Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2354440_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-105
Den 15. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 888 (MOF
alm. del) stillet d. 15.februar 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 888
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Støtteordning kan give 1,1 mio. ekstra slagtesvin” i
Landbrugsavisen den 14. februar 2021? Vil ministeren bekræfte, at det fortsat indgår positivt i
overvejelserne, at støtteordningen til byggeri af nye moderne slagtesvinestalde skal være en del af
mulighederne for at fastholde og forny slagtesvineproduktionen i Danmark?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Landbrugsstyrelsen kan bekræfte, at der er givet tilsagn til 26 barmarksprojekter og 31
tilbygningsprojekter i ordningen Modernisering af slagtesvinestalde 2020. Projekterne svarer samlet
set til stalde med ca. 275.000 stipladser. Landbrugsavisen har i runde tal beregnet, at der potentielt
kan produceres 1,1 mio. slagtesvin pr. år, hvilket svarer til fire slagtesvin pr. stiplads.
Landbrugsstyrelsen finder, at der mere realistisk må forventes en produktion svarende til ca. 3,7
slagtesvin pr. stiplads. Dette giver årligt et potentiale på 1,03 mio. slagtesvin.
Generelt set er produktionen af slagtesvin og grisekød stabil i Danmark. Dog ses der en tendens til
stigning i 2020 og 2021. Grundet covid-19 og udbredelsen af afrikansk svinepest i bl.a. Tyskland,
eksporteres der færre smågrise fra Danmark, og der slagtes derfor flere grise i Danmark.
Moderniseringsordningen understøtter omstrukturering og modernisering af erhvervet og mindre
klima- og miljøbelastning pr. produceret enhed.
Den fremtidige CAP2023-2027 rummer ligesom det nuværende landdistriktsprogram mulighed for at
give tilskud til modernisering af stalde og udbredelse af teknologier til svinesektoren.”
Den nærmere udmøntning af den kommende CAP for 2023-2027 er som bekendt en del af de
igangværende landbrugsforhandlingerne.
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.fvm.dk