Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2354460_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. $dossier_f2casenumber$
Den 15. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 890 (MOF
alm. del) stillet 15. februar 2021 efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 890
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Sådan kan landbruget gå fra at være CO2-udleder
til CO2-
opsamler”, Landbrugsavisen, den 14. februar 2021. Vil ministeren
forholde sig til mulighederne på kort
og længere sigt i de potentialer, der beskrives i artiklen, og redegøre for, hvad det vil kræve af indsatser
og investeringer at realisere potentialerne? Vil ministeren redegøre for de positive og evt. negative
virkninger
ved at sprede biokul på markerne?”
Svar
Artiklen omhandler pyrolyseteknologi, som jeg finder er et spændende klimavirkemiddel for landbruget.
Teknologien kan producere biokul, der kan oplagre CO2 i landbrugsjord samt biobrændstof.
Potentialet i teknologien er lovende, og med finansloven for 2021 er det besluttet at afsætte i alt 200
mio. kr. i 2021 og 2022 i form af en tilskudspulje til teknologier med stort reduktionspotentiale inden
for landbrugssektoren, herunder til fremme og demonstration af bl.a. pyrolyseteknologi. På den måde
kan vi få konkretiseret erfaringerne med teknologien.
Spørgsmålene om potentialer, virkninger og andre indsatser er forelagt Landbrugsstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Aarhus
Universitet har i forbindelse med leverancen
”Klimaeffekter for virkemidler i landbruget”
beregnet, at klimaeffekten ved at tilføre 20 tons biokul til marken er 25 ton CO2-ækvivalenter pr. ha.
Det svarer til en drivhusgasreduktion i Danmark på ca. 0,25 mio. ton CO2-ækvivalenter, som kan
opgøres for landbruget. Beregningerne er udført for et maksimalt areal på 10.000 ha. I artiklen
”Sådan
kan landbruget gå fra at være CO2-udleder til CO2-opsamler”,
bragt i Landbrugsavisen d. 14. februar
2021, nævnes, at pyrolyse af halm til biokul potentielt kan give en reduktion på mellem 10 og 12 mio.
ton CO2-ækvivalenter om året. Forudsætningerne for estimatet fremgår ikke af artiklen, og det har ikke
været muligt for Landbrugsstyrelsen at validere dem.
Forudsætningerne er væsentlige, fordi biokul dækker over mange forskellige produkter med forskellig
klimaeffekt. Ligeledes er mængden af biokul, der tilføres marken, og hvordan pyrolysen udføres,
afgørende for den klimaeffekt, der kan tilskrives biokul som virkemiddel.
Udover den beregnede positive klimaeffekt viser undersøgelser, at tilførsel af biokul også kan reducere
kvælstofudvaskningen. Det hænger sandsynligvis sammen med, at biokul øger jordens
vandholdningsevne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 890: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Sådan kan landbruget gå fra at være CO2-udleder til CO2-opsamler, Landbrugsavisen, den 14. februar 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
De negative virkninger af at sprede biokul på marken vil afhænge af inputtet til pyrolysen, og hvordan
pyrolysen udføres. Der kan i øvrigt være udfordringer med tungmetaller og tjærestoffer (PAH).
Landbrugsstyrelsen har ikke kendskab til studier af de økotoksikologiske effekter og kan derfor ikke sige
noget om påvirkninger af at tilføre biokul på markerne på længere sigt. Landbrugsstyrelsen forventer,
at Aarhus Universitet i 2021 udarbejder en vidensyntese under den forskningsbaserede
myndighedsbetjening, hvor bl.a. klimaeffekten og øvrige positive og negative effekter, samt barrierer for
udbredelsen af biokul og pyrolyse, vil blive belyst.
Der er igangsat flere projekter inden for området pyrolyse og biokul under ordningen Grønt Udviklings-
og Demonstrationsprogram (GUDP). Her kan blandt andet nævnes projekterne:
Biochar as a tool for climate adaptation in crop production on coarse sandy soil (BioAdapt).
Reduktion af drivhusgas-udledninger og øget kulstof-lagring i jord via stabilisering af
gødningsfibre som biochar (STABIL).
Energi fra pressepulp fra græsproteinproduktion til drift af raffineringsprocessen og produktion af
værdifuldt kul (GrassBiochar).”
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
2