Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2353483_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12.marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 873 (MOF
alm. del) stillet den 12. februar efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 873
”I
forbindelse med den tekniske gennemgang i landbrugsdrøftelserne om næringsstoffer blev det
nævnt, at økologi er et greb, som både gavner i forhold til udvaskning af næringsstoffer og klimaet.
Hvor stor er klimaeffekten for hver hektar landbrugsjord, som omlægges fra konventionel til økologisk
drift? Hvad kan ministeren oplyse om forskellen i klimaaftrykket mellem konventionel og økologisk
drift på de enkelte driftsgrene og afgrøder?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der oplyser følgende:
”I
forhold til spørgsmålets del omkring klimaeffekten ved omlægning til økologi publicerede Aarhus
Universitet den 15. september 2020 rapporten
Estimering af national klimaeffekt for omlægning til
økologisk jordbrug,
som blev oversendt til udvalget den 1. oktober 2020 (bilag 1).
I rapporten angiver Aarhus Universitet en samlet positiv klimaeffekt ved omlægning til økologi på
mellem 1,2 og 2 tons CO
2
-ækvivalenter pr. hektar, hvor de 2 tons CO
2
-ækvvalenter pr. hektar angives
som værende mest retvisende.
Dette er en to- til tredobling fra det tidligere estimat på 0,64 tons CO
2
-ækvivalenter pr. hektar. Den
nye klimaeffekt er bl.a. højere, fordi CO
2
-lagringen i jordens kulstofpulje er inkluderet.
Ud fra det areal, der anvendes i Danmark, viser resultaterne fra Aarhus Universitet, at økologisk
produktion i forhold til konventionel inden for samme driftstype reducerer udledningerne med:
0,8 tons CO
2
-ækvivalenter pr. hektar ved planteavl
3,6 tons CO
2
- ækvivalenter pr. hektar ved kvægproduktion
3,7 tons CO
2
- ækvivalenter pr. hektar ved svineproduktion
Af rapporten fremgår også udledningerne pr. kg færdigt produkt, herunder planter, mælk og kød. Her
finder Aarhus Universitet stort set ingen forskel i udledningerne fra henholdsvis økologisk og
konventionelt landbrug. Dette skyldes en lavere produktivitet i det økologiske jordbrug, som
kompenseres af tilsvarende lavere udledninger.”
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk