Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. marts 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 871 (MOF alm. del) stillet den
12. februar 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 871
”Hvilke
initiativer tager regeringen for at sikre, at den økologiske produktionsform analyseres i et
holistisk perspektiv, hvor den omfattende internationale forskning inddrages og sammenlignes med
resultaterne af danske undersøgelser og forskning, og hvad kan ministeren oplyse om evt. resultater af
disse undersøgelser? Hvilke udenlandske universiteter og internationale forskningsinstitutioner
indhenter regeringen viden fra?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har en række aftaler med danske universiteter om
forskningsbaseret myndighedsbetjening. Landbrugsstyrelsen oplyser i den forbindelse, at
universiteterne inddrager udenlandske forskningsresultater, når det er relevant for besvarelsen.
Derudover har ministeriet gennem årene igangsat større vidensynteser, hvor formålet har været at
kortlægge og samle eksisterende viden, national såvel som international. Senest koordinerede
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) i 2015 en
vidensyntese om økologiens bidrag til samfundsgoder i Danmark. Dette resulterede i en publikation om
den danske økologiske sektors effekt på biodiversitet, dyrevelfærd, human sundhed, miljø, klima og
landdistriktsudvikling baseret på både nationale og internationale forskningsresultater.
Et udpluk af resultaterne af vidensyntesen fra 2015 følger herunder.
Natur & Biodiversitet
–
På økologiske landbrug er der i gennemsnitlig 30 pct. flere vilde plante- og
dyrearter i marken og tilstødende levesteder end på konventionelle landbrug. Bl.a. blomster-bestøvende
insekter som bier har særligt gavn af den økologiske driftsform uden syntetiske pesticider, mens den
mekaniske ukrudtsbekæmpelse kan have en negativ effekt på ynglende fugle i marken.
Sundhed
–
Det er svært at måle, om økologiske produkter er sundere end konventionelle, men følgende
forhold anses som sunde. Økologiske produkter har et lavere eller intet indhold af pesticider samt i nogle
tilfælde et højere indhold af visse mineraler, vitaminer, sekundære metabolitter og essentielle fedtsyrer
end konventionelle produkter. Økologiske svin har færre antibiotikaresistente bakterier og salmonella,
mens økologisk fjerkræ kan have større indhold af campylobacter. Antibiotikaforbruget til økologiske
svin er lavere end i konventionelle besætninger.
Dyrevelfærd
–
Økologiske dyr har en mere naturlig levevis og mere plads end konventionelle, og alle
økologiske husdyr har adgang til udearealer og grovfoder hver dag. Dette medfører dog en højere
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk