Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2359598_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
D. 21 marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 935 (MOF alm. del) stillet 22. februar efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 935
”Vil ministeren kommentere lederen ”Staten betaler, når kommunen sviner” fra Effektivt
Landbrug
den 20. februar 2021, herunder svare på de rejste problemstillinger om den omtalte
forskelsbehandling, om staten betaler for kommunerne, samt hvilke initiativer ministeren eventuelt vil
tage? Og vil ministeren redegøre for; 1) hvor meget der udledes af henholdsvis kvælstof, fosfor og
andre kemistoffer m.v. til vandmiljøet i Danmark fra spildevandssektoren i sammenligning med
landbruget, 2) hvordan spildevandssektorens udledninger påvirker vandmiljøet, og 3) hvilke initiativer
ministeren vil tage på området?”
Svar
Miljøstyrelsen assisterer de kommuner, der har vanskeligt ved at anvende PULS. Det giver bedre data
og dermed et bedre grundlag at lave miljøpolitik ud fra, når myndighederne samarbejder. Efter PULS
er blevet opdateret og gjort mere brugervenligt, er det min holdning, at kommunerne selv bør kunne
løse opgaven med indtastning af data fremadrettet. Det er korrekt beskrevet, at Miljøstyrelsen ikke har
nogle sanktionsmuligheder, hvis en kommune indberetter mangelfulde PULS-data. Miljøstyrelsen
søger dog i dialog med kommunerne at sikre de mest retvisende data. Hvis spildevandsselskaberne
ikke overholder gældende miljøkrav, indberetningspligt mv., kan de på linje med landbrugsbedrifter
modtage indskærpelser og bøder.
Det fremgår af de seneste opgørelser af udledningen af kvælstof og fosfor til kystområderne i NOVANA
for 2018, at tilførslen
fra land til kystvandene er beregnet til hhv. ca. 50.000 tons kvælstof og ca. 1.600
tons fosfor. Spildevandssektoren udledte i 2018 ca. 4.000 tons kvælstof, svarende til ca. 7 pct. af
udledningen, mens andre punktkilder udgjorde ca. 3 pct., landbruget ca. 70 pct. og det naturlige
baggrundsbidrag ca. 20 pct. Fosforbidraget fra spildevand udgjorde ca. 22 pct. Den resterende del kom
fra bidrag fra det åbne land, herunder fra landbrug, spredt bebyggelse af naturlig baggrundsbidrag
samt andre punktkilder.
Det forudsættes, at der med
”andre
kemistoffer mv.”
fra spildevandssektoren
menes miljøfarlige
forurenende stoffer (MFS). Der foretages målinger af MFS i udvalgte vandløb, søer og marine områder
samt i udløb fra renseanlæg og regnvandsbetingede udløb.
Der
foreligger pt. ikke samlede opgørelser af de udledte mængder af MFS fra forskellige sektorer.
Når
vandområdeplaner 2021-2027 er udarbejdet, forventes der at indgå en oversigt over emissioner og tab
af MFS til overfladevand, herunder for bl.a. MFS i udløb fra renseanlæg og i udbragt gødning.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 935: Spm. om, hvor meget der udledes af henholdsvis kvælstof, fosfor og andre kemistoffer m.v. til vandmiljøet i Danmark fra spildevandssektoren i sammenligning med landbruget, til miljøministeren
Udledning af spildevand kan påvirke vandmiljøet på flere måder. I vandløb er den væsentligste
påvirkning udledningen af organisk stof, der kan medføre iltforbrug i vandløbene. Derudover kan der
lokalt forekomme hydraulisk og æstetisk påvirkning. Desuden kan udledningen af kvælstof og fosfor
påvirke vandkvaliteten, særligt i søer og kystområder, idet der dog henvises til ovennævnte
kildefordeling af udledningen af næringssalte mellem spildevand, landbrug, naturlig baggrund mv.
Endelig kan udledningen af MFS påvirke vandmiljøet.
En nærmere beskrivelse af kilder og påvirkningerne fra næringsstoffer og MFS kan fx ses i de årlige
NOVANA-rapporter (seneste udgave er vedlagt som bilag til dette svar).
Vi skal passe på vores vandmiljø, og danskerne skal ikke bade eller fiske i spildevand. Regeringen er
netop i gang med at forberede de kommende vandplaner.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
2