Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2354417_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 102
Den 15. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 887 (MOF
alm. del) stillet 15. februar 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 887
” Vil ministeren kommentere Jens Lund Pedersens debatindlæg ”Landbruget og industrien er stadig i
førertrøjen indenfor energi-effektivitet”,
Effektivt Landbrug,
den 13. februar 2021, og de heri rejste
problemstillinger, herunder angående udledninger fra landbruget og lavbundsjorde? Vil ministeren så
vidt muligt oplyse om potentialet og effekten fremadrettet ved udtag af lavbundsjorde i Danmark?”
Svar
Opgørelse af udledning af klimagasser hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvorfor
jeg har indhentet svar om dette herfra. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:
”Danmarks
faktiske drivhusgasudledninger opgøres årligt af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
under Aarhus Universitet, der indberetter tallene til EU i overensstemmelse med EU’s
forvaltningsforordning og bestemmelser i EU’s monitoreringsmekanismeforordning.
DCE har d. 15.
januar indberettet den foreløbige opgørelse for 2019 til EU og vil d. 15. marts indberette den endelige
opgørelse af tallene. Der er således aktuelt tale om foreløbige tal, der vil kunne ændre sig frem mod 15.
marts.
Det er korrekt, at de foreløbige opgørelser fra DCE viser et fald i nettoudledningen fra LULUCF-sektoren
(dvs. skov, jorder og anden arealanvendelse) på knap 1,1 mio. ton CO2e fra 2018 til 2019. Det bemærkes,
at udledningerne generelt svinger fra år til år, dels som følge af klimaforhold, dels som følge af tiltag
iværksat for at nedbringe udledningerne og fremme CO2-optag. Den foreløbige opgjorte forskel mellem
udledninger fra 2018 til 2019 er fordelt på en række LULUCF-underkategorier, herunder navnlig skov,
agerjord, græsarealer og høstede træprodukter. Agerjord og græs (hvori udledninger fra bl.a.
lavbundsjorder opgøres) står tilsammen for et fald på knap 0,5 mio. ton CO2e fra 2018 til 2019, hvilket
ikke er et usædvanligt udsving i et historisk perspektiv. Der henvises i øvrigt til
Orientering om
foreløbige udledningstal for 2019
af 29. januar 2021, som tidligere er oversendt til MOF-udvalget jf.
vedlagte.
Det er væsentligt at skelne ændringerne i de opgjorte årlige udledninger fra jorder og skove på den ene
side fra årlige genberegninger af hele tidsserien på den anden side. DCE foretager årligt en genberegning
af opgørelserne af Danmarks drivhusgasudledning for hele perioden fra 1990. Genberegningen relaterer
sig både til ny viden om de historiske data og emissionsfaktorer, og til forbedring af de
opgørelsesmetoder, der anvendes. For eksempel blev der ved 2020-indberetningen rettet en regnefejl
fsva. arealet af landbrugsjorder, hvilket medførte en opjustering af udledningerne med mellem 1,4 og
1,8 mio. ton CO2e årligt i årene 1990 til 2018, jf. MOF-udvalgets
Orientering om endelige udledningstal
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 887: Spm. om ministeren vil kommentere Jens Lund Pedersens debatindlæg Landbruget og industrien er stadig i førertrøjen indenfor energi-effektivitet, Effektivt Landbrug, den 13. februar 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
for 2018
af 26. marts 2020. Ovennævnte fald på knap 1,1 mio. ton CO2e fra 2018 til 2019 i den foreløbige
opgørelse af LULUCF-udledningen er således ikke udtryk
for genberegninger.”
For så vidt angår potentialet for udtagning af lavbundsjord har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri pr. 30. september 2020 opgjort et såkaldt teknisk potentiale ud fra den nuværende viden om
lavbundsjorder og ud fra de kendte projekttyper. Opgørelsen viser, at der formodes at kunne udtages i
alt ca. 50.500 hektar landbrugsjord i form af store lavbundsprojekter, herunder ca. 38.000 hektar
kulstofrig lavbundsjord gennem aktiv afbrydning af dræn inden 2030. Tallene er forskellige, da der
erfaringsmæssigt skal udtages randarealer ud over selve den kulstofrige jord. Dette skyldes især, at der
er behov for vandstandshævning i projektområderne, hvis der skal opnås en god klimaeffekt. Det skal
understreges, at der er tale om et estimat for store projekter, og at der er tale om vejledende tal. I dette
estimat indgår ikke understøttende tiltag, som f.eks. ekstensivering uden vådgøring. I takt med at ny
viden om lavbundsjorder og projektmuligheder opnås, kan potentialet blive revurderet.
Ud fra en gennemsnitsbetragtning og erfaringstal fra den nuværende lavbundsordning forventes en
klimaeffekt på 15 ton CO2-ækv. pr. projekthektar pr. år ved vådgøring af arealerne. Dette er et
konservativt skøn baseret på erfaringer fra aktuelle og tidligere gennemførte lavbundsprojekter. Der
anslås således en gennemsnitlig effekt på ca. 15 t/ha for arealer med over 6 pct. kulstof. Udtagning af de
ca. 50.500 hektar landbrugsjorder skønnes derfor at ville kunne bidrage med en reduktion i
drivhusgasudledningen på ca. 0,8 mio. ton CO2e pr. år.
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
2