Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2343657_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-484
Den 1. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 913 (MOF
alm. del) stillet 18. februar 2021 efter ønske fra Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 913
”Vil
ministeren redegøre for, om dansk landbrug i Danmark kan siges at have bedre standarder for
udledning af drivhusgasser pr. produceret enhed, medicinforbrug, løn- og arbejdsmiljøforhold,
fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og dyreetik end henholdsvis Holland, Irland, Tyskland, New
Zealand, Øst- og centraleuropæiske lande og Latinamerika (f.eks. Brasilien)?”
Svar
En nyere rapport fra World Resources Institute (WRI)
– ”Comparing the life cycle greenhouse gas
emissions of dairy and pork systems across countries using land-use
carbon opportunity costs”,
2020
sammenligner dansk landbrugs klimaeffektivitet, hvad angår produktion af mælk og grisekød i
slagtegriseleddet med henholdsvis 13 og 11 andre lande, herunder Nederlandene, Tyskland, New
Zealand, Irland, Polen og Brasilien.
Rapporten konkluderer, at Danmark sammen med Sverige, Nederlandene, Tyskland, Polen, Frankrig,
Storbritannien og USA er blandt de mest klimaeffektive lande mht. produktionen af slagtegrise. Med
hensyn til mælkeproduktion konkluderer rapporten, at Danmark deler førstepladsen med
Nederlandene, Tyskland, USA og New Zealand. Analysen inkluderer ikke flere østeuropæiske og
latinamerikanske lande.
I rapporten vurderes dansk landbrug generelt ikke at have bedre standarder for udledning af
drivhusgasser pr. produceret enhed mælk og grisekød end Nederlandene og Tyskland. Polen er på
samme niveau som Danmark hvad angår udledning af drivhusgasser pr. produceret enhed grisekød,
men har en højere udledning pr. produceret enhed mælk. New Zealand er på samme niveau som
Danmark hvad angår udledning af drivhusgasser pr. produceret enhed mælk, mens New Zealand ikke
er inkluderet i analysen af udledninger pr. kg produceret grisekød.
Brasilien har ifølge WRI-rapporten en højere udledning end Danmark både pr. kg produceret mælk og
grisekød. Det samme gælder Irland, hvad angår mælkeproduktion, mens Irland ikke er inkluderet i
analysen af udledninger pr. kg produceret grisekød.
Det bemærkes, at der findes relativt få studier af høj kvalitet, der systematisk sammenligner
klimaeffektiviteten i fødevareproduktionen på forskellige produktgrupper mellem lande. WRI-
rapporten vurderes at være mere retvisende end tidligere studier.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 913: Spm. om dansk landbrug i Danmark kan siges at have bedre standarder for udledning af drivhusgasser pr. produceret enhed, end henholdsvis Holland, Irland, Tyskland, New Zealand, Øst- og centraleuropæiske lande og Latinamerika (f.eks. Brasilien), til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Hvad angår standarder for medicinforbrug, løn- og arbejdsmiljøforhold, fødevaresikkerhed,
fødevarekvalitet og dyreetik har jeg forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, der oplyser, at:
”I forhold til medicinforbruget var det danske forbrug af antibiotika til fødevareproducerende dyr i 2018
38,2 mg/PCU (Produktions Korrektions Enhed), jf. Det Europæiske Medicin Agenturs
Overvågningsprogram af Veterinær Antibiotikaforbrug (ESVAC). Ifølge denne opgørelse er Danmark
blandt de 10 lande med lavest antibiotikaforbrug ud af de 31 europæiske lande ESVAC-rapporten
omfatter. Holland, Irland og Tyskland har ifølge ESVAC-rapporten alle et højere forbrug af antibiotika
til fødevareproducerende dyr (målt i mg/PCU). Der foreligger ikke standardiserede oplysninger om
antibiotikaforbrug til fødevareproducerende dyr globalt, og Fødevarestyrelsen kan derfor ikke udtale sig
om, hvor Danmark rangerer ift. New Zealand eller Latinamerika.
I forhold til indhold af kontaminanter, så er der harmoniserede EU-regler for mange stoffer både i foder
og fødevarer. På verdensplan i Codex Alimentarius under FAO/WHO er der ligeledes fastsat
grænseværdier, der generelt
er på niveau med EU’s grænseværdier. Umiddelbart er der kun
ét punkt,
hvor Danmark har en bedre status, og det er på cadmium, da Danmark igennem en del år haft nationale
maksimalgrænseværdier for cadmium i kunstgødning.
I forhold til dyreetik er der i Danmark i den nye Dyrevelfærdslov, som trådte i kraft 1. januar 2021, indsat
dyreetik i formålsparagraffen, da loven også har til formål at varetage dyreetiske hensyn.
Fødevarestyrelsen kender dog ikke til andre landes brug af dyreetik i forbindelse med udformning af
regler eller håndtering af dyrevelfærd.”
Rasmus Prehn
/
Hans Peter Olsen
2