MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 905: Spm. om de beregninger der ligger til grund for samfunds- og sundhedsgevinsterne, jf. artiklen fra AgriNews den 16/2-21 "Mindre millionbøf = Milliarder sparet: Fødevareminister opfordrer til at spise mindre kød", til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Sundhedsøkonomiske effekter ved

efterlevelse af klimavenlige kostråd

Jørgen Dejgård Jensen

2021 / 01

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 905: Spm. om de beregninger der ligger til grund for samfunds- og sundhedsgevinsterne, jf. artiklen fra AgriNews den 16/2-21 "Mindre millionbøf = Milliarder sparet: Fødevareminister opfordrer til at spise mindre kød", til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

IFRO Udredning 2021 / 01

Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af klimavenlige kostråd

Forfatter: Jørgen Dejgård Jensen

Faglig kvalitetssikring: Sigrid Denver har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for udgivelsens

indhold er alene forfatterens.

Udarbejdet for Fødevarestyrelsen i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Udgivet januar 2021

Se flere myndighedsaftalte udredninger på

www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Rolighedsvej 23

1958 Frederiksberg

www.ifro.ku.dk

Indhold

Sammendrag og konklusioner ................................................................................................................ 2

English summary ..................................................................................................................................... 4

Indledning ....................................................................................................................................... 7

Metode og data............................................................................................................................... 8

2.1 Inddragelse af anbefalinger vedrørende bælgfrugter samt nødder ........................................... 10

2.2 Fordeling af sundhedseffekter på uddannelsesgrupper ............................................................. 12

2.3 Beregning af sundhedseffekter for de grupper som ligger længst fra overholdelse af

kostrådene ........................................................................................................................................ 15

Opdatering af resultater vedrørende kostrådene 2013-2020 ...................................................... 18

Sundhedsøkonomiske effekter, hvis danskerne følger de klimavenlige kostråd ......................... 21

4.1 Sundhedsøkonomiske gevinster, hvis danskerne i gennemsnit følge kostrådene ..................... 21

4.2 Potentielle sundhedsøkonomiske gevinster, hvis alle danskere følger kostrådene ................... 23

4.3 Fordeling af sundhedsøkonomiske effekter på uddannelsesgrupper ........................................ 24

Diskussion ..................................................................................................................................... 27

5.1 Barrierer for forbrugernes efterlevelse af kostrådene med supplerende virkemidler............... 27

5.2 Mulige virkemidler som kan understøtte kostrådene ................................................................ 29

5.3 Beregningernes styrker, begrænsninger og usikkerheder .......................................................... 31

Referencer............................................................................................................................................. 33

Appendiks ............................................................................................................................................. 35

Sammendrag og konklusioner

I 2021 har Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen offentliggjort

De officielle kostråd

–

godt for

Sundhed og Klima

(i det følgende benævnt de klimavenlige kostråd), som udover at guide forbrugerne

i retning af en sund og sygdomsforebyggende kost også skal hjælpe danskerne med at træffe

forbrugsvalg, der reducerer emissionen af drivhusgasser. De klimavenlige kostråd i en kost på 10 MJ

pr. dag kan opsummeres som følger:



Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis flere grønsager og frugter. Spis 600 g grønsager og frugter om dagen. Mindst halvdelen skal

ære grø sager. Et lille glas jui e

l ka tælle ed so

af de ’6 o dage ’.

Spis mindre kød

–

ca. 350 g kød inklusiv fjerkræ om ugen er tilpas, når du spiser planterigt og

varieret. Begræns især okse- og lammekød samt forarbejdet (røget og saltet) kød.

Skru op for bælgfrugter

–

ca. 100 g om dagen (ud over de 600 g grønsager og frugter) er tilpas.

Spis 350 g fisk om ugen.

Spis ca. 30 g nødder om dagen.

Spis mad med fuldkorn. Spis 75 g fuldkorn om dagen og gerne mere.

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Rapporten giver en vurdering af de potentielle sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster, såfremt

befolkningen lever efter anbefalingerne i de nye klimavenlige kostråd. Vurderingerne bygger på

beregninger ved hjælp af en økonomisk model, som dels beskriver husholdningernes tilpasninger af

fødevareforbruget i relation til specifikke kostanbefalinger og dels beskriver de sundhedsmæssige og

sundhedsøkonomiske konsekvenser af disse kostændringer. Notatets beregninger skal ses i

forlængelse af tidligere gennemførte analyser vedrørende de hidtil gældende kostråd (Jensen 2020).

I rapporten er der foretaget beregninger af effekterne af to versioner af kostrådene, som begge

omfatter de nævnte anbefalinger, men adskiller sig ved sammensætningen af kødindtaget: én version,

hvor det samlede ugentlige indtag af kød (tilberedt rødt kød og fjerkrækød samt forarbejdet kød) er

på maksimalt 350 g, og en anden version uden rødt eller forarbejdet kød og med maksimalt 350 g

tilberedt fjerkrækød pr. uge. De to kombinationer er mere vidtgående end de hidtidige kostråd i kraft

af den lavere anbefalede mængde for indtaget af kød samt inddragelsen af anbefalinger vedrørende

bælgfrugter og nødder. Ifølge beregningen indebærer den større reduktion i det anbefalede kødindtag

og et øget indtag af bælgfrugter og nødder substitutioner i forbruget, som blandt andet kommer til

udtryk ved en større nedgang i kornprodukter og kartofler. Ændringer i gennemsnitskosten i henhold

til de nye anbefalinger indebærer en lavere andel af befolkningen med

”høj-risiko”-kost

og en øget

andel af befolkningen med

”lav-risiko”-kost.

Den samlet set lavere andel risiko-eksponerede

forbrugere medfører en forventet lavere andel af befolkningen, som erhverver sig forskellige

kostrelaterede kroniske sygdomme

–

i beregningerne repræsenteret ved en negativ

Impact Fraction

for iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, type 2-diabetes, mave-tarmkræft, brystkræft og lungekræft.

Afhængigt af, om kødanbefalingen udmøntes, så den giver plads til rødt eller forarbejdet kød eller ej,

er den samlede beregnede sundhedseffekt af de klimavenlige kostråd (målt i DALY

–

antal sparede

helbredsjusterede leveår) henholdsvis 26.968 DALY (med rødt kød) og 33.512 DALY (uden rødt kød),

hvilket er henholdsvis 9 og 27 procent større end ved de hidtidige kostråd, hvis kostrådene antages at

kunne flytte gennemsnitsforbrugerens kost til at være i overensstemmelse med anbefalingerne. Både

anbefalingerne om øget indtag af bælgfrugt og nødder og anbefalingerne om lavere kødindtag

bidrager markant til disse øgede sundhedsgevinster, med det største bidrag fra de reducerede

kødanbefalinger. Under disse præmisser bliver den samlede økonomiske gevinst henholdsvis 9,9-11,9

eller 12,3-14,9 mia. kr. årligt (henholdsvis 2-8 og 27-35 procent større end ved de hidtidige kostråd),

afhængigt af hvordan den økonomiske værdi af den reducerede sygdomsbyrde opgøres. En

udmøntning af kødanbefalingen uden rødt eller forarbejdet kød giver således lidt større sundheds-

effekt og sundhedsøkonomisk gevinst.

I rapporten er det desuden søgt at udarbejde et skøn for de potentielle sundhedsmæssige og

sundhedsøkonomiske gevinster, hvis det skulle være muligt at få alle forbrugere til at følge de

klimavenlige kostråd. Såfremt dette ville være muligt, vurderes kostrådenes sundhedsmæssige

potentiale (målt i helbredsjusterede leveår, DALY) således at være af en størrelsesorden svarende til

ca. 3-4 gange de ovennævnte gevinster

–

i alt i størrelsesordenen 40-50 mia. kr. årligt.

Endelig foretager rapporten beregninger af de kost- og sundhedsmæssige effekter for forskellige

uddannelsesgrupper med udgangspunkt i en estimeret kostsammensætning for disse uddannelses--

grupper. Begge de alternative kombinationer af anbefalinger viser en tendens til større stigning i

indtaget af frugt og grønt og større reduktion af kødindtaget i grupperne uden videregående

uddannelser. Anbefalingerne har den største reducerende effekt på fedtindtaget i grupperne uden

videregående uddannelser, og anbefalinger, som involverer lavere kødindtag, giver den største

reduktion i natriumindtaget hos grupperne med videregående uddannelser. Mens kombinationen helt

uden rødt eller forarbejdet kød ser ud til at give den største merudgift for forbrugere uden

videregående uddannelser, så ser der ikke ud til at være systematiske forskelle mellem uddannelses-

grupperne, hvad angår de budgetmæssige konsekvenser af de kombinerede kostråd, hvor rødt eller

forarbejdet kød kan indgå.

For alle de belyste anbefalinger, såvel enkeltstående som i kombination, er den sygdomsbyrde-

reducerende effekt større end gennemsnittet i

Grundskole-gruppen

og i

Erhvervsuddannelse-gruppen,

mens den systematisk er lavere i gruppen med lang videregående uddannelse. For grupperne med

kort og mellemlang videregående uddannelse ligger effekten af anbefalingerne på antal DALY generelt

tæt på gennemsnittet, mens billedet for

Gymnasial uddannelse-gruppen

er mere blandet.

Beregningerne tyder således på, at de sundhedsmæssige gevinster ved at efterleve kostrådene vil

være størst i befolkningsgrupperne med de korteste uddannelser.

Rapportens beregninger tyder generelt på, at der kan være betydelige sundhedsmæssige og

sundhedsøkonomiske gevinster at hente, såfremt befolkningen efterlever de officielle klimavenlige

kostråd. Idet der er en betydelig spredning i kostindtaget blandt forbrugerne, er der også en betydelig

heterogenitet i graden af efterlevelse i forhold til de respektive kostanbefalinger. For forbrugere med

en kostsammensætning langt fra det anbefalede vil der være behov for ganske radikale individuelle

kosttilpasninger (eksempelvis mere end en tredobling af frugt- og grøntindtaget eller en reduktion af

kødforbruget til en tredjedel) for at komme på niveau med anbefalingerne. Her kan såvel økonomiske

som præference- og holdningsmæssige barrierer spille en væsentlig rolle for, i hvilken grad en

efterlevelse af kostanbefalingerne er realistisk, eller om der er behov for tiltag, som kan understøtte

sådanne drastiske kosttilpasninger.

Forskellige virkemidler kan imidlertid bidrage til at mindske afstanden mellem kostrådene på den ene

side og forbrugernes præferencer og incitamenter på den anden. Sådanne tiltag kan have karakter af

at ændre rammevilkårene for forbrugernes beslutninger, for eksempel at ændre tilgængeligheden af

forskellige typer fødevarer eller modificere forholdet mellem priserne på forskellige grupper af

fødevarer ved hjælp af afgifter eller subsidier, så forbrugerne får en større tilskyndelse til at vælge

anbefalede fødevarer og en mindre tilskyndelse til at vælge fødevarer, som ønskes reduceret i kosten.

Tidligere undersøgelser tyder på, at de fleste typer virkemidler virker mere effektivt i forhold til at

ændre kostvanerne hos voksne målgrupper end hos børn

. Et overordnet indtryk fra disse tidligere

undersøgelser er, at informationskampagner og undervisningsaktiviteter er forholdsvis effektive i

forhold til kostkomponenter, som anbefales fremmet i kosten, som eksempelvis frugt og grønt

–

kunne måske også have en effekt på indtaget af nødder og bælgfrugter, som ifølge nærværende

beregninger kan have en betydelig sundhedsfremmende effekt. Eksempler kunne være opskrifter og

demonstration af disse fødevarers potentialer i danskernes hverdagsmadlavning.

Informations- og undervisningsaktiviteter ser ifølge tidligere studier ud til at have forholdsvis

begrænset effekt i forhold til at reducere indtaget af usunde kostfaktorer som sukker, fedt og salt hos

voksne

–

dog måske en lidt større effekt hos børn. Derimod tyder en del studier på, at prisincitamenter

hos voksne kan have en vis reducerende effekt på kostfaktorer, som anbefales reduceret i kosten. I

ovenstående beregninger udgør et højt indtag af rødt og/eller forarbejdet kød en af de væsentligste

risikofaktorer, og det ville være nærliggende at undersøge, om prisincitamenter kunne spille en rolle i

forhold til at reducere indtaget af kød og kødprodukter.

Rapportens analyser af de sundhedsøkonomiske potentialer i de nye og klimavenlige kostråd bygger

på modelberegninger, som hviler på en række teoretiske antagelser samt empiriske parametre, der

afspejler disse antagelser. En styrke ved denne tilgang er den indbyggede konsistens i beregningerne,

og at der i beregningerne tages hensyn til spredningen i danskernes kostindtag. Til gengæld beror

fortolkningen af resultaterne også på de opstillede antagelser og de anvendte parametre. Blandt

andet tager de empiriske parametre udgangspunkt i forbrugsmønstre tæt på gennemsnittet, og

anvendelse af parametrene på kostmønstre, som afviger meget fra gennemsnittet, er behæftet med

større usikkerhed. Endvidere forudsætter beregningerne, at det samlede energiindtag er uændret, og

at forbrugernes præferencer er uændrede, og der tages således ikke hensyn til eventuelle præference-

ændrende effekter af kostanbefalingerne. Opgørelsen af de sundhedsmæssige og -økonomiske

effekter tager udgangspunkt i seks (alvorlige) typer helbredsproblemer, som er kostrelaterede, mens

en række øvrige mere eller mindre kostrelaterede helbredsrisici ikke er indregnet. Beregningen af

kostændringers konsekvenser for sygdomsrisiko bygger på en række forenklede antagelser og er

derfor behæftet med en vis usikkerhed, ligesom omregningen af sygdomsrisiko til sundheds-

økonomiske omkostninger også bygger på en række forudsætninger om blandt andet direkte

behandlingsomkostninger pr. diagnosticeret tilfælde, omkostninger som følge af sygdomsbetinget

reduktion i arbejdsevne og omkostninger ved reduceret livskvalitet hos borgere, som rammes af de

pågældende sygdomme, hvilket også er kilde til en vis usikkerhed.

English summary

The Danish Ministry of Food has published

The Official Dietary Guidelines

–

Good for Health and

Climate

(in the following denoted as climate-friendly dietary guidelines) in January 2021. These

guidelines aim to guide the consumers in their choice of a healthy diet that also reduces the emission

Der kan dog være forskelle mellem forskellige aldersgrupper af børn.

of greenhouse gases. For a diet of 10 MJ per day, the climate-friendly guidelines can be summarized

as follows:



Eat a plant-rich, diversified diet and not too much.

Eat more vegetables and fruits

–

600 g per day. At least half should be vegetables. A small glass

of juice (100 ml) can be included.

Eat less meat

–

approximately 350 g meat (including poultry) per week is adequate in a plant-

rich and diversified diet. Especially the intake of beef, veal and lamb and processed (smoked,

salted) meat should be limited.

Eat more legumes

–

approximately 100 g per day (in addition to the 600 g vegetables and

fruits).

Eat 350 g seafood per week.

Eat approximately 30 g nuts per day.

Eat foods with whole grains

–

75 g whole grains or more per day.

Choose plant oils and lean dairy products.

Eat and drink less of the sweet, salt and fatty.



This report provides an assessment of the potential health economic benefits if the population

complies with the recommendations in the new climate-friendly dietary guidelines. The assessment

builds on calculations with an economic model that describes households’ adaptation of their food

consumption to specific dietary recommendations and describes the disease preventing and health

economic consequences of these dietary changes. The calculations in the report should be seen in

connection with previously conducted analyses of the previous dietary guidelines from 2013 (Jensen

2020).

The report calculates the effects of two versions of the climate-friendly dietary guidelines. Both

versions comprise the mentioned recommendations, but are distinguished by the composition of

meat intake. In the first version, the total weekly meat intake (comprising red meat, poultry meat and

processed meat) should be maximum 350 g, whereas in the second version, only poultry meat is

included in the 350 g meat per week. The two combinations constitute enhancements of the previous

dietary guidelines in terms of the lower recommended meat intake, as well as the incorporation of

recommendations regarding legumes and nuts. According to the calculations, these enhancements

lead to a larger intake reduction of grain products and potatoes. Changes in the average diet according

to the new recommendations imply a lower share of the population with

high-risk

diet, and an

increased share of the population with

low-risk

diet. The lower share of consumers exposed to dietary

risks leads to an expected lower share of the population that acquire various diet-related chronic

diseases. In the calculations, these are represented by a negative Impact Fraction for ischemic heart

disease, stroke, type 2 diabetes, colorectal cancer, breast cancer and lung cancer. Depending on the

version of the meat recommendation, the total calculated health effect of the climate-friendly dietary

guidelines is 26.968 DALY (disability-adjusted life years) if red and processed meat is still consumed,

and 33.512 DALY if only poultry meat is included in meat consumption, assuming that all consumers

adjust their diet to the extent that the average consumer complies with all the recommendations. This

is 9 and 27 per cent higher, respectively, than for the previous dietary guidelines. Both the

recommendations of increased intake of legumes and nuts, and the recommendations of lower meat

intake, contribute significantly to these increased health gains, with the largest contribution from the

reduction in recommended meat intake. Under these conditions, the total economic gain amounts to

9,9-11,9 or 12,3-14,9 billion DKK, respectively (corresponding to 2-8 and 27-35 per cent larger than

the previous guidelines), depending on how the economic value of the reduced disease burden is

calculated. An implementation of the meat recommendation without red or processed meat thus

implies the largest health effect and health economic gain.

Furthermore, the report seeks to estimate the potential health economic gains, if all individuals would

comply with the climate-friendly dietary guidelines. If this would be possible, the health promoting

potential (in terms of DALY) would be around 3-4 times the size of the above-mentioned health gains,

corresponding to a health economic gain in the magnitude of 40-50 billion DKK per annum.

Finally, the report makes an assessment of the diet effects and health promoting effects for consumers

grouped according to education, based on an estimated dietary composition for these educational

groups. Both versions of the combined dietary guidelines show a larger increase in the intake of fruits

and vegetables and a larger reduction in the intake of meat in the groups without higher education.

The recommendations also have the largest reducing effect on fat intake in these educational groups,

whereas recommendations involving lower meat intake lead to the largest sodium intake reduction in

the groups with higher education. While the combined guidelines without red or processed meat

appear to lead to the largest additional expense for consumers without higher education, there does

not seem to be systematic differences in budgetary consequences between educational groups when

it comes to the version allowing for red or processed meat.

For all considered dietary recommendations, separately or in combination, the reduction in disease

burden is above-average for individuals with primary school education or vocational education. On

the other hand, it is systematically below average in the group with

aster’s

or PhD level education.

For groups ith short

le higher edu atio a d a helor’s le el edu atio the effe ts o

DALY are

close to the average, whereas for upper secondary education, the relative magnitudes of the

re o

e datio s’ health pro oti g effe ts are ore i ed.

Overall, the calculations thus suggest

that the health gains of the dietary guidelines will be relatively largest in the population groups with

the shortest educations.

The calculations in the report generally suggest considerable disease preventing effects and health

economic gains if the population adopts the official climate-friendly dietary guidelines. As there is

considerable heterogeneity in the dietary intake among consumers, there is also considerable

heterogeneity in the degree of compliance with the individual dietary recommendations. For

individuals with a dietary composition far from the recommended, relatively substantial dietary

changes will be necessary (e.g. more than tripled intake of fruit and vegetables or reduction of meat

intake by two thirds) to align with the recommendations. Various barriers, including preferences,

attitudes and affordability can be important determinants for how realistic compliance with the

guidelines will be, and whether there will be need for measures that can support the needed dietary

adaptatio s, i order to redu e the dista e et ee the guideli es o the o e ha d a d o su ers’

preferences and incentives on the other.

Su h easures a ha ge the fra e ork for o su ers’ de isio s, e.g.

ha gi g the a essibility

of various types of food products, or by modifying the relative prices of different food groups via taxes

or subsidies, so consumers are incentivized to choose recommended foods and to a lesser extent

choose foods for which the intake is recommended to be lowered. Previous studies suggest that most

of such measures are more effective in changing the dietary habits among adults than among children.

A general impression from these previous studies is that information campaigns and educational

activities are relatively effective in relation to dietary components that are recommended to be

promoted in the diet (e.g. fruit and vegetables, and possibly also legumes and nuts, which appear to

have substantial health promoting effects). Examples of such measures could be recipes and

de o stratio of these i gredie ts’ pote tials i the Da ish o su ers’ e er da ooki g. O the

other hand, previous studies suggest that such information and education measures are less effective,

when it comes to reducing adults’

i take of less health dietar o po e ts, su h as sugar, fat a d

salt

–

although perhaps a slightly larger effect for children.

Several previous studies suggest that for adults, price incentives can have some reducing effect on

dietary components for which a lower intake is recommended. In the above calculations, a high intake

of red meat and/or processed meat constitutes an important risk factor, and it might be considered

to undertake further studies as to whether price incentives could play a role in reducing the intake of

meat and meat products.

The report’s a al ses of health e o o i pote tials i the e a d li ate-friendly

dietary guidelines

build on model simulations that rest on a set of theoretical assumptions and empirical parameters

reflecting these assumptions. One strength with this approach is the built-in consistency in the

al ulatio s, a d that the al ulatio s take the heteroge eit i Da ish o su ers’ dietar i takes

into account. This however also implies that the interpretation of the results relies on these

assumptions and the applied parameters. The empirical parameters are estimated for consumption

patterns in the vicinity of the average consumer, and the use of these parameters for dietary patterns

that deviate substantially from the average is associated with relatively large uncertainty.

Furthermore, the calculations assume that the total energy intake is unchanged and that the

o su ers’ prefere es are u ha ged. He e, the al ulatio s do ot take i to a ou t possi le

changes in preferences as a result of the dietary guidelines. The estimation of the disease preventing

and health economic effects is based on six (serious) types of diet-related health conditions, whereas

a number of other (more or less) diet-related health risks are not included. The calculation of dietary

impacts on health risks are based on a number of simplifying assumptions and is therefore to some

extent uncertain. Likewise, the conversion of health risks into health economic costs also build on a

number of assumptions about direct treatment costs per diagnosed case, costs of health-related

reduction in working capacity and costs of reduced quality of life with citizens affected by the

considered diseases, which is also a source of uncertainty.

1. Indledning

Kosten har betydning for folkesundheden, fordi en række kostfaktorer påvirker risikoen for sygdomme

som blandt andet diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Herudover påvirker

kostvalget også miljøet og emissionen af drivhusgasser, fordi produktion og distribution af

fødevarerne påvirker disse forhold forskelligt. Gennem en længere årrække har de danske

myndigheder offentliggjort kostråd, som hjælper danskerne til at sammensætte en sund kost

(Fødevarestyrelsen 2013, Tetens et al. 2013). Trods disse kostråd ligger danskernes kostvaner

imidlertid generelt langt fra de officielle anbefalinger, både når man ser på den gennemsnitlige

forbruger, og i særdeleshed når man tager den betydelige spredning i danskernes kostindtag i

betragtning (Pedersen et al. 2015). I en rapport af Jensen (2020) er der gennemført beregninger af de

økonomiske gevinster for sundhedssektoren og for samfundet, hvis danskerne i gennemsnit levede

op til de officielle danske kostråd, som har været gældende siden 2013 (Fødevarestyrelsen 2013).

Disse beregninger viser en potentiel samfundsmæssig besparelse i størrelsesordenen 11-12 mia.

kroner årligt, hvis danskerne i gennemsnit havde en kost svarende til det samlede sæt af anbefalinger.

Hertil kommer de sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster, som kunne opnås, hvis man kunne

reducere spredningen i kostindtaget, således at individer med en nuværende kost langt fra

anbefalingerne i højere grad spiste i overensstemmelse med de officielle kostråd. Disse gevinster ved

en reduceret spredning blev imidlertid ikke kvantificeret af Jensen (2020).

I 2021 har Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen offentliggjort et sæt nye kostråd, som udover at

guide forbrugerne i retning af en sund og sygdomsforebyggende kost også skal hjælpe danskerne med

at træffe forbrugsvalg, der er mindre skadelige for miljøet og især for emissionen af drivhusgasser

(Fødevarestyrelsen 2021). Det faglige grundlag for disse klimavenlige kostråd er der redegjort for i

rapporten af Lassen et al. (2019).

Formålet med nærværende rapport er at vurdere de potentielle sundheds- og samfundsøkonomiske

gevinster, såfremt befolkningen lever efter anbefalingerne i de nye klimavenlige kostråd.

Vurderingerne bygger på beregninger ved hjælp af en økonomisk model, som dels beskriver

husholdningernes tilpasninger af fødevareforbruget i relation til specifikke kostanbefalinger og dels

beskriver de sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske konsekvenser af disse kostændringer.

Arbejdet med beregningerne har været fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra Fødevare-

styrelsen, Fødevareministeriet og DTU Fødevareinstituttet.

De officielle Kostråd

–

godt for sundhed og klima

Fødevareministeriet har som nævnt offentliggjort sunde og klimavenlige kostråd, som udover at

vejlede forbrugerne til at få en ernæringsrigtig kost også skal guide dem til at tage klimavenlige valg i

deres kostsammensætning (Fødevarestyrelsen 2021). De klimavenlige kostråd i en kost på 10 MJ pr.

dag kan opsummeres som følger:



Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

Spis flere grønsager og frugter. Spis 600 g grønsager og frugter om dagen. Mindst halvdelen skal

ære grø sager. Et lille glas jui e

l ka tælle ed so

af de ’6 o dage ’.

Spis mindre kød

–

ca. 350 g kød inklusiv fjerkræ om ugen er tilpas, når du spiser planterigt og

varieret. Begræns især okse- og lammekød samt forarbejdet (røget og saltet) kød.

Skru op for bælgfrugter

–

ca. 100 g om dagen (ud over de 600 g grønsager og frugter) er tilpas.

Spis 350 g fisk om ugen.

Spis ca. 30 g nødder om dagen.

Spis mad med fuldkorn. Spis 75 g fuldkorn om dagen og gerne mere.

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Notatets beregninger søger at implementere disse kostanbefalinger i en økonomisk beregningsmodel,

som kan simulere forbrugernes tilpasning af den samlede kost under efterlevelse af disse anbefalinger

og i overensstemmelse med forbrugernes præferencer.

2. Metode og data

Som nævnt er der tidligere gennemført beregninger af de sundheds- og samfundsøkonomiske effekter

af en øget efterlevelse af de officielle danske kostanbefalinger fra 2013, som også omfattede

anbefalingerne om flere grønsager og frugter, mere fisk, fuldkorn og magre mejeriprodukter samt

mindre rødt og/eller forarbejdet kød og mindre salt. Metoder og datagrundlag bag disse beregninger

er forholdsvis udførligt beskrevet i Jensen (2020) og vil kun kortfattet blive gentaget her. Til gengæld

redegøres der mere detaljeret for de yderligere data- og metodemæssige elementer, som specifikt er

relevante i forhold til de typer kostanbefalinger, som er nye i forhold til anbefalingerne analyseret i

Jensen (2020).

Beregningerne tager udgangspunkt i danske forbrugeres fødevareforbrug i 2016, som er opgjort på

grundlag af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse

. Forbrugsundersøgelsen angiver den årlige

forbrugsudgift pr. husstand og udgiftens sammensætning på forskellige varekategorier (herunder 55

fødevare- og 16 drikkevarekategorier) for forskellige grupperinger af husstande. Ved hjælp af

indkøbsdata for 2016 fra GfK Danmarks forbrugerpanel Consumerscan Scandinavia er der dels

foretaget en yderligere opdeling af Forbrugsundersøgelsens fødevarekategorier til i alt 97 fødevare-

og drikkevarekategorier og dels estimeret gennemsnitspriser pr. kg af de respektive fødevare-

kategorier

. Disse gennemsnitspriser er efterfølgende anvendt til at omregne Forbrugsundersøgelsens

udgiftsdata til årlige mængder pr. husstand, som efterfølgende er omregnet til daglige mængder pr.

voksenækvivalent (hvor et barn forudsættes at svare til 0,7 voksenækvivalent).

Analysen af forbrugernes tilpasninger af kosten til givne anbefalinger bygger på en økonomisk

simuleringsmodel, som beskriver forbrugernes præferencer og tilbøjelighed til at substituere mellem

forskellige fødevarer, hvis varernes priser ændres

. En fordel ved en sådan simuleringstilgang er, at

der opnås en bestemmelse af forbruget for såvel de fødevarer, som er genstand for specifikke

anbefalinger, som for de fødevarer, der ikke er, og at denne bestemmelse af forbrugstilpasningerne

er konsistent med forbrugernes præferencer. Simuleringsmodellens beskrivelse af forbrugernes

præferencer og adfærd bygger på adfærdsparametre (substitutionselasticiteter), som er estimeret

økonometrisk på grundlag af indkøbsdata fra GfK Danmarks forbrugerpanel Consumerscan

Scandinavia. Baseret på de simulerede kosttilpasninger er det muligt at beregne ændringer i den andel

af forbrugerne, som eksponeres for givne kost-relaterede sygdomsrisici. Sammen med

relativ risiko-

parametre (RR) for sammenhænge mellem kostrisikofaktorer og sygdomsrisiko (tabel A.1 i Appendiks)

indgår disse ændrede forbrugerandele i beregninger af

Impact Fractions,

som beskriver, hvor meget

kostændringerne påvirker sygdomsbyrden (dødelighed og helbredsjusterede leveår

–

DALY) for seks

kostrelaterede sygdomme: iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, type 2-diabetes, mave-tarmkræft,

lungekræft og brystkræft. Ændringen i sygdomsbyrde kan efterfølgende omregnes til direkte og

indirekte sundhedsomkostninger (tabel A.2 i Appendiks). For nærmere redegørelser for det anvendte

modelapparat og data- og metodegrundlag henvises til Jensen (2020).

Tabel 2.1 giver en oversigt over de anbefalinger, som indgår i beregningerne.

2016 er det seneste år med detaljerede opgørelser af forbrugssammensætningen for undergrupper af

husholdninger. For gennemsnittet af danske husholdninger foreligger der opgørelser frem til 2018, og de tyder

på, at sammensætningen af fødevare- og drikkevareforbruget har været stabilt de senere år, dog med en svagt

faldende tendens i forbruget af oksekød, lammekød og forarbejdet kød og en stigende tendens i forbruget af

fjerkrækød og tørret frugt og nødder.

Det skal her bemærkes, at selv om GfK tilstræber en repræsentativ sammensætning af sit husholdningspanel,

så er der alligevel en overrepræsentation af visse befolkningsgrupper (for eksempel pensionister og

efterlønsmodtagere) og en underrepræsentation af andre grupper, hvilket kan påvirke den estimerede

opdeling af varegrupperne.

Samtidig beskriver modellen også sammenhængen mellem den forbrugte mængde og den værdi, som

forbrugerne tillægger de respektive føde- og drikkevarer.

Tabel 2.1.

Oversigt over kostanbefalinger som indgår i beregninger

Kostråd 2013

Min. 300 g grønt/dag + 200 g frugt/dag

Min. 50 g fisk/dag

Maks. 70 g rødt eller forarbejdet kød/dag

Klimavenlige kostråd 2021

1A. Min. 300 g grønt/dag + 200 g frugt/dag

+ 100 g bælgfrugt/dag

Min. 50 g fisk/dag

3A. Maks. 50 g rødt kød + fjerkrækød +

forarbejdet kød/dag

3B. Maks. 50 g fjerkrækød/dag, 0 g rødt

kød + forarbejdet kød

Maks. 10 E% sukker

Maks. 10 E% mættet fedt

Min. 75 g fuldkorn/dag

Maks. 1800 mg natrium/dag

Magre mejeriprodukter

Min. 30 g nødder/dag

10A. Kombination: 1-2, 3A, 4-9

10B. Kombination: 1-2, 3B, 4-9

Maks. 10 E% sukker

Maks. 10 E% mættet fedt

Min. 75 g fuldkorn/dag

Maks. 1800 mg natrium/dag

Magre mejeriprodukter

Kombination: 1-8

I forhold til den tidligere analyse indeholder nærværende analyse fire nye aspekter:



En nedsættelse af de anbefalede mængder for indtaget af kød, fra 500 g rødt eller forarbejdet

kød til 350 g tilberedt kød (inklusive fjerkræ) i alt pr. uge

Inddragelse af to nye typer kostråd: øget indtag af bælgfrugter samt øget indtag af nødder

Beregning af effekternes fordeling på forskellige uddannelsesgrupper

Hvor den tidligere analyse foretog en beregning af effekterne, hvis danskerne i gennemsnit

lever op til kostrådene (men hvor en del af befolkningen stadig ikke gør det), så er nærværende

analyse suppleret med et skøn over de potentielle sundhedsøkonomiske gevinster, hvis det

kunne lade sig gøre at få alle danskere til at leve op til kostrådene.

I nedenstående afsnit 3 er der foretaget en opdateret beregning af den tidligere analyse, omfattende

enkeltanbefalingerne 1-8 i den venstre del af tabel 2.1 samt kombinationen (10). Afsnit 4 præsenterer

resultater for hver af de nye anbefalinger samt for de to kombinerede versioner af de samlede nye

kostråd (10A og 10B).

Mens ændringen af anbefalingerne vedrørende indtaget af kød kan analyseres inden for samme

metoderamme som i de tidligere beregninger, så er der foretaget forskellige metodeudviklinger for at

inddrage de øvrige tre aspekter. I det følgende beskrives de data- og metodemæssige tiltag, som har

været anvendt til at inddrage disse nye aspekter i beregningerne.

2.1 Inddragelse af anbefalinger vedrørende bælgfrugter samt nødder

I forhold til de tidligere beregninger har der i forbindelse med nærværende beregning været behov

for at inddrage effekterne af eksplicitte anbefalinger om øget indtag af bælgfrugter og nødder. I

udgangspunktet er danskernes gennemsnitlige forbrug af disse varegrupper ganske lavt og i øvrigt

sparsomt belyst i forbrugsdata. Dette er en beregningsmæssig udfordring i det anvendte

modelapparat, som overvejende beskriver kosttilpasningerne ud fra statistiske sammenhænge

mellem procentvise ændringer i priser og forbrugte mængder under hensyntagen til forskellige

begrænsninger, herunder eksempelvis de begrænsninger som de enkelte kostanbefalinger indebærer,

eller en forudsætning om, at det samlede energiindtag skal være uændret.

I den konkrete analyse er de to anbefalingers indflydelse på kostsammensætningen indarbejdet i

modelberegningen ved at opgøre bidraget til det daglige energiindtag fra de anbefalede mængder af

henholdsvis bælgfrugter (100 g tilberedte bælgfrugter pr. dag) og nødder (30 g pr. dag) ved hjælp af

data fra Fødevaredatabanken (www.frida.fooddata.dk)

. Dette energibidrag trækkes så fra den

samlede energimængde, som kan fordeles på øvrige føde- og drikkevarer i kosten, hvorefter

tilpasningen af den øvrige kost kan beregnes ved hjælp af de samme principper som beskrevet i Jensen

(2020), det vil sige ved hjælp af implicitte prismekanismer (skyggepriser), som afspejler, i hvor høj grad

en konkret anbefaling eller begrænsning over for indtaget af en given fødevaretype er bindende i

forhold til forbrugerens præferencer. Såfremt en del af det daglige energiindtag beslaglægges af 100

g bælgfrugter og 30 g nødder, øges skyggeprisen på de øvrige fødevarers energiindhold

–

og dermed

øges den implicitte pris på de øvrige fødevarer i forhold til deres energitæthed. Forbrugerne vil

herefter tilpasse deres forbrugssammensætning på grundlag af disse ændringer i implicitte priser.

For at beregne størrelsesordenen af sundhedseffekter ved et øget indtag af bælgfrugter og nødder i

nærværende beregning er der indhentet supplerende estimater af parametre for disse kostfaktorers

sundhedsfremmende effekter i form af

relativ risiko-estimater

(RR)

. Med hensyn til bælgfrugter

forudsætter Global Burden of Disease-studierne en RR på 0,86 for iskæmisk hjertesygdom ved et øget

dagligt indtag på 50 g

(formodet tilberedt vægt). Et metastudie af Marventano et al. (2017) finder en

RR for kardiovaskulære sygdomme på 0,94 ved et indtag af bælgfrugter i størrelsesordenen 1-3

portioner pr. uge

, med en tendens til at de bedst gennemførte undersøgelser viser en RR tættere på

1. Bechthold et al. (2019) estimerer en RR for kardiovaskulære sygdomme på omkring 0,90 ved et

dagligt bælgfrugtindtag på såvel 40 g som 100 g (formodet tilberedt vægt). For slagtilfælde finder

Bechthold et al. (2019) en RR på 0,98 ved et 40 g ekstra dagligt indtag af bælgfrugter, og at RR er af

samme størrelsesorden ved et indtag på 100 g pr. dag. I nærværende beregning forudsættes en RR på

0,922 for iskæmisk hjertesygdom ved et indtag over 100 g bælgfrugt pr. dag og 0,96 ved et indtag på

40-100 g pr. dag. For nødder finder Aune et al. (2016) en RR for hjerte-kar sygdomme på 0,85 for et

dagligt indtag på 28 g, mens Bechtholdt et al. (2019) finder RR for kardiovaskulær sygdom på ca. 0,85

ved et dagligt indtag af nødder på 30 g. På baggrund af disse resultater antages i det følgende en RR

på 0,85 for hjerte-kar-sygdomme og en RR på 0,98 for diabetes ved 30 g dagligt indtag af nødder.

For bælgfrugter omregnes Fødevaredatabankens energikoefficienter for tørrede bælgfrugter til

energikoefficienter for tilberedte bælgfrugter ved brug af en omregningsfaktor på 2,4.

Relativ Risiko-parameteren

udtrykker forholdet mellem sandsynligheden for at få en given sygdom, hvis man

er eksponeret for en given risikofaktor (for eksempel et kødindtag over det anbefalede) og sandsynligheden

for at få denne sygdom, hvis man ikke er eksponeret for risikofaktoren. En RR-parameter større end 1 betyder

forøget sundhedsrisiko som følge af eksponeringen, mens en RR-parameter lavere end 1 betyder en reduceret

risiko.

Global Burden of Disease-analyserne bygger på et review af Afshin et al. (2014) for så vidt angår RR-

parametre for bælgfrugter og nødder. Her når man frem til nogle noget større effekter af både bælgfrugter og

nødder i forhold til at forebygge især iskæmisk hjertesygdom, men det vurderes problematisk at opskalere

disse resultater, som ikke synes at tage hensyn til ikke-lineariteter i sundhedseffekterne.

De fleste af disse studier bygger på Food Frequency Questionnaires, hvor respondenterne spørges, hvor ofte

de spiser en given ret eller fødevare, og forskerne omregner så efterfølgende disse indtagsfrekvenser til fysiske

mængder af indtag under antagelse af en given portionsstørrelse (som i nogle tilfælde understøttes af

respondenternes udpegning af fotos som viser en typisk portionsstørrelse). Der er således en vis usikkerhed på

de faktiske mængder af for eksempel bælgfrugter eller nødder.

2.2 Fordeling af sundhedseffekter på uddannelsesgrupper

Den anvendte økonomiske kosttilpasningsmodel er generelt konstrueret omkring data fra Danmarks

Statistiks Forbrugsundersøgelser, som opdeler husholdningernes forbrugsudgifter i en række

varegrupper, herunder en række fødevare- og drikkevarekategorier i henhold til det internationale

COICOP-forbrugsklassificeringssystem. Endvidere præsenterer Forbrugsundersøgelsen (til og med

2016) disse data for forskellige grupper af husholdninger, herunder blandt andet grupper vedrørende

husstandens sammensætning, indkomstgrupper, erhvervsgrupper og regioner.

Adskillige tidligere såvel danske som udenlandske undersøgelser (blandt andet Den nationale

undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, DANSDA) tyder på, at uddannelsesniveauet også

kan have en betydning for kosten (for eksempel Christensen & Fagt 2015; Groth et al. 2013; Eriksen

et al. 2016). Det kunne således være relevant at beregne fordelingen af kostanbefalingernes

sundhedseffekter på uddannelsesgrupper. Forbrugsundersøgelsen giver imidlertid ikke direkte

mulighed for at opdele husstandene på uddannelsesgrupper.

I ær ære de a al se er der ed hjælp af i dkø sdata fra GfK’s hussta dspa el foretaget e

approksimativ opgørelse af forskelle i fødevare- og drikkevareudgiften pr. voksenækvivalent mellem

seks uddannelsesgrupper af husstande (opgjort efter svarpersonens højeste gennemførte

uddannelsesniveau): grundskoleuddannelse, erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, kort

videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse.

Under forudsætning af, at GfK-svarpersonernes uddannelsesniveau er repræsentativt for det samlede

uddannelsesniveau i husstanden (for eksempel gennemsnittet af husstandens voksne medlemmer) er

GfK-husholdningerne opdelt i seks grupper efter svarpersonens angivne uddannelsesniveau

. For hver

af disse seks grupper af husholdninger er den gennemsnitlige GfK-registrerede udgift pr.

voksenækvivalent pr. år til de respektive fødevarekategorier beregnet (hvor antallet af børn mellem 0

og 18 år i husstandene omregnes til voksenækvivalenter ved at multiplicere dette antal med faktoren

0,7). Herefter beregnes den gennemsnitlige udgift pr. voksenækvivalent til de respektive

fødevarekategorier i hver uddannelseskategori samt et vægtet gennemsnit pr. voksenækvivalent på

tværs af uddannelseskategorierne (hvor antallet af danskere over 25 år i de seks

uddannelseskategorier

anvendes som vægte).

På baggrund heraf kan der beregnes forholdstal, som angiver den pågældende uddannelsesgruppes

forbrug af en givet varekategori i forhold det gennemsnitlige forbrug for alle forbrugere. Beregningen

af forholdstallene er skitseret i tabel 2.2 for tre varer: rugbrød, frisk fisk og æbler.

Det skal e ærkes, at k i der er o errepræse terede la dt s arperso er e i GfK’s hussta dspa

el.

Svarpersonernes uddannelsesniveau er baseret på deres opgivne oplysninger til GfK-panelet i forbindelse med

en årlig indsamling af baggrundsoplysninger for husholdningerne. Implikationerne heraf for

repræsentativiteten af den foretagne uddannelsesgruppering af husholdninger er dog ikke undersøgt. Se i

ø rigt o e ståe de ote o repræse tati itete af GfK’s hussta dspa el.

Jf. Danmarks Statistiks opgørelse af befolkningens uddannelsesstatus

Tabel 2.2. Illustration af forholdstalsberegning for uddannelsesgrupper

Grund- Erhvervs- Gymnasial

skole uddann.

uddann.

Voksne pr. husstand

1,66

1,71

1,77

Børn pr. husstand

0,12

0,19

0,4

Voksenækv. (VE)

1,75

1,84

2,05

Andel af befolkning

0,207

0,337

0,104

Årlig udgift (kr.) pr. husstand

Rugbrød

463

451

377

Frisk fisk

Æbler

134

140

137

Årlig udgift (kr.) pr. voksenækvivalent

Rugbrød

265

245

184

Frisk fisk

Æbler

Forholdstal, ift. "Alle"

Rugbrød, forholdstal

1,19

1,10

0,82

Fisk, forholdstal

0,69

1,01

0,92

Æbler, forholdstal

1,01

0,88

Kort

videreg.

1,72

0,24

1,89

0,053

385

141

204

0,91

0,84

0,99

Melleml.

videreg.

1,68

0,28

1,88

0,161

375

173

200

0,89

1,23

1,21

Lang

videreg.

1,57

0,3

1,78

0,137

306

111

172

0,77

1,28

0,82

Alle

1,68

0,23

1,84

1,000

412

140

223

Eksempelvis viser tabellen, at en husstand i gruppen

Kort videregående uddannelse

i gennemsnit

købte rugbrød for 385 kr. i 2016, og at der i gennemsnit var 1,72 voksne og 0,24 børn, svarende til

1,89 voksenækvivalenter i husstanden. Husstandens gennemsnitlige udgift til rugbrød svarer således

til 204 kr. pr. voksenækvivalent. Et vægtet gennemsnit for rugbrødsudgiften pr. voksenækvivalent over

alle husstande i Danmark var 223 kr. i 2016. Husstande i gruppen med

kort videregående uddannelse

havde således en 9 procent lavere udgift til rugbrød end gennemsnittet, udtrykt ved forholdstallet

0,91.

Med henblik på validering er disse estimerede forholdstal sammenholdt med tilsvarende forholdstal

baseret på data for personer over 25 år fra DANSDA 2011-2013, og de viser generelt et konsistent

billede af forskellene mellem uddannelsesgrupper (se figur 2.1). For enkelte varegrupper (blandt

andet nødder og drikkevarer) var der ikke tilstrækkelige data i GfK-materialet, så her er den

estimerede fordeling på uddannelsesgrupper baseret på data fra DANSDA 2011-2013.

1,40

1,20

Forholdstal, alle = 1

1,00

0,80

0,60

0,40

0,20

0,00

Frugt

Grundskole

Gymnasial

Mellem vid

Grønt

Fisk

Rødt kød

Erhvervsudd

Kort vid

Lang vid

Blå nuancer - GfK

Røde nuancer - DANSDA

Forarb.kød

Mælk

Ost

Figur 2.1.

Sammenholdelse af fordelingsdata fra GfK og DANSDA

Forbrugsudgifter for de respektive uddannelsesgrupper er herefter beregnet ved at multiplicere de

således fremkomne forholdstal for de respektive fødevarekategorier med Forbrugsundersøgelsens

gennemsnitstal for alle danske husstande (udtrykt som udgift pr. år pr. voksenækvivalent). På denne

måde har de estimerede tal for uddannelsesgrupperne et format, som svarer til beregningsmodellens

generelle dataformat (tabel 2.3). Disse estimerede forbrugsudgifter er anvendt som grundlag for

beregninger af kosttilpasninger og sundhedseffekter i de forskellige uddannelsesgrupper. På samme

vis som ovenfor kan disse tal omregnes til mængder pr. dag ved at dividere med en pris for

varekategorien (ud fra GfK-materialet) og dividere den således fremkomne mængde med 365 dage.

Tabel 2.3.

Årligt fødevarebudget pr. voksenækvivalent for forskellige

uddannelseskategorier, 2016

Grund-

Erhvervs-

skole

uddann.

Udgift pr. voksenækvivalent, kr pr. år

Kornprodukter

1.886

2.063

Kød

4.055

4.036

Fisk

821

965

Mejerivarer

2.341

2.090

Fedtstoffer

538

479

Frugt

1.837

1.786

Grønt

1.548

1.710

Øvr. fødevarer

2.680

2.516

Drikkevarer

(ekskl. mælk)

2.882

3.241

I alt

18.588

18.887

Gymnasial

uddann.

2.116

4.296

931

2.523

449

1.999

1.869

3.047

3.525

20.755

Kort

videreg.

2.553

3.760

882

2.098

440

1.976

1.666

2.498

3.928

19.803

Melleml.

videreg.

2.613

3.715

997

2.163

417

2.224

1.747

2.482

3.784

20.142

Lang

videreg.

3.206

3.635

1.148

2.074

375

2.223

1.869

2.839

3.908

21.278

Kilder:

www.statistikbanken.dk;

GfK Danmark; DANSDA 2011-2013

Tabel 2.4.

Estimeret indtag pr. voksenækvivalent pr. dag for forskellige

uddannelseskategorier, 2016

Grund- Erhvervs-

skole

udd.

341

365

39%

37%

15%

14%

3.520

3.576

Gymnasial

udd.

401

39%

14%

3.737

Kort

videreg.

384

35%

14%

4.056

Melleml.

videreg.

432

37%

14%

3.642

Lang

videreg.

437

33%

13%

4.696

Frugt og grønt, g/dag

Fisk og skaldyr, g/dag

Rødt kød, g/dag

Forarbejdet kød, g/dag

Tilsat sukker, E%

Fedt ialt, E%

Mættet fedt, %

Natrium, mg/dag

Kilde:

www.statistikbanken.dk

;

GfK Danmark; DANSDA

Som nævnt foretager Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse ikke en opdeling af husstandene efter

uddannelsesniveau.

De i ær ære de afs it eskre e opgørelse repræse terer et ” edste ud”

herpå, baseret på de foreliggende datamæssige muligheder. Der skal dog gøres opmærksom på nogle

usikkerheder forbundet med opgørelsen. For det første er der udfordringer forbundet med at opdele

husstande efter uddannelsesniveau, eftersom husstande ofte består af flere individer som kan have

forskellige uddannelsesniveauer. I nærværende estimering baseret på GfK-materialet er der taget

udgangspunkt i uddannelsesniveauet hos den person i husstanden, som typisk foretager

indberetninger af husstandens dagligvareindkøb til GfK, og denne persons uddannelsesniveau er som

nævnt ikke nødvendigvis repræsentativ for de øvrige voksne personer i husstanden. For det andet

varierer GfK-materialets kvalitet og repræsentativitet mellem de forskellige varekategorier, hvorfor

fordelingen på uddannelsesgrupper også må vurderes at være mere præcis for nogle varekategorier

end for andre. Typisk er datakvaliteten højest for varekategorier, som normalt indkøbes i forbindelse

med planlagte indkøbsture, for varekategorier med et vist volumen og for varekategorier, som har

haft særlig e åge hed i forhold til GfK’s arkedsa al seakti iteter.

For det tredje er omregningen

fra udgifter til mængder af de enkelte varegrupper foretaget ved hjælp af gennemsnitspriser for de

respektive varegrupper, og der er således ikke taget højde for eventuelle forskelle i for eksempel

varernes gennemsnitlige kvalitetsniveau for forskellige uddannelsesgrupper. Endelig skal det nævnes,

at en mere detaljeret hensyntagen til børns alder kunne give en mere præcis opgørelse af

fødevareforbruget pr. voksenækvivalent, idet dette dog er udeladt, fordi Danmarks Statistiks

Forbrugsundersøgelse ikke opdeler husstandenes børn efter alder.

2.3 Beregning af sundhedseffekter for de grupper som ligger længst fra

overholdelse af kostrådene

Nærværende analyse præsenterer to typer beregninger i forhold til kostrådenes sundhedsøkonomiske

virkninger: I) beregning af de sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske effekter, hvis alle forbrugere

ændrer deres kost med lige mange gram pr. dag, således at de i gennemsnit lever op til kostrådene,

og II) beregning af de yderligere potentielle sundhedsmæssige og -økonomiske effekter, hvis kosten

også kunne bringes overens med kostrådene hos den resterende andel af forbrugerne, som stadig ikke

lever op til kostrådene efter den simulerede kostændring.

Som beskrevet i rapporten af Jensen (2020) bygger den anvendte beregningsmodel ved beregnings-

type I på en forudsætning om, at de relevante kost-risikofaktorer er normalfordelte med en given

middelværdi og standardafvigelse. I udgangspunktet er kostanbefalingerne modelleret som

ændringer i middelværdierne til det anbefalede niveau, mens standardafvigelserne forudsættes

uændrede, svarende til at alle individer antages at ændre deres indtag af en given kostkomponent

med den samme mængde. I resultaterne af disse modelberegninger vil der således stadig være en

et delig ”hale” af i di ider i fordeli ge af kosti dtaget, so stadig

ikke efterlever anbefalingerne,

selv om de ændrer deres kost i retning mod en større efterlevelse. I det forenklede tilfælde med én

kostanbefaling (for eksempel et maksimumsindtag af rødt kød) kan situationen illustreres som i figur

2.2.

lav risiko

medium risiko

høj risiko

Figur 2.2.

Illustration af kostændringers indflydelse på risikoeksponering

I figuren angiver den røde kurve fordelingen af forbrugerne i forhold til deres kødindtag i

udgangssituationen. På den vandrette akse er angivet indtagsniveauer med henholdsvis lav, medium

og høj sundhedsrisiko. Det farvelagte areal (summen af de orange og grønne områder) under den røde

kurve repræsenterer således den andel af forbrugerne, som i udgangssituationen er udsat for en

forhøjet sygdomsrisiko på grund af et højt kødindtag. Heraf repræsenterer det intenst orange og det

intenst grønt farvelagte areal andelen af forbrugere med et kødforbrug i den højeste risikokategori.

For en forbruger med et indtag på medium-risikoniveau vil der statistisk set være en given

oversygelighed og overdødelighed og dermed en forventet sundhedsrelateret meromkostning, og

tilsvarende vil der være en (endnu højere) oversygelighed, overdødelighed og forventet

meromkostning for en person med et kødindtag på det højeste risikoniveau. Den samfunds-

økonomiske omkostning som følge af et kødforbrug over det anbefalede kan således opgøres som

a dele af for rugere ed et ”for højt” for rug ultipli eret

med forøgelsen i sygdomsrisiko og

multipliceret med den gennemsnitlige omkostning pr. sygdomstilfælde forårsaget af højt kødindtag,

opdelt på de to mer-risikoniveauer.

Hvis en kostanbefaling medfører en generel nedadgående forskydning af indtaget (indikeret med de

gule pile i figuren), således at gennemsnitsindtaget bliver lavere, men spredningen er uændret, fås

fordelingen repræsenteret ved den grønne kurve i figuren. De med grønt farvelagte arealer illustrerer

den andel af forbrugerne, som nu har en forhøjet sygdomsrisiko som følge af et højere kødforbrug

end anbefalet. Heraf angiver det intenst grønne areal andelen med det højeste risikoniveau i relation

til kødindtaget. Det fremgår således, at efter kostændringen vil en mindre andel af forbrugerne have

en forhøjet risikoeksponering fra kød, og en mindre andel af forbrugerne vil ligge i den højeste

risikoklasse, mens en større andel af forbrugerne vil have et kødindtag så lavt, at det ikke giver

anledning til forhøjet sygdomsrisiko (indikeret ved stigningen i det ikke-farvelagte areal under kurven).

Tilsvarende principskitser kunne udarbejdes for de øvrige kostfaktorer i kostrådene. For kostfaktorer,

som kostrådene anbefaler fremmet, vil illustrationen dog skulle spejlvendes, således at risikoen falder

med stigende indtag, og således at kostrådene rykker fordelingen mod højre.

Med reference til princip-skitsen i figur 2.2 bygger beregningerne i Jensen (2020) (beregningstype I)

på den andel af forbrugerne, som flyttes fra ét risikoniveau til et lavere som følge af de anbefalede

gennemsnitlige kostændringer, givet ved dels det intenst orangefarvede areal (som repræsenterer

nedgangen i andelen af forbrugere på det højeste risikoniveau) og dels ved det ikke-farvelagte areal

mellem den røde og den grønne kurve (som repræsenterer den samlede nedgang i andelen af

forbrugere, der har en forhøjet risiko). Denne beregningstype er anvendt i beregningerne i kapitel 3,

afsnit 4.1 og 4.3 i nærværende rapport.

Efter en kostomlægning i overensstemmelse med kostrådene vil en andel af forbrugerne imidlertid

stadig have en forhøjet kostrelateret sygdomsrisiko (repræsenteret ved det grønne areal), heraf en

del på det højeste risikoniveau (det intenst grønne areal). Såfremt det kan lade sig gøre at få denne

andel af forbrugerne til også at efterleve kostrådene, vil der således være et potentiale for yderligere

sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster. Forbrugere med en kost, som ligger forholdsvis langt

fra kostrådenes anbefalinger, vil dog skulle foretage relativt radikale omlægninger af deres kost, mens

den økonomiske model, som anvendes til simulering af kosttilpasninger i forbindelse med efterlevelse

af kostrådene, generelt har størst validitet i forhold til marginale ændringer. Anvendelse af modellen

til simulering af kostændringer for disse forbrugergrupper vurderes derfor at være forbundet med for

stor usikkerhed til at være fagligt forsvarlig.

I stedet er det søgt at beregne et skøn for den kostbetingede sygdomsrisiko hos disse forbrugere efter

en generel forskydning af kosten for alle individer, jf. de gule pile i figur 2.2, men uden hensyntagen

til de yderligere kosttilpasninger som ville skulle finde sted, hvis tilpasningerne skulle være kompatible

med disse forbrugeres præferencer og behov (beregningstype II). Disse skøn beregnes således som et

andet beregningstrin i forlængelse af beregningsscenarier, hvor første beregningstrin består i at

ændre indtaget hos alle, så det gennemsnitlige indtag stemmer overens med det anbefalede niveau

(jf. ovenfor). Hvis eksempelvis det daglige indtag af fisk og skaldyr som følge af kostrådene stiger med

21 gram (fra 29 til 50 gram) hos alle forbrugere (som antaget i beregningstype I), så vil andelen af

forbrugere med et udgangsniveau under 29 gram stadig have et indtag under de anbefalede 50 gram

–

og en del af dem vil have et indtag under 20 gram pr. dag, som antages at indebære en endnu højere

helbredsrisiko. I beregningstype II opgøres sygdomsrisikoen for disse andele af forbrugerne.

Figur 2.2 illustrerer som nævnt principperne i effektberegningen (beregningstype I og II) ved én kost-

risikofaktor. I nærværende beregning er der imidlertid flere forskellige kostmæssige risikofaktorer, og

sundhedsrisikoen varierer mellem forskellige kombinationer af risikofaktorer. Gruppen af individer,

som ikke lever op til kostanbefalingerne, består således af en række undergrupper, afhængig af hvilke

af kostanbefalingerne de overholder eller ikke overholder, og i hvilken grad de ikke overholder

anbefalingerne (om deres indtagsniveau er forbundet med henholdsvis medium eller høj

helbredsrisiko). Ved hjælp af antagelserne om

Relativ Risiko

for seks sygdomme (iskæmisk

hjertesygdom, slagtilfælde, diabetes, mave-tarmkræft, brystkræft og lungekræft) i forhold til indtaget

af forskellige kostfaktorer (jf. Jensen 2020, gengivet i Appendiks) samt estimerede statistiske

fordelinger for indtaget af forskellige kost-risikokombinationer baseret på Danmarks Statistiks

Forbrugsundersøgelse 2016 samt DANSDA 2011-2013 er det muligt at estimere en samlet

Impact

Fraction

og dermed risiko for de respektive sygdomme for forskellige kombinationer af kost-

risikofaktorer, under forudsætning af at risikofaktorerne er uafhængigt fordelt

. Da forudsætningerne

bag beregningen af det sundhedsøkonomiske gevinstpotentiale for disse forbrugergrupper med

kostmønstre langt fra gennemsnittet (beregningstype II) er forskellige fra forudsætningerne bag

analysen af en ensartet kostændring for alle forbrugere (beregningstype I), skal man være varsom med

at lægge disse beregningsresultater sammen.

Et yderligere aspekt i forhold til forbrugere med en kost langt fra det anbefalede er, at så drastiske

ændringer i kosten kan formodes at støde på barrierer, enten af økonomisk karakter eller af

præference- eller holdningsmæssig karakter. Med udgangspunkt i nogle få eksempler

på ”t pe-

for rugere” ed forskellig grad af af igelse fra a efali ger e

søges det i den afsluttende diskussion

at illustrere størrelsen af sådanne barrierer i det nedenstående ved hjælp af beregningsmetode I (dog

med forbehold for de ovennævnte metodemæssige svagheder herved) ved hjælp af to indikatorer:



Størrelsen af en eventuel økonomisk barriere for en given kostomlægning, opgjort som den

stigning i det daglige fødevare- og drikkevarebudget, der vil være konsekvensen af en omlægning

af kosten til det anbefalede (under hensyntagen til øvrige kosttilpasninger, jf. beregningsmetode

I), for så vidt at der vil være tale om en stigning.



Størrelsen af en præference-/holdningsmæssig barriere for en given kostomlægning, udtrykt ved

et indeks, der udledes fra den såkaldte kompenserende variation

. Konkret defineres indekset

som forholdstallet mellem den kompenserende variation for den pågældende forbrugertype og

den kompenserende variation for gennemsnitsforbrugeren. Et indeks over 1 vil således

repræsentere, at den pågældende forbruger har en stærkere præferencebarriere end

gennemsnitsforbrugeren i forhold til at overholde kostrådene.

3. Opdatering af resultater vedrørende kostrådene 2013-2020

I rapporten af Jensen (2020) er der foretaget beregninger af sundheds- og samfundsøkonomiske

effekter, hvis danskerne i gennemsnit efterlever de officielle kostanbefalinger fra 2013. Rapportens

beregninger inddrager de sundhedsmæssige effekter af at reducere de følgende kost-risikofaktorer:



Et for lavt indtag af frugt og grønt, fisk og skaldyr og fuldkorn



Et for højt indtag af rødt kød og forarbejdet kød, mættet fedt, sukker og salt

Beregningerne har derimod ikke inddraget de sundhedsmæssige gevinster ved at øge indtaget af

bælgfrugter og nødder, som ikke har været genstand for selvstændige anbefalinger

i de hidtidige

kostråd.

Forudsætningen om uafhængige fordelinger medfører, at sandsynligheden for en given kombination af

risikofaktorer kan beregnes som produktet af sandsynlighederne for de respektive risikofaktorer.

Kompenserende variation er et begreb fra mikroøkonomisk teori. Den kompenserende variation måler

forbrugernes velfærdsforringelse som følge af en given ændring i deres økonomiske rammevilkår, for

eksempel en prisstigning, når der tages hensyn til deres adfærdstilpasning til ændringen. Målet repræsenterer

det pengebeløb, der ville være nødvendigt for at stille forbrugeren lige så godt (i form af samlet opnået nytte)

efter ændringen som før.

Der gøres her opmærksom på, at de 100 g bælgfrugt i de klimavenlige kostråd ikke er en egentlig anbefaling

men en vejledende mængde.

Beregningerne i Jensen (2020) har heller ikke taget højde for, at de kvantitative kostanbefalinger for

kød vedrører den spiste mængde tilberedt kød, mens de anvendte forbrugsdata i beregningerne

relaterer sig til mængden af købt kød

–

der er således ikke taget hensyn til svind i forbindelse med

tilberedning af kødet. Baseret på opgørelser af Ygil (2013) er der i nærværende beregning antaget et

tilberedningssvind på 25 procent for rødt kød og for uforarbejdet fjerkrækød

Udover at opdatere beregningerne under hensyntagen til disse forhold er der desuden gennemført

en mere præcis estimering af spredninger i indtaget af de forskellige kostfaktorer, baseret på mere

detaljerede analyser af data fra DANSDA, hvor der er taget hensyn til køn, alder og uddannelsesniveau.

Disse spredninger har betydning for den estimerede andel af forbrugere med en kost, som indebærer

øget helbredsrisiko, jf. figur 2.2.

For at muliggøre en sammenligning af resultaterne for de klimavenlige kostråd med resultaterne af

den tidligere beregning er der derfor foretaget en opdatering af beregningerne i Jensen (2020), hvor

der korrigeres for svind i tilberedningen af kød

, og hvor der indgår opdaterede estimater af

spredningen på indtaget af de forskellige kostfaktorer (tabel 3.1 og 3.2).

Tabel 3.1. Indtag af udvalgte fødevaregrupper ved alternative kost-scenarier, g pr. dag

pr. voksenækvivalent

Scenarier

–

500 g rødt/forarb. kød

pr. uge anb.

Frugt/grønt, g/dag

Kød, g/dag

Fjerkræ, g/dag

Fisk/skaldyr, g/dag

Mælk/ost, g/dag

Kornprodukter,

g/dag

Kartofler, g/dag

Sukker-fødevarer,

g/dag

Suk. drikke, g/dag

404

117

371

272

100

127

131

518

101

404

281

124

112

401

107

367

275

101

128

131

427

373

288

102

126

128

407

117

379

275

101

148

465

301

404

101

111

124

420

108

427

324

122

140

496

187

290

103

125

117

415

117

491

264

100

121

132

518

607

446

109

Note: 1 gennemsnitlig voksenækvivalent har i beregningen en kost på 9,6 MJ/dag. Sukker-fødevarer

omfatter sukker, marmelade, honning, chokolade, slik, is og morgenmadsprodukter med højt

sukkerindhold

Rapporten af Ygil (2013) har forholdsvis detaljerede opgørelser for forskellige udskæringer af svinekød (i

størrelsesorden 20-30 procent for relevante udskæringer som koteletter, kamsteg, skinke og mørbrad) samt

enkelte estimater for oksekød og fjerkræ.

Derimod er der ikke korrigeret for tilberedningssvind for grønsager og fisk. En korrektion herfor ville

indebære et større indtag end i beregningerne.

–

Kombination af anb.

–

350 g fisk/skaldyr pr.

uge anb.

–

600 g frugt/grønt pr.

dag anb.

–

10 E% mættet fedt

anb.

–

75 g fuldkorn anb.

–

Magre

mejeriprodukter anb.

–

10 E% sukker-anb

–

Salt anb.

Baseline

Sammenlignet med resultaterne vedrørende indtag fra Jensen (2020)

har de nævnte tilpasninger af

beregningsmodellen kun givet mindre ændringer i resultaterne for kostindtaget i de forskellige

scenarier for overholdelse af kostanbefalingerne. De beskedne ændringer i resultaterne for indtaget

kan væsentligst henføres til justeringen for tilberedningssvind i fersk kød, som indebærer en mindre

reduktion i forbruget af kød (før korrektion for tilberedningssvind), sammenlignet med de tidligere

beregninger.

Tabel 3.2.

Opdaterede beregninger af sundhedseffekt af 2013-kostrådene

–

Magre mejeriprodukter

–

Mættet fedt anb.

–

Fisk/skaldyr anb.

–

Frugt/grønt anb.

Sparede dødsfald

Sparede DALY

Sparede omkostninger (mio. kr.)

Opgørelsesmetode 1

Værdi af sparede DALY

Opgørelsesmetode 2

Sparede direkte sundhedsomk.

Red. tab af arbejdsproduktivitet

Red. tab af livskvalitet

Opgørelse 2 i alt

153

3.557 2.035

237

6.121

387

375

8.763

115

492

2.659 12.361

984

237 26.436

1.309

104

896

857

1.858

749

458

438

945

2.252

131

1.288

1.232

2.651

142

3.224

213

1.917

1.833

3.963

978

623

596

1.288

4.548

262

2.505

2.396

5.163

9.726

525

65 5.364

62 5.130

134 11.020

Resultaterne for de sundhedsmæssige effekter af de enkelte anbefalinger ligger derimod generelt

lavere end ved beregningerne i Jensen (2020)

. For den samlede pakke af anbefalinger er den samlede

effekt på antal dødsfald og antal helbredsjusterede leveår således i størrelsesordenen 10-12 procent

lavere end i den tidligere beregning. Forklaringen på forskellene ligger navnlig i de forbedrede

estimater af spredningen i danskernes kostindtag. For de fleste af de fødevarer som anbefales indtaget

i større mængder, har opdateringen af spredningsestimaterne ført til en opjustering af spredningen,

mens spredningen for indtaget af næringsstoffer, som anbefales reduceret (tilsat sukker, mættet fedt

og natrium), er nedjusteret. Den større spredning på indtaget af anbefalede fødevarer betyder, at der

alt andet lige vil være færre forbrugere, som får ændret deres indtag af en given kostfaktor i et opfang,

så de når op på et lavere risikoniveau ved en given ændring i det gennemsnitlige indtag af den

pågældende kostfaktor.

Herudover indebærer justeringen for tilberedningssvind for rødt kød, at den sundhedsfremmende

effekt af at reducere indtaget af rødt kød fra det nuværende niveau og til det anbefalede er blevet

mindre, svarende til justeringen. Derimod giver den opdaterede beregning af 2013-kostrådene ikke

Tabel 4.1 i Jensen (2020)

Tabel 4.4 og 4.6 i Jensen (2020)

–

Kombination

–

Sukker anb.

–

Fuldkorn

–

Kød anb.

–

Salt

anledning til ændringer i det beregnede indtag af bælgfrugter og nødder, hvorfor der heller ikke er

nogen effekt af denne modeltilpasning på beregningsresultaterne.

4. Sundhedsøkonomiske effekter, hvis danskerne følger de

klimavenlige kostråd

I det følgende præsenteres der beregninger for de enkelte nye kostanbefalinger hver for sig, og for

e sa lede ”pakker” af a efali ger. Notatets ereg i ger ligger

som nævnt i forlængelse af

tidligere gennemførte analyser vedrørende de hidtil gældende kostråd (Jensen 2020, og med

opdaterede resultater i afsnit 3 ovenfor).

4.1 Sundhedsøkonomiske gevinster, hvis danskerne i gennemsnit følge

kostrådene

Tabel 4.1 og tabel 4.2 giver et overblik over effekterne af de enkeltanbefalinger, som er nye i de

klimavenlige kostråd, og som sammen med de allerede gældende anbefalinger vedrørende fisk,

fuldkorn, magre mejeriprodukter, mættet fedt, tilsat sukker og salt (jf. tabel 3.1 og 3.2) udgør de nye

klimavenlige kostråd. Herudover viser tabel 4.1 og tabel 4.2 de beregnede effekter af to alternative

versioner af de samlede klimavenlige kostråd: én version, hvor det samlede ugentlige indtag af kød

(tilberedt rødt kød og fjerkrækød samt forarbejdet kød) er på maksimalt 350 g, og en anden version

uden rødt kød og med maksimalt 350 g tilberedt fjerkrækød pr. uge.

Tabel 4.1 viser nogle overordnede effekter på kostindtaget i udgangspunktet og i seks ændrings-

scenarier: 1) 600 g frugt og grønt (heraf 100 g fra juice mv.) plus 100 g tilberedte bælgfrugter pr. dag;

2) 30 g nødder pr. dag; 3) maksimalt 350 g kød (inklusive fjerkræ) pr. uge; 4) intet rødt kød og

maksimalt 350 g tilberedt fjerkrækød pr. uge; 5) samlede kostråd med tilberedt 350 g kød (inklusive

fjerkræ) pr. uge; 6) samlede kostråd med maksimalt 350 g tilberedt fjerkrækød pr. uge.

Tabel 4.1.

Gennemsnitligt dagligt indtag af udvalgte fødevaregrupper (g pr. dag)

–

Frugt, grønt

og bælgfrugter

–

Fjerkrækød

–

Rødt kød

10A

–

Kombi

med kød

10B

–

Kombi

med fjerkræ

666

302

392

Frugt og grønt

Bælgfrugt

Nødder

Kød (inkl. fjerkræ)

Fjerkræ

Fisk/skaldyr

Mejeriprodukter

Kornprodukter

Kartofler

Sukkervarer

Søde drikke

404

117

410

272

100

127

176

519

102

438

263

122

159

519

402

328

103

123

142

489

382

305

144

118

177

404

117

405

250

124

177

–

Nødder

Basis

519

322

414

103

Anm. Tal for kød og bælgfrugt angiver mængde før tilberedning.

Kostændringerne i scenario 1A minder om de beregnede resultater for frugt og grønt-anbefalingen i

Jensen (2020), dog med en større stigning i indtaget af frugt og grønt og et lidt lavere indtag af de

øvrige fødevarekategorier, navnlig kartofler og kornprodukter som ris og pasta samt mejeriprodukter.

I lighed med tidligere beregninger vedrørende et reduceret indtag af kød viser nærværende

beregninger for scenario 3A og 3B, at reduktionen i kødindtag kompenseres med en stigning i indtaget

af blandt andet fisk, frugt/grønt og kornprodukter

–

og for scenario 3B’s

edko

e de også e

stigning i forbruget af kartofler.

Scenario 9 med et øget indtag af nødder har kun beskeden betydning for kaloriesammensætningen.

Imidlertid ser en kost med flere nødder ud til at kunne føre til en lille stigning i forbruget af fisk og

skaldyr og en reduktion i forbruget af kornprodukter og mejeriprodukter.

Kombinationsscenarierne (10A og 10B) er mere vidtgående end kombinationsscenariet i Jensen (2020)

i kraft af den ændrede anbefaling for indtaget af kød samt inddragelsen af anbefalinger vedrørende

bælgfrugter og nødder. Ifølge beregningen indebærer den større reduktion i kødindtaget en større

nedgang i kornprodukter og kartofler, hvilket hænger sammen med det forudsatte øgede indtag af

bælgfrugter og nødder sammenlignet med kombinationsscenariet i Jensen (2020). Det er i øvrigt

bemærkelsesværdigt, at den fuldstændige eliminering af rødt kød og forarbejdet kød fra kosten ser

ud til at kunne give anledning til en reduktion i forbruget af sukkersødede drikke, hvilket kunne

afspejle, at måltider med kød i højere grad end andre måltider er forbundet med indtag af

sukkersødede drikke.

Ændringer i gennemsnitskosten i henhold til de nye anbefalinger indebærer en lavere andel af

befolkningen med

”høj-risiko”-kost

og en øget a

del af efolk i ge ed ”la

-risiko”-kost. Den samlet

set lavere andel risikoeksponerede forbrugere medfører en forventet lavere andel af befolkningen,

som erhverver sig forskellige kostrelaterede kroniske sygdomme. I beregningerne er det udtrykt ved

en negativ

Impact Fraction

for iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, type 2-diabetes, mave-tarmkræft,

brystkræft og lungekræft (som beskrevet i Jensen 2020).

Tabel 4.2 opsummerer de sundhedsmæssige effekter af de betragtede enkeltanbefalinger og de to

kombinationsscenarier. Sammenlignet med de tidligere kostanbefalinger (jf. tabel 3.2) er især to

forhold bemærkelsesværdige ved disse sundhedseffekter.

For det første er sundhedseffekten af frugt/grønt-scenariet inklusive bælgfrugter markant større, end

hvis effekten af bælgfrugterne ikke inddrages. Som det fremgår af diskussionen af beregnings-

forudsætninger ovenfor, forudsættes bælgfrugter at være ganske potente i forebyggelsen af blandt

andet iskæmisk hjertesygdom. Denne effekt af bælgfrugterne slår også igennem på den beregnede

sundhedseffekt i de to kombinationsscenarier.

For det andet er anbefalingerne vedrørende rødt kød og forarbejdet kød som nævnt noget mere

restriktive i de nye anbefalinger end i de tidligere. Isoleret set øger det effekten af kødanbefalingen

på dødelighed og antal helbredsjusterede leveår (DALY) med omkring en faktor 2,5, hvis indtaget af

rødt eller forarbejdet kød begrænses til 350 g pr. uge i stedet for 500 g pr. uge, og med omkring en

faktor 3,5, hvis indtaget af rødt eller forarbejdet kød helt undgås. Og disse effekter spiller også ind på

de to kombinationsscenarier.

Afhængig af, om kødanbefalingen udmøntes, så den giver plads til rødt eller forarbejdet kød eller ej,

er den samlede beregnede sundhedseffekt af de klimavenlige kostråd (målt i DALY) henholdsvis 2 og

27 procent større end ved de hidtidige kostråd, hvis kostrådene antages at kunne flytte gennemsnits-

forbrugerens kost til at være i overensstemmelse med anbefalingerne. Under disse præmisser bliver

den samlede økonomiske gevinst helholdsvis 9,9 eller 12,3 mia. kr. årligt ved opgørelsesmetode 1 og

henholdsvis 11,9 og 14,9 mia. kr. årligt ved opgørelsesmetode 2.

Tabel 4.2.

Sundhedseffekter ved gennemsnitlig efterlevelse af klimavenlige kostråd

–

Frugt, grønt og

bælgfrugter

10A

–

Kombi med

både kød og

fjerkræ

10B

–

Kombi kun

med fjerkræ

-0,212

-0,020

-0,165

-0,063

-0,019

-0,012

1.316

33.512

12.329

765

7.231

6.915

14.912

Impact fractions

Iskæmisk

-0,044

hjertesygdom

-0,012

Slagtilfælde

-0,012

Diabetes 2

-0,016

Mave-tarmkræft

-0,006

Lungekræft

-0,003

Brystkræft

Effekt på

sygdomsbyrde

281

Sparede dødsfald

5.613

Sparede DALY

Sparede omkostninger (mio. kr.)

Opgørelsesmetode 1

2.065

Værdi af sparede DALY

Opgørelsesmetode 2

Sparede direkte

sundhedsomkostninger

Red. tab af

arbejdsproduktivitet

Red. tab af livskvalitet

Opgørelse 2 i alt

-0,116

-0,007

-0,093

-0,030

-0,006

-0,003

-0,156

-0,006

-0,140

-0,038

-0,005

-0,002

-0,015

-0,002

0,000

-0,007

–

30 g nødder

–

350 g rødt

kød, fjerkræ og

forarejdet kød

–

350 g

fjerkrækød

-0,190

-0,016

-0,130

-0,036

-0,013

-0,009

679

17.766

899

24.657

112

1.978

1.078

26.968

6.536

9.071

728

9.921

168

1.446

1.383

2.997

376

3.709

3.548

7.634

489

4.974

4.757

10.221

551

527

1.173

606

5.777

5.525

11.909

4.2 Potentielle sundhedsøkonomiske gevinster, hvis alle danskere følger

kostrådene

Som anført i metodediskussionen ovenfor er der søgt at udarbejde et skøn for de potentielle

sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske gevinster, hvis det skulle være muligt at få alle forbrugere

til at følge de klimavenlige kostråd. Dette skøn kan anskues som en tilføjelse til resultaterne i tabel

4.2. Mens tabel 4.2 viser effekterne af en ensartet forbrugsændring hos alle individer i et omfang, så

de i gennemsnit overholder kostrådene (beregningstype I), så består tilføjelsen i effekten af de

ændringer, som ville få hvert enkelt individ til at leve op til anbefalingerne

–

analogt til den intenst

farvede

”hale” i fordeli ge i

figur 2.2 (beregningstype II).

Tabel 4.3 kombinerer resultaterne af denne tilføjelse (Sparede

dødsfald II

Sparede DALY II)

med

resultaterne fra tabel 4.2 (Sparede

dødsfald I

Sparede DALY I).

Som det fremgår, er det sundheds-

æssige pote tiale i ”fordeli gs-haler e”

(målt i DALY) af en størrelsesorden svarende til ca. 2,5 gange

potentialerne fra beregningstype I.

Tabel 4.3.

Hovedresultater pr. år, inklusive halefordelinger

Kombination med kød og fjerkræ

Beregnings-

metode I

metode II

Sparede dødsfald

Sparede DALY

Opgørelsesmetode 1

Værdi af sparede DALY

(opgørelse 1)

Opgørelsesmetode 2

Sparede direkte

sundhedsomkostninger

Red. tab af

arbejdsproduktivitet

Red. tab af livskvalitet

Opgørelse 2 i alt

1.078

28.968

2.854

86.632

Kombination kun med fjerkræ

Beregnings-

metode I

metode II

1.316

33.512

2.510

75.043

9.921

31.872

12.329

27.608

606

5.777

5.525

11.909

1.948

18.560

17.750

38.257

765

7.231

6.915

14.912

1.713

16.192

15.486

33.391

Som diskuteret ovenfor, er opgørelsen af sygdomsbyrden i disse fordelingshaler ikke helt sammen-

lignelig med tallene for en gennemsnitlig kostforbedring, fordi der ved opgørelsen af sundhedseffekter

i disse haler ikke er taget hensyn til de (i mange tilfælde ganske radikale) individuelle kost-tilpasninger

som skal til for at bringe disse individers kost i overensstemmelse med anbefalingerne.

4.3 Fordeling af sundhedsøkonomiske effekter på uddannelsesgrupper

Som beskrevet ovenfor er der foretaget beregninger af de kost- og sundhedsmæssige effekter for

forskellige uddannelsesgrupper ved hjælp af beregningstype I, med udgangspunkt i den estimerede

kostsammensætning for disse uddannelsesgrupper, jf. afsnit 2.2 ovenfor. Tabel 4.4 viser beregnede

effekter af udvalgte anbefalinger på indtaget af udvalgte fødevarekategorier for de seks

uddannelsesgrupper, mens tabel 4.5 viser afledte effekter på indtaget af udvalgte næringsstoffer,

opgjort som ændringer i forhold til udgangspunkt i tabel 2.3.

Anbefalingen om 600 g frugt og grønt plus 100 g bælgfrugt vil umiddelbart have den mindste effekt

på frugt- og grøntindtaget i husstande med mellemlang og lang videregående uddannelse samt i

husstande med gymnasial uddannelse, som også er de uddannelsesgrupper, som i udgangspunktet

ligger nærmest frugt- og grøntanbefalingen. Anbefalingen udløser i nogen grad en substitution væk

fra kød, især hos gruppen med grundskoleuddannelse, men har ikke væsentlig indflydelse på indtaget

af fisk og skaldyr i nogen af uddannelsesgrupperne. De budgetmæssige konsekvenser af

frugt/grønt/bælgfrugt-anbefalingen er nogenlunde ligeligt fordelt over uddannelsesgrupperne.

En særskilt anbefaling om mindre kød (hvad enten der er tale om anbefalingen med 350 g kød og

fjerkræ om ugen eller kun fjerkræ) vil påvirke kosten i alle uddannelsesgrupperne. Begge versioner af

anbefalingen vil give en større kostændring hos grupperne uden videregående uddannelse. Der synes

ikke at være nogen stærk systematik i de budgetmæssige konsekvenser af anbefaling 3A på tværs af

uddannelsesgrupperne, mens der for anbefaling 3B er en tendens til, at den laveste besparelse

forekommer hos grupperne med de længste uddannelser.

Ses der på de to kombinationer af anbefalinger, viser begge en tendens til større stigning i indtaget af

frugt og grønt og større reduktion af kødindtaget i grupperne uden videregående uddannelser. Mens

kombinationen helt uden rødt eller forarbejdet kød ser ud til at give den største merudgift for

forbrugere uden videregående uddannelser, så ser der ikke ud til at være systematiske forskelle

mellem uddannelsesgrupperne, hvad angår de budgetmæssige konsekvenser af de kombinerede

kostråd, hvor rødt eller forarbejdet kød kan indgå. Da der generelt er en positiv sammenhæng mellem

uddannelseslængde og indkomstniveau, vil en budgetstigning på for eksempel 4 kr. pr. dag slå relativt

hårdest igennem for husholdninger med kortere uddannelser.

Ses der på anbefalingernes effekter på indtaget af nogle af de næringsstoffer, som anbefales reduceret

i kosten, så fremgår der en tendens til, at såvel de enkelte anbefalinger som de kombinerede

anbefalinger har den største reducerende effekt på fedtindtaget i grupperne uden videregående

uddannelser, mens der ikke ses systematiske forskelle mellem uddannelsesgrupperne for så vidt angår

reduktioner i natrium-indtaget og indtaget af tilsat sukker (tabel 4.4).

Tabel 4.4.

Beregnede effekter af udvalgte anbefalinger på i kosten for husholdninger

grupperet efter uddannelsesniveau

Ændring pr. voksen-

Grund-

ækvivalent pr. dag

skole

1A. Frugt, grønt, bælgfrugt

Frugt & grønt indtag,

g/dag

159

Fisk & skaldyr indtag,

g/dag

Kød indtag, g/dag

-21

Budget, kr./dag

2,31

3A. Mindre rødt/forarbejdet kød

Frugt & grønt indtag,

g/dag

123

Fisk & skaldyr indtag,

g/dag

Kød indtag, g/dag

-72

Budget, kr./dag

-1,13

3B. Kun fjerkrækød

Frugt & grønt indtag,

g/dag

Fisk & skaldyr indtag,

g/dag

Kød indtag, g/dag

-104

Budget, kr./dag

-3,00

10A. Kombi m. kød

Frugt & grønt indtag,

g/dag

159

Fisk & skaldyr indtag,

g/dag

Kød indtag, g/dag

-71

Budget, kr./dag

3,99

10B. Kombi m. fjerkræ

Frugt & grønt indtag,

g/dag

290

Fisk & skaldyr indtag,

g/dag

Kød indtag, g/dag

-104

Budget, kr./dag

3,56

Erhvervs-

uddann.

Gymnasial

uddann.

Kort

videreg.

Melleml.

videreg.

Lang

videreg.

135

-15

2,17

-9

2,03

116

-12

2,22

-8

1,99

-5

2,02

125

-69

-1,09

143

-72

-0,98

100

-63

-1,06

-61

-1,06

-58

-1,02

-102

-3,30

-108

-3,27

-96

-3,13

-94

-2,96

-88

-2,68

135

-68

4,40

-67

4,02

116

-64

4,04

-60

3,60

-59

3,30

258

-102

3,70

242

-108

3,43

250

-96

3,21

259

-94

2,90

251

-88

2,59

Tabel 4.5.

Indtag af udvalgte næringsstoffer for forskellige forbrugergrupper

Scenario

Baseline

Tils. sukker (E%)

Fedt (E%)

Mætt. fedt (E%)

Natrium, mg/dag

1A. Frugt, grønt,

bælgfrugt

Tils. sukker (E%)

Fedt (E%)

Mætt. fedt (E%)

Natrium, mg/dag

3A. Mindre kød

Tils. sukker (E%)

Fedt (E%)

Mætt. fedt (E%)

Natrium, mg/dag

3B. Kun fjerkræ

Tils. sukker (E%)

Fedt (E%)

Mætt. fedt (E%)

Natrium, mg/dag

10A. Kombi m. kød

Tils. sukker (E%)

Fedt (E%)

Mætt. fedt (E%)

Natrium, mg/dag

10B. Kombi m. fjer

Tils. sukker (E%)

Fedt (E%)

Mætt. fedt (E%)

Natrium, mg/dag

Grund-

skole

39 %

15 %

3.520

Erhvervs- Gymnasial

uddann.

37 %

14 %

3.576

39 %

14 %

3.737

Kort

vidreg.

35 %

14 %

4.056

Melleml.

videreg.

37 %

14 %

3.642

Lang

videreg.

33 %

13 %

4.696

-0,4 %

-5,2 %

-1,7 %

-344

-0,2 %

-6,8 %

-2,5 %

-623

0,4 %

-8,9 %

-5,3 %

-654

-4,4 %

-19,4 %

-10,4 %

-1.716

-3,4 %

-17,5 %

-10,5 %

-1.716

-0,4 %

-4,0 %

-1,3 %

-309

-0,2 %

-6,9 %

-2,5 %

-673

-0,6 %

-7,9 %

-4,1 %

-728

-3,8 %

-17,7 %

-9,2 %

-1.772

-3,3 %

-18,4 %

-9,8 %

-1.772

-0,4 %

-3,3 %

-1,0 %

-256

-0,3 %

-10,6 %

-3,8 %

-896

0,0 %

-4,1 %

-4,4 %

-314

-4,4 %

-22,0 %

-9,4 %

-1.933

-4,0 %

-19,0 %

-9,8 %

-1.933

-0,4 %

-3,0 %

-1,0 %

-346

-0,2 %

-5,8 %

-2,1 %

-684

-0,6 %

-5,0 %

-3,4 %

-630

-4,2 %

-17,1 %

-9,0 %

-2.252

-4,1 %

-16,2 %

-9,4 %

-2.252

-0,4 %

-3,0 %

-0,9 %

-234

-0,3 %

-6,3 %

-2,2 %

-636

-0,6 %

-6,2 %

-3,7 %

-607

-4,6 %

-18,7 %

-9,7 %

-1.838

-4,7 %

-16,9 %

-10,1 %

-1.838

-0,4 %

-1,7 %

-0,5 %

-290

-0,3 %

-5,5 %

-1,9 %

-828

-0,7 %

-3,1 %

-2,6 %

-658

-5,2 %

-16,3 %

-8,4 %

-2.892

-5,2 %

-11,4 %

-7,8 %

-2.892

I tabel 4.6 er effekterne af de beregnede kostændringer hos de seks uddannelsesgrupper opgjort som

ændret sygdomsbyrde (DALY) pr. 100.000 indbyggere af hensyn til sammenligneligheden på tværs af

grupperne. Opgørelsen er foretaget for de enkelte anbefalinger samt for de to kombinerede sæt

kostråd. Det fremgår, at for alle de belyste anbefalinger, såvel enkeltstående som i kombination, er

den sygdomsbyrdereducerende effekt større end gennemsnittet i

Grundskole-gruppen

og i

Erhvervsuddannelse-gruppen,

mens den systematisk er lavere i gruppen med lang videregående

uddannelse. For grupperne med kort og mellemlang videregående uddannelse ligger de aggregerede

sundhedseffekter af anbefalingerne generelt tæt på gennemsnittet, mens billedet for

Gymnasial

uddannelse-gruppen

er mere blandet. Beregningerne tyder således på, at de sundhedsmæssige

gevinster ved at efterleve kostrådene vil være størst i befolkningsgrupperne med de korteste

uddannelser.

Tabel 4.6.

Ændret sygdomsbyrde (DALY) pr. 100.000 indbyggere

Grund-

skole

1A. Frugt, grønt, bælgfrugt

3A. Kød og fjerkræ

3B. Kun fjerkræ

9. Nødder

10A. Kombi, kød/fjerkræ

10B. Kombi, fjerkræ

138

342

469

527

647

Erhvervs-

uddann.

116

344

470

520

633

Gymnasial

uddann.

361

472

477

633

Kort

videreg.

106

318

450

509

629

Melleml.

videreg.

314

451

483

616

Lang

videreg.

303

446

485

602

Alle

105

333

463

506

629

5. Diskussion

Beregningerne i det foregående tyder på, at der kan være betydelige sundhedsmæssige og

sundhedsøkonomiske gevinster at hente, såfremt befolkningen efterlever de officielle klimavenlige

kostråd. Sammenlignet med kostrådene fra 2013 har de nye klimavenlige kostråd potentialet til at øge

disse sundhedsgevinster med 2 til 27 procent, målt på antal sparede helbredsjusterede leveår (DALY),

eller mellem 2 og 35 procent målt på sundhedsøkonomiske gevinster, afhængigt af om rødt kød og

forarbejdet kød kan indgå i anbefalingen om maksimalt 350 g kød pr. uge eller ej.

5.1 Barrierer for forbrugernes efterlevelse af kostrådene med supplerende

virkemidler

Som diskuteret ovenfor er der en betydelig spredning i kostindtaget blandt forbrugerne og dermed

også en betydelig heterogenitet i graden af efterlevelse i forhold til de respektive kostanbefalinger.

For forbrugere med en kostsammensætning tæt på det anbefalede er der således kun behov for

moderate tilpasninger af kosten, mens der for andre grupper af forbrugere vil være behov for ganske

radikale individuelle kosttilpasninger for at komme på niveau med anbefalingerne. Her kan såvel

økonomiske som præference- og holdningsmæssige barrierer spille en væsentlig rolle for, i hvilken

grad en efterlevelse af kostanbefalingerne er realistisk, eller om der er behov for tiltag, som kan

understøtte sådanne drastiske kosttilpasninger.

For at illustrere dette er der foretaget modelsimuleringer for fire

”syntetiske

forbrugere” med

kostmønstre, som indebærer forskellige niveauer af sundhedsrisiko, hvor type Forbrugertype A

repræsenterer det laveste risikoniveau og Forbrugertype D det højeste risikoniveau (se øverste del af

tabel 5.1). Forbrugertype A er således karakteriseret ved et frugt- og grøntindtag, som stemmer

overens med anbefalingerne, et indtag af fisk på knap en tredjedel af det anbefalede, og et kødforbrug

som er godt 50 procent højere end anbefalet (når der tages højde for tilberedningssvind).

Forbrugertype B har et lavere frugt- og grøntindtag end Forbrugertype A, men et kødforbrug der er

dobbelt så højt som anbefalet. Forbrugertype C og D har et frugt- og grøntforbrug under en tredjedel

af det anbefalede, et meget lavt indtag af fisk og skaldyr, og et kødforbrug som er henholdsvis omtrent

dobbelt så højt og tre gange så højt som anbefalet. Tabellens nederste del viser mål for såvel

økonomiske som præferencemæssige barrierer for at efterleve den anbefalede kost for forbrugere

med et kostudgangspunkt som de fire skitserede forbrugertyper.

For så vidt angår ændringen i fødevareudgift ved efterlevelse af anbefalingerne, så fremgår det af

beregningen, at merudgiften har tendens til at være lavere for de forbrugergrupper, som har et meget

højt kødforbrug, hvilket hovedsageligt skyldes, at de i højere grad end andre forbrugere erstatter kød

(som har en relativt høj pris pr. kJ) med andre fødevarer.

Som beskrevet i metodeafsnittet, er der konstrueret et indeks til at måle forbrugernes

præferencebarriere for at følge kostrådene, baseret på den såkaldte kompenserende variation. For

den gennemsnitlige husholdning er den økonomiske værdi af nyttetabet ved at skulle efterleve

kostrådene (kompenserende variation) beregnet til 21,76 kr. pr. dag og 24,91 kr. pr. dag. I forhold til

et gennemsnitlig dagligt fødevarebudget på 56,07 kr. svarer det til 39 procent og 45 procent af

fødevare- og drikkevarebudgettet ved tilpasningen til kostrådene henholdsvis med og uden rødt eller

forarbejdet kød. For det kombinerede kostråd, hvor rødt og forarbejdet kød kan indgå i de maksimale

350 g kød om ugen, viser det således beregnede præferencebarriere-indeks 1,11 for Forbrugertype A

og 1,20 for Forbrugertype C og D. Forbrugertype C og D har således et 20 procent højere nyttetab end

den danske gennemsnitsforbruger ved at skulle følge dette kombinerede kostråd, selv om disse

forbrugertypers merbudget til fødevarer er lavere end gennemsnitsforbrugeren. For det kombinerede

kostråd, hvor kun fjerkræ kan indgå i de 350 g kød, er præferencebarriererne for de fire specifikke

forbrugertyper en smule mindre set i forhold til præferencebarrieren hos gennemsnitsforbrugeren.

De beregnede præferencebarriere-indeks kan tolkes som et mål for, hvor vanskeligt det vil være at få

disse forbrugere til at ændre deres kostvaner til at være i overensstemmelse med kostrådene. Og fordi

indeksværdierne er større end 1, er det udtryk for, at de anbefalede mængder i kostrådene ligger

længere væk fra disse forbrugeres præferencer, end tilfældet er for gennemsnitsforbrugeren, og

dermed at de vil være relativt mindre tilbøjelige til at efterleve kostrådene.

Tabel 5.1.

Udvalgte kost-risikofaktorer og tilpasningsbarrierer for fire forbrugertyper (A-D)

Forbruger A

Udvalgte kostfaktorer

Frugt/grønt, g/dag

Fisk, g/dag

Rødt kød, g/dag

Barrieremål

10A. Kombi med kød

Ekstra udgift, kr. pr. dag

Præferencebarriere-indeks

10B. Kombi kun med fjerkræ

Ekstra udgift, kr. pr. dag

Præferencebarriere-indeks

500

100

Forbruger B

350

125

Forbruger C

150

125

Forbruger D

150

200

4,79

1,11

5,02

1,10

4,48

1,07

5,58

1,09

1,98

1,20

2,93

1,18

2,23

1,20

-3,22

1,18

Efterlevelse af en given kostanbefaling (for eksempel en anbefaling om maksimalt indtag af 50 g rødt

eller forarbejdet kød pr. dag) vil afstedkomme forskelle i tilpasningen af kosten mellem de forskellige

risikogrupper. For forbrugere i en risikogruppe med stort kødindtag i udgangspunktet vil der alt andet

lige kunne forventes større tilpasninger i øvrige kostfaktorer end hos forbrugere med et mindre initialt

kødforbrug. Og tilpasningerne af øvrige kostfaktorer vil også afhænge af det initiale indtag af disse

kostfaktorer og af de fødevaretyper, som disse interagerer med i kosten. Disse forskelle indebærer

naturligt også, at de forventede sundhedseffekter af anbefalingerne vil være heterogene blandt de

forbrugergrupper, som i udgangspunktet har en kost som afviger meget fra anbefalingerne, som det

også fremgår af resultaterne for forskellige uddannelsesgrupper, jf. tabel 4.5-4.7 ovenfor.

5.2 Mulige virkemidler som kan understøtte kostrådene

De ovenfor viste beregninger er gennemført under en forudsætning om, at forbrugerne har uændrede

præferencer for fødevarer, og at de foretager deres afvejninger og forbrugstilpasninger for at opnå

efterlevelse af kostrådene under hensyntagen til disse præferencer. Beregningerne ser således bort

fra den præferenceskabende effekt, som kostanbefalingerne i sig selv måtte have, ligesom

beregningerne ser bort fra effekter af eventuelle ledsagende foranstaltninger, eksempelvis

informationskampagner, markedsføringstiltag, produktudvikling mv.

Som det fremgår af regneeksemplerne i tabel 5.1, kan der være betydelige præferencemæssige

barrierer for at omlægge kosten, så den er i overensstemmelse med kostrådenes anbefalinger.

Forskellige virkemidler kan imidlertid bidrage til at mindske afstanden mellem kostrådene på den ene

side og forbrugernes præferencer og incitamenter på den anden. Sådanne tiltag kan have karakter af

at ændre rammevilkårene for forbrugernes beslutninger, for eksempel at ændre tilgængeligheden af

forskellige typer fødevarer eller modificere forholdet mellem priserne på forskellige grupper af

fødevarer, så forbrugerne får en større tilskyndelse til at vælge anbefalede fødevarer og en mindre

tilskyndelse til at vælge fødevarer, som ønskes reduceret i kosten. Et eksempel er afgifter på fødevarer

med højt indhold af sukker eller mættet fedt (Jensen & Smed 2013).

I en tidligere rapport (Jensen 2018) er der søgt at danne et overblik over den kvantitative viden om

forskellige typer af adfærdsregulerende interventioner og deres effektivitet i forhold til at forbedre

overensstemmelsen mellem den faktiske kost og kostanbefalingerne

–

som helhed eller for de enkelte

kostanbefalinger. Oversigten bygger på en litteraturgennemgang, som principielt omfatter alle typer

kvantitative studier. Af hensyn til muligheden for at overføre resultater til en dansk sammenhæng har

litteraturundersøgelsen været afgrænset til vestlige lande. Antallet af studier

–

og dermed tyngden af

den forskningsmæssige evidens

–

varierer betydeligt mellem de forskellige typer interventioner for de

respektive kostrisikofaktorer, ligesom studiernes fokus på forskellige målgrupper varierer.

Interventioner til at fremme forbruget af frugt og grønt samt interventioner til at begrænse forbruget

af fedt og sukkersødede drikkevarer hører til blandt nogle af de mest velbelyste i litteraturen.

De forskellige studiers resultater er gjort sammenlignelige ved at omregne dem til procentvis ændring

i i dtaget af de pågælde de kostko po e t ed ”é

-enhed-i

ter e tio ” i forhold til da sker es

gennemsnitskost. For de fleste interventionstyper

defi eres ”é

-enhed-i

ter e tio ” so

enten-

eller: intervention versus ikke-intervention. For prisincitamenter defineres interventionsenheden som

en 10-procent-prisændring, og for budgettilskudsvirkemidler defineres interventionsenheden som 10

kr. tilskud pr. dag

I undersøgelsen af Jensen (2018) er hver enkelt kostrelateret risikofaktor betragtet hver for sig,

hvorfor det ikke er umiddelbart muligt at sammenholde sundhedseffekten på tværs af risikofaktorer

–

eksempelvis interventioner rettet mod frugt og grønt over for interventioner målrettet sukker-

sødede drikkevarer

–

mens det derimod er muligt at sammenligne forskellige interventionstypers

effektivitet i forhold til en given risikofaktor, for eksempel at fremme indtaget af frugt og grønt.

Studierne vurderes generelt at rapportere interventionstypernes effekter på det relativt korte sigt.

Resultaterne fra Jensen (2018) er opsummeret i tabel 5.2 (voksne) og tabel 5.3 (børn og unge). Styrken

Der skal dog gøres opmærksom på en vis usikkerhed ved denne tilgang, blandt andet fordi de underliggende

studier varierer i deres måde at operationalisere og målrette de respektive interventionstyper, og fordi

studierne har været gennemført under forskellige rammevilkår i de forskellige lande.

af den videnskabelige evidens bag effekterne er indikeret ved evidensniveauer, hvor 4 repræsenterer

det højeste vurderede evidensniveau.

Tabel 5.2.

Effektivitet (procent ændring i forhold til nuværende indtag) af forskellige

typer interventioner til fremme af sundere kostvalg hos voksne

Frugt og

grønt

(4)

(3)

-2

(2)

(3)

(4)

(2)

(4)

(3)

Sukker/slik

Sukker-

drikke

Fedt

-3

(2)

(1)

-2

(4)

Salt

Information

Undervisning

Ernæringsmærkning

Rådgivning/konsultation

Kombinerede

adfærdsinterventioner

Bespisning

10 procent prisændring

Indkomsttilskud (10 kr./dag)

-25

(1)

-25

(1)

-8

(4)

-1

(1)

-2

(4)

-2

(1)

Noter: Effekten vises som beregnet procentvis ændring (median-værdi blandt studierne) i forhold til

danskernes gennemsnitlige indtag af den pågældende fødevare ved interventionen. De bagvedliggende

interventioner er af meget forskellig karakter, for

Information

eksempelvis varierende fra generelle

informationskampagner til målrettede tiltag mod specifikke mindre grupper.

”Evidensniveauer”:

(1)

- baseret på ét studie,

(2)

- baseret på højst tre studier,

(3)

- baseret på mere end tre

studier, standardafvigelse støt på mere end tre studier, standardafvigelse mindre end gennemsnittet. På

grund af relativt beskedne antal studier og betydelige forskelle i studiernes design og metoder inden for og

på tværs af interventionstyper har det ikke været muligt at foretage kvalitetsvægtning af studierne i

vurderingen af evidensniveauerne.

Tabel 5.2.

Effektivitet (procent ændring i forhold til nuværende indtag) af forskellige

typer interventioner til fremme af sundere kostvalg hos børn

Frugt og

grønt

(2)

(1)

(3)

(2)

Sukker/

slik

Sukker-

drikke

-35

(2)

-19

(1)

(2)

(4)

(2)

Fedt

-5

(1)

-11

(2)

Salt

(1)

-4

(1)

-4

(4)

(1)

-4

(1)

Information

Undervisning

Rådgivning/konsultation

Kombinerede

adfærdsinterventioner

Restriktioner

10 procent prisændring

Noter: Se tabel 5.2.

Resultaterne omfatter studier med børn fra forskellige aldersgrupper, og der er ikke korrigeret for

eventuelle aldersbetingede forskelle i effektiviteten af tiltagene.

Undersøgelsen giver generelt indtryk af, at de fleste typer virkemidler virker mere effektivt i forhold

til at ændre kostvanerne hos voksne målgrupper end hos børn.

Informations- og rådgivningsbårne virkemidler og kombinerede adfærdsinterventioner ser ud til at

være forholdsvis effektive i forhold til at fremme indtaget af frugt og grønt

–

med et potentiale til at

øge indtaget med 10-15 procent ved individuelt målrettede virkemidler. For andre kostrisikofaktorer

er effekterne af sådanne virkemidler noget mere sparsomt belyst i litteraturen, men enkelte studier

tyder på, at undervisning og rådgivning også kan være forholdsvis effektivt i forhold til at reducere

indtaget af sukkersødede drikkevarer eller salt.

Prisincitamenter har generelt forholdsvis betydelige effekter på forbruget på tværs af kost-

komponenter hos voksne, således at 10 procent prisændring fører til forbrugsændringer på omkring

2-8 procent for de varekategorier, hvor der ligger mere end ét studie til grund. Dette gælder dog i

mindre grad for børn og unge, hvor forbrugsbeslutningerne måske i begrænset udstrækning er drevet

af rationelle afvejninger i forhold til prisen. Også for indtaget af salt ser prisen ud til at have forholdsvis

beskeden betydning.

Der synes således at være forskellige virkemidler, som kan anvendes til at understøtte forbrugernes

efterlevelse af de nye kostråd. Et overordnet indtryk fra tabel 5.2 er, at informationskampagner og

undervisningsaktiviteter er forholdsvis effektive i forhold til kostkomponenter, som anbefales

fremmet i kosten, som eksempelvis frugt og grønt. Beregningerne viser, at et øget indtag af nødder

og især bælgfrugter kan have en betydelig sundhedsfremmende effekt, og det er sandsynligt at

informations- og undervisningsinterventioner vil kunne understøtte en stigning i indtaget af disse

typer fødevarer, eksempelvis gennem opskrifter og demonstration af disse fødevarers potentialer i

danskernes hverdagsmadlavning.

Informations- og undervisningsaktiviteter ser ud til at have forholdsvis begrænset effekt i forhold til

at reducere indtaget af usunde kostfaktorer som sukker og fedt hos voksne (mens et enkelt studie dog

tyder på en vis effekt af sådanne aktiviteter for salt)

–

dog måske en lidt større effekt hos børn.

Derimod tyder en del studier på, at prisincitamenter kan have en vis reducerende effekt på disse

kostfaktorer hos voksne. I ovenstående beregninger udgør et højt indtag af rødt og/eller forarbejdet

kød en af de væsentligste risikofaktorer. Litteraturgennemgangen af studier omkring effekt af

virkemidler til fremme af sundere kostvaner i Jensen (2018) giver ikke umiddelbart grundlag for at

vurdere, om prisincitamenter vil være et egnet instrument til at reducere forbrugernes indtag af kød.

En række studier i sammenlignelige lande (Gallet 2020; Green et al. 2013; Cornelsen et al. 2015) tyder

dog på en vis prisfølsomhed i kødforbruget, og dermed et potentiale for at reducere forbruget af kød

ved eksempelvis afgifter på kød.

5.3 Beregningernes styrker, begrænsninger og usikkerheder

Rapportens analyser af de sundhedsøkonomiske potentialer i de nye og klimavenlige kostråd bygger

på modelberegninger, hvor rationelle repræsentative forbrugere forudsættes at tilpasse deres kost,

så de dels er i overensstemmelse med kostrådene og dels er konsistente med forbrugernes

underliggende præferencer, således som de er afspejlet i økonometrisk estimerede adfærds-

parametre.

En styrke ved beregningerne er den indbyggede konsistens i modelleringen af forbrugernes tilpasning

af kosten, hvor der på konsistent vis tages hensyn til forbrugernes præferencer og muligheder for at

lade forskellige fødevaretyper substituere med hinanden, og der samtidig tages hensyn til centrale

balancer og restriktioner på kosten, for eksempel at kosttilpasningerne sker ved uændret samlet

energiindtag, og at alle de respektive kostanbefalinger overholdes. En anden styrke ved beregningerne

er, at de adresserer variationen i de danske forbrugeres kostindtag, således at der tages hensyn til, at

sundhedsrisikoen reduceres i forholdsvis betydeligt omfang for nogle forbrugergrupper og i mindre

omfang for andre grupper af forbrugere, afhængig af hvor langt de ligger fra den anbefalede kost i

udgangspunktet.

De gennemførte beregninger har dog også nogle svagheder. Som anført i afsnit 4.2, bygger

adfærdsparametrene i den anvendte kostsimuleringsmodel på statistiske analyser af historiske

forbrugsdata, og parametrene har størst validitet for kostadfærd, som ligger i nærheden af de danske

husholdningers gennemsnitlige forbrugsadfærd, og for kost-ændringer der ligger inden for de normale

variationer hos husholdningerne. En del forbrugere har en kost, som afviger betydeligt fra

gennemsnitskosten på en eller flere kostfaktorer, og simulering af disse forbrugeres tilpasning til

kostrådene ville derfor ligge uden for modellens gyldighedsområde. I erkendelse heraf er det

sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske potentiale i at få også disse forbrugergrupper til at leve

op til kostrådene approksimeret i en mere statisk beregning (beregningstype II), hvor der ud over de

konkrete anbefalinger ikke indregnes dynamiske effekter af kostens øvrige tilpasning (som i

beregningstype I). Dette indebærer, at resultaterne for disse andele af forbrugerne ikke er helt

sammenlignelige med beregninger for den andel af forbrugerne, som har en kost tættere på

gennemsnittet.

Som omtalt i metodeafsnittet, indeholder den anvendte kostsimuleringsmodel ikke adfærds-

beskrivelser for bælgfrugter og nødder, hvorfor disse fødevarer har måttet indarbejdes i modellen

gennem modellens antagelse om uændret samlet energiindtag. Hermed indvirker kostanbefalingerne

om disse fødevarer via deres effekt på den implicitte værdi af kalorier i kosten og derigennem den

implicitte værdi af forskellige fødevarer. Det er sandsynligvis en forenkling, idet der kunne tænkes

andre substitutionseffekter af disse fødevarer end blot deres bidrag til energiindtaget

–

eksempelvis

at bælgfrugter kunne have tendens til især at være et substitut for grønsager eller proteinkilder som

kød og fisk, eller at nødder især erstatter mellemmåltider som slik eller frugt.

Kostsimulationerne forudsætter, at forbrugernes præferencer er konstante og således upåvirkede af

kostrådene. Dette er sandsynligvis en forenkling, idet kostrådene kunne tænkes at øge forbrugernes

præferencer for de anbefalede kostfaktorer og mindske præferencerne for de faktorer, som anbefales

indtaget i mindre mængder. Det er dog ikke umiddelbart oplagt, i hvor høj grad det vil ændre på

tilpasninger og substitutioner i forhold til andre fødevarer sammenlignet med de simulerede

tilpasninger under konstante præferencer.

Kostberegningerne bygger også på en antagelse om uændret energiindtag i kosten, hvilket indebærer

den fordel, at de beregnede sundhedsmæssige konsekvenser alene afspejler ændringer i sammen-

sætningen af kosten, men ikke effekter af ændret energiindtag. Ikke desto mindre er det sandsynligt,

at en tilpasning af forbrugernes kost til de officielle kostråd i praksis også vil medføre ændringer i det

samlede energiindtag.

I opgørelsen af de sundhedsmæssige og -økonomiske effekter er der udvalgt seks (alvorlige) typer

helbredsproblemer, som er kostrelaterede. Der er imidlertid en række øvrige helbredsrisici, som kan

reduceres gennem en sund og varieret kost (for eksempel gennem styrket immunforsvar, forbedret

tandsundhed), hvilket isoleret set indebærer, at de beregnede sundhedseffekter, opgjort i såvel

sygdomsbyrde som økonomiske omkostninger, må formodes at være udtryk for et underkantsskøn.

På den anden side må det også erkendes, at de forudsatte sammenhænge mellem kostfaktorer på den

ene side og sygdomsrisiko på den anden side er behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed.

Også omregningen af sygdomsrisiko til sundhedsøkonomiske omkostninger bygger på en række

forudsætninger om blandt andet direkte behandlingsomkostninger pr. diagnosticeret tilfælde,

omkostninger som følge af sygdomsbetinget reduktion i arbejdsevne og omkostninger ved reduceret

livskvalitet hos borgere som rammes af de pågældende sygdomme. De anvendte beregnings-

forudsætninger i denne sammenhæng vurderes at bygge på de bedste tilgængelige estimater, men

må dog stadig formodes at være behæftet med en vis usikkerhed.

Referencer

Afshin A., Micha R., Khatizadeh S. & Mozzafarian D. (2014) Consumption of nuts and legumes and

risk of incident ischemic heart disease, stroke, and diabetes: a systematic review and meta-analysis.

American Journal of Clinical Nutrition

100(1), 278-288. DOI: 10.3945/ajcn.113.076901.

Aune D., Keum N., Giovannucci E., Fadnes L.T., Boffetta P., Greenwood D.C., Tonstad S., Vatten L.J.,

Riboli E. & Norat T. (2016) Nut consumption and risk of cardiovascular disease, total cancer, all-cause

and causespecific mortality: a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective

studies.

BMC Medicine

14, 207. DOI: 10.1186/s12916-016-0730-3.

Bechthold A., Boeing H., Schwedhelm C., Hoffmann G., Knüppel S., Iqbal K., De Henauw S., Michels

N., Devleesschauwer B., Schlesinger S. & Schwingshackl L. (2019) Food groups and risk of coronary

heart disease, stroke and heart failure: A systematic review and dose-response meta-analysis of

prospective studies.

Critical Reviews in Food Science and Nutrition

59(7), 1071-1090. DOI:

10.1080/10408398.2017.1392288.

Christensen L.M. & Fagt S. (2015)

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i

forhold til uddannelse 2011-2013.

DTU Fødevareinstituttet.

Cornelsen L., Green R., Turner R., Dangour A.D., Shankar B., Mazzocchi M. & Smith R. (2015) What

happens to patterns of food consumption when food prices change? Evidence from a systematic

review and meta-analysis of food price elasticities globally.

Health Economics

24, 1548-1559. DOI:

10.1002/hec.3107.

Eriksen L., Davidsen M., Jensen H.A.R., Ryd J.T., Strøbæk L., White E.D., Sørensen J. & Juel K. (2016)

Sygdomsbyrden i Danmark

–

risikofaktorer.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

for Sundhedsstyrelsen.

Fødevarestyrelsen (2013)

De Officielle Kostråd.

Fødevarestyrelsen (2021)

De Officielle Kostråd

–

Godt for Sundhed og Klima.

Gallet C.A. (2010) Meat meets meta: a quantitative review of the price elasticity of meat.

American

Journal of Agricultural Economics

92, 258-272. DOI: 10/1093/ajae/aap008.

GBD (2017) Diet Collaborators (2019) Health effects of dietary risks in 195 countries, 1990–2017: a

systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2017.

Lancet

393, 1958-1972. DOI:

10.1016/S0140-6736(19)30041-8.

Green R., Cornelsen L., Dangour A.D., Turner R., Shankar B., Mazzocchi M. & Smith R.D. (2013) The

effect of rising food prices on food consumption: systematic review with meta-regression.

BMJ

2013,

346, f3703. DOI: 10.1136/bmj.f3703.

Groth M.V., Christensen L.M., Knudsen V.K., Sørensen M.R., Fagt S., Ege M. & Matthiessen J. (2013)

Sociale forskelle

–

børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner.

DTU

Fødevareinstituttet.

Jensen J.D. (2018)

Effektivitet af forskellige typer interventioner i forhold til kostændringer: et review

af litteraturen.

IFRO Rapport 280, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns

Universitet.

Jensen J.D. (2020)

Vurdering af sundhedsøkonomiske gevinster ved øget overholdelse af kostrådene.

IFRO Udredning 2020/07, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Jensen J.D. & Smed S. (2013) The Danish tax on saturated fat: short run effects on consumption and

consumer prices of fat.

Food Policy

42, 18-31. DOI: 10.1016/j.foodpol.2013.06.004.

Jensen J.D., Saxe H. & Denver S. (2015) Cost-effectiveness of a New Nordic Diet as a strategy for

health promotion.

International Journal of Environmental Research and Public Health

12(7), 7370-

7391. DOI: 10.3390/ijerph120707370.

Lassen A.D., Christensen L.M., Fagt S. & Trolle E. (2020)

Råd om bæredygtig sund kost: Fagligt

grundlag for et supplement til De officielle kostråd.

DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for

Risikovurdering og Ernæring.

Marventano S., Izquierdo Pulido M., Sánchez-González C., Godos J., Speciani A., Galvano F. & Grosso

G. (2017) Legume consumption and CVD risk: A systematic review and meta-analysis.

Public Health

Nutrition

20(2), 245-254. DOI: 10.1017/S1368980016002299.

Pedersen A., Christensen T., Matthiessen J., Knudsen V.K., Rosenlund-Sørensen M., Biltoft-Jensen A.,

Hinsch H.-J., Ygil K.H., Kørum K., Saxholt E., Trolle E., Søndergaard A.B. & Fagt S. (2015)

Danskernes

kostvaner 2011-2013

–

Hovedresultater

Da es’ dietar ha its

in Denmark 2011-2013

–

Main

results). DTU Fødevareinstituttet.

Tetens I., Andersen L.B., Astrup A., Gondolf U.H., Hermansen K., Jakobsen M.U., Knudsen V.K.,

Mejborn H., Schwarz P., Tjønneland A. & Trolle E. (2013)

Evidensgrundlag for danske råd om kost og

fysisk aktivitet.

DTU Fødevareinstituttet.

Ygil K.H. (2013)

Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer.

DTU Fødevareinstituttet.

Appendiks

Tabel A.1.

Estimater for kostrelaterede relativ risikoparametre (RR) for seks udvalgte

kroniske sygdomme

Risiko-

niveau

Frugt/grønt, g/dag

Bælgfrugt, g/dag

Nødder, g/dag

Fisk, g/dag

Rødt kød, g/dag

Forarbejdet kød, g/dag

Sukkers. drikke, g/dag

Fuldkorn, g/dag

Mættet fedt, E%

Calcium, mg/dag

Natrium, mg/dag

Tærskel

300

400

500

100

150

100

160

250

15%

10%

500

1000

1500

100

200

300

IHD

0,950

0,855

0,960

0,922

0,900

0,850

1,420

1,040

1,230

0,900

1,050

0,990

0,980

1,010

1,020

Slag-

tilfælde

0,920

0,780

0,990

0,980

0,99

0,98

0,930

0,780

Dia- Mave/tarm-

betes

kræft

1,18

1,300

1,500

1,850

0,790

0,770

0,950

0,900

0,870

0,830

1,08

1,010

Lunge-

kræft

0,890

0,950

0,900

Bryst-

kræft

0,950

0,900

IHD: Iskæmisk hjertesygdom

Kilde: Jensen et al. (2015); GBD (2019)

Tabel A.2.

Sundhedsøkonomiske beregningsforudsætninger

Iskæmisk

hjerte-

sygdom

0,133

0,211

16,5

3,4

6,9

4,7

Slag-

tilfælde

0,188

0,265

16,5

2,8

14,5

8,1

Dia-

betes

0,158

0,170

4,1

20,9

10,6

Mave-

tarm-

kræft

0,277

0,239

258

5,6

10,0

5,6

Lunge-

kræft

0,572

0,531

173

6,3

2,0

1,1

Bryst-

kræft

0,000

0,139

344

8,7

16,0

10,3

Dødsfald pr. diagn. tilfælde

–

mænd

Dødsfald pr. diagn.

–

kvinder

DALY/ dødsfald

Direkte sundhedsomk. pr. diagn. tilf.,

’

Tabte leveår pr. registreret dødsfald

Tabte kvalitetsjust. leveår

pr. reg. dødsfald

Tabte arbejdsår

pr. reg. dødsfald

DALY omregnes til økonomiske termer ved at multiplicere med et BNP pr. capita på 367.000 kr. (Opgørelse 1)

Omkostninger ved

reduceret produktivitet og arbejdsevne

opgøres som 1.665 arbejdstimer pr. år á 314,01 kr.

pr. time (2016)

Ændret livskvalitet opgøres som 0,5 mio. kr. pr. QALY

Kilde: Jensen (2020)