

Årsmiddeltemperaturen var i 2018 på 9,5 °C og dermed 1,8 °C varmere end

normalgennemsnittet (1961-1990) (kaldet normalen herefter). Det var det næst

varmeste år siden 1873 sammen med 2007. Sammenlignet med de seneste 10

år (2008-17) var det dog kun 0,7 °C varmere. Alle måneder på nær februar og

marts var varmere end normalt. Maj var rekord varm, mens følgende måne-

der var blandt de top ti varmeste siden 1873 for de respektive måneder; juli

(4.), april (5.) og juni (6.). December var også betydeligt varmere end normalen

(1961-90). Sommeren var med et gennemsnit på 17,7 °C rekord varm (sammen

med 1997) og hele 2,5 °C over normalen. Med 30,4 dage blev der målt det

næsthøjeste antal sommerdage siden 1874 (normalt 7,2 dage), hvor der i 2017

var rekord få (1,0 dage).

Der faldt 595 mm nedbør i 2018 og dermed væsentligt mindre end i 2017 (849

mm). Det var 117 mm (16 %) under normalen (712 mm) og blev dermed det

tørreste år siden 1996. Sammenlignet med seneste 10 år var det 183 mm (24 %)

tørrere. Især juli (74 %), maj (63 %) samt november og juni (begge 57 %) var

betydeligt tørrere end normalen (figur 8.1). Juli og maj var henholdsvis 4. og

5. tørreste siden 1974 for disse måneder. Fem måneder var temmeligt mere

nedbørsrige end normalen, især august (51 %), januar (44 %) og april (32 %).

Antal soltimer satte med 1905 timer ny årsrekord siden målingerne startede i

1920. Det svarer til 410 timer (27 %) over normalen (1495). Sammenlignet med

seneste 10 år var det 247 timer (15 %) højere. Maj satte ny rekord for både maj

måned men også enhver måned med 363 timer (normal 209). Juli satte ny re-

kord med 339 timer (normal 196), mens juni var tredje solrigeste. Sommeren

var også rekord solrig med 802 timer (normalen 591).

Der var tre blæsevejr heraf to på den danske stormlisten i 2018, henholdsvis

10. august og 21. september. Middelvinden for året var 4,5 m/s som er 29 %

under normalen (5,8 m/s). Middelvinden var i samtlige måneder under nor-

malen. Alle data (temperatur, nedbør, solskin og vindoplysninger) er fra Cap-

pelen (ed) 2019).

Ferskvandsafstrømningen var i 2018 ca. 12.700 mio. m

svarende til 294 mm

vand fra hele landets areal. Det er knap 8 % under gennemsnittet på 321 mm

for referenceperioden 1971-2000 (figur 9.1). Sammenlignet med de seneste 10

år (340 mm) var afstrømning i 2018 14 % lavere. Da efteråret 2017 var ned-

børsrigt har det påvirket afstrømningen i begyndelsen af 2018. Den lange ned-

børsfattige, meget varme periode fra maj og det meste af resten af 2018 vil

påvirke afstrømningen langt ind i 2019.

Figur 9.1.

Årsmiddelværdier for nedbør og afstrømning i Danmark (mm/år) for perioden 1971-2018 og pr. måned for 2018. Gen-

nemsnit for 10 årsperioden 2008-2017 er indsat. For nedbør er indsat normalen 1961-1990 og for afstrømning 1971-2000 (efter

Cappelen (ed), 2019 (nedbør) og Thodsen et al. 2019 (afstrømning)).

10 Referencer

Arildsen, A.L. & Vazzaro, L., 2019. Revurdering af person ækvivalent for fos-

for – Opgørelse af fosforindholdet i dansk husholdningsspildevand i årene fra

1990 til 2017. Kgs. Lyngby: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), 64 sider.

Blicher-Mathiesen, G., Holm, H., Houlborg, T., Rolighed, J., Andersen, H.E.,

Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. 2019.

Landovervågningsoplande 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Na-

tionalt Center for Miljø og Energi, 243 s. - Videnskabelig rapport nr. 352.

http://dce2.au.dk/pub/SR352.pdf

Cappelen, J (ed), Scharling, M. og Rubæk, F., 2019. Danmarks klima 2018 –

with English Summary. DMI rapport 19-01, 91 s.

Ellermann, T., Bossi, R., Nygaard, J., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,

Geels, C., Nilesen, I. E., & Poulsen, M. B., 2019: Atmosfærisk deposition 2018.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

84s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 351.

http://dce2.au.dk/pub/SR351.pdf

Ellermann, T., Brandt., J., Rasmussen, L.M.F., Geels, C., Christensen, J.H., Ket-

zel, M., Jensen, S.S., Nordstrøm, C., Nøjgaard, J.K., Nygaard, J., Monies, C. &

Nielsen, I.E., 2019. Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018.

28s. Notat fra DCE.

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/No-

tater_2019/Notat_luftkvalite_helbredseffekter_2018_210819.pdf

Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O.R., El-

meros, M., Wind, P., Johansson, L.S., Alnøe, A.B., Dahl, K., Nielsen, E.H., Pe-

dersen, H.B., Sveegaard, S., Galatius, A. & Teilmann, J. 2019. Bevaringsstatus

for naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. Viden-

skabelig rapport nr. 340.

http://dce2.au.dk/pub/SR340.pd

Fredshavn, J.R. et al., 2020. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark

– 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Uni-

versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – In prep.

Hansen, B., Thorling, L., Schullehner, J., Termansen, M. & Dalgaard, T., 2017.

Groundwater nitrate response to sustainable nitrogen management. Scientific

Reports, 7, 8566. DOI: 10.1038/s41598-017-07147-2.

https://www.na-

ture.com/articles/s41598-017-07147-2.pdf

Hansen, J.W. (red.), 2018: Marine områder 2017. NOVANA. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 128 s. - Videnskabelig rap-

port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 308.

https://dce2.au.dk/pub/SR308.pdf

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2019. Marine områder 2018. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 156 s. - Vi-

denskabelig rapport fra DCE nr. 355.

http://dce2.au.dk/pub/SR355.pdf

Jensen, P.N., Boutrup, S., Jung-Madsen, S. Hansen, A.S., Fredshavn, J.R., Ni-

elsen, V.V., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Thodsen, H., Hansen, J.W.,

Ellermann, T., Thorling, L. & Skovmark, B., 2019. Vandmiljø og Natur 2017.

NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universi-

tet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. - Videnskabelig rapport

fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 309.

https://dce2.au.dk/pub/SR309.pdf

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Sørensen, P.B., Nielsen, A., Jeppesen, E.,

Wiberg-Larsen, P. & Landkildehus, F. 2019. Søer 2018. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 98 s. - Videnskabelig

rapport nr. 354.

http://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf

Larsen, S.E., 2018. Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perio-

den 2007-14. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 8 sider.

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Doku-

mentation_genopretning_TN_TP.pdf

Larsen, S.E., Windolf, J., Tornbjerg, H., Hoffmann, C.C., Søndergaard, M. &

Blicher-Mathiesen, G., 2018. Genopretning af fejlbehæftede kvælstof- og fos-

foranalyser. Ferskvand. 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 72 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø

og Energi nr. 110.

Miljø- og Fødevareministeriet, 2017. Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december

2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kyst-

vande og grundvand.

Miljøstyrelsen, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Univer-

sitet samt GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og

Grønland 2017. NOVANA. Det nationale program for overvågning af vand-

miljøet og naturen 2017-2021.

Miljøstyrelsen (Frank-Gopolos, F., Nielsen, L., Skovmark, B., (red)), 2019.

Punktkilder 2018. Miljøstyrelsen

Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kristensen, E.A, Baattrup-Pedersen, A., Wi-

berg-Larsen, P., Bjerring, R. & Friberg, N. 2013. Biologiske indikatorer til vur-

dering af økologisk kvalitet i danske søer og vandløb. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 59.

http://www.dmu.dk/Pub/SR59.pdf

Thodsen, H., Tornbjerg, H., Rasmussen, J.J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Ove-

sen, N.B., Blicher-Mathiesen, G., Kjeldgaard, A. & Windolf, J. 2019. Vandløb

2018. NOVANA. Undertitel. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 72 s. - Videnskabelig rapport nr. 353.

http://dce2.au.dk/pub/SR353.pdf

Thorling, L., Albers, C.N., Ditlefsen, C., Ernstsen, V., Hansen, B., Johnsen,

A.R., & Troldborg, L., 2019: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2018. Tek-

nisk rapport, GEUS 2019.

VANDMILJØ OG NATUR 2018

NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Denne rapport indeholder resultater fra 2018 af det

nationale program for overvågning af vandmiljø og natur

(NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse

af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand

i luftkvalitet, grundvand, vandløb, søer, og havet. Grundla-

get for rapporten er de årlige rapporter, som udarbejdes

af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse

rapporter er baseret på data indsamlet af Miljøstyrelsen

og Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet af DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter

aftale med Miljøstyrelsen, der har ansvaret for det natio-

nale overvågningsprogram.

ISBN: 978-87-7156-455-6

ISSN: 2244-9981