Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af MOF alm. del spørgsmål
nr. 907 stillet 17. februar 2021 efter ønske fra MF Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 907
”Vil ministeren kommentere de beskrevne problemstillinger i artiklen ”Landboformand:
Hvor er belægget for vanvidsregler om minkgylle?” fra Landbrugsavisen den 16. februar
2021? Og vil ministeren redegøre for baggrunden for reglerne samt svare på, om
ministeren vil ændre reglerne og hvordan ministeren vil løse problemstillingerne, så det
under hensyntagen til sundhedsreglerne samtidig bliver praktisk anvendelige regler for
landmændene? Ministeren bedes desuden opstille, hvilke muligheder der er for udbringning
snarest uden kalkning af minkgyllen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen
bemærker indledningsvis, at der ikke er sundhedsmæssigt begrundede
restriktioner for udbringning af gylle fra minkbesætninger, som ikke var mistænkt for eller konstateret
smittet med COVID-19. Det drejer sig om langt hovedparten af minkbesætningerne.
Minkgylle fra de resterende ca. 300 besætninger er underlagt restriktioner for at minimere risikoen for
spredning af COVID-19.
På baggrund af en risikovurdering fra Dansk Veterinærkonsortium (DK-VET) har Fødevarestyrelsen
fastsat restriktionerne for håndtering af gylle fra disse resterende minkbesætninger. Det fremgår
blandt andet af risikovurderingen, at COVID-19-virus i gylle inaktiveres ved pH over 12
(”Risikovurdering
om rengøring af tømte minkstalde på smittede farme”,
DK-VET 17. november
2020). En overvejende del af minkavlerne, der havde mistænkt eller konstateret smittede besætninger,
har indgået aftale om rengøring og desinfektion, hvor gyllen skal kalkes til pH på mindst 12. I den
kompensation, der ifølge aftalerne udbetales til minkavlerne, indgår dækning af omkostningerne til
kalkning til pH på mindst 12.
Efter indgåelse af aftalerne med berørte minkavlere blev alternativer til kalkning efterlyst med
henvisning til miljømæssige konsekvenser ved kalkning. Fødevarestyrelsen har derfor blandt andet
vurderet muligheden for at lade gyllen henstå i en periode uden kalkning. DK-VET har i ovennævnte
risikovurdering oplyst, at virus kan forventes at være inaktiveret til juni 2021.
Fødevarestyrelsen har ud fra en samlet vurdering fastsat for alle de berørte minkbesætninger, at gyllen
uden forudgående behandling først kan udbringes efter den 31. maj 2021.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk