Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25 marts 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 908 (MOF alm. del) stillet 17.
februar 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 908
”Ministeren
bedes redegøre for status og resultater med minivådområder og vådområder
–
og med hen-
visning til, at der netop er en ny ansøgningsrunde på vej, bedes ministeren samtidig redegøre for, hvilke
forventninger har ministeren til minivådområder og vådområder.”
Svar
Jeg har forelagt Landbrugsstyrelsen spørgsmålet vedrørende status og resultater for minivådområder
og vådområder, og styrelsen oplyser:
”Minivådområder
og vådområder er virkemidler, der bidrager til at indfri målsætninger i de gældende
vandområdeplaner 2015-2021 for reduceret næringsstofudledning til vandmiljøet. De er en del af de
frivillige kollektive virkemidler, som desuden omfatter lavbundsprojekter og privat skovrejsning. Der
henvises i besvarelsen til kvælstofvådområder, der udgør langt den største del af vådområdeindsatsen.
I februar 2020 opgjorde det daværende Miljø- og Fødevareministerie et forventet slutresultat af de kol-
lektive virkemidler på 62 pct. af målet ved udgangen af 2021. Ministeriet for fødevarer, landbrug og
fiskeri har imidlertid foretaget en ny opgørelse i samarbejde med Miljøministeriet, hvor det forventes,
at man vil kunne nå et resultat på ca. 66 pct. svarende til ca. 1.617 t N-reduktion ved udgangen af 2021
ud af målet på i alt 2.450 t N.
Den konkrete status for minivådområder og kvælstofvådområder fremgår af tabel 1, der er opgjort i ok-
tober 2020 og svarer til den status, der er givet til den Nationale Styregruppe for Kollektive Virkemidler
i december 2020. Opgørelsen er baseret på gennemførte og igangværende projekter på opgørelsestids-
punktet oktober 2020. Da sagsbehandlingen for minivådområdeordningen og kvælstofvådområdeord-
ningen ikke var færdig på dette tidspunkt, omfatter opgørelsen for disse ordninger også ansøgte projek-
ter fra ansøgningsrunderne i 2020. For kvælstofvådområdeprojekternes vedkommende er status opgjort
på grundlag af egentlige etableringsprojekter, mens forundersøgelser, der alene har til formål at afklare
projekternes potentiale, ikke indgår. Status for virkemidlerne er med forbehold for eventuelle annulle-
ringer af projekter, som kan finde sted løbende.
Tabel 1. Status for minivådområder og kvælstofvådområder pr. 0ktober 2020
Tilskudsordning
Indsatsmål, jf. Status for næringsstofre- Status i pct. af mål
vandområdeplan duktion
2015-2021
Minivådområder
900 ton kvælstof 240 ton kvælstof
27 pct.
Kvælstofvådområder,
1250 ton kvæl- 597 ton kvælstof
48 pct.
etableringsprojekter
stof
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
• Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk