MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om, hvad det vil koste i henholdsvis samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser samt arbejdsudbud før og efter tilbageløb og adfærd at gennemføre Klimarådets model for lavbundsjorde som beskrevet i Kulstofrige lavbundsjorder - Forslag til ny model for effektiv regulering og vådlægning, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Bilagsrapport: Vådlægning af

kulstofrige lavbundsjorder

Denne bilagsrapport indeholder en oversigt over eksisterende ordninger, der er relevante for omlægning og forvaltning af

danske arealer, herunder kulstofrige lavbundsjorder (Bilag A), en uddybning af det foreslåede screeningskort (Bilag B),

samt dokumentation for beregninger i hovedanalysen (Bilag C).

Side 1

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om, hvad det vil koste i henholdsvis samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser samt arbejdsudbud før og efter tilbageløb og adfærd at gennemføre Klimarådets model for lavbundsjorde som beskrevet i Kulstofrige lavbundsjorder - Forslag til ny model for effektiv regulering og vådlægning, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Indhold

A. Eksisterende ordninger for omlægning og forvaltning af danske arealer ..................................................... 3

A.1 EU’s støtteordninger

........................................................................................................................................ 3

A.2 Nationalt finansierede ordninger ..................................................................................................................... 5

B. Uddybning af screeningskort ............................................................................................................................. 7

B.1 Vådlægning med og uden effekter på nabobedrifter ....................................................................................... 7

B.2 Reduktion af kvælstofudvaskning .................................................................................................................. 10

C. Beregningsforudsætninger .............................................................................................................................. 14

C.1 Areal af kulstofrige lavbundsjorder ................................................................................................................ 14

C.2 Drivhusgaseffekter ........................................................................................................................................ 16

C.3 Beregninger af hvilke afgiftsniveauer, der gør vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder fordelagtig ........... 17

C.4 Klimarådets analyse af overlap mellem vådlægning af kulstofrige jorder og reduktionsbehov i forhold til

Vandrammedirektivet i 2027 ................................................................................................................................ 19

C.4.1 Bedrifternes omkostninger ved kvælstofreducerende tiltag ................................................................... 20

C.5 Samfundsøkonomiske omkostninger ............................................................................................................ 21

C.5.1 Private og offentlige omkostninger ......................................................................................................... 22

C.5.1 Sideeffekter ............................................................................................................................................ 27

Referencer .............................................................................................................................................................. 29

Side 2

A. Eksisterende ordninger for omlægning og forvaltning af danske arealer

A.1

EU’s støtteordninger

Den fælles landbrugspolitik består af to søjler:



Søjle I er den direkte landbrugsstøtte. I alle EU’s medlemslande får landmænd direkte arealstøtte.

Hovedformålet med arealstøtten er at sikre forsyningerne af fødevarer på en måde, der er mere

miljøvenlig end tidligere. Danske landmænd får ca. 6 milliarder kr. i direkte arealstøtte om året, fuldt

finansieret af EU. I 2019 var puljen til grundbetaling på ca. 3,97 mia. kr. og ca. 1,83 mia. kr. til grøn støtte.

Landmænd kan søge om grundbetaling (ca. 1.530 kr. pr. ha. i 2019) og samtidig grøn støtte (703 kr. pr. ha

i 2019).

Søjle II finansierer landdistriktsprogrammet (LDP), som fokuserer på miljø og udviklingsprogrammer.

Udbetaling af midler fra søjle II forudsætter generelt national medfinansiering. EU finansierer

størstedelen af Landdistriktsprogrammet.

Landdistriktsprogrammet er en del af EU’s fælles

landbrugspolitik (CAP), som løber over 7 år, hvorefter det erstattes af en ny politisk aftale om ændringer i

programmet, som skal godkendes af EU-kommissionen. Til Landdistriktsprogrammet 2014-2020 er der

afsat en pulje på 9,3 mia. kr., hvoraf 6,8 mia. kr. er finansieret fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne. Formålet med programmet er udvikling af landdistrikterne og at styrke

miljø- og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne. Den nuværende

CAP-periode er forlænget med en overgangsordning frem til 2023, hvor næste CAP-program træder i

kraft.



EU’s arealstøtte

er afgørende for lavbundsprojekterne

EU's landbrugsstøtte er en vigtig faktor for økonomien i landbrug. Støtten ydes i dag som et fast tilskud pr. ha til

støtteberettigede landbrugsarealer

–

i gennemsnitsnit ca. 2.235 kr./ha (summen af grundbetaling og grøn støtte) i

Danmark i 2019.

En vigtig betingelse for støtte er, at arealerne ikke må være vandlidende, dvs. mættet med vand,

eller tilgro, jf. Grundbetalingsbekendtgørelsen § 8. Organiske lavbundsjorder vil blive vandlidende, hvis de ikke

drænes. I praksis tolkes dette krav lempeligt af danske myndigheder: Minimumskravet er, at kulstofrige

lavbundsjorder skal afgræsses eller slås mindst én gang om året

–

for at forhindre træer og buske i at brede sig

Ikke desto mindre betyder EU-kravet, at landbruget i nødvendigt omfang opretholder dræningen af deres

organiske lavbundsjorder, hvilket også fastholder de tilhørende CO

-emissioner, som er problematisk for klimaet.

Der er dog visse muligheder for at bevare arealtilskuddet, hvis udtagning og vådlægning af de pågældende

organiske lavbundsjorder indgår i et projekt til opfyldelse af følgende tre EU-direktiver:

Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatsdirektivet og Vandrammedirektivet. Miljø- og fødevareministeriet har

indikeret, at den nylige aftale mellem EU's landbrugsministre om revision af EU's landbrugspolitik vil gøre det

muligt at opretholde arealstøtten og slippe for plejekravet ved klimabetinget vådlægning af kulstofrige

lavbundsjorder. Det har ikke været muligt at få de nærmere detaljer herom. EU-parlamentet har ikke godkendt

ministrenes aftale endnu.

Arealtilskuddet udbetales årligt og er faldet lidt over tid, men har dog fortsat en betydelig værdi. Antages det, at

arealtilskuddet forbliver permanent på 2.230 kr./ha/år, kan nutidsværdien ved en realrente på 4 pct. per år

beregnes til 56.000 kr./ha. Hvis det i stedet antages, at EU-tilskuddet kun opretholdes i 20 år, er nutidsværdien ca.

30.000 kr./ha. EU-arealtilskuddet - og forventningen om hvor længe det kan opretholdes - har derfor stor

betydning for jordernes værdi.

EU’s

Landdistriktsprogram

finansierer mange, mindre puljer med relevans for udtagning af lavbundsjorder

Den nuværende indsats er drevet af mange mindre puljer med specifikke succeskriterier, som kun vanskeligt lader

sig samle i større puljer med flere formål. De er styret af meget detaljerede krav til projekterne, herunder

begrænsninger af projektejerens handlefrihed. Meget stramme krav betyder både en fordyrelse af mange projekter

gennem mange forundersøgelser og efterfølgende kontrol, men også at mange projekter simpelthen bortfalder,

fordi der er enkelte kriterier, der ikke indfries. Projekter, der samlet set ville gavne samfundet, kan blive skrottet,

fordi de ikke kan levere nok på den enkelte succesparameter på trods af, at der leveres på flere kriterier samtidig.

Side 3

Langt størstedelen af de eksisterende støtteordninger til omlægning og forvaltning af danske naturarealer er fuldt

eller delvist finansieret af EU igennem Landdistriktsprogrammet. For flere af tilskudsordningerne er det ikke

muligt at få medfinansiering fra andre offentlige, nationale midler eller andre EU-tilskud, hvis man skal have

tilsagn om tilskud fra landdistriktsprogrammet. Det er dog i flere tilfælde muligt at få medfinansiering til drift og

vedligehold efter projektet er gennemført

. I tabel A.1 nedenfor findes en oversigt over eksisterende EU-

finansierede ordninger. Under Landdistriktsprogrammet hører en række ordninger, som har til formål at forbedre

vandmiljøet, biodiversiteten og reducere udledningen af kvælstof, fosfor og drivhusgasser. Dette er fx

lavbundsordningen, minivådområdeordningen og kvælstof- og fosfor vådområdeordningen.

Tabel A.1

Ordning

Eksisterende EU-finansierede ordninger for omlægning og forvaltning af danske naturarealer

Primær funktion

Reduktion af landbrugets

udledninger af

drivhusgasser og

sekundært af kvælstof

Forbedret vandmiljø og

reduktion af udledning af

kvælstof fra markerne.

Bidrager til EU’s

vandrammedirektiv

Midler til rådighed

Delvist finansieret af EU via

LDP. Der er afsat 65 mio.

kr. i perioden 2016-2020.

Fuldt finansieret af EU via

LDP. Heraf er afsat 115

mio. kr. i 2020. Samt

national medfinansiering til

vedligehold og

kompensation

Delvist finansieret af EU via

LDP. Der er i 2020 afsat 18

mio. kr. til ordningen

Grundstruktur

Naturstyrelsen og

kommunerne kan søge om

tilskud til projekter

svarende til 100 pct. af

udgifter

Krav til projekterne

Ingen medfinansiering fra

andre offentlige, nationale

eller EU tilskud, bortset fra

udgifter til driften

Lavbundsordningen

Minivådområde ordningen

Landmænd kan søge

tilskud om frivilligt at lave et

minivådområde

Ingen medfinansiering fra

andre offentlige, nationale

eller EU tilskud, bortset fra

udgifter til driften

Der er mange krav til

projekterne herunder at

projektarealet skal bestå af

naturmæssigt værdifuld

skov

Flere specifikke kriterier.

Udgifter til selve projektet

må ikke medfinansieres af

andre offentlige, nationale

eller EU tilskud

Ingen medfinansiering fra

andre offentlige, nationale

eller EU tilskud, bortset fra

udgifter til kompensation og

vedligehold

Der er en række kriterier

der skal opfyldes for at få

tilskuddet

Tilskud til

biodiversitetsformål

Fremme og bevare

biodiversiteten på

privatejede skovarealer

Forbedret vandmiljø og

natur ved reduktion af

kvælstof ved vandområder.

Bidrager til EU’s

vandrammedirektiv

Sikre og forbedre

bevaringsstatus for

naturtyper og arter i

Natura-2000 områder.

Bidrager til at fremme

biodiversiteten

Fremme den økologiske

produktion, samt at

forbedre miljø og natur og

fremme dyrevelfærd

Tilskud til private og

kommunale projekter som

en del af EU’s

biodiversitetsstrategi

Private lodsejere kan søge

om tilskud ved etablering af

mindst 2 hektar ny skov på

mellem 4.000 og 12.000

kr./ha.

Tilskud til forpagtere af

udpegede tilgroede Natura-

2000 områder til

gennemførelse af rydning

samt forberedelse af areal

til afgrænsning.

Økologiske landmænd kan

få 5-årige tilskud, samt

tilskud til omlægning til

økologisk landbrug og et

frugt/bær tillæg.

Tilskuddet gives fast årligt i

en 20-årige periode til ejere

og forpagter af arealer på

mellem 300 og 3.500 kr. pr.

5-årige tilskud til ejere og

forpagtere af arealer der

bliver taget ud og drevet

ekstensivt med årlig

afgræsning eller slet

Tilskuddet gives til

Kommuner og

Naturstyrelsen til projekter

hvor landbrugsjord frivilligt

tages ud af drift

Privat skovrejsning

Fuldt finansieret af EU via

LDP. I 2018 og 2019 var

der afsat 35 mio. kr. til

ordningen

Natura-2000 rydning og

forberedelse til

afgræsning

Fuldt finansieret af EU via

LDP. I 2019 var der afsat

30 mio. kr. til ordningen

Økologisk arealtilskud

Delvist finansieret af EU via

LDP

Fastholdelse af

vådområder, naturlige

vandstandsforhold og

lavbundsområder

Økonomisk kompensation

for arealer der indgår i

vådområde-, Natura-2000-

og lavbundsprojekter

Delvist finansieret af EU via

LDP

Der er en række

betingelserne for tilskuddet

Pleje af græs og

naturarealer

Forbedrede biotopforhold

og biodiversitet

Delvist finansieret af EU via

LDP

Arealerne skal opfylde

mindst ét af fire krav

Kvælstof- og fosfor

vådområde ordningen

Reduktion af kvælstof til

fjorde og kystvande, og

fosfor til udvalgte søer.

Bidrager til EU’s

vandrammedirektiv

Delvist finansieret af EU

via. LDP. For perioden

2017-2020 er afsat 1.166

mio. kr. til indsatsen i

kvælstofområder og 56

mio. kr. til fosforområder

Vådområdet skal erklæres

egnet af DCE og

Miljøstyrelsen

Anm.1:

Kilder:

LDP: Landdistriktsprogrammet

Miljøstyrelsen (2020-a)

, Miljøministeriet (2015)

, Landbrugsstyrelsen (2020-a)

, Miljø- og Fødevareministeriet (2020-a)

Landbrugsstyrelsen (2020-b)

, Miljø- og Fødevareministeriet (2019-b)

, Miljø- og Fødevareministeriet (2020-a)

, Miljø- og

Fødevareministeriet (2020-b)

, Landbrugsstyrelsen (2020-c)

, Miljø- og Fødevareministeriet (2019-c)

, Miljø- og

Fødevareministeriet (2018-a)

, Landbrugsstyrelsen (2020-d)

, Miljø- og Fødevareministeriet (2019-d)

Landbrugsstyrelsen (2020-e)

, Landbrugsstyrelsen (2020-f)

, Landbrugsstyrelsen (2020-g)

Side 4

A.2 Nationalt finansierede ordninger

Ud over de mange forskellige EU-støtteordninger, er der også nogle få nationale ordninger for omlægning og

forvaltning af danske naturarealer. I tabel A.2 nedenfor findes en oversigt over eksisterende nationalt finansierede

ordninger. Der er afsat en relativ stor pulje af nationale midler til en ordning for multifunktionel jordfordeling,

som er et pilotprojekt for en større jordreform. Derudover giver en ordning for sammenhængende arealer i Natura-

2000 områder incitament til permanent ekstensivering ved at give en 20-årig erstatning.

Kommunerne kan

desuden søge tilskud til helhedsprojekter, der sikrer fremtidens landbrug mod oversvømmelser.

På finansloven er

der ydereligere afsat en pulje til rejsning af statslige skove ved opkøb af landbrugsarealer.

I forhold til lavbundsjorde er ordningen for multifunktionel jordfordeling særligt relevant. Ideen med

multifunktionel jordfordeling bygger på en erkendelse af, at udfordringer i samfundet er komplekse og skal løses i

synergi, idet der ikke er én løsning der virker alle steder. Der er afsat 150 mio. kr. til pilotprojektet i perioden

2020-2022 til forundersøgelse og jordfordeling. Derudover er der givet 10 mio. kr. gennem Det Udvidede

Totalbalanceprincip (DUT) til kommunerne som bistand til facilitering af de multifunktionelle projekter. Formålet

med ordningen er at tænke landbrugsproduktion sammen med natur og miljø ved frivillige opkøb og salg af

landbrugsjorder for at kunne gennemføre forskellige projekter. Projekterne skal understøtte tre nationale

interesser, hvoraf mindst én skal have karakter af direktivforpligtelser (rent vandmiljø, rent drikkevand, Natura

2000 og bilag IV-arter, drivhusgasreduktion). Nationale interesser, der derudover prioriteres højt er

klimatilpasning, natur og biodiversitet, skovrejsning og økologisk landbrug.

Idet den primære effekt af lavbundsprojekter er drivhusgasreduktion, kan denne ordning altså bidrage til, at flere

lavbundsprojekter bliver ført ud i livet, hvor jordfordeling er en barriere. Ordningen dækker dog ikke en del

omkostninger til fx kompensation, projektanlæg, udgifter til indledende undersøgelse, samt til rådgivning og

lignende. Hertil er det muligt at søge tilskud fra andre statslige puljer (fx ordningerne i tabel A.1 og A.2), hos

private og almennyttige fonde eller forsyningsselskaber. Ved medfinansiering af EU-midler fra

Landdistriktsprogrammet, skal man dog være opmærksom på, at der skal kunne dokumenteres en klar skelnen

mellem hvilke udgifter, der hører under henholdsvis projektet i Landdistriktsprogrammet og den multifunktionelle

jordfordeling, hvilket godt kan være en udfordring, hvis der ikke er en klar sammenhæng i projektet. Det forventes,

at der fordeles 6.000-7.000 hektar ved ordningen, samt erhvervelse og videresalg af 1.700 hektar. Størrelsen af

projekterne forventes at være mellem 100 og 1.000 hektar.

Tabel A.2

Ordning

Multifunktionel

jordfordeling

Eksisterende nationale ordninger for omlægning og forvaltning af danske naturarealer

Primær funktion

Pilotprojekt for jordfordeling

hvor landbrugsproduktion

tænkes sammen med natur

og miljø

Øget sammenhæng mellem

forskellige naturområder

og reduktion af landbrugets

påvirkning af miljøet

Pilotordning til at

fremtidssikre og

klimatilpasse vandløb mod

oversvømmelser

Etablering af bynære skove

der beskytter grundvandet.

Sekundær funktion er optag

af CO

Udtagning af landbrugsjord,

herunder vådlægning af

kulstofrige lavbundsjorder

Midler til rådighed

Der er afsat 150 mio. kr. i

nationale midler i perioden

2020-2022. Der kan fra

andre statslige puljer søges

medfinansiering.

Der er afsat 10 mio. kr.

årligt i nationale midler for

perioden 2018-2021

Der er afsat 15,1 mio. kr. i

nationale midler på

finansloven. Heraf er 12,1

mio. kr. afsat til 2020.

Der er på Finansloven 2020

afsat 5,5 mio. kr. i 2020 og

5,8 mio. kr. i 2021 og 2022.

Medfinansiering fra

vandværker og kommuner

200 mio. årligt i perioden

2020-2030

Grundstruktur

Frivillige køb og salg af

landbrugsjorde af

kommunerne og

Naturstyrelsen

Tilskud på mellem 4.500 og

55.000 kr./ha til permanent

ekstensivering af arealer,

svarende til en 20-årig

erstatning

Kommunerne kan søge

tilskud til helhedsprojekter

vedr. fx udtagning af

lavbundsjorde og

afvandingshensyn

Frivillige opkøb af private

landbrugsarealer til

opsætning af skov

Krav til projekterne

Projektet skal understøtte

mindst tre nationale

interesser, heraf mindst én

direktivforpligtelse

Omfatter arealer i

udpegede Natura-2000

områder der er mindst én

hektar sammenhængende

Området skal være i risiko

for oversvømmelser,

involvere mindst to

kommuner og ikke opfylde

mål ift. økologisk tilstand

Høj prioritet til områder nær

byen. Projektet skal ske i

proces med kommune, evt.

et vandværk og et

brugerråd af lokale

organisationer

Sammenhængende

arealer i Natura-2000

områder

Helhedsprojekter

Finanslovsbevillig til

statslig skovrejsning

Lavbundsordningen

Tilskudsordning baseret på

frivillighed.

Kilder:

Landbrugsstyrelsen (2020-g)

, Miljø- og Fødevareministeriet (2020-c)

Miljøstyrelsen (2020-b)

, Naturstyrelsen

(i.d.)

, Finansministeriet (2020)

Side 5

Realdania-initiativet

Det åbne land som dobbeltressource

er et andet godt eksempel på, hvordan multifunktionel

jordfordeling kan blive ført ud i livet. Med inddragelse fra 13

Collective Impact-organisationer,

hvor interesser

både inden for miljø, landbrug og fritid er repræsenteret, dækker initiativet over fire pilotprojekter for

multifunktionel jordfordeling i hhv. Skive-, Jammerbugt-, Ringkøbing-Skjern- og Mariagerfjord Kommune. Der er

to vigtige grundelementer for projekterne. For det første er der stor fokus på at finde løsninger lokalt med

inddragelse fra lokalsamfundets aktører, idet de forventes at tage ejerskab over projekterne. For det andet er

tilgangen i projekterne mere holistisk, set i forhold til den dominerende silo-tankegang. Dette indebærer, at

synergien mellem forskellige samfundsinteresser er essentiel, idet hensyn til projekter vedrørende

arealanvendelse, klima og natur understøtter, frem for at modarbejde, hinanden.

I en

Collective Impact

evaluering af projekterne angives det, at potentialerne for brede samfundsgevinster er

meget store, hvis multifunktionel jordfordeling udbredes i en større jordreform. Der er dog nogle økonomiske,

administrative og politiske barrierer for, at dette potentiale kan opnås. Her påpeges specifikt det ovenfor nævnte

problem omkring EU’s tilskudsordninger, hvor et projekt kun kan få medfinansiering til at løse én specifik

problemstilling. Denne silo-tankegang ses også i forvaltningskulturen i kommunerne og i staten. Dette er

problematisk, idet formålet med multifunktionel jordfordeling netop er at udnytte synergien mellem forskellige

samfundsinteresser. Derfor er der brug for tilskudsordninger og en forvaltningskultur, der er mere tværsektorielle,

og hvor der samtidig er et større samarbejde med lokale aktører for at opnå det samfundsmæssige potentiale for

multifunktionel jordfordeling.

Side 6

B. Uddybning af screeningskort

Når Danmark de næste ti år skal nå målet om at reducere sine drivhusgasudledninger med 70 procent, spiller de

kulstofrige lavbundsjorder en central rolle. Vådlægning af lavbundsjorder er i mange tilfælde et

samfundsøkonomisk billigt tiltag sammenlignet med andre tiltag til at nå Danmarks 70 pct. mål i 2030, og

Klimarådet vurderer, at en generel drivhusgasafgift er det bedste instrument til at sikre en omkostningseffektiv

implementering af vådlægningen. Men tiltaget efterlader nye spørgsmål om, hvilke mulige sideeffekter der kan

være forbundet med vådlægning. Vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder kan nemlig bidrage væsentligt til

reduktion af kvælstofudvaskning, men der kan opstå problemer ved at vådlægge, hvis nabobedrifternes marker

dermed også bliver vådere, ligesom der i nogle tilfælde kan være problemer med øget fosfor udvaskning. Derfor

foreslår Klimarådet, at der udvikles et nationalt screeningskort, som skal tjene to hovedformål:

Skelne mellem lavbundsjorder der indgår i større, sammenhængende lavbundsområder, hvor vådlægning

måske skal koordineres mellem flere bedrifter, og lavbundsjorder som straks kan vådlægges uden

sideeffekter på de omkringliggende arealer.

2) Identificere lavbundsjorder, hvor vådlægning vil bidrage til reduktioner af kvælstofudvaskning i

forbindelse med vandplanerne og vandrammedirektivet.

Vådlægning og stop for gødskning af kulstofrige lavbundsjorder reducerer entydigt kvælstofudvaskningen, men der

kan være et fosfortab fra vådlagte kulstofrige lavbundsjorder. Dette afhænger blandt andet af, hvor meget fosfor

der er ophobet i lavbundsjorden gennem årtiers dyrkning, hvor hyppigt vandstanden ændrer sig, og om arealet

også bruges som oplagsplads for vand ved ekstremnedbør. Der eksisterer ikke en national kortlægning af risikoen

for fosfortab ved vådlægning, og konklusionen på den seneste forskning er, at det heller ikke kan etableres med det

nuværende datagrundlag.

Et screeningskort vil kunne tage hensyn til andre klima-, miljø- og samfundseffekter af vådlægning. Det kan for

eksempel være biodiversitet, rekreativ anvendelse af arealerne etc., men det ligger uden for denne analyse at

inddrage sådanne effekter.

Nedenfor beskrives kort, hvilke data der kan danne grund for formålene 1) og 2), og hvordan analyserne konkret

kan foretages gennem udvikling af et screeningskort. Desuden beskrives, hvordan fosforproblemerne kan søges

løst.

B.1 Vådlægning med og uden effekter på nabobedrifter

Hvis en dyrket, kulstofrig lavbundsjord kan vådlægges, uden at der opstår negative miljømæssige sideeffekter eller

problemer for nabobedrifter, kan vådlægning i princippet iværksættes straks. Lavbundsjorder, som kan vådlægges

uden naboeffekter, kan identificeres med en geografisk analyse af følgende kriterier:



Er lavbundsjorden kun ejet af én bedrift?

Danner lavbundsjorden grænse mellem bedrifter eller ligger den isoleret af bedriftens øvrige marker?

Findes der infrastruktur som fx markveje på eller i umiddelbar nærhed af lavbundsjorden?

Idet analysen identificerer kulstofrige lavbundsjorder, som kan vådlægges uden naboeffekter, betyder det, at

vådlægning af de resterende kulstofrige lavbundsjorder kan være forbundet med problemer for nabobedrifternes

jorder.

Det skal igen bemærkes, at en national screening ikke endnu kan tage højde for fosfortab, idet datagrundlaget ikke

foreligger. Indtil et sikkert national datagrundlag eksisterer må risikoen for fosfortab vurderes lokalt ved

jordprøver og/eller ekspertviden fra lokale miljø- og naturmedarbejdere. Fosfortabet til vandmiljøet kan reduceres

ved regelmæssigt høst af biomassen på lavbundsjorderne både før og efter vådlægning uden yderligere brug af

gødning, ligesom nedstrøms oplagspladser kan fange og binde udvasket fosfor. Det må også overvejes, hvordan

risikoen for et midlertidigt fosfortab (indtil jordens mobile fosfor er udvasket) balanceres over for hensyn til en

hurtig og længerevarende reduktion i kulstof- og kvælstofudledninger.

Side 7

Datagrundlag

De nødvendige data for at foretage analysen er offentligt tilgængelige og dækker:

Tekstur2014

–

nationalt kort over de kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Kortet indeholder kategoriske

data fordelt på klasserne 3-6 pct. kulstofindhold, 6-12 pct. kulstofindhold og > 12 pct. kulstofindhold.

Kortet er udgivet af Århus Universitet

og udstillet på Miljøgis

. Kortet er udgivet i 9,6 * 9,6 meter raster

format.

Markkort med angivelse af bedrifts-ID. Kortet indeholder geografiske data (polygoner) for alle danske

marker der er registrerede i Internet MarkKort (IMK)/ Det Generelle Landbrugsregister (GLR). Kortene

opdateres af bedrifterne selv og udstilles hos NaturErhvervsStyrelsen

i vektorformat.

Kort over infrastruktur og landbrug. Dette kan findes i det nationale kort over arealklasser og

arealanvendelse i Danmark, kaldet Basemap. Kortet udvikles af Gregor Levin på Århus Universitet i 10*10

meter raster format

Metode til at identificere kulstofrige lavbundsjorder, som kan vådlægges uden nabo-effekter

De geografiske analyser kan med fordel foretages i rasterdomænet, fordi beregninger der er langt hurtigere end i

vektordomænet.

Hvordan er lavbundsarealerne fordelt på landbrugsarealet, og hvor meget kulstof er der i jorderne?

Markkortene konverteres til raster, og cellestørrelse og

–placering

refereres til Basemap (som følger dansk

kvadratnet). Fordelingen af landbrug på intensivt og ekstensivt udnyttet areal fremgår af Basemap. Ved raster

calculator kan det derfor beregnes, hvordan landbrugets arealklasser fordeler sig på jordbundskategorierne (ved

simpel addition af de to lag). Resultatet er et kort, hvor de intensive og ekstensivt dyrkede arealer er fordelt på

lavbundsjorder med hhv. 6-12 pct. kulstof og > 12 pct. kulstof. Kulstofrige lavbundsjorder er defineret som jorder

med mere end 6 procent kulstof, så jorder med kulstofindhold mellem 3 og 6 pct. er ikke talt med. Figur B.1 giver

et eksempel på resultatet af sådan en analyse.

Figur B.1

Anm.:

Kilde:

Danske marker placeret på kulstofrige lavbundsjorder.

Udsnittet viser et område omkring Skals. Rødlige farver angiver ekstensivt drevne marker, mens grønlige farver viser

intensivt dyrkede marker. Begge kategorier er fordelt på jorder med 6-12 pct. kulstof og mere end 12 pct. kulstof.

Klimarådets egne kort på baggrund af Basemap og Miljøgis

Side 8

Tilhører et lavbundsområde én eller flere bedrifter?

Da Tekstur2014 er i rasterformat, indeholder hver enkelt celle en diskret værdi, som repræsenterer

kulstofindholdet. For at beregne sammenhængende

arealer (celler) foretages en ’region group’ analyse. Analysen

beregner, hvor celler med samme værdi støder op mod hinanden, og grupperer sådanne celler ved tilskrivning af et

fælles ID. Resultatet er, at grupper (regions) af sammenhængende celler kan tilgås som én rumlig enhed. Inden der

foretages en ’region group’ analyse,

må man imidlertid tage højde for, at enkelte lavbundsjorder i kortmaterialet

kan være adskilt af fx markveje, mens de i virkeligheden er sammenhængende (fordi der kan være lavbundsjord

under vejen). Der foretages

derfor en ’expand/shrink’ analyse, som udvider lavbundsjorder ud i andre celler, og

derefter trækker sig tilbage, hvis ikke cellen i expand-processen er blevet sammenhængende med en anden celle

med lavbundsjord.

Ved overlay (’combine’-analyse)

findes overlap mellem regioner og bedrifts-ID. Hver region holder en liste over

unikke bedrifts-ID, som findes i regionen. Ved en pivotanalyse kan denne liste aggregeres, og hver region blot

tilskrives et ’count’,

som repræsenterer antallet af unikke bedrifts-ID’er

inden

for regionen. Alle regioner med

count = 1 er sammenhængende lavbundsområder, som kun ejes af én bedrift.

Tabel B.1 angiver resultatet af ovenstående analyse. Det fremgår, at langt størstedelen af samtlige

lavbundsområder ligger på jorder tilhørende en enkelt bedrift.

Tabel B.1

Antallet af lavbundsområder fordelt efter hvor mange bedrifter der har ejerskab til området.

Klimarådets egen analyse

Antal

lavbundsområder

61.683

15.443

7.390

2.381

942

525

288

210

145

110

Antal

bedrifter

Antal

lavbundsområder

Antal

bedrifter

Antal

lavbundsområder

Antal

bedrifter

104

106

117

127

180

Antal

lavbundsområder

Antal

bedrifter

Kilde:

Klimarådets egne analyse.

Danner lavbundsjorden grænse mellem bedrifter eller ligger den isoleret af bedriftens øvrige marker?

Denne analyse har Klimarådet ikke foretaget, men

vurderer, at analysen kan foretages ved hjælp af ’distance’

værktøjet. Datagrundlaget vil være det samme som i ovenstående analyse.

Side 9

Findes der infrastruktur som fx markveje på eller i umiddelbar nærhed af lavbundsjorden?

Dette kan analyseres ved simpel overlay/raster calculator mellem infrastrukturceller i Basemap og kortet over

landbrugets kulstofrige lavbundsjorder. Hvis analysen skal omfatte infrastruktur i nærheden af lavbundsjorder kan

der inden overlay foretages en buffer-analyse eller expand-analyse omkring lavbundstemaet. Resultatet viser, hvor

der er overlap mellem lavbundsjord og infrastruktur.

B.2 Reduktion af kvælstofudvaskning

Et screeningskort kan også hjælpe til at udpege kulstofrige lavbundsjorder, som vil bidrage til at mindske

kvælstofudvaskningen og dermed til at opfylde Vandrammedirektivet, hvis jorderne vådlægges og gødning af dem

stopper. Det er vigtigt, at man bruger en geografisk analyse til dette formål, da der er betydelige forskelle på

reduktionsbehovene for kvælstof i de forskellige vandoplande, som Danmark er delt op i under

Vandrammedirektivet. Med et screeningskort kan denne information let kombineres med kort over

lavbundsjorderne og vise, i hvilket omfang udtagning kan bidrage til at opfylde de lokale reduktionsbehov.

Datagrundlag

De nødvendige data for at foretage analysen er offentligt tilgængelige og dækker:

Tekstur2014

–

nationalt kort over de kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Kortet indeholder kategoriske

data fordelt på klasserne 3-6 pct. kulstofindhold, 6-12 pct. kulstofindhold og > 12 pct. kulstofindhold.

Kortet er udgivet af Århus Universitet

og udstillet på Miljøgis

. Kortet er udgivet i 9,6 * 9,6 meter raster

domæne.

Kort over infrastruktur og landbrug. Dette kan findes i det nationale kort over arealklasser og

arealanvendelse i Danmark, kaldet Basemap. Kortet udvikles af Gregor Levin på Århus Universitet i 10*10

meter raster domæne

Kort over vandoplande og indsatsbehovet pr. opland i forhold til vandplanerne/Vandrammedirektivet

Metode til udpegning af kulstofrige lavbundsjorder, der bidrager til at løse kvælstofproblemet

Klimarådet har udarbejdet en prototype af screeningskortet til at beregne det ovennævnte overlap.

Screeningskortet viser, at udtagning af alle lavbundsjorder som minimum kan opfylde ca. 64 pct. af det udestående

reduktionsbehov for kvælstof frem mod 2027.

Konkret foretages en ’combine’-analyse

eller en addition af oplande med indsatsbehov og kortet over landbrugets

lavbundsjorder. I den resulterende attributtabel fås hver unik kombination af oplande og lavbundsjorder, samt

disses areal. Det viser dermed, hvor store lavbundsarealer, der findes inden for hvert opland. Herefter kan man let

udregne, om lavbundsarealet inden for hvert opland er tilstrækkeligt til at opfylde reduktionsbehovet, givet en

forventet reduktion i kvælstofudvaskning ved vådlægning. Klimarådet har anvendt en udledning på 40

kg/N/ha/år jf. bilag C.4 nedenfor.

Tilsvarende vil analysen også angive, hvor vådlægning kan føre til

overopfyldelse af målsætningen, og modsat, hvor der er behov for andre reduktionstiltag end vådlægning af

lavbundsjorder.

Et screeningskort kan analysere mange andre sideeffekter

Et screeningskort kan desuden indeholde informationer om mange andre miljø-, klima- og samfundsmæssige

sideeffekter ved vådlægning, ligesom øvrige politiske mål for danske arealer, herunder udpegninger relateret til de

miljødirektiver, der

i dag giver mulighed for at bevare EU’s arealtilskud.

Screeningskortet vil derfor kunne bidrage

til at skabe overblik over diverse synergieffekter og den samfundsøkonomisk værdi ved vådlægning af forskellige

lavbundsjorder. En sådan rumlig model, der bygger på geografiske data, og som viser udbredelsen af de hensyn der

skal inddrages i analysen, vil kunne bruges i forbindelse med prioritering af indsatsen på kort sigt indtil en afgift

kan være på plads. Det kan ske ved at sammenveje de forskellige hensyn samtidig. Tabel B.2 beskriver en række

konkrete datakilder, som kan blive, eller er blevet anvendt til udpegning og prioritering af danske klima-, miljø- og

samfundshensyn. Nogle af disse er eksemplificeret i figur B2. Klimarådet peger konkret på to relaterede modeller,

som håndterer afvejningen af hensyn forskelligt:

Side 10

multikriterieanalyse,

hvor prioritering af forskellige hensyn foretages politisk eller i

centraladministrationen.

geografisk analyse, hvor der kigges på

værdierne af forskellige hensyn. Man finder de marker, hvor

den økonomiske gevinst ved udtag er størst.

Begge modeller kan baseres på samme datagrundlag. Fælles for de to foreslåede metoder er også, at udpegninger

udelukkende finder sted inden for marker på organiske lavbundsjorder.

Det er dog vigtigt at understrege, at det nationale, geografiske datagrundlag ikke er komplet. Som oven for omtalt,

findes der endnu ikke en landsdækkende kortlægning af risikoen for fosfortab, ligesom dræntilstand og

drænrørenes placering ikke er kortlagt for hele landet. Der vil derfor ofte være behov for, at screeningskortet

ledsages af lokale undersøgelser, inden vådlægning kan finde sted.

Figur B.2

Eksempler på de kortgrundlag og sideeffekter, som en national screeningsmodel for vådlægning af

kulstofrige lavbundsjorder kan håndtere. Kortet viser et område omkring Skals, med Hjarbæk Fjord

mod vest.

A) Jordens indhold af organisk kulstof opdelt i 6-12 pct. og mere end 12 pct.

B) Dyrkningsintensiteten i landbruget opdelt i intensivt landbrug (rød) og ekstensivt landbrug (gul).

C) Kombinationen af A og B giver C. C angiver alle landbrugets marker, som ligger på lavbundsjorder.

D) Bioscore indikerer forekomster af truede rødlistearter. Den høje score på 15-20 angiver områder med høj

biodiversitetsværdi. Natura2000 områder er vist med skravering.

E) kvælstofretentionen viser, hvor meget af det kvælstof, som påføres markerne, der omsættes eller tilbageholdes

inden det når vandmiljøet. En høj retention skåner derfor vandmiljøet for kvælstofudledning.

Anm.:

Kilde:

Klimarådets egne kort på baggrund af Basemap og Miljøgis

Side 11

Tabel B.2 nedenfor giver en oversigt over mulige temaer, som kan indgå i et screeningskort, samt kilder til data.

Det drejer sig om andre sideeffekter og hensyn, som kan indgå i et udvidet screeningskort, hvis der er politisk

ønske for det. Der findes foruden data for kulstofudledninger og kvælstofudvaskning, også nationale data for

oplagring af vand ved ekstremnedbør, biodiversitet, jagt og rekreative værdier samt bedriftsøkonomi. Konkrete

vådlægningsprojekter må desuden bero på konkrete lokale vurderinger af de forskellige hensyn. Det bemærkes, at

nogle temaer relaterer sig til alternativanvendelser af de kulstofrige lavbundsjorder efter vådlægning. Dette aspekt

er kun overfladisk behandlet i Klimarådets arbejde med nærværende analyse.

Tabel B.2

Tema

Tilbageholdelse af N

Mellem rodzone og

recipient

Kvælstofsretention

Højbjerg et al. (2015): National kvælstofmodel. Oplandsmodel til

belastning og virkemidler. GEUS

Kvælstofudvaskningen fra rodzonen beregnet med NLES3 for 46 afgrøder

beregnet for sand og lerjord, høj- og lavbund.

N udvaskning fra rodzone

Hans Estrup Andersen

Termansen et al. (2017): Udvikling og afprøvning af metode til modellering

af økosystemtjenester og biodiversitetsindikatorer

–

med henblik på

kortlægning af synergier og konflikter ved arealtiltag. Aarhus Universitet.

Kilder til geografiske data på sideeffekter af vådlægning

Kilde

Note

Rekreation

DØRS-rapporten

Bjørner & Termansen (2015): Brugsværdien af natur- områder i

Danmark.

Biodiversitetsbeskyttelse

Ejrnæs et al. (2014)

Ejrnæs et al. (2014): Biodiversitetskort for Danmark: Udviklet i samarbejde

mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns

Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Habitatsammenhæng, baseret på Basemap.

Habitaters rumlige

relationer

Termansen et al. (2017): Udvikling og afprøvning af metode til modellering

af økosystemtjenester og biodiversitetsindikatorer

–

med henblik på

kortlægning af synergier og konflikter ved arealtiltag. Aarhus Universitet.

Basemap.

Arealanvendelse

Herunder Vandløb,

landbrug

Termansen et al. (2017): Udvikling og afprøvning af metode til modellering

af økosystemtjenester og biodiversitetsindikatorer

–

med henblik på

kortlægning af synergier og konflikter ved arealtiltag. Aarhus Universitet.

Lavbundsjorder

Downloadet fra Miljøstyrelsen

Jagtlejeværdi

MAES

Lundhede et al. (2015): A hedonic analysis of the complex hunting

experience

Multikriteriemodellen

Multikriteriemodeller er hyppigt anvendt som et beslutningsunderstøttende værktøj. Denne type modeller er

specifikt udviklet til at sammenholde forskellige hensyn, og samtidig tillader de, at prioriteringen mellem

forskellige hensyn styres politisk eller af den forvaltning, som administrerer udpegningerne. I

multikriteriemodeller vejes hensynene sammen ved at harmonisere deres værdier til én skala, for eksempel 1- 10,

og hvert hensyn tildeles en vægtning, som afspejler, hvor højt hensynet skal prioriteres. Herefter beregnes den

samlede vægtede værdi for hver mark, se boks B.1.

Side 12

Boks B.1: Eksempel på multikriterieanalyse

I eksemplet her afvejes to hensyn, nemlig reduktion af drivhusgas- og kvælstofudledninger. Metoden kan

udvides til at omfatte alle de hensyn, der er relevante for en given analyse. De enkelte hensyn kaldes

temalag

multikriterieanalysen.

Ved udtag af marker på lavbundsjorder varierer reduktionen i kvælstofudvaskning fra 40-120 kg N pr. hektar pr.

år. Den forventede reduktion i CO

e-udledninger svinger fra 8 til 35 ton CO

e per hektar pr. år. For at

sammenligne de to hensyn skaleres begge temalag til en

score

mellem 1 og 10, hvor scoren 1 er lavest og 10 er

højest. Marker med potentiale for kvælstofreduktion på 40 kg N/ha/år får scoren 1 i kvælstoftemalaget, mens

marker med potentiale på 120 kg N/ha/år får værdien 10. Tilsvarende får marker med reduktionspotentiale for

kulstofudledninger på 8 ton CO

e/ha/år scoren 1 i kulstoftemalaget, og marker med reduktionspotentiale på 35

ton CO

e/ha/år tildeles scoren 10.

Endelig vægtes og kombineres de to lags scores. Fordi reduktion i kulstofudledninger prioriteres højest får

kulstoftemalaget vægten 0,7 og kvælstoftemalaget vægten 0,3. Som eksempel vil marker med maksimalt score

for reduktion af kulstofudledninger og laveste potentiale for reduktion af kvælstofudvaskning få den endelige

værdi (0,7*10 + *0,3*1) = 7,3.

En fordel ved multikriterieanalysen er, at den kan håndtere vidt forskellige hensyn i én model. Fra et

forvaltningsmæssigt perspektiv er det også en fordel, at de forskellige hensyn kan tildeles forskellig prioritet, og at

denne prioritering er transparent i kraft af de tildelte vægte. Samtidig er det en ulempe, at hensynenes oprindelige

værdier omsættes til en score uden enhed

–

man kan altså ikke umiddelbart se, om der er tale om dyrearter, kg

kulstof per hektar eller kilometer rekreativ rute. Men der kan naturligvis refereres til de oprindelige datainput.

Endelig tæller det som en pragmatisk fordel, at multikriterieanalysen indgår som et standardværktøj i software til

geografiske analyser og derfor er bredt tilgængeligt.

Et eksempel på anvendelse af multikriterieanalyse

findes i projektet ”Fremtidens Landbrug” der anviser

udviklingsveje for dansk landbrug.

Projektet sammenkæder hensyn til biodiversitet, vandmiljø, jordfrugtbarhed,

klima, driftsøkonomi og beskæftigelse. Metoden er også aktuelt anvendt af Danmarks Naturfredningsforening til

netop udpegning af landbrugsarealer, som kan udtages for at tilgodese klima, biodiversitet og miljø.

Værdisætningsmodellen

En værdisætningsmodel baserer sig på samme data som multikriteriemodellen, men benytter økonomi som

ramme for hvordan de forskellige hensyn skal vægtes. Der kan både være tale om markeds- og

ikkemarkedsomsatte værdier. Det kan for eksempel være værdien af reduceret drivhusgasudledning, reduceret

kvælstofudledning, eller den rekreative værdi, som kan opstå, hvis der etableres stier gennem det vådlagte areal, så

danskerne kan få nye naturoplevelser. Fordelen ved en værdisætningsmodel er, at alle enheder omregnes til kroner

og ører, hvilket gør det nemt at sammenholde enhederne mellem hinanden, men også med tiltag andre steder.

Værdisætningsmodeller anvendes bredt og fx finansministeriets anbefalinger til samfundsøkonomiske analyser

anbefaler at man bruger dem. Igangværende forskningsbaserede myndighedsprojekter for Miljø- og

Fødevareministeriet har sat rumligt specifikke værdier på fødevare- og træproduktion, reduktion i kulstof- og

kvælstofudledninger, landbrugsproduktion, rekreativ anvendelse og jagt for at finde de marker, og peger på de

marker, som det giver størst samlet værdi at udtage

, og vandkvalitet er under udarbejdelse. Projekterne i de der

samles i den såkaldte MAES-model (Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services) værdisætter ikke

biodiversitet og habitatsammenhæng, men de kvantificeres stadig og indgår i en efterfølgende vurdering af, om

udtag øger det potentielle udbredelsesområde for særligt truede arter. Der pågår et arbejde med at udbrede

modellen til national skala.

Side 13

C. Beregningsforudsætninger

C.1 Areal af kulstofrige lavbundsjorder

I 2019 blev der fundet en fejl i Århus Universitets opgørelser af arealet af kulstofrige lavbundsjorder, som herefter

blev opjusteret fra ca. 108.000 ha til ca. 171.000 ha.

Arealet af kulstofrige jorder på landbrugsarealet falder over tid, fordi jordenes kulstofrige indhold efter dræning

gradvist omdannes til CO

og på et tidspunkt er indholdet lavere end den minimumsgrænse på 6 pct. kulstof, der

anvendes i definitionen af kulstofrige jorder i Danmark. Greve et al. (2019) antager således, at der forsvinder ca.

1000 ha pr. år af organisk jord med mere end 12 pct. kulstof, og at arealet af jorder med 6-12 pct. kulstof også

aftager.

I opgørelser og indberetninger af drivhusgasudledninger til UNFCCC forudsættes en lineær beregning af

arealet 1990-2010 på baggrund af oplysninger fra 1975 jordklassificeringen og 2010 opgørelsen. I 1975 var arealet

af kulstofrige jorder med mere end 6 pct. kulstof således opgjort til 243.000 ha, mens areal justeringen i 2019

opgjorde 2010 arealet til knap 182.000 ha

–

svarende til et årligt fald på ca. 1700 ha fra 1975 til 2010.

For

perioden siden 2010 er der ikke foretaget korrektioner af arealet med over 6 pct. kulstof som følge af, at nogle

jorder er kommet under grænsen på 6 pct. i takt med udtømning af deres kulstofpulje. Derfor kan arealet af

kulstofrige jorder i landbrugsdrift være overvurderet, simpelthen fordi kulstoffet i lavbundsjorderne omsættes og

gasser af som CO

til atmosfæren

–

og dermed bidrager til drivhusgaseffekten og global opvarmning.

Der kan konstateres en mindre usikkerhed omkring det samlede areal af kulstofrige lavbundsjorder i

landbrugsdrift. Greve et al. (2019) angiver, at arealet i 2018 var ca. 171.000 ha. Det stemmer ikke med den seneste

officielle opgørelse til UNFCCC udarbejdet af Gyldenkærne et al. (2020). Her er der for 2018 angivet et samlet

areal på 178.734 ha.

Gyldenkærne et al. (2020) angiver dog, at ca. 10.000 ha heraf er landbrugsarealer, der ikke

er registreret af danske landmænd i Landbrugsstyrelsens IMK-system. Ifølge UNFCCC´s opgørelsesregler skal

arealer, der én gang er medtaget i opgørelser af menneskeskabte drivhusgasudledninger, indgå i senere opgørelser

i én af de arealkategorier, der er underlagt forvaltning. Anvendelsen af de kulstofrige arealer, der udgår af IMK-

systemet, bliver ikke registreret, men hvor de ikke er overgået til andre kategorier af forvaltede arealer, er det valgt

at fastholde dem som landbrugsarealer. En mulighed er, at arealerne fortsat er under landbrugsdrift, men at der

ikke bliver søgt tilskud til drift af dem.

Klimarådet har ved et nyligt udtræk fra kort over kulstofrige arealer (Tekstur2014-kortet

) og marker registreret i

Basemap

45 46

identificeret et samlet areal på 172.779 ha kulstofrige jorder med EU tilskud. Forskellen mellem det

officielle tal indberettet til UNFCCC og Klimarådets beregning er på 5.955 ha.

Klimarådet har valgt at benytte arealet på 172.779 ha kulstofrige jorder i denne analyse

–

både i teksten og i de

tilhørende beregninger af samfundsøkonomi mv. Baggrunden herfor er både, at beregningen af dette tal kan

dokumenteres af Klimarådet, og at det indgår i Klimarådets analyse af, i hvilket omfang vådlægning af kulstofrige

lavbundsjorder kan bidrage til opfyldelse af reduktionskravene for kvælstof i Vandrammedirektivet frem mod

2027. Bidraget til Vandrammedirektivet er af væsentlig betydning for beregningerne af de samfundsøkonomiske

reduktionsomkostninger ved vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder.

I de samfundsøkonomiske beregninger er det samlede areal underopdelt på jorder i omdrift og vedvarende græs

med samme andele som i den seneste officielle indberetning. Derudover har Klimarådet estimeret et areal dyrket

med højværdiafgrøder, som anføres at have højere dækningsbidrag end arealer i omdrift med almindelige

afgrøder, som igen antages at have højere dækningsbidrag end arealer med vedvarende græs.

47 48

Arealet dyrket

med højværdiafgrøder er af Klimarådet estimeret til 16.000 ha ud fra fordelingen af afgrøder på omdriftsarealer i

2018.

Det samlede areal med henholdsvis kartofler, græsfrø og grøntsager i 2018 er opgjort til 4.481 ha. Men især

kartofler indgår i sædskifter, hvor der af hensyn til risikoen for plantesygdomme kun dyrkes samme afgrøde hvert

3. eller 4. år.

Derfor antager Klimarådet til brug for den samfundsøkonomiske beregning, at arealer med

højværdiafgrøder er 3,6 gange højere end det areal, der dyrkes med højværdiafgrøder i et givet år. Klimarådets

antagelser om arealet af kulstofrige landbrugsjorder og fordeling på dyrkningspraksis fremgår af tabel C.1.

Side 14

Analysen af omdriftsafgrøder i 2018 viser desuden, at vårafgrøder med relativt lave dækningsbidrag udgør en

væsentlig højere andel af kornavlen på kulstofrige lavbundsjorder end for landet som helhed. Endelig er der

indikationer på, at kun ca. en fjerdedel af arealerne, kategoriseret som omdrift, dyrkes med ét-årige afgrøder som

korn hvert år, og ellers med græs, der oftest har lavere dækningsbidrag end korn.

Arealet af kulstofrige jorder med produktion af højværdiafgrøder vurderes af Klimarådet som væsentligt mindre

end forudsat i tidligere studier. DCA analyser

har angivet, at knap 45.000 ha kulstofrige lavbundsjorder blev

dyrket med højværdiafgrøder. Det svarede til ca. 55 % af de kulstofrige jorder i omdrift, efter den daværende,

fejlbehæftede arealopgørelse.

52 51

Klimarådets nye optælling viser, at andelen af det reviderede omdriftsareal dyrket

med højværdiafgrøder nærmere er ca. 13 %.

Tabel C.1

Areal af organisk lavbundsjord i Klimarådets analyse

Samlet areal,

2018

Gyldenkærne, S., DCE 2020 (ha)

Fordeling (pct.)

Klimarådets beregning af samlet

areal og fordeling (ha)

Klimarådets opgørelse af højværdi

afgrøder (ha)

Kilder:

178.734

100

172.779

Omdrift > 12

pct. kulstof

50.394

48.715

Omdrift 6-12

pct. kulstof

77.009

74.443

Permanent

græs >12 pct.

kulstof

27.838

26.910

Permanent græs

6-12 pct. kulstof

23.493

22.710

16.000

6.695

9.305

Gyldenkærne, S., DCE (2020)

, Klimarådets opgørelse af højværdiafgrøder på basis af Greve, M. et al., DCA,

(2019)

Regeringen har 29.september offentliggjort Klimaprogram 2020, hvor der angives et

”aktuelt

teknisk potentiale”

for udtag af kulstofrige lavbundsjorde på kun 38.000 ha ud af i alt 171.000 ha.

Miljø- og Fødevareministeriet har

efterfølgende offentliggjort et baggrundsnotat, der forklarer hvorfor det øvrige areal med kulstofrige jorder ikke er

relevante at tage ud. Ca. 11.000 ha hævdes ikke at være egentligt landbrugsareal.

Ca. 40.000 ha er arealer under

10 ha, hvor der vurderes at være tekniske og fordyrende udfordringer ved udtagning. Ca. 25.000 ha udlagt med

permanent græs estimeres at være vandlidende i et eller andet omfang, hvorfor der ikke vil være en stor nok

klimamæssig gevinst at hente. Endelig estimeres der at være ca. 57.000 ha med risiko for fosfortab, negative

randeffekter på tilstødende arealer mv.

Klimarådet anvender en anden tilgang til estimering af det tekniske potentiale for vådlægning af kulstofrige

lavbundsjorder: Det tekniske potentiale må omfatte alle de drænede, kulstofrige landbrugsjorder, hvor

dræningstilstanden er så god, at der udledes CO2 i nævneværdigt omfang. Da der endnu ikke er foretaget nye

analyser af dræningstilstanden, må udgangspunktet være, at det tekniske potentiale - indtil nye analyser foreligger

- må svare til det areal, der anvendes i de officielle drivhusgasopgørelser rapporteret til UNFCCC

–

dvs. godt

170.000 ha. Selvom hele dette areal modtager arealstøtte fra EU og derfor ikke må være vandlidende

anderkender Klimarådet, at der er indikationer på, at en del af arealet er vådere end forudsat i de officielle

drivhusgasopgørelser. Klimarådet anbefaler i den forbindelse, at der snarest foretages en nærmere analyse af de

kulstofrige jorders dræningstilstand mv. jf. nedenfor. Desuden står det klart, at der kan være miljømæssige eller

tekniske barrierer, der gør det dyrt eller miljømæssigt uforsvarligt at vådlægge dele af de kulstofrige jorde. Da

vådlægning af sådanne jorder efter Klimarådets og andres analyser kan være blandt de billigste klimatiltag, er det

vigtigt at analysere omfanget af sådanne barrierer og

–

ikke mindst

–

omkostningerne ved at afhjælpe dem, hvor

det er muligt.

Klimarådet har anmodet om at få udleveret de tekniske og økonomiske baggrundsanalyser for regeringens

nedskrivning af det tekniske reduktionspotentiale til 38.000 ha på kulstofrige lavbundsjorder. Der er modtaget et

baggrundsnotat fra Landbrugsstyrelsen, som uddyber regeringens foreløbige vurdering af det tekniske potentiale

for udtagning til vådområder.

Notatet giver ingen skøn for omkostningerne ved eventuelt at afhjælpe diverse

barrierer. Miljø- og fødevareministeriet har derudover oplyst

, at nedskrivningen af potentialet fra ca. 170.000 ha

til ca. 38.000 ha skal ses i relation til erfaringer med de tilskudsordninger, der hidtil har været anvendt, og som har

været målrettet udtag af større, sammenhængende arealer. Samtidig har Klimarådet fået oplyst, at de kvantitative

Side 15

skøn over forskellige barrierer er baseret på projektfaglige skøn i forlængelse af erfaringer med hidtidige

tilskudsordninger. Der foreligger ikke en samlet analyse af omkostninger til at afhjælpe eventuelle barrierer -

blandt andet fordi der er tale om meget individuelle problemstillinger i de enkelte projektområder.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser desuden, at der i forbindelse med aftale om udtagning af landbrugsjord af

den 4. september 2020 er der afsat 17,3 mio. kroner til opbygning af mere viden om effekten af udtagning af

lavbundsjorder for at sikre en løbende forbedret viden om hvilke jorder, der bedst og hurtigst kan udtages.

Sammenfattende må det konkluderes, at der aktuelt ikke foreligger tilstrækkelig information til mere præcist at

estimere et økonomisk og miljømæssigt realistisk potentiale for vådlægning

–

og dermed for reduktion af

drivhusgasudledningerne fra jorderne. I mangel heraf har Klimarådet foretaget en følsomhedsanalyse af, hvor høje

omkostningerne til afhjælpning af diverse barrierer skal være, før vådlægning af kulstofrige jorder bliver

samfundsøkonomisk mindre attraktiv. Følsomhedsanalysen er beskrevet nærmere i afsnit C.5

Areal usikkerhed og analysens beregningsresultater

Usikkerhederne angående størrelsen af arealet af kulstofrige jorder påvirker beregningerne af det samlede

reduktionspotentiale ved vådlægning af kulstofrige jorder både for CO

og reduktion af kvælstofudledninger, idet

potentialerne stort set er proportionale med det tilbageværende areal. Derimod påvirkes beregningen af de

samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ikke, med mindre andelene af jorder med forskellige

emissionsfaktorer og dækningsbidrag ændrer sig

–

populært fortalt fordi det samme areal indgår i både tæller og

nævner. Klimarådets beregninger er baseret på den senest opdaterede fordeling af arealet af kulstofrige jorder.

C.2 Drivhusgaseffekter

Til opgørelse af drivhusgaseffekterne benyttes emissionsfaktorerne præsenteret i tabel 2.2 i hovedanalysen som

gengives nedenfor. Vådlægning af samtlige 172.779 hektarer lavbundsjorder vurderes at bidrage til en årlig

reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger på knap 4,1 mio. ton CO

De nationale emissionsfaktorer er baseret på otte målinger foretaget 2009-10

på veldrænede jorder med mere

end 12 pct. kulstof. Ny dansk forskning indikerer dog, at de emissionsfaktorer, der anvendes i dag, i nogle tilfælde

overvurderer udledningerne og i andre måske undervurderer dem.

Overvurdering kan begrundes med, at en del

af landbrugets lavbundsjorder formentlig er vådere end forudsat i de benyttede emissionsfaktorer, hvilket igen kan

skyldes større nedbør især i vinterhalvåret

eller at markernes dræn ikke vedligeholdes. Dette kan skyldes, at

omkostningerne ved vedligehold af dræn ikke modsvares af forøgede driftsindtægter fra arealet. Våde jorder

afgasser ikke så meget CO

som de veldrænede jorder, der oprindeligt blev foretaget målinger på. Undervurdering

kan skyldes, at emissionsfaktoren for jorder med 6-12 pct. kulstof muligvis er højere end antaget, fordi disse jorder

har højere vægtfylde end jorder med 12 pct. kulstof, og dermed har et højt absolut kulstofindhold. Klimarådet

anbefaler, at der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at opnå mere retvisende emissionsfaktorer med

særlig fokus på lavbundsjorder med 6-12 pct. kulstofindhold.

En stor tysk undersøgelse baseret på ca. 160 målinger er kommet frem til en middelværdi for emissionsfaktoren

for fuldt drænede jorder med mere end 12 pct. kulstof, der svarer præcist til gennemsnittet af de danske

emissionsfaktorer for jorder i omdrift hhv. med vedvarende græs.

Den tyske analyse fandt i øvrigt ikke nogen

forskel i udledningerne fra hhv. jorder i omdrift og udlagt med vedvarende græs. Endelig er den tyske

undersøgelse

nået frem til en emissionsfaktor for metan fra vådlagte arealer, der stort set svarer til IPCCs

standardfaktor for vådgjorte arealer, som også anvendes i danske indberetninger til UNFCCC.

For jorder med 6-12 pct. kulstof foreligger der kun mindre omfattende tyske studier.

60 61 62

De indikerer, at

emissioner fra sådanne jorder kan ligge på niveau med jorder med mere end 12 pct. kulstof, hvis de er veldrænede.

Det indikerer, at de danske emissionsfaktorer for jorder med 6-12 pct. kulstof kan være for lave.

Der er dog rejst tvivl om dræningstilstanden for kulstofrige jorder reelt svarer til det, der er forudsat i de officielle

emissionsfaktorer.

Våde jorder afgasser ikke så meget CO

som de veldrænede jorder, de danske emissions-

målinger oprindeligt blev foretaget på. Jf. ovenfor har Miljø- og Fødevareministeriet nyligt vurderet, at ca. 25.000

ha kulstofrige lavbundsjorder er så våde, at CO2-udledningerne herfra så små, at der ikke bør bruges offentlige

Side 16

tilskudsmidler for at sikre yderligere vådlægning. Klimarådet har ikke undersøgt datagrundlaget for denne

vurdering, men anbefaler at der hurtigst muligt gennemføres en samlet undersøgelse af dræningstilstanden mhp.

opdatering af de officielle emissionsfaktorer.

Indtil der foreligger opdaterede data om de kulstofrige jorder, er Klimarådets bedste bud på det tekniske

reduktionspotentiale ved vådlægning af kulstofrige jorder en beregning ved brug af de nuværende

emissionsfaktorer jf. tabel C.2.

Tabel C.2:

Ton CO

e pr. ha

Emissionsfaktorer og reduktionspotentiale ved udtagning af lavbundsjorder

Jord i omdrift

> 12 pct. kulstof

42,2

Jord i omdrift

6-12 pct. kulstof

21,1

Permanent græs

> 12 pct. kulstof

31,2

Permanent græs

6-12 pct. kulstof

15,6

Reduktion af CO

fra jordens kulstof

Reduktion af metan

-7,2

-6,8

Reduktion af lattergas

4,8

0,9

3,3

0,9

Sparet brændstof

0,4

Drivhusgasreduktion i alt

Kilder:

40,2

15,2

28,1

10,1

IFRO, Dubgaard og Ståhl (2018)

og DCE (2020)

C.3 Beregninger af hvilke afgiftsniveauer, der gør vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder fordelagtig

Kapitel 5 i hovedanalysen

Kulstofrige lavbundsjorder

resumerer beregninger af afgiftsniveauer for forskellige

jordtyper som følge af Klimarådets afgiftsmodel. Kapitlet resumerer kort, hvilke afgiftsniveauer, der vil medføre, at

det bliver økonomisk fordelagtigt for bedrifterne at afbryde dræningen og dermed vådlægge de kulstofrige

lavbundsjorder. Disse resultater bygger på et regneark opstillet af Klimarådet over de budgetøkonomiske

omkostninger for bedrifter med kulstofrige lavbundsjorder ved vådlægning. Omkostningerne omfatter direkte

driftstab, tab af harmoniareal, administrative omkostninger i bedriften, udgifter til afbrydelse af dræn, eventuelt

tab af arealtilskud fra EU samt udgifter til pleje af vådlagte arealer. Med undtagelse af arealtilskud fra EU indgår

alle disse omkostningstyper også i de samfundsøkonomiske beregninger, som er nærmere beskrevet nedenfor.

Afgiftsniveauerne er beregnet ud fra Klimarådets forslag om, at afgiftsgrundlaget for alle kulstofrige

lavbundsjorder baseres på en antagelse om, at der maksimalt opnås en nettoreduktion på 8,8 ton CO

ækvivalenter pr. ha ved vådlægning. Denne netto-reduktion af udledningerne svarer til effekten ved vådlægning af

kulstofrige arealer med 6-12 pct. kulstofindhold dyrket med permanent græs, som har den laveste emissionsfaktor

af kulstofrige jorder jf. tabel C.2. Nettoemissionen på 8,8 ton CO

-ækvivalent fremkommer ved at trække metan-

emissionen efter vådlægning på 6,8 t CO2-ækvivalent fra CO2-emissionen på 15,6 t CO2-ækvivalent før

vådlægning. Denne delkategori udgør kun ca. 13 pct. af de kulstofrige lavbundsjorder. De faktiske netto

emissionsreduktioner fra kulstofrige jorder med over 12 pct. kulstof og jorder med 6 til 12 pct. kulstof i omdrift er

væsentlig højere.

Det skal bemærkes, at modellen således ikke medregner effekten af hhv. lattergas og emissioner fra

brændstofforbrug. Dette skyldes, at disse i denne sammenhæng er at betragte som sideeffekter, der bør håndteres i

separat regi, eksempelvis via afgifter på brændstof.

I regnearket beregnes, hvor høj en drivhusgasafgift skal være, før det er økonomisk fordelagtigt at vådlægge

kulstofrige jorder med forskellige afgrødetyper. Det sker, når nutidsværdien af afgiftsbetalingen modsvarer

nutidsværdien af de nettoindtægter, der er ved drift af jorderne plus de udgifter til afbrydelse af dræn, pleje,

Side 17

eventuelt tab af arealtilskud fra EU mv., der vil være forbundet med vådlægning af jorderne. Nutidsværdien er

beregnet med 4 pct. kalkulationsrente, men bedrifternes kalkulationsrenter kan let afvige herfra.

Tabel C.3

Kr./ton CO

Afgiftstærskler for vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder ved lavt, ensartet afgiftsgrundlag

EU-tilskud bevaret

EU-tilskud ikke bevaret

EU-tilskud bevaret, plejekrav

ophævet

341

Omdrift med højværdiafgrøder

Omdrift uden

højværdiafgrøder

Vedvarende græs

Kilde:

570

598

518

546

289

319

347

Klimarådet på basis af Pedersen et al (2019)

og Dubgaard og Ståhl (2018)

Som det fremgår af tabel C.3 er afgiftsniveauerne, der gør vådlægning af arealer økonomisk fordelagtig, højere for

jorder i omdrift end for jorder med permanent græs. Det skyldes, at dækningsbidragene for kulstofrige jorder i

omdrift er væsentlig højere end jorder med permanent græs, hvorfor der kræves et højere afgiftsniveau, før

bedrifterne har fordel af at vådlægge disse jorder.

Det fremgår af tabellen, at der ikke er stor forskel på afgiftsniveauet for jorder, der opretholder eller taber

arealtilskuddet fra EU. Det kan forklares af, at som EU reglerne er i dag, er bevarelse af arealtilskuddet betinget af,

at jorderne fortsat skal plejes. Plejeomkostningerne antages at være 2.013 kr. pr. ha og dermed i samme

størrelsesorden som det gennemsnitlige arealtilskud fra EU på 2.233 kr. pr. ha.

Ophæves plejekravet, så bedrifterne kan undgå plejeudgifterne men fortsat opnå EU-tilskud vil dette føre til et

betydeligt fald i den nødvendige afgiftssats. Det reflekterer, at plejekravet udgør en betydelig omkostning for

udtagne jorder, som bedrifterne er nødt til at medregne i deres kalkuler over de økonomiske konsekvenser af

udtagning. Regnearket kan rekvireres hos Klimarådet.

Afgiftsniveauerne i tabel C.3 kan forekomme ret høje

–

ikke mindst i sammenligning med, at den

samfundsøkonomiske omkostning ved at tage dem ud er beregnet til gennemsnitlig ca. 227 kr./t CO2-ækvivalent

eksklusiv sideeffekter.

Den væsentligste forklaringsfaktor er antagelsen om, at afgiftsgrundlaget for kulstofrige lavbundsjorder baseres på

en konservativ antagelse om, at der maksimalt opnås en nettoreduktion på 8,8 t CO2-ækvivalenter pr. ha ved

vådlægning af alle kulstofrige jorder. Beregningerne af de samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger er

baseret på netto-emissionsreduktionerne for hver af arealkategorierne i tabel C.2, som er væsentlig højere end 8,8

t CO2-ækvivalenter for ca. 87 pct. af alle kulstofrige jorder.

Hvis afgiftsgrundlaget alternativt blev fastlagt ud fra de netto-emissionsreduktioner, der anvendes i de

samfundsøkonomiske beregninger, og som også ligger til grund for Danmarks klimaregnskab, ville vådlægning

blive rentabel ved væsentlig lavere afgiftsniveauer jf. tabel C.4:

Side 18

Tabel C.4

Afgiftstærskler for vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder ved afgiftsgrundlag baseret på

emissionsfaktorer differentieret efter kulstofindhold og arealanvendelse

EU tilskud ikke

bevaret ekskl.

plejeudgifter

386

153

353

140

358

129

Ensartet

afgiftsgrundlag (8,8

ton CO

e pr. ha) inkl.

EU-tilskud og

plejeomkostninger

570

518

319

kr./ton CO

EU-tilskud bevaret

inkl. plejeudgifter

EU-tilskud bevaret

ekskl. plejeudgifter

6-12 pct.

Omdrift med

højværdi afgrøder

> 12 pct.

6-12 pct.

Omdrift uden

højværdi afgrøder

> 12 pct.

6-12 pct.

Vedvarende græs

> 12 pct.

Kilde:

361

143

328

130

319

115

216

183

Klimarådets egne beregninger.

C.4 Klimarådets analyse af overlap mellem vådlægning af kulstofrige jorder og reduktionsbehov i

forhold til Vandrammedirektivet i 2027

Klimarådet har foretaget en analyse af, i hvilket omfang vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder kan bidrage til

opfyldelse af Vandrammedirektivet i 2027. Efter fuld implementering af Fødevare- og landbrugspakken i 2021

udestår der ifølge Jacobsen, B. IFRO (2019) ved Københavns Universitet et reduktionsbehov på godt 6.000 ton

kvælstof til vandmiljøet.

Samme kilde anfører, at vådlægning af 1 ha organisk lavbundsjord reducerer

kvælstofudledningen til vandmiljøet med 40 kg kvælstof, idet kvælstofgødskning antages at stoppe efter

vådlægning. Reduktionsbehovene varierer en del i forskellige dele af Danmark afhængig af, hvor belastet det lokale

fjord- og havområde er af kvælstof. Landet er delt op i forskellige vandoplande, og der er beregnet et

reduktionsbehov for hvert enkelt vand-opland.

Vådlægning af alle ca. 173.000 ha kulstofrige lavbundsjorder kan reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet

med ca. 6.900 ton. Dog ligger ikke alle kulstofrige jorder i et vandopland med et reduktionsbehov, og nogle steder

kan vådlægning af alle kulstofrige lavbundsjorder i et vandopland føre til overopfyldelse af områdets

reduktionsbehov.

Klimarådet har analyseret det mulige bidrag fra vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder ved at foretage et

overlæg af kort over kulstofrige jorder (Tekstur2014 kortet) med et kort over danske vandoplande

, koblet med

det indsatsbehov for kvælstofreduktioner, der er identificeret i vandområdeplanernes bilag 1.

Resultatet heraf er

resumeret i tabel C.5:

Side 19

Tabel C.5

Bidrag til opfyldelse af Vandrammedirektivets reduktionsbehov fra vådlægning af kulstofrige

lavbundsjorder

Areal kulstofrige jorder

172.779 ha

Reduktion af kvælstof

40 kg N/ha

Samlet reduktion af kvælstof til vandmiljø ved vådlægning af alle kulstofrige jorder

6.911 ton N

Udestående reduktionsbehov ift. Vandrammedirektiv 2027

6.331 ton N

Reduktionsbidrag fra vådlægning af organisk jord til opfyldelse af Vandrammedirektiv 2027

4.041 ton N

Kvælstofreduktion ved vådlægning af organisk jord i pct. af reduktionsbehov i Vandrammedirektiv

Reduktion af kvælstof til vandmiljø ved vådlægning af alle kulstofrige jorder i vandoplande med

reduktionsbehov

Andel af kvælstofreduktion ved vådlægning af organisk jord som sker i vandoplande med reduktionsbehov

Kilde:

Klimarådets beregninger på basis af Vandområdeplan 2015-2021

og Tekstur2014-kortet

64 pct.

5.321 ton N

77 pct.

Samlet set kan vådlægning af alle de kulstofrige jorder medføre en samlet reduktion af kvælstofudledningerne til

vandmiljøet på godt 6.900 ton/år. Det er ca. 9 % mere end det udestående reduktionsbehov frem mod 2027. Ca. 77

pct. af kvælstofreduktionerne fra udtag af de kulstofrige jorder finder sted i vandoplande med et reduktionsbehov.

Som det fremgår af tabellen forventes vådlægning af alle kulstofrige lavbundsjorder

”kun”

at opfylde ca. 64 pct. af

det udestående reduktionsbehov i henhold til Vandrammedirektivet, idet sammenfaldet mellem reduktionsbehov

og kvælstofreduktioner ved vådlægning kun er godt 4000 ton/år. Det skyldes, at vådlægning af alle kulstofrige

jorder nogle steder fører til overopfyldelse af det lokale vand-oplands reduktionsbehov, og denne overopfyldelse

tælles ikke med. Den samlede reduktion i vandoplande med et reduktionsbehov er dog godt 5.300 ton kvælstof.

Hvis det senere besluttes at ophæve nogle af de nuværende kvælstofvirkemidler, kan der blive behov for disse

reduktioner til opfyldelse af Vandrammedirektivet.

C.4.1 Bedrifternes omkostninger ved kvælstofreducerende tiltag

Nutidsværdien af de samlede omkostningerne for bedrifterne ved at vådlægge samtlige lavbundsjorder i perioden

2021-2030 forventes at være ca. 8,8 mia. kr. Nutidsværdien er summen af alle de omkostninger, bedrifterne

forventes at have i perioden 2021-2050, hvor omkostningerne hvert år diskonteres med en rente på 4 pct. Der

bruges således samme tidshorisont og lineære udtagningsprofil 2021-30 med 10 pct. hvert år, som i den

samfundsøkonomiske beregning neden for. Bedrifternes omkostninger opgøres som summen af de forventede

driftstab, anlægs- og plejeomkostninger samt de administrationsomkostninger, som tilfalder landmændene. Alle

disse omkostninger beskrives under den samfundsøkonomiske beregning, men forskellen er, at de her ikke ganges

med nettoafgiftsfaktoren, da beregningen har et privatøkonomisk udgangspunkt.

Værdien af kvælstofreduktionerne fra udtagning beregnes ud fra en forudsætning om, at 58 pct. af de resulterende

kvælstofreduktioner bidrager til opfyldelse af Vandrammedirektivet, mens dette bidrag svarer til ca. 64 % af det

udestående reduktionsbehov. Ligeledes bruges et lavt og et højt skøn for værdien af reduktionerne på henholdsvis

63 og 153 kr. pr. ton reduceret kvælstof, men igen undlades nettoafgiftsfaktoren i det privatøkonomiske synspunkt.

Værdien af kvælstofreduktionerne er et udtryk for, at bedrifterne sparer nogle af omkostningerne ved at skulle lave

andre kvælstofreducerende tiltag for at opfylde Vandrammedirektivet. Nogle kvælstofreduktioner fra vådlægning

af kulstofrige lavbundsjorder forudsættes at forekomme efter 2027, da nogle lavbundsjorder forudsættes først at

Side 20

blive vådlagt efter 2027. Men disse reduktioner medtages også i værdien med begrundelsen om, at landbruget kan

ophæve andre kvælstofreducerende tiltag, når disse reduktioner forekommer, som fx mindre gødskning på

mineralske jorder. Nutidsværdien af kvælstofreduktionerne beregnes som summen af den tilbagediskonterede

værdi af disse reduktioner i perioden 2021-2050. Ved det lave skøn for værdien af kvælstofreduktionerne giver det

en nutidsværdi på 3,4 mia. kr. mens det ved det høje skøn er 8,3 mia. kr.

Opfyldelse af Vandrammedirektivet er obligatorisk, hvorfor der skal findes finansiering af den udestående

reduktionsindsats inden 2027. Der er ikke taget politisk stilling til, hvordan og af hvem reduktionsindsatsen under

Vandramme direktivet skal betales. Men tabel C.6 illustrerer, at de midler, der skal bruges til at opfylde

Vandrammedirektivet, potentielt kan bidrage betydeligt til at finansiere vådlægningen af kulstofrige

lavbundsjorder.

Tabel C.6

Værdi af kvælstofreduktioner fra udtagning af lavbundsjorder

Nutidsværdi af kvælstof-reduktion

over 30 år

mia. kr.

Lav reduktionsomkostning for kvælstof

3,4

Nutidsværdi udtagnings-omkostninger

30 år

mia. kr.

8,8

Høj reduktionsomkostning for kvælstof

8,3

8,8

Anm.:

Klder:

Til udregning af nutidsværdierne er der brugt en kalkulationsrente på 4 pct.

B.H. Jacobsen (2017)

, M.F. Pedersen & B.H. Jacobsen (2019)

samt Klimarådets beregninger.

C.5 Samfundsøkonomiske omkostninger

De samfundsøkonomiske omkostninger består blandt andet af de offentlige og private omkostningerne forbundet

med ophør af dræning og vådlægning af lavbundsjorder. Hertil kommer de positive og negative sideeffekter som

vådlægningen giver anledning til. Den største positive sideeffekt ved vådlægning af lavbundsjorder er en reduktion

i kvælstofudledningen til vandmiljøet, som gør, at vådlægning af mange af jorderne faktisk er en økonomisk

gevinst for samfundet, selv når man ikke medtager de gavnlige klimaeffekter. Først præsenteres de overordnede

resultater fra analysen. Herefter præsenteres forudsætningerne bag de private og offentlige omkostninger og til

sidst præsenteres beregningsforudsætningerne for værdien af sideeffekter. Beregningerne kan udleveres ved

henvendelse til Klimarådets sekretariat.

De forskellige jord- og anvendelsestyper har forskellige samfundsøkonomiske omkostninger ved vådlægning, jf.

nedenstående tabel. Jorder med højværdiafgrøder med 6-12 pct. organisk kulstofindhold har den højeste

skyggepris, hvilket skyldes, at driftstabene er højest for højværdiafgrøder og udledningsreduktionen er lavere for

jorder med 6-12 pct. kulstof end for jorder med over 12 pct. kulstof. Græsarealer har en negativ skyggepris, da de

positive sideeffekter er større end omkostningerne ved udtag.

Tabel C.7

Samfundsøkonomisk omkostning pr. ton reduceret CO

e ved udtagning af forskellige

lavbundsjorder

Omdrift

6-12 pct. kulstof

Højværdi

Anm:

Kilder.

Ikke højværdi

> 12 pct. kulstof

Højværdi

Ikke højværdi

-80

-29

Permanent græs

6-12 pct. kulstof

> 12 pct. kulstof

kr./ton CO

Beregningerne er lavet ved, at 10 pct. af arealet udtaget hvert år i årene 2021-2030. Der benyttes den høje skyggepris

for reduktion af kvælstofudledninger, svarende til ca. 203 kr./kg N.

Dubgaard og Ståhl (2018)

, Pedersen og Jacobsen (2019)

, Jacobsen (2017)

og egne beregninger.

Side 21

Beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger er foretaget under den forudsætning, at 10 pct. af hver af

de seks kategorier af jorder vådlægges hvert år, det vil sige en såkaldt ensartet vådlægningsprofil. Dermed

differentieres der tidsmæssigt ikke mellem jordernes samfundsøkonomiske værdi ved dyrkning. Hvert år i

perioden 2021-2030 udtages der således knap 17.300 ha kulstofrige lavbundsjorder. Som vist i tabel C.7 beregnes

de samfundsøkonomiske omkostninger til at være ca. 20-138 kr. pr. ton CO

e, hvis værdien af positive sideeffekter

medtages. En anden vådlægningsprofil, fx hvis det antages, at alle kulstofrige jorderne kan være udtaget inden

2027, eller det antages at jorder med lavest dækningsbidrag udtages først, som vist i tabel C.8 neden for vil give lidt

andre samfundsøkonomisk omkostninger, men de vil under alle omstændigheder være i den lave ende, dvs. i

kategorien ”billig”, jf. Klimarådets 70 procents analyse.

Langt størstedelen af værdien af sideeffekterne udgøres af reduceret kvælstofudledning til vandmiljøet. Dette

bidrager til at opfylde EU’s vandrammedirektiv, hvor Danmark skal reducere kvælstofudledningerne betragteligt

inden 2027. Kvælstofreduktionen fra vådlægning af lavbundsjorder gør således, at man ikke behøver at foretage

disse reduktionstiltag på andre måder. Intervallet for de samfundsøkonomiske omkostninger skyldes benyttelsen

af to forskellige skøn for de alternative tiltag til kvælstofreduktion, hvilket er uddybet i afsnittet om sideeffekter.

Medtages sideeffekter ikke, stiger de samfundsøkonomiske omkostninger til ca. 227 kr. pr. ton CO

Tabel C.8

Samfundsøkonomisk omkostning pr. ton reduceret CO

e ved en ensartet og differentieret

udtagning

Ensartet udtag

Differentieret udtag

kr. pr. ton CO

Høj N-skyggepris

Med sideeffekter

Lav N-skyggepris

138

124

Uden sideeffekter

Anm:

227

208

I den ensartede vådlægning vådlægges 10 pct. af hver af jordtyperne hvert år i perioden 2021-2030. I den

differentierede vådlægges først alle græsarealer, herefter vådlægges omdriftsjorder uden højværdiafgrøder og til sidst

omdriftsjorder med højværdiafgrøder. Der skelnes i den differentierede vådlægning ikke mellem kulstofindholdet i

jorderne, da afgiftsmodellen foreslås ikke at tage højde herfor.

Dubgaard og Ståhl (2018)

, Pedersen og Jacobsen (2019)

, Jacobsen (2017)

og egne beregninger.

Kilder.

Den foreslåede afgiftsmodel giver et tidsmæssigt incitament til at vådlægge de jorder først, som giver det mindste

afkast til landmændene. Fra beregningen af de nødvendige afgiftsniveauer til at drive udtagning ses det, at

jorderne med græsarealer udtages ved lavest afgiftsniveauer, hvorefter arealer uden højværdiafgrøder udtages

mens omdriftsjorder med højværdiafgrøder kræver den højeste afgift. Hvis denne rangering benyttes til at

bestemme udtagningsprofilen vil den samfundsøkonomiske omkostning ved udtagning af samtlige jorder falde

med 7-19 kr. pr. ton CO

e afhængigt af hvordan sideeffekterne prissættes. Udgangspunktet er også for denne

beregning, at der hvert år udtages knap 17.300 hektarer i årene 2021-2030.

De præsenterede skyggepriser for drivhusgasreduktioner er udregnet ud fra en 30-årig periode, og er derfor et

udtryk for, hvad det i gennemsnit koster reducere med et ton CO

e, hvad enten reduktionen sker i 2020’erne eller

først frem mod 2050. Omkostningen er dermed ikke et udtryk for, hvad det koster at reducere udledningerne alene

i 2030. Det er dog relevant at medtage hele perioden, da reduktioner efter 2030 også bidrager til lavere

temperaturstigninger.

C.5.1 Private og offentlige omkostninger

Driftstab for landmændene

En af de primære udgifter for lodsejerne i forbindelse med udtagning af lavbundsjorder er driftstab, når jorderne

ikke længere drænes og dyrkes med tidligere afgrøder. Klimarådet har identificeret tre nyere analyser af

driftsøkonomi for kulstofrige lavbundsjorder:

Side 22



SEGES (2017)

Dubgaard et.al; IFRO (2018)

Pedersen, M.F. et al.; IFRO (2019)

De tre analyser har forskellige udgangspunkter angående dyrkningsværdien af de kulstofrige jorder, der

analyseres:

SEGES antager, at værdien ved dyrkning af kulstofrige jorder svarer til værdien af at dyrke JB 1-3 jorde, der er

betegnelsen for sandjorde, der generelet har væsentlig lavere udbytte end lerjorder (JB 5-6).

De to analyser fra antager reelt nogenlunde den samme dyrkningsværdi for de kulstofrige jorder, selvom deres

udgangspunkter er forskellige: Dubgaard et al. anvender budgetkalkuler for lerjord (JB +5) som udgangspunktet

for beregning af jordrenten for veldrænede kulstofrige jorder i omdrift. Det forventes, at kulstofrige jorder er knap

så dyrkningssikre som lerjorder (JB +5), hvorfor jordrenten på drænede kulstofrige jorder sættes til 80 procent af

jordrenten på lerjord ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder. Pedersen et al. antager, at indkomsttabet fra

udtag af kulstofrige jorder svarer til gennemsnittet af indkomsttab fra JB 1-3 og JB +5 arealer. Beløbsmæssigt

svarer det i praksis nogenlunde til Dubgaard et al.

Der er også forskelle i antagelser om værdiforringelse af kulstofrige jorder: SEGES analysen nævner, at mange

drænede jorder kan sætte sig med ca. 1 cm om året, og at der kan være øgede omkostninger til pumpning af vand,

lavere udbytte og høstbesvær på jorder, der er meget vandlidende. Dubgaard et al. nævner også mindre

dyrkningssikkerhed, men antager i øvrigt konstant dyrkningsværdi i 30 år. Pedersen et. al. synes ikke at tage

hensyn til forringelse af dyrkningsværdien over tid, da der antages konstante dyrkningsværdier ud over 50 år.

Klimarådet har valgt hovedsageligt at basere beregningerne på Pedersen et al. fra 2019. Denne analyse er dels den

seneste, dels rummer den væsentlig flere detaljer end de to andre. Analysen opgør driftstabene for permanente

græsarealer og for jorder i omdrift, opgjort både for jorder med højværdiafgrøder og jorder uden højværdiafgrøder.

Driftstabene for landmændene består hovedsageligt af tabt dækningsbidrag fra ophør af den nuværende

produktion men udgøres også af tabt harmoniareal samt udgifter til administration. Tabel C.9 resumerer

rapportens antagelser om driftstab mv.

Tabel C.9

Skønnet indkomsttab ved udtag af kulstofrige jorder over tid

År 1

år 2

År 3

År 4

År 5

År 6+

Kr./ha (2019-priser)

Tabt dækningsbidrag:

Omdrift uden højværdiafgrøder

5.875

4.731

3.588

2.444

1.300

Omdrift med højværdiafgrøder

6.325

5.181

4.038

2.894

1.900

1.750

Permanente græsarealer

380

Tabt harmoni areal (undtagen Permanent græs)

200

Ekstra administrative omkostninger (kun 20 år)

Ekstra administrative omkostninger, areal

uafhængige

Vundet dækningsbidrag

Kilde:

Pedersen, et al.; IFRO (2019)

100

3.091

200

Side 23

I opgørelse af dækningsbidraget for jorder i omdrift skelnes mellem dækningsbidrag I (DB I) og dækningsbidrag II

(DB II). DB I er det relevante driftstab på kort sigt, da det ikke medregner omkostningen ved at vedligeholde

kapitalapparat. Begrundelsen er, at landmændene i dag har maskiner og traktorer mv. som de allerede har

investeret i, og derfor behøver de ikke regne udgifterne til disse med, når de opgør det kortsigtede

indtjeningspotentiale. På længere sigt kræves det imidlertid, at kapitalapparatet vedligeholdes for at opretholde

produktionen, og derfor skal omkostningerne hertil fratrækkes det langsigtede indtjeningspotentiale, som opgøres

ved DB II. Pedersen og Jacobsen (2019) antager en gradvis overgang fra DB I det første år til DB II i år fem,

hvorefter DB II er konstant. For de permanente græsarealer antages dækningsbidraget at være konstant i hele

perioden. Det antages, at driftstabene er opgjort i 2019-priser, og derfor fremskrives de et enkelt år for at få dem i

2020-priser.

Administrative omkostninger for lodsejere

De administrative omkostninger for lodsejerne er i Pedersen og Jacobsen (2019) opdelt på en fast omkostning, der

primært afholdes de første år, og løbende omkostninger, der afholdes hvert år. Konkret antages det, at den faste

omkostning afholdes det første år. Denne dækker primært landmændenes omkostninger forbundet med

projektansøgning for at kunne deltage i vådlægningsordningen. Dette indebærer at sætte sig ind i ordningen,

udgifter til konsulenthjælp mv. I skønnene for indkomsttab i Pedersen og Jacobsen (2019) er det forudsat, at der er

tale om en gennemsnitlig ansøgningsstørrelse på 5,5 hektarer med arealuafhængige administrative omkostninger i

år 1 svarende til mellem 15.500 og 18.500 kr. Gennemsnittet heraf svarer til en engangsomkostning på 3091 kr. pr.

hektar. Dette er dog en gennemsnitsbetragtning for alle lodsejere. Engangsomkostningerne vil i høj grad være

uafhængige af den enkelte bedrifts størrelse, og omkostningen pr. hektar vil forventes at være større pr. hektar for

små landbrug og mindre for store.

De løbende administrationsomkostninger er i Pedersen og Jacobsen (2019) opgjort til 100 kr. pr. hektar pr. år i 20

år, hvorefter omkostningerne er nul. Dette skyldes, at den forudsatte vådlægningsordning er en tilskudsmodel,

hvor landmændene modtager støtte i 20 år. De løbende omkostninger dækker blandt andet over omkostninger

forbundet med eventuel korrektion og kontrol samt til en årlig tilskudsansøgning.

I de samfundsøkonomiske beregninger medtages både de faste og løbende administrative omkostninger for

landmanden. De løbende omkostninger forventes at afhænge af, hvordan den præcise vådlægningsordning

indrettes, fx skriver Pedersen og Jacobsen, at hvis tilskudsperioden forkortes, kan det reducere de løbende

administrationsomkostninger. Dermed kan Klimarådets afgiftsmodel vise sig at give lavere

administrationsomkostninger, end det er antaget i beregningerne.

Administrative omkostninger for staten

For staten er der omkostninger forbundet med administration af afgiften og aftaleordningen mv. I Dubgaard og

Ståhl (2018) svarer skønnet over administrationsomkostningerne til en nettonutidsværdi på 219 mio. kr. over en

30-årig periode. Mængden af vådlagte lavbundsjorder i Dubgaard og Ståhl (2018) er på 47.400 ha. og derfor

væsentligt mindre end der forventes vådlagt med Klimarådets model. Statens administrationsomkostninger skal

derfor tilpasses, så de passer til vådlægning af samtlige 172.779 hektar lavbundsjorder og svarer til det konkrete

indhold af den valgte vådlægningsordning.

En mulighed er at antage, at de statslige administrationsomkostninger er faste og derfor ikke afhængige af det

samlede areal, og at de i dette tilfælde derfor også vil have en nettonutidsværdi på 219 mio. kr. En anden mulighed

er at antage dem fuldt variable, hvilket vil give en samlet nettonutidsværdi for omkostningerne på ca. 790 mio. kr.

Da det er uvist, hvor stor en del af omkostningerne, der er faste henholdsvis variable antages det groft, at 50 pct. er

faste og 50 pct. er variable, og at administrationsomkostningerne i øvrigt er de samme for en tilskudsordning som

for en afgift med aftaleordning. Det giver anledning til en nettonutidsværdi for statens

administrationsomkostninger på ca. 505 mio. kr.

I Dubgaard og Ståhl (2018) forventes omkostningerne at være jævnt fordelt ud over den 30-årige periode, som den

samfundsøkonomiske beregning laves ud fra. Klimarådets model vurderes dog at have langt det største

administrationsbehov i perioden 2021-2030, hvor jorderne vådlægges. Det antages på den baggrund, at alle

statens administrative omkostninger er afholdt i perioden 2021-2030, selvom der kan være omkostninger

forbundet med ordningen efter 2030.

Side 24

Et nyt notat fra Miljø- og fødevareministeriet vedr. skyggepriser, arealpotentiale samt hektarpris for udtagning af

lavbundsjorder har væsentlig højere udgifter til projektforberedelse og etablering af anlæg end Klimarådets

ovenstående antagelser.

På den baggrund er der gennemført et par følsomhedsberegninger jf. tabel C.10

nedenfor.

Anlægsomkostninger

Anlægsomkostninger dækker sløjfning af dræn, grøfter og drænbrønde, diverse afværgeforanstaltninger og

projekteringsomkostninger mm. Disse er i Dubgaard og Ståhl angivet til 5.800 kr. pr. hektar. I Dubgaard og Ståhl

(2018) er det antaget, at alle anlægsomkostninger dækkes af staten, hvorimod de i Klimarådets model umiddelbart

vil tilfalde landmændene. Jf. foregående afsnit har Miljø- og Fødevareministeriet nyligt offentliggjort et notat med

tal for anlægsomkostninger baseret på erfaringerne fra den eksisterende lavbundsordning i en længere periode en

Dubgaard et al. Anlægsomkostningerne er her estimeret til 32.500 kr./ha. På den baggrund er der gennemført et

antal følsomhedsberegninger jf. tabel C.10 nedenfor.

Plejeomkostninger

Plejeomkostninger er de omkostninger, landmanden har forbundet med naturpleje af jorden efter vådlægning.

Dette kan enten være ved afgræsning eller høslæt. Omkostningerne ved afgræsning er ifølge Dubgaard og Ståhl

1.947 kr. pr. hektar opgjort i 2017-priser. Omkostningen ved høslæt er opgjort til 1.338 kr. pr. hektar med

standardudstyr. Det kan dog ikke forventes, at man kan bruge standardudstyr på alle de oversvømmede arealer,

hvorfor man i stedet må bruge specialudstyr. Omkostningerne herfor er ikke opgjort, men i Dubgaard og Ståhl er et

løst skøn, at de har samme omkostninger som for afgræsning, altså 1.947 kr. pr. hektar.

I Pedersen og Jacobsen (2019) indgår plejeomkostninger ikke i landmandens omkostninger ved vådlægning. Dette

skyldes et argument om, at vådlægningen kan kombineres med ordningen til pleje af græs- og naturarealer, der

netop kompenserer for den udgift, der er forbundet med plejen. Tilskudssatserne er på 850 kr. pr. hektar for slæt

og 1.650 kr. pr. hektar for afgræsning, hvis man vil bibeholde muligheden for den direkte hektarstøtte.

Støtteordningen er medfinansieret af EU, så afhængigt af udformningen kan nogle af udgifterne til pleje undlades

fra den samfundsøkonomiske beregning. Det er dog uklart, hvor meget af EU-finansieringen, der kan fratrækkes

den samfundsøkonomiske beregning.

I den samfundsøkonomiske beregning sættes plejeomkostningerne derfor til estimatet fra Dubgaard og Ståhl

(2018). Det forventes, at plejeomkostningerne kan undgås for de arealer, hvor EU-tilskuddet ikke kan fastholdes.

Men da det er uklart, hvor mange arealer dette gælder for, er det antaget i beregningen, at der betales

plejeomkostninger for samtlige arealer. Som tidligere nævnt har Miljø- og fødevareministeriet indikeret, at den nye

aftale om revision af EU's landbrugspolitik omfatter et dansk forslag om en bruttoareal-model. En effekt heraf er

angiveligt, at plejekravet for vådlagte jorder ophæves eller reduceres. Sættes plejeomkostningerne i stedet til nul

for alle arealer vil den samfundsøkonomiske omkostning falde med ca. 110 kr. pr. ton CO

e for alle kategorier i

tabel C.8. Klimarådet støtter, at plejekravet for vådlagte arealer af kulstofrige jorder ophæves, da de aldrig skal

dyrkes igen, hvorfor plejekravet ikke giver mening længere. På den baggrund er der gennemført et antal

følsomhedsberegninger jf. tabel C.10 nedenfor.

Miljø- og Fødevareministeriets beregning af samfundsøkonomiske omkostninger

Miljø og Fødevareministeriet har beregnet, at initiativer vedrørende udtag af lavbundjorder er forbundet med en

forventet skyggepris på minus -288 til -209. kr. pr. ton CO

e (inkl. indregning af sideeffekter). Dette er lidt lavere

end Klimarådets skøn på ca. 20 kr. pr. ton CO

e (inkl. sideeffekter, høj kvælstofpris). Antagelserne i de to

beregninger afviger på nogle punkter, men som også fremhævet af Miljø- og Fødevareministeriet er der betydelig

usikkerhed omkring centrale beregningsparametre. Overordnet bekræfter Miljø- og Fødevareministeriets

beregninger dog, at vådlægning af kulstofrige jorder er et relativt billigt klima-virkemiddel.

Følsomhedsberegninger

Ovennævnte notat fra Miljø- og Fødevareministeriet angiver, at de samlede etableringsomkostninger i den

nuværende tilskudsordning for udtagning af lavbundsjorder udgør ca. 32.500 kr./ha

–

5-6 gange mere end i

Klimarådets grundberegning. Derudover antages der udgifter til projektforberedelse på ca. 9.300 kr./ha

–

ca. 3

gange Klimarådets grundberegning. Derudover åbner den nye aftale mellem EU's landbrugsministre angiveligt for,

Side 25

at plejekravet til udtagne arealer kan ophæves. Tabel C.10 viser en række følsomhedsberegninger med Miljø- og

fødevareministeriets antagelser ved brug af Klimarådets beregningsmodel:

Tabel C.10

Samfundsøkonomisk omkostning pr. ton reduceret CO

e med Miljø og fødevareministeriets

(MFVM) tal for projektforberedelse og anlæg

Søjle 1

Søjle 2

Søjle 3

MFVM

projektforbere-

delse og anlæg,

inkl. pleje

131

Søjle 4

MFVM

projektforbere-

delse og 3 x

anlæg, inkl. pleje

352

Søjle 5

MFVM

projektforbere-

delse og 3 x

anlæg, ekskl.

pleje

239

Klimarådets

grundberegning,

inkl. pleje

Kr./t CO2e

Høj N-

skyggepris

Med sideeffekter

Lav N-

skyggepris

Uden sideeffekter

Kilde:

138

Klimarådets

grundberegning -

ekskl. pleje

-93

249

470

357

227

114

338

559

446

Klimarådets egne beregninger.

Tabel C.10, Søjle 1, viser Klimarådets grundberegning.

Søjle 2, viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger falder betydeligt ved ophævelse af EU's plejekrav til

udtagne landbrugsjorde som betingelse for fortsat arealstøtte.

Søjle 3 viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved brug af Miljø- og fødevareministeriets højere

omkostninger til anlæg og projektforberedelse stadig ligger under 400 kr. pr. ton CO

e, der er Klimarådets øvre

grænse for billige klimatiltag - både inkl. og ekskl. sideeffekter.

Jf. ovenfor kan der være miljømæssige eller tekniske barrierer, der gør det dyrt eller miljømæssigt uforsvarligt at

vådlægge dele af de kulstofrige jorde. Miljø- og Fødevareministeriets ovennævnte notat estimerer det tekniske

potentiale for aktiv udtagning af landbrugsarealer i større sammenhængende projekter til 38.000 ha

–

ud af det

samlede areal på godt 170.000 ha kulstofrige lavbundsjorder i landbrugsdrift. Baggrunden for nedskrivningen af

potentialet er især, at der vurderes at være miljøproblemer

–

især risiko for fosforudledninger - eller for høje

omkostninger ved udtag af en betydelig andel af de kulstofrige jorder. Miljø- og Fødevareministeriet har dog ikke

en samlet opgørelse over ekstraomkostninger ved udtag af disse jorder

–

herunder omkostninger til afhjælpning af

fosforproblemer. Klimarådet har ikke fundet andre kilder til sådanne ekstraomkostninger. I mangel heraf er der

regnet på, hvor høje ekstraomkostninger der kan afholdes, inden de samfundsøkonomiske omkostninger

overstiger 400 kr. pr. ton CO2e, som er Klimarådets kategori for billige tiltag til at opfylde Danmarks 70 pct.

målsætning.

Søjle 4 og 5 viser de samfundsøkonomiske omkostninger ved vådlægning arealer, hvor anlægsomkostningerne pr.

ha øges til 97.500 kr./ha

–

eller 3 gange niveauet i den nuværende tilskudsordning til udtag af kulstofrige

lavbundsjorde jf. Miljø- og Fødevareministeriets ovenævnte notat. Ved den ventede ophævelse af EU's plejekrav

ligger de samfundsøkonomiske omkostninger inkl. sideeffekter under 400 kr./t CO2e, som er Klimarådets

overgrænse for billige klimatiltag. Det indikerer, at det samfundsøkonomisk attraktive potentiale for vådlægning af

kulstofrige lavbundsjorder er væsentlig større end de 38.000 ha estimeret af Miljø- og Fødevareministeriet for så

vidt angår større, sammenhængende projekter.

Forvridningstab

I Dubgaard og Ståhl antages, at staten kompenserer landmændene fuldt ud for deres tab i form af tilskud. Det vil

sige, at statens udgifter stiger med præcis det beløb, det koster at udtage jorderne. Derfor ganges landmændenes

udgifter med en skatteforvridningsfaktor på 10 pct., da staten skal indhente det nødvendige finansieringsbehov

igennem forvridende skatter.

Side 26

I denne analyse er afgiften det primære instrument til udtagning, hvilket betyder, at staten har et mindre behov for

finansiering. De privatøkonomiske omkostninger, som afholdes af landmændene, giver ikke anledning til samme

forvridning af arbejdsudbuddet, som tilskud, der finansieres gennem indkomstskatten. Derfor ganges disse ikke

med skatteforvridningsfaktoren.

Afgiften kan dog give anledning til en forvridning igennem varepriserne og derigennem reallønnen. Denne

forvridning er i praksis vanskelig at kvantificere, og det ligger uden for denne analyses omfang at bestemme

forvridningens størrelse. Derfor forudsættes denne forvridning til at være nul. Samtidig ses der også bort fra de

forvridningseffekter, som et eventuelt afgiftsprovenu fra drivhusgasafgiften vil frembringe. Begrundelsen herfor er,

at provenuet fra drivhusgasafgiften på lavbundsjorder forventes at være relativt begrænset, da relativt lave

afgiftssatser forventes at give landmændene et tilstrækkeligt stort incitament til at vådlægge jorderne.

EU-tilskud

De fleste analyser af omkostningerne ved vådlægning af lavbundsjorder antager, at lodsejerne er berettiget til

fortsat at modtage EU-tilskud efter vådlægningen. Dermed behøver man ikke tænke EU-tilskuddet med i hverken

den privatøkonomiske eller samfundsøkonomiske omkostning.

Det er imidlertid en forudsætning for at bibeholde EU-tilskuddet, at jorden bidrager til at opfylde enten

Vandrammedirektivet, Habitatsdirektivet eller Natura 2000-direktivet.

Det forventes at være langt de fleste

vådlagte arealer, der bidrager til at opfylde et af disse tre direktiver. Som beskrevet nedenfor har Klimarådet

beregnet, at ca. 77 pct. af de kvælstofreduktioner, der kan opnås ved vådlægning af samtlige kulstofrige

lavbundsjorder, sker i vandoplande med et reduktionsbehov i forhold til Vandrammedirektivet. I nogle

vandoplande vil udtagene dog føre til overopfyldelse af reduktionsbehovet, og det er uklart om alle udtagne arealer

i sådanne områder kan opretholde arealtilskuddet. Det er ikke beregnet, i hvilket omfang de to andre direktiver

kan begrunde opretholdelse af arealtilskuddet. Klimarådet foreslår på den baggrund, at arealtilskuddet fra EU også

bør kunne opretholdes, når kulstofrige jorde vådlægges alene af klimahensyn.

For de jorder, der ikke opfylder nogen af de tre direktiver, vil mistet EU-tilskud være et privatøkonomisk tab ved

vådlægning. Reglerne for tildeling af EU-tilskuddet gør imidlertid, at den mistede støtte ikke umiddelbart vil være

en samfundsøkonomisk

omkostning. Dette skyldes, at Danmark får en bestemt andel af EU’s

landbrugsstøttemidler, så den tabte støtte for en landmand vil modsvares af øget støtte til andre landmænd.

Det

mistede tilskud vil derfor have fordelingsmæssige konsekvenser men ikke umiddelbart en samfundsøkonomisk

omkostning. For den enkelte landmand forventes tab af EU-tilskud dog i høj grad at kunne opvejes af undgåede

plejeomkostninger, da der i givet fald formentlig ikke vil være noget krav om pleje af de vådlagte arealer.

Danmarks andel af det samlede landbrugsbudget forhandles som led i de 7-årige aftaler om den fælles

landbrugspolitik. Der kan være risiko for, at produktionskapaciteten i Danmark kan påvirke disse forhandlinger,

og at vådlægning på lang sigt kan have en omkostning forbundet med mistet EU-tilskud. Men umiddelbart

forventes denne risiko at være relativt begrænset, så derfor forudsættes det i den samfundsøkonomiske beregning,

at Danmark ikke mister EU-tilskud ved udtag af lavbundsjorder.

C.5.1 Sideeffekter

Kvælstofreduktion

Som beskrevet oven for har reduktion af kvælstof fra lavbundsjorder en samfundsøkonomisk værdi, hvis det

bidrager til at opfylde Vandrammedirektivet. Klimarådet har skønnet, at udtagning af samtlige lavbundsjorder

reducerer kvælstofudledningerne med godt 6.900 ton. Heraf kan ca. 58 pct. bidrage til at opfylde

Vandrammedirektivet, hvilket svarer til godt 4.000 ton kvælstof jf. afsnit C.4 ovenfor. De godt 4.000 t svarer til ca.

64 % af det udestående reduktionsbehov under Vandrammedirektivet i 2027. Reduktionsbehovet under

Vandrammedirektivet er ikke være jævnt fordelt over samtlige vandoplande. I vandoplande med et

reduktionsbehov kan kvælstofreduktioner fra vådlægning og ophør af gødskning, mens kvælstofreduktioner fra

vådlægning i vandoplande uden reduktionsbehov slet ikke vil bidrage. I den samfundsøkonomiske beregning

antages det, at 58 pct. af reduktionerne fra hver udtaget hektar bidrager til opfyldelse af Vandrammedirektivet.

Side 27

Jacobsen (2017) skønner den budgetøkonomiske skyggepris for at reducere kvælstofudledningerne i forbindelse

med fødevare- og landbrugspakken til at være 63 kr. pr. kg kvælstof. Fødevare- og landbrugspakken forventes dog

ikke at reducere kvælstofudledningerne tilstrækkeligt til at opfylde reduktionsforpligtelsen i Vandrammedirektivet.

Jacobsen (2017) skønner den budgetøkonomiske skyggepris for at opfylde hele kvælstofforpligtelsen i

Vandrammedirektivet til at være 153 kr. pr. kg kvælstof. Disse to skøn for de budgetøkonomiske skyggepriser

benyttes som et lavt hhv. højt skøn for skyggeprisen for kvælstofudledning.

Kvælstofskyggeprisen benyttes også for reduktioner efter 2027, selvom Vandrammedirektivet skal være opfyldt i

2027. Dette er ud fra en antagelse om, at kvælstofudledningerne fortsat skal holdes under et bestemt niveau efter

2027. Dermed vil yderligere reduktioner efter 2027 have den værdi, at man kan slække på reduktionskravene

andre steder.

Vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder forventes visse steder at kunne bidrage yderligere ved at fungere som en

art rensningsanlæg for drænvand fra højere liggende marker via denitrifikation

–

og dermed bidrage til at reducere

kvælstofudledningerne yderligere. Denne effekt er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske beregning.

Det er uklart, hvilket år skyggepriserne for kvælstof er opgjort, og derfor indgår de i beregningerne i det niveau,

som er opgjort i Jacobsen (2017).

Reduktion af ammoniakudledninger

Ifølge Dubgaard og Ståhl (2018) vil der være en mindre reduktion af ammoniakfordampning på 2,51 kg N pr.

hektar uanset jordtype. De opgør værdien heraf til at være 58 kr. pr. kg N (2017-priser) som fremskrives til ca. 60

kr. pr. kg N i 2020-priser.

Side 28

Referencer

Miljø- og Fødevareministeriet (2019-a).

Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte i 2019

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-

_grundbetaling_mm/2019/Udvikling_i_ordninger_paa_direkte_arealstoette_2019.pdf

Landbrugsstyrelsen (2019).

Vejledning om grundbetaling 2019 og generel vejledning om at søge direkte arealstøtte

Landbrugsstyrelsen (2020-a).

Landdistriktsprogrammet 2014-2020.

https://lbst.dk/tvaergaaende/eu-

reformer/landbrugsreformen-2014-2020/landdistriktsprogrammet-2014-2020/

Miljøstyrelsen (2020-a).

Udtagning af lavbundsjorde.

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-

klimaprojekter/udtagning-af-lavbundsjorder/

Miljøministeriet (2015).

Lavbundsordningen - Vejledning om tilskud til naturprojekter på kulstofrige områder

Landbrugsstyrelsen (2020-a).

Tilskudsguide

–

Minivådområder

Miljø- og Fødevareministeriet (2020-a).

Minivådområdeordningen 2020.

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Natur_og_miljoe/Minivaadomraader/Minivaad

omraadevejledning-2020.pdf

Landbrugsstyrelsen (2020-b).

Fakta om grundbetaling og grønne krav.

https://lf.dk/om-os/vores-holdning/eus-

faelles-landbrugspolitik/direkte-landbrugsstotte-og-den-faelles-markedsordning/nye-elementer-i-eu-s-

landbrugspolitik/fakta-om-grundbetaling-og-gronne-krav

Miljø- og Fødevareministeriet(2019-b).

Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte i 2019

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-

_grundbetaling_mm/2019/Udvikling_i_ordninger_paa_direkte_arealstoette_2019.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet (2020-a).

Bekendtgørelse om tilskud til skov med biodiversitetsformål - BEK nr 542 af

28/04/2020 (Gældende)

Miljø- og Fødevareministeriet (2020-b).

Vejledning om tilskud til skov med biodiversitetsformål 2020

Landbrugsstyrelsen (2020-c).

Tilskudsguide

–

Tilskud til privat skovrejsning.

https://lbst.dk/tilskudsguide/tilskud-

til-privat-skovrejsning/

Miljø- og Fødevareministeriet (2019-c).

Vejledning om tilskud til privat skovrejsning

–

2019

Miljø- og Fødevareministeriet (2018-a).

Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning

Landbrugsstyrelsen (2020-d).

Tilskudsguide

–

Rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000

Miljø- og Fødevareministeriet (2019-d).

Rydning og forberedelse til afgræsning 2019

–

vejledning og tilskud

Landbrugsstyrelsen (2020-e).

Tilskudsguide

–

Økologisk arealtilskud

Landbrugsstyrelsen (2020-f).

Tilskudsguide

–

Fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og

lavbundsområder

Landbrugsstyrelsen (2020-g).

Tilskudsguide

–

Pleje af græs- og naturarealer

Miljø- og Fødevareministeriet (2020-c).

Tilskud til sammenhængende Natura-2000 områder.

https://mst.dk/natur-

vand/natur/tilskud-til-skov-og-naturprojekter/sammenhaengende-arealer/

Miljøstyrelsen (2020-b).

Helhedsprojekter (pilotordning).

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-

klimaprojekter/helhedsprojekter

Finansministeriet (2020).

Finansloven for 2020

Landbrugsstyrelsen (2020-g).

Tilskudsguide

–

Multifunktionel jordfordeling

Miljø- og Fødevareministeriet (2019-b).

Model-papir - Multifunktionel Jordfordeling.

https://www.regeringen.dk/media/7291/modelpapir_for_multifunktionel_jordfordeling.pdf

Naturstyrelsen (i.d.).

Statslig skovrejsning.

https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/tilskudsordninger/statslig-skovrejsning/

Finansministeriet (2020).

Finansloven for 2020

Collective Impact(2019).

Afprøvning af nye metoder i multifunktionel jordfordeling

–

Evaluering

Andersen, H.E. (2020). Personlig kommunikation

Greve, M. & Pedersen, B.F. (2019).

Kortlægning af jordens kulstofindhold i Danmark. Redegørelse for metode og

usikkerheder.

Århus Universitet. Sidst tilgået 02/09 2020:

https://pure.au.dk/portal/files/172171967/Jordens_kulstofindhold_metode_og_usikkerhed_Oktober_2019.pdf

Side 29

Miljø- og Fødevareministeriet (i.d.).

Miljøgis vandprojekter

https://miljoegis3.mim.dk/spatialmap?profile=vandprojekter

NaturErhvervstyrelsen (i.d.),

Markkort.

https://kortdata.fvm.dk/download/Markblokke_Marker?page=MarkerGaeldende

Institut for Miljøvidenskab, AU (2020).

Basemap.

revideret 22.09.2020.

https://envs.au.dk/faglige-

omraader/samfund-miljoe-og-ressourcer/arealanvendelse-og-gis/basemap/

Miljø- og Fødevareministeriet (i.d.),

Miljøgis vandrammedirektiv.

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv2-bek-2019

Jacobsen, B.H., IFRO (2017).

Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare og Landbrugspakken.

Højberg, A.L.; Windolf, J.; Børgesen, C.D.; Troldborg, L.; Tornbjerg, H.; Blicher-Mathiesen, G.; Kronvang, B.; Todsen,

H. & Ernstsen, V., GEUS (2015).

National kvælstofmodel. Oplandsmodel til belastning og virkemidler.

https://www.geus.dk/media/13243/national-kvaelstofmodel-oplandsmodel-til-belastning-og-virkemidler-sep2015.pdf

Termansen, M., Konrad, M., Levin, G., Hasler, B., Thorsen, B.J., Aslam, U., Andersen, H.E., Bojesen, M., Lundhede,

T.H., Panduro, T.E. & Strange, N. (2017).

Udvikling og afprøvning af metode til modellering af økosystemtjenester og

biodiversitetsindikatorer

–

med henblik på kortlægning af synergier og konflikter ved arealtiltag,

Aarhus Universitet,

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 81 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 226.

http://dce2.au.dk/pub/SR226.pdf

Bjørner, T.B. & Termansen, M. (2015).

Brugsværdien af natur- områder i Danmark.

Accepteret til publicering i

Nationaløkonomisk Tidsskrift

Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Larsen, P. & Rahbek, C., (2014).

Biodiversitetskort for Danmark.

Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på

Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi, 2014. 96 s. (Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi; Nr. 112).

Lundhede, T. H., Jacobsen, J. B., Thorsen, B. J. (2015).

A hedonic analysis of the complex hunting experience.

Journal

of Forest Economics. 21, 2015, pp. 51-66.

Olsen, S. B., Vogdrup-Schmidt, M., Dubgaard, A., Normander, B., Jørgensen, L. B., Kristensen, I. T., & Dalgaard, T.,

(2014).

Detaljeret beskrivelse af multikriterieanalyse(MCA)-model anvendt i projektet "Fremtidens Landbrug".

Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Dokumentation, Nr. 2014/5

Danmarks Naturfredningsforening (2019),

Nyhed: DN og L&F vil sikre 100.000 hektar ny natur.

https://www.dn.dk/nyheder/dn-og-l-f-vil-sikre-100-000-hektar-ny-natur/

Gyldenkærne, S. DCE (2019).

Svar på Landbrugsstyrelsens bestilling af 28-08-2019 til AU vedr. fejl om udbredelse af

kulstofrige jorde

Gyldenkærne, S. et al, DCE (2020).

Bestemmelse af drivhusgasemissionen fra lavbundsjorde

Miljø- og fødevareministeriet (i.d.).

Miljøgis,

Tilgået 01/04 2020:

https://mst.dk/media/188887/tekstur2014.zip

Jepsen MR, Levin G. (2013).

Semantically based reclassification of Danish land-use and land-cover information,

International Journal of Geographical Information Science. 2013;27(12):2375-2390.

Levin, G. (2019).

Basemap03, Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and land-cover

map for Denmark,

Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for Environment and Energy, 86 pp. Technical Report No.

159.

http://dce2.au.dk/pub/TR159.pdf

Pedersen, M.F. et al, IFRO (2019).

Indkomsttab og ekstra omkostninger til kompensation for vådområder og

udtagning af lavbundsarealer

Region Nordjylland (2015).

Bæredygtige Vildmosekartofler

Greve, M. H., Pedersen, B.F. & Greve, M.B. (2019). Redegørelse for fejl i arealangivelse af organiske jorde.

No. 2019-760-001312, 23 w., w3p. 05

Landbrugsstyrelsen (2020).

Notat om afgrødefordeling på kulstofrige jorde

Olesen, J.E., Petersen, S.O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P. og Lassen, J.

(2018).

Katalog over virkemidler til reduktion af landbrugets klimagasser,

DCA Rapport 130

A. Dubgaard et al., IFRO (2018).

Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner:

Opgjort i relation til EU’s 2030-målsætning

for det ikke-kvotebelagte område

Miljø- og fødevareministeriet (30/09/2020).

Notat vedr. skyggepriser, arealpotentiale samt hektarpris for udtagning

af lavbundsjorder

Landbrugsstyrelsen (2020).

Vurderet arealpotentiale for aktiv udtagning af kulstofrige jorder

Miljø- og fødevareministeriet (november 2020), personlig kommunikation.

Gyldenkærne, S.; Frederiksen, P.. (2015).

The Danish SINKs project. Final report on the Danish monitoring project

for Land Use, Land Use Change and Forestry under the Kyoto Protocol.

Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for

Environment and Energy. Scientific Report from DCE

–

Danish Centre for Environment and Energy No. 155.

Side 30

Kristiansen, S.M, Kronvang, B., DCE (2016).

Vanddebatten er drænet for nuancer.

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forskere-vanddebatten-er-draenet-for-nuancer

Tiemeyer et. al, (2020).

A new methodology for organic soils in national greenhouse gas inventories: Data synthesis,

derivation and application.

2020. Ecological Indicators, 109

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen,

M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Callesen, I., Caspersen, O.H.,

Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T. M. & Hansen, M.G. (2020).

Denmark's National Inventory

Report 2020: Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the United Nations Framework Convention on

Climate Change and the Kyoto Protocol.

Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for Environment and Energy.

Scientific Report No. 372.

Eickenscheidt et al. (2015).

The greenhousegas balance of a drained fen peatland is mainly controlled by land use

rather than soil organic content.

Biogeosciences 12

Leiber-Saulheitl et al. (2014).

High CO2 fluxes from grasslands on histic Gleysol along carbon and drainage

gradients.

Biogeosciences 11.

Tiemeyer, B. et al. 2016:High emissions of greenhousegases from grasslandss on peat and other organisc soils, Global

Change Biology 22.

Miljø- og fødevareministeriet (2016).

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn

SEGES (2017).

Fakta-ark: Økonomi i at lægge jord til et vådområde

Landbrugsstyrelsen (2020).

Fakta ark: Pleje af græs og naturarealer.

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Miljoe_oekologitilskud/2020_miljoe

_og_oekologitilskud/Faktaark_-_PLG2020.pdf

Miljø- og fødevareministeriet. Personlig kommunikation

Side 31